At tale om "beslutninger træffes bedst tæt på borgerne" i forbindelse med strukturreformen er jo en selvmodsigelse.</p>
<p>Formålet var jo i bund og grund at mindske vælgernes indflydelse på politikernes beslutninger.

Politikere og vælgere flest har måske reelt ringe interesse for og indsigt i miljøsubstansen, der ofte også er kompliceret under overfladen. En del beslutninger er ikke ordentligt gennemtænkt, andre utilsløret populisme.

"Beslutningerne træffes bedst tæt på borgerne" kan både udlægges positivt og negativt. Det positive er den erfarne sagsbehandler, der decentralt ude i den mindre kommune ved meget mere om, hvad der foregår pga. stort lokalkundskab. Det er også nemmere at mødes decentralt. Kan belyse en sags reelle indhold, der til tider adskiller sig en del fra det tilsyneladende indhold. Den lokale forankring kan være en stor fordel.

Men nærheden betyder færre penge til den enkelte opgave. Borgerne og de lokale virksomheder møder ikke blot sagsbehandler og politikeren henne i kommunekontoret, men også i den lokale Brugs, meget nært. Vandressourcer udbreder sig på tværs af kommunegrænser. En nettostrøm af erfarne medarbejdere fra de små kommuner til storbykommunerne/region/stat/rådgivende virksomheder. Kan være en del af forklaringerne på, at kun 15% af kommunerne giver påbud i forbindelse med indsatsplanernes gennemførelse.

Svær balance både at sikre den decentralt skabte lokale indsigt, samt de stabile, faglige og beslutningsmæssige ressourcer, der nemmere opbygges i centrale, større organisationer. Politisk og organisatorisk linedans, som mange af struktur- og udflytningsreformerne ikke har behersket.

Får mig til at tænke på kommunernes eget miljøcenter, der blev nedlagt ved strukturreformen. Kommuner, der ikke selv havde ressourcer, lagde i perioder delopgaver over i miljøcenteret (fx forurening fra talrige villaolietanke). Fungerede vel som en arbejdsbuffer. Nedlæggelsen af centeret blev af daværende folketings politikere begrundet med, at "(miljø-)beslutningerne træffes bedst tæt på borgerne". Det viser sig så, at derefter blev beslutningerne ang. diverse miljøopgaver slet ikke truffet i rigtigt mange kommuner. Evt. kunne man reetablere lignende arbejdsbuffer for at skabe fremdrift i opgaverne?

Jo, det er vel kendetegnene for reformen at der skulle nogle selvopfundne "effektiviseringer" til for at begrunde den indskrænkelse af demokratiet, som ligger implicit i strukturreformen.

At tale om "beslutninger træffes bedst tæt på borgerne" i forbindelse med strukturreformen er jo en selvmodsigelse.

Formålet var jo i bund og grund at mindske vælgernes indflydelse på politikernes beslutninger.

Ærgerligt, hvis journalisten har fået den opfattelse, at den samlede grundvandsbeskyttelse ..... skulle kunne ændre noget på dagens situation. Grundvand dannes over minimum 15-25 år, så effekterne af indsatsen er næppe målelige på nuværende tidspunkt.

Det synes journalisten heller ikke at give udtryk for(?) Vel snarere at aktuelle planer over for fremtidig, yderligere nedsivning ikke virker, da en del indsatsplaner står og samler støv, i det omfang, de altså findes.

Mange årsager dertil. Bl.a. personale og organisationsressourcer: "... der er meget store forskelle i forhold til, hvad der er til rådighed af ressourcer og kompetencer....hvor en større kommune eller en større forsyning driver indsatsen, virker det til, at indsatsen prioriteres højere..." s 5 https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/MOF/bilag/88/2652514.pdf. (Altså: mindre kommuner af landlig beskaffenhed kniber det med).

