Pesticider i hver fjerde vandsværksboring
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Pesticider i hver fjerde vandsværksboring

Hver fjerde danske vandværksboring indeholder en eller flere rester af pesticider. Det viser en ny rapport om det danske grundvand, som forskningsinstitutionen Geus netop har udgivet.

Den dokumenterer, at forekomsten af pesticider i drikkevandet er stigende, selv om Danmark de seneste 20 år har forbudt mange pesticider og begrænset anvendelsen af andre.

Ifølge rapporten indeholdt 24,5 procent af de boringer, som vandværkerne analyserede i 2010, rester af sprøjtegifte. I 2009 var det blot 19 procent.

»Det er en alvorlig situation, som afspejler, at det er blevet vanskeligere for vandværkerne at finde pesticidfrit grundvand,« siger konsulent Claus Vangsgaard fra vandværksorganisationen Danva.

Ikke flere steder at bore

Han påpeger, at vandværkerne tidligere kunne tage forurenede boringer ud af drift, både fordi der var andre områder at bore i, og fordi danskernes vandforbrug faldt. Nu er vandforbruget stagneret, og de oplagte brønde er der boret i.

»Det skal ses i sammenhæng med, at problemet med pesticider sandsynligvis er blevet værre,« påpeger Claus Vangsgaard.

I de fleste tilfælde er vandværksvandet ikke forurenet over grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. liter, men knap hver 20. vandboring - 4,5 procent - har højere koncentrationer af pesticidrester.

Gamle stoffer bliver ved med at spøge i mange år

Fra år 2000 til 2006 faldt antallet af vandboringer med pesticider støt. Men bunden blev nået i 2006, hvorefter en stigende andel af boringerne igen har måttet slås med rester af sprøjtegiftene.

Der er ingen udsigt til, at resultaterne bliver mere lovende i fremtiden. Geus fremhæver i sin rapport, at de fleste pesticider og nedbrydningsprodukter i vandværkernes boringer er forbudte i dag, hvis ikke der er begrænsninger på, hvor meget de må anvendes.

'Alderen af det vand, som vandværkerne indvinder til drikkevandsformål, er ofte mere end 10-20 år, og stofferne må forventes at kunne træffes mange år frem', konkluderer forskerne i rapporten.

Vandværkerne har i tidligere fastslået, at kun 0,3 procent af de lukkede vandboringer herhjemme i 2003 skyldtes pesticider, som stadig var i brug. I 2009 var det tal firedoblet til 1,3 procent.

Også flere grundvandsprøver med pesticid-rester

Resultaterne for vandværkernes boringer bliver offentliggjort, efter at Ingeniøren allerede i sommer kunne fortælle om en lignende stigning i fundene af pesticider i det program, som hvert år ved hjælp af hundredvis af analyser overvåger den generelle kvalitet af det danske grundvand.

Her bliver der ofte målt i højere vandlag, end vandværkerne borer i, og 44 procent af prøverne indeholder rester af pesticider. I 15 procent af tilfældene er fundene over grænseværdierne.

Nedbrydningsproduktet BAM er det langt hyppigst forekommende i både vandværkernes prøver og i overvågningsprogrammet for grundvandet. BAM er et nedbrydningsprodukt efter aktivstoffet dichlobenil, som blev forbudt i 1996.

Færre fund af glyphosat

Det har tidligere været fremme, at antallet af fund af Danmarks mest solgte sprøjtemiddel, glyphosat, faldt igen i 2010 efter en voldsom stigning i 2009.

Ifølge den nye rapport blev der i 2009 fundet glyphosat og nedbrydningsproduktet ampa i 40 analyser. I 2010 var det faldet til ni, heraf tre over grænseværdien.

Miljøstyrelsen er i gang med at analysere alle de boringer, hvor der i 2009 blev målt glyphosat og ampa, og hvor der ikke foreligger målinger i 2010.

Sprøjtefri zoner skal sikre rent drikkevand

Regeringen indgik for nylig en aftale med Enhedslisten om at sætte 40 millioner kroner af til at sikre sprøjtefri zoner helt op til 300 meter fra vandværkernes boringer. Det skal sikre vandværksvandet mod pesticidrester.

Regeringen vil have sin kommende natur- og landbrugskommission til at udrede juridiske problemer, bl.a. omkring erstatning til landmændene, inden zonerne bliver ført ud i livet.

Regeringen har også bebudet en afgift på landbrugets sprøjtegifte, som skal afhænge af, hvor skadelige de er for miljøet, og dermed mindske forbruget. Det er steget støt i det seneste årti.

Dokumentation

Geus' rapport om grundvand

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske skulle DANVA feje foran egen dør først!
BAM har ikke rod i landbruget, det nedbrydelige Glyphosat og nedbrudningsprodukt ampa falder i fund. Mon det ikke er kommunerne og vandværkerne selv der har brugt midlerne indtil de blev forbudte? Det er så nemt at skyde skylden væk fra sig.

  • 0
  • 0

Selvfølgelig kan man rense sit vand. Men hvorfor skulle man egentlig det? Der er en lille detalje, som de fleste glemmer at nævne, når de taler om pesticidrester i grundvand: Grænseværdien er sat politisk, og ikke ud fra en en sundhedsmæssig vurdering. Det er meget små mængder vi taler om, og pesticider er blandt de mest velundersøgte kemiske stoffer i denne verden. Hvis grænseværdierne skulle fastlægges efter en sundhedsmæssig vurdering, ville man tillade meget højere koncentrationer end 0,1 mikrogram pr. liter.

  • 0
  • 0

Mon det ikke er kommunerne og vandværkerne selv der har brugt midlerne indtil de blev forbudte? Det er så nemt at skyde skylden væk fra sig.

Ja, det viser du meget godt ved at basere din reaktion på "mon det ikke er..." ;-)

Det korte af det lange er at den slags kun skal bruges hvis der ikke er andre muligheder, og der er vi slet ikke henne nu.

Som det er nu, så finder man på et smart middel, som er HELT sikkert for vandmiljøet og grundvandet. Som tiden går, så opstår der tvivl, hvor visse grupper først stejlt holder at intet siver hen hvis det er uønsket, og siden holder de lige så stejlt på at det i hvert fald ikke er et problem at det nu alligevel ender utilsigtede steder...og til sidst er diskussionen bare hvem der nu har brugt mest af det.

Det virker en kende tåbeligt.

  • 0
  • 0

Udtalelsen fra Claus Vangsgaard at "problemet med pesticider sandsynligvis er blevet værre ", kræver en yderligere forklaring: Vandværksboringerne analyseres med 3-5 års mellemrum, så derfor er tallene år for år ikke sammenlignelige, og man kan således ikke sige, om det er blevet værre. Men da BAM-forureningerne (der jo ikke stammer fra landbrugets anvendelse af pesticider) er faldende, og det er dem der udgør langt den største del af fundene, ville det være mere nærliggende at mene, at det går den rigtige vej!

  • 0
  • 0

Man kan ikke fremstille insekt- eller svampegifte, som ikke er giftige for den menneskelige organisme, da vi er afhængige af en vis del liv i vores mave/tarm-system for at kunne fordøje og udskille næringsstoffer. Så tro ikke at der er en ny vidunder sprøjtegift lige om hjørnet.
Det er kun de små private vandværker der tager prøver hver 3-5 år, langt de fleste skal have taget prøver 1 gang årligt eller hyppigere.
Man kan ikke lave maksimum værdier for pesticider, da man ikke aner hvad de gør ved os på længere sigt - så de bør slet ikke være i vores drikkevand.
Så, selvfølgelig skal man rense sit drikkevand - det er jo at spille lotteri med sit helbred at være prøveklud for hvad pesticider gør ved en menneskekrop.

  • 0
  • 0

Ja, det viser du meget godt ved at basere din reaktion på "mon det ikke er..." ;-)

Fund af rester fra diclobenil(handelsnavne som prefix), har været brugt af staten(jernbanerne), kommunerne(der også står for vedligehold af grundene hvor der ligger vandværker) mens en mindre del har været brugt af private.
Midlet er et persistent ukrudtsmiddel, der følgelig ikke kan bruges i hverken land-,have- og skovbrug. Det er ikke noget nyt.

Desuden står der at der er ca. 1% af de boringer der lukkes skyldes midler(middel) der stadig bruges. Glyphosat har været brugt længe, og helt sikkert efter 1996, da diclobenil blev forbudt. Merforbruget i landbruget skyldes derimod mest fokus på pløjefri dyrkning.
Skal der ses hvilke doser der benyttes, og har været benyttet, er det ikke landbrugets praksis der topper.

..og til sidst er diskussionen bare hvem der nu har brugt mest af det.

Det virker en kende tåbeligt.

Helt enig, derfor bør Stat, kommuner samt vandværkerne ærligt tage et medansvar i stedet for kun at pege på andre.

  • 0
  • 0

Så, selvfølgelig skal man rense sit drikkevand - det er jo at spille lotteri med sit helbred at være prøveklud for hvad pesticider gør ved en menneskekrop.

Ja det er sikkert bedre med ren plast, rene tilsætningsstoffer og ren dioxin.

Ironi kan forekomme.;-)

  • 0
  • 0

gad vide om folk her inde er lige glad med fremtidens generationer,i er jo fuldstændige vanvitig og høre på.....

  • 0
  • 0

Hele pesticide problematikken er tåget pga. at man ved ikke så meget om deres (langtids- )virkning. Årsagen er dels mangelfoldigheden af pesticider, dels den manglende entydige resultater. Man ved ikke hvordan at fortolke forsøgsresultaterne.
Så vidt jeg ved, de fleste pesticide er efterligninger af naturens egne forsvarsstoffer og mennesket har tilpasset sig.til det. Man skulle undersøge hvor meget pesticide mennesket indtager gennem de naturlige foderstoffer og relatere grænseværierne til det.
Man læser ofte antydninger om at danske mænds sædekvalitet er stærk influeret af pesticieder. Mon har man også undersøgt hvor meget den øl og narkotikamængde som de unge indtager i dag har sin andel i problemet, vel vidende om at de i hvert fald er verdensmester i ølforbruget.
På den måde kunne man prioritere hvad man skulle koncentrere sig om.

mvh.

  • 0
  • 0

Nej, jeg er bestemt ikke ligeglad med fremtidige generationer, men vi ved så meget om pesticider, at jeg ikke er bekymret over deres minimale (i 0,1 mikrogram pr. l skalaen) forekomster i grundvand.
I øvrigt var jeg lige inde og checke den nye GEUS rapport (kan findes på http://www.geus.dk/):
BAM (der er et nedbrydningsprodukt af stoffer, der aldrig har været anvendt i landbruget, men derimod bl.a. til bekæmpelse af ukrudt på vandværksgrunde!) topper listen med fund i 20,9 % af de undersøgte boringer, og med 3,8 % fund over grænseværdien. Nr. to på listen, Bentazon (der bruges restriktivt i kartofler) findes i 2,4 (0,5) % af boringerne.
Og så må jeg lige korrigere Søren Fokdal, idet det er vandværkernes boringskontroller, der bliver testet for pesticider hvert 3-5 år (afhængigt af den oppumpede vandmængde). Det er rigtigt, at der laves analyser oftere, men det er ikke så mange parametre der måles.

  • 0
  • 0

Jeg synes, det vil være relevant og nyttigt med en oversigt over det akkumulerede antal boringer og grundvandsresourcer, der er forurenet med pesticider og deres nedbrydningsprodukter. Kurven bør således vise, hvor mange boringer, der er opgivet, og hvor meget grundvand de repræsenterer.
Naturen lider, hvis man bare flytter sugerøret til et et nyt sted for at hente grundvand. Det kan vi heller ikke gøre i al fremtid. F.eks. er det for naturen en rigtig dårlig ide at flytte boringer til vores gamle skove, som ikke har været påvirket før, frem for at blive ved de gamle boringer - og så må vi rense vandet en overgang. Det vil også give et bedre samlet overblik over, hvordan det går med at komme fri af forureningen.

  • 0
  • 0

BAM (der er et nedbrydningsprodukt af stoffer, der aldrig har været anvendt i landbruget, men derimod bl.a. til bekæmpelse af ukrudt på vandværksgrunde!)

Det er ikke helt rigtigt: BAM (2,6-dichlorobenzamid) er nedbrydningsproduktet af dichlobenil som blev solgt til og med 1996 til arealer hvor der ikke dyrkedes spiselige afgrøder eller foderafgrøder, dvs. også gårdspladser i landbrug og hos private. Det var desuden godkendt til sprøjtning under frugttræer og frugtbuske fra frugtplukningen og indtil 1. maj.
Mvh. Hans Løkke

  • 0
  • 0

Alle, der beskæftiger sig med samfundskritik og samfundsnyttigt arbejde, bør selvfølgeligt stille sig det spørgsmål, før de prioriterer deres arbejde.

INGENIØREN modtager hvert år millionstøtte af ingeniørernes faglige organisation, IDA, så de burde prioritere de områder - det fysiske miljø, medicin, madproduktion, gavnlige værktøjer, infrastrukturen osv. - hvor ingeniører kan "gøre en forskel".

Selv om helse nok generelt er en af folks vigtigste prioriteringer i et postmoderne samfund, må det være relevant at minde om, at der - siden brugen af "de gule midler - som Bladan - ikke er registreret sygdom eller dødsfald forårsaget af pesticider hverken i Danmark eller her i Norge.
- Til sammenligning er der god dokumentation for, at overdrevet alkoholbrug, rygning og mangel på motion hver for sig eller i kombination forkorter vore liv med over 10 år.

Til trods for, at den mængde pesticidrester, som den danske befolkning indtager - og som altså ikke har haft nogen målbar negativ virkning - kun i forsvindende grad kommer fra drikkevand, har "problemet" "pesticider i drikkevand" lagt beslag på flere artikler, end alle andre helserelaterede artikler her i ing.dk tilsammen.
- Det kan derfor ikke forundre, at "menigmand" kommer med denne slags udbrud:
>>> gad vide om folk her inde er lige glad med fremtidens generationer,i er jo fuldstændige vanvitig og høre på.....<<<

Jeg håber, redaktionen læser dette og går i "tænkeboksen".

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Jeg håber, redaktionen læser dette og går i "tænkeboksen"

  • mon ikke også timingen hænger sammen med, at vor kære miljøminister i morgenens radioaviser drog i ideologisk leding mod 'farlige sprøjtegifte', herunder gjorde sig til talskvinde for 'mere kontrol på området'!??
  • 0
  • 0

hvor der ikke dyrkedes spiselige afgrøder eller foderafgrøder, dvs. også gårdspladser i landbrug og hos private. Det var desuden godkendt til sprøjtning under frugttræer og frugtbuske fra frugtplukningen og indtil 1. maj.

Nu har det største forbrug af prefix mm. ikke været hos hverken privates indkørsler eller landbrugenes private gårdspladser, benyttelsen i forbindelse med frugttræer og buske har der været i noget lavere doseringer. Stat, amter og kommuner har stået for et langt større forbrug.
Så når der er fundet BAM i drikkevandet, så er der sikkert lettere at finde BAM-frie områder på landbrugslandet end langs jernbaner og dyrkningsfrie arealer og skal vandværkerne være helt sikre findes arealer der ikke har været dyrket med frugttræer og buske.

De randzoner omkring drikkevandsboringer er mest effektiv mellem 0-10m mens de resterende 10-300 m bliver marginalt. Men når det er omkostningsfrit er det nemt at pålægge restriktioner for at nå de teoretiske 5%.

Mvh Jan

  • 0
  • 0

Det vil også fra en samfundsmæssig økonomisk synsvinkel være langt mere fornuftigt, at rense drikkevandet i en periode, som Anna Bodil foreslår. Som det ser ud nu, bruges der rigtigt mange penge på et etablere nye boringer (af flere årsager, ikke kun pesticidforureninger), og det er forbrugerne der betaler. En undersøgelse foretaget af DANVA viser, at forbrugerne ikke har noget imod, at drikkevandet renses. Og så kunne man jo passende fjerne de sundhedsskadelige stoffer, der findes i vandet (ex. arsen, nikkel og bor) også.

  • 0
  • 0

Ny film med Don Huber Ph.d.

Don Huber fortæller om det nye patogen, der har set dagens lys på grund af GMO afgrøder og Roundup.

Patogenet laver blandt andet aborter og gør mennesker og dyr ufrugtbare

Patogenets effekter:
Mennesker og dyr bliver ufrugtbare.
Fremkalder aborter på mennesker og dyr
Ældningsprosessen fremskyndes.
En mængde forskellige sygdomme fremmes voldsomt.
Er blandt andet skyld i den nye mycoplasma sygdom hos køer, som kaldes kronisk botulisme i Tyskland.
Patogenet er fremavlet ved Roundup Ready GMO-afgrøder.

Se interview med Don Huber:
http://www.youtube.com/watch?feature=playe...

  • 0
  • 0

Det er og bliver årsagen til at man bruger sprøjtemidler.

Jeg siger ikke at biologisk kontrol er super effektivt, men det er bestemt muligt at undgå sprøjtegifte i forbindelse med agerbrug.
Problemet set med bøndernes øjne er, at det fjerner muligheden for kæmpemarker og fordelene derved (pga at afstand fra læhegn/predatorers helårs habitat til afgrøde ikke må være for store).

Og til dem der spørger til sprøjtegifte, der ikke påvirker mennesker: når du fremstiller et stof, så bliver det ALDRIG 100 % rent. Der vil altid være nogle næsten identiske molekyler, hvor man ikke kan undsige sig en effekt i menneskekroppen fra stoffet eller dens derivater.

Desuden kan det lige nævnes, at blot fordi man har en lav ED50, så betyder det jo ikke, at der ikke er en additiv virkning med nogle af de andre menneskeskabte stoffer i vandet. Mange bække små...

  • 0
  • 0

Peder Wirstad

jeg Håber en dag du vågner op.men jeg ved der er mange af din type der nok aldrig vil...
ting og produkter der bliver lavet til at slå planter og små dyr ihjel, kan og er ikke sundt for mennesker, du og jeg er en del af den natur vi slår ihjel det kan da der ikke være nogen der er i tvivl om, vi har haft pesticid i ca 40 til 60 år så der er ikke nogen der ved hvordan det påvirker mennesker på lang sigt...og hvis du ikke selv tror du er en del af det hele, så må du jo komme fra en anden planet...:)

  • 0
  • 0

Er blandt andet skyld i den nye mycoplasma sygdom hos køer, som kaldes kronisk botulisme i Tyskland.

Nu er der også den teori, at gylle fra biogasanlæg forurener foderet (græs) med Clostridium botulinum. I naturen hjælper organismen med at nedbryde døde dyr under iltfrie forhold. Disse forhold findes i biogasanlæg, især hvis de modtager slagteaffald mm.

Nu er det dødeligt for køer, så det kan ikke være kronisk. Ensilagen testes for sporer og kim samt nærringsværdi i DK,
Det der kan være forskel på Danmark og Tyskland er at i Danmark nedfældes gylle i græsset, mens bredspredning stadig er tilladt i Tyskland.

Lige hvordan GMO skaber iltfrie forhold er lidt uklart.

  • 0
  • 0

Jeg tænker på om grænseværdien er sat efter hvad man kan måle.
I så fald vokser problemet efterhånden som analysemetoderne forbedres.
Jeg vil ikke bortforklare noget, men der er en tendens i tiden til, at hvis man kan måle noget man ikke så før, så er det farligt.
Med den udvikling vi har i målemetoder, så vil det alene af den grund blive farligere og farligere at leve.
Med den fart nye stoffer fremstilles, både i form af medicin og pesticider, så vil vi aldrig opdage langtidseffekter i tide.
Det er måske derfor medicinalindustrien har så travlt. Man når ikke rigtig at se skadeeffekterne før der er et nyt vidundermiddel.

  • 0
  • 0

>>> DANVA er interesseorganisationen for alle, der arbejder professionelt med vand og spildevand <<<
(Citat fra DANVAs hjemmeside)

Den del af deres medlemmers virksomhed, der omhandler det, som næsten altid er omtalt her i ing.dk - nemlig rent drikkevand - så udgør det langt mindre end 1 % af danskernes forbrug - og er sandsynligvis den mindste (målt i værdi) af alle alment forbrugte varer i landet.

DANVA må ud fra dette sandsynligvis kunne kåres som Danmarks dygtigste PR-virksomhed.
De har lykkes med at få store dele af befolkningen, pressen og politikerne til at mene, at de har forret til brug af hele det danske landområde til indvinding af vand, mens selv den mindste teoretiske trussel fra dem, der traditionelt har disponeret landarealer, land- og skovbrugene, må nedlægge deres aktiviteter for DANVAs medlemmers skyld.
- Dette selv om de producerer hovedparten af danskernes mad og - medregnet deres forarbejdning og leverandørbedrifter - er Danmarks største eksportør med en årlig eksport på over 100 milliarder.

>>> EU-krav betyder blandt andet at der fremover skal være bedre balance mellem vores forbrug af vand og behovet for vand i vandløb og i naturen. Hvis der indvindes for meget vand til drikkevand, går det nemlig ud over vandløb og natur. Den mængde vand der pumpes op skal være betydeligt mindre end den mængde nyt grundvand, der skabes.
.........
Allerede i dag pumpes der for meget grundvand op i Hovedstaden, i Odense og i Århus ..... <<<

Dette citat fra en rapport fra Teknologirådet viser, at DANVA også er gode til at holde det skjult, at de slev er en af de vigtigste syndere mht. dårligt vandmiljø.

>>> Siden 1997 har de danske vandværker gennemsnitligt lukket to drikkevandsboringer om ugen på grund af forurening med pesticider. Antallet af boringer der lukkes er nu faldende med cirka 20 lukninger
i 2008. <<<

Dette citat fra samme rapport viser, at DANVA er utroligt gode til at få medier og politikere til kun at se på de vinklinger på statistikken, der kan gøre dem, de må betale for deres rettigheder - landejerne - til "skurke" i befolkningen, så de må betale mindre - eller kan undgå den - for øvrigt meget lille udgift - at rense pesticidrester fra.

Dette ses også af dette citat fra ovennævnte rapport:
>>> Vandværkerne har hidtil kun været forpligtede til at analysere deres drikkevandsboringer for glyphosat, hvis vandværket vurderer at der i deres vandindvindingsområde er en risiko for at boringerne kan være forurenet
med stoffet.
I 2009 valgte vandværker at undersøge 66 af vandværkernes drikkevandsboringer for glyphosat. Ingen fund i nogle af disse. <<<

  • Og det var altså de 66 boringer i landet, hvor risikoen for fund var størst!!

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Det er og bliver årsagen til at man bruger sprøjtemidler.

Virkelig? Bruges det ikke, koster det mere brændstof og stål og/eller udbyttet bliver så lavt at der mindre at høste, transportere, rense og tøre.

Men kom endelig med gode råd med mekanisk og biologisk pestkontrol, der er sikkert mange af dem der bruges hvor og når de virker.

Det ændrer dog ikke på at de boringer med fund, ligger tæt på eller sammen med punktkilderne. Markerne udenfor de tidligere randzoner bidrager marginalt, hvis overhovet.

  • 0
  • 0

Søren Fokdal:

Man kan ikke fremstille insekt- eller svampegifte, som ikke er giftige for den menneskelige organisme,

Jamen, så er det da godt, at du kan tjene penge på at sælge beholdere med "informationsvand" til danskerne til priser til over 80.000 kr for en lille beholder.
http://www.det-rene-vand.dk/

"Snake-oil-agents" har altid spredt frygt og høstet profit af det, så det er der ikke noget mærkeligt i.
- Det mærkelige er, at journalisterne i ing.dk forfølger landets mest betydningsfulde - og i internationalt målestok den mest kompetente - erhvervsgruppe, mens denne slags charlatanter får lov at svømme som fisk i vandet.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

ting og produkter der bliver lavet til at slå planter og små dyr ihjel, kan og er ikke sundt for mennesker, du og jeg er en del af den natur vi slår ihjel det kan da der ikke være nogen der er i tvivl om, vi har haft pesticid i ca 40 til 60 år så der er ikke nogen der ved hvordan det påvirker mennesker på lang sigt...og hvis du ikke selv tror du er en del af det hele, så må du jo komme fra en anden planet...:)
Hej Ricky, hvorfor læser du Ingeniøren med din indstilling? Her bruger man mest argumenter og modargumenter og ikke pseudoreligiøse vås.
Men det er rigtig man ikke ved hvordan pesticider påvirker mennesker om 60 år, men vi ved godt at indtil man skal producere fødevarer måske for10-15 milliarder mennesker. Og den går ikke økologisk, heller ikke uden GMO

mvh.

  • 0
  • 0

Janis Winter:

ting og produkter der bliver lavet til at slå planter og små dyr ihjel, kan og er ikke sundt for mennesker

Et af hovedstrategierne for enhver levende organisme er at holde andre levende organismer nede, dræbe dem, undertrykke dem, fortære dem - og i smarte tilfælde at inficere dem med "gift", der får dem til at arbejde for dem selv.

Meget af det, vi spiser, når vi fortærer andre organismer, er derfor "gifte" i en anden sammenhæng - og de fleste plantebeskyttelsesmidler er derfor enten direkte kopier, ekstrakter eller efterligninger af disse stoffer.
- Ja i os selv har vi masser af "giftstoffer", vi ikke selv kan tåle, hvis de ikke holdes på ret sted og i rette koncentrationer (bare tænk på hormoner), og vort immunsystem er - selv om vi ville dø i løbet af timer uden det - vor største årsag til helselidelser (autoimunsygdomme og -reaktioner).

Din sort/hvide måde at betragte "gift" på er derfor meget fjernt fra en biologs perspektiv.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Hej Peder

der er en lille misforståelse. Den som du citerer har jeg også selv citeret men den kom ikke rigtig frem at det var en citat. Læs min kommentar under citaten.

mvh.

Janos

  • 0
  • 0

.....der ingen informationer er om hvilke sprøjtmidler eller hvilket sprøjtemiddel der er tale om.......alt der kan sprøjtes med er jo ulovