Pesticider lukker 100 vandboringer hvert år

Pesticider lukker 100 vandboringer hvert år

De pesticid-rester, som i dag lukker vores vandboringer, stammer fra 1960'erne. Siden er forbruget eksploderet, så forskerne frygter endnu større problemer i fremtiden.

Der lukkes angiveligt omkring 100 drikkevandsboringer om året på grund af pesticidfund. Pesticid stammer hovedsageligt fra sprøjtegifte fra landbruget, og i dag opgøres miljøbelastningen i antal af gange, landmanden sprøjter sin mark.

Men det er en »oldnordisk« måde at opgøre miljøbelastningen på, siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V) til Politiken i dag.

I stedet vil ministeren og regeringen indføre en ny metode, der tager højde for, hvor farlig den enkelte pesticid er, når Miljøstyrelsen er klar med en ny indikator for belastningsomfang i 2012.

Gamle forureninger dukker op nu

I Danmark må der kun bruges godkendte pesticider. En af betingelserne for, at de kan godkendes er, at de bliver nedbrudt hurtigt på marken. En anden betingelse er, at de stoffer, de nedbrydes til, heller ikke må havne i grundvandet, som pumpes op som drikkevand.

Men flere steder er der spor i grundvandet af de pesticider, der blev brugt før i tiden, både i landbruget, skovbrug, gartnerier, på fortove og i private haver. Nogle kan også stamme fra de rester, man før i tiden gravede ned i jorden for at »slippe af med dem«.

I 1990 begyndte man systematisk at overvåge grundvandets indhold af pesticider. Siden har man fundet stadig flere spor. De pesticider, der i dag findes i dybe grundvandsmagasiner, stammer fra 1960'erne.

I midten af 1980'erne brugte danske landmænd 4-5 gange mere sprøjtegift end i 1960'erne. Derfor må man frygte, at der i de kommende år vil findes endnu flere pesticider i grundvandet, skriver By- og Landskabsstyrelsen på sin hjemmeside.

Også forurening med godkendte pesticider

Samtidigt fremgår det af forskningsinstitutionen Geus' overvågning af sprøjtemidler i det allerøverste grundvand, at der kan være flere problemer på vej.

Sammen med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser undersøger Geus, om de godkendte pesticider er til fare for vores drikke- og grundvand på lang sigt. Foreløbig er 40 ud af ca. 100 stoffer undersøgt, og 30 procent er fundet i koncentrationer, der ligger over grænseværdien for drikkevand.

»Vi har en pænt stor gruppe af stoffer, vi har grund til at se nærmere på, fordi de kan være problematiske,« siger seniorforsker på Geus Jeanne Kjær.

Kommentarer (31)

"I midten af 1980’erne brugte danske landmænd 4-5 gange mere sprøjtegift end i 1960’erne."

"Men det er en »oldnordisk« måde at opgøre miljøbelastningen på, siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V) til Politiken i dag."

Er det de samme tal, de snakker om?

  • 0
  • 0

Det er vist nok noget med kvantitet contra kvalitet - men Troels Lund Poulsen's troværdighed hænger generelt i en ret tynd tråd - dels er han som repræsentant fra bondepartiet næppe inhabil i denne sag - og dels er han jo lige bleve taget med bukserne nede i sagen om skovenes sundhedstilstand.

  • 1
  • 0

Det ender jo med at man er nød til at stemme på SF eller kraterne, for at få en regering som kan se det rimelige i at grundvandet er samfundets og ikke bøndernes.

Jeg har spurgt før og gør det gerne igen: Med hvilken ret må bønderne fylde vores fælles grundvand med miljøfremmede stoffer? Og her snakker jeg ikke om skadelighed, men alene om deres ret til det. Det er jo ikke deres grundvand og det er jo ikke dem som en dag skal betale for at afsalte havvand, for at de kunne få en kortsigtet profit.

Det må være på tide at vi begynder at gøre op med bøndernes særstilling i det her land og betragter dem som enhver anden virksomhed. Men Danmarks liberale parti modtager åbenbart så mange penge fra landbruget, at de ikke kan se hvad der er ret og rimeligt for samfundet som helhed. Og det er et indgreb i min frihed, hvis jeg en dag skal købe afsaltet havvand, fordi jeg ikke kan drikke det som er jorden alene fordi nogle bønder skulle have højere profit.

Det var bedre om vi betalte lidt mere for vores madvarer, men så havde et landbrug som ikke s... i vores fælles brønd, for de kan tjene lidt ekstra.

Vh Troels

  • 0
  • 0