Får mig til at tænke på kommunernes eget miljøcenter, der blev nedlagt ved strukturreformen. Kommuner, der ikke selv havde ressourcer, lagde i perioder delopgaver over i miljøcenteret (fx forurening fra talrige villaolietanke). Fungerede vel som en arbejdsbuffer. Nedlæggelsen af centeret blev af daværende folketings politikere begrundet med, at "(miljø-)beslutningerne træffes bedst tæt på borgerne". Det viser sig så, at derefter blev beslutningerne ang. diverse miljøopgaver slet ikke truffet i rigtigt mange kommuner. Evt. kunne man reetablere lignende arbejdsbuffer for at skabe fremdrift i opgaverne?

Ærgerligt, hvis journalisten har fået den opfattelse, at den samlede grundvandsbeskyttelse bestående af BNBO beskyttelsen omkring indvindingsboringer, VAP programmet for real-life test af pesticider for nedsivningsrisiko og dannelsen af unedbrydelige metabolitter, arealudpegningen af OSD og OD områder med særlig fokus, og endelig indsatsplanerne for beskyttelse mod forringelser fra ændringer i arealanvendelsen, skulle kunne ændre noget på dagens situation. Grundvand dannes over minimum 15-25 år, så effekterne af indsatsen er næppe målelige på nuværende tidspunkt.

Ret beset, så er der vel ikke så meget at vente på fra miljøministerens side med hensyn til de frivillige aftaler. Det, der skulle have været konsekvensen af manglende frivillige aftaler om at beskytte områderne omkring drikkevandsboringerne, nemlig at der blev indført forbud mod sprøjtning, i fald at der ikke allerede var indgået frivillig aftale, er bortfaldet i og med at regeringen har besluttet, at der ikke kommer forbud mod sprøjtning her alligevel. Dvs. mulighederne for at skride ind i forhold til de 95% af områderne, hvor der ikke er aftaler om sprøjtefrihed, er væk, sløjfet, droppet, ædt af hensyn til landbruget, lodsejerne, et erhverv, der i forvejen er på støtten og som giver underskud uden offentlig støtte i snæver økonomisk forstand.

Man finder, hvad man leder efter og har systematisk valgt at lukke øjnene for DMS ind til for nylig, en strategi der også har været brugt i forhold til PFAS, mere eller mindre konsekvent fordi man ikke mente at det var helt sikkert, at lortet var giftigt.

Det er mindre end to år siden, at den bredere offentlighed her til lands blev konfronteret med problematikken omkring PFAS, dvs. den lange række af “evighedskemikalier”, der siden 1950’erne er spredt ud i naturen i hele verden, og som nu omtales som det potentielt største miljøproblem i primetime på DR1 af vor miljøminister. Se Heuniches glade smil her: https://www.dr.dk/drtv/se/aftenshowet_-markus-grigo-voksede-op-med-voldelig-far_364501

Det virker uartigt, når staten, miljøminister, regering er så fordringsfulde i forhold til kommunerne, her hvor man bevidst sidder på hænderne, fordi man har tungen oppe i numsen på bønderne! Det er grimt, og bør beskrives grimt.

Den gigantiske pris, som alle miljøproblemerne udgør for samfund, mennesker og andre livsformer, er i det hele taget aldrig rigtigt blevet regnet ind i BNP'et. Af samme grund, så ved man godt, at det hellige BNP kun er et dårligt mål for udviklingen, netop fordi ødelæggelsen af livsbetingelserne, det komulative resultat af mangfoldigheden af økonomisk rationelle agenters bestræbelser på at få sorte tal på bundlinjen aldrig rigtigt er blevet regnet med, altså i BNP'et. Det skal det GRØNNE BNP kompensere for. https://videnskab.dk/kultur-samfund/nyt-groent-bnp-giver-naturen-en-stemme-i-danmarks-oekonomi

Man har lukket øjnene for de mange uhensigtsmæssige konsekvenser for miljø og livsbetingelser, som der kommer af især de kapitalintensive former for landbrug og i udnyttelsen af ny kemi uden forudgående dokumentation for langtidsvirkninger og cyklus. Det store regnskab er aldrig gjort op, fordi det anfægter troens genstand, troen på udviklingen målt på BNP'et.

Der er heller ikke nogen, der har rent mel i posen, når man går ned i detaljen. Staten, regeringen kan ikke tørre den af på kommunen og kommunerne kan heller ikke tørre den af på staten.

Landbruget kan ikke tørre sit ansvar af på byerne. Når man taler med bønderne privat, så fyger det om med undskyldninger ala "byerne er meget værre end landbruget, så hvorfor skal landbruget humme sig, når byboerne ikke gør osv."

De fleste økonomisk rationelle agenter undskylder sin egen miljømæssigt uhensigsmæssig adfærd under henvisning til andres, som den ene er ekspert i at beskrive som meget værre end ens egen adfærd. Alle har lig i lasten, ingen har rent mel i posen og kravet om at feje for egen dør først, før man farer frem osv. står ved magt. Ingen kan insistere på renhed, for ingen har integritet.

Et eksempel på samme lovmæssighed i det nære, min personlige plads i det sociale her i Odense: Jeg har en have i en haveforening her i Odense, hvor jeg pønsede på at gå ind i bestyrelsen, efter at jeg opdagede, hvordan det fungerer. Som led i forberedelserne undlder jeg at bruge mit havehus ulovligt, for således at have rent mel i posen i fald af, at jeg skulle træde ind i bestyrelsens arbejde. Mit hus er også indrettet korrekt, så der fx ikke siver husholdningsvand ned i grunden fra mit hus, hvor flertallet af de andre medlemme af bestyrelsen har septitanke! Foreningen har fastboende, der skider på alle regler, ulovlige huse, septitanke, rottereder osv. Kommunen tillader subsistensløse at have adresse i foreningen, dvs. klare brud på reglementet for beboelse i haveforeninger, dvs. socialforvaltningen kan godt se, at de tusindvis af fattigrøve, som man sparer millioner på at lade bo ulovligt i haveforeningerne, ville være en gigantisk belastning for kommunens økonomi, hvis de skulle huses lovligt på kommunens regning. Ingen er interesseret i, at der kommer orden i noget som helst, for alle har lig i lasten, alt andet end rent mel i posen. Det er så gået op for mig, og interessen, modet til at gå ind i bestyrelsesarbejdet, vakler!

Den store fortælling om udviklingen har i mange herrens år gået på, at hvad der er godt for den ene i økonomisk forstand og på det uregulerede markeds betingelser, det er ikke bare godt for denne, men i det hele taget. Derfor har bønderne fået lov, derfor støtte mig her og der til et liberalt erhverv, der så af samme grund, offentlig støtte, ikke er spor liberalt og som tilmed koster kassen i forhold til miljø og klima. Derfor har industrien fået lov til at bruge kemi, som endnu ikke er bevist giftig nok efter myndighedernes arbitrære kritereir for konstateret giftighed. Derfor får fattigrøve i Odense lov til at skide i jorden, brænde PVC af fra ovne og bålpladser og fodre rotterne sammen med fuglene.

Hvem har integritet til at sætte skovlen under det hele? Hvor skal man begynde?

Konsekvenserne af ikke at gribe det anderledes an bliver i min optik af en karakter, der underminerer den store fortælling om udviklingen! Det gælder på alle niveaur i det moderne samfund.

Jeg håber, at man kan se linjen i det her skrevne. Det handler om forholdet mellem det overordnede principielle og så det konkrete. En stor øvelse.

"Pesticider fra landbruget findes i halvdelen af danske drikkevandsboringer" står der under et billede af en stor traktor der spreder "noget" på en grøn kornmark. Men artiklen handler faktuelt mere om "DMS i byområder og jordbærmarker", et middel der ikke har været brugt siden 2007?

Måske man kunne få oplyst om noget af det fundne er i nærheden af nogle grænseværdier, eller i øvrigt har nogen som helst konsekvens for folkesundheden? Ellers virker denne artikel mest som endnu en i rækken af artikler, møntet på at føre hetz mod landbruget. Såvidt jeg ved er brugen af pesticider til fødevareproduktion vist ikke vores største sundhedsproblem hverken nu eller på sigt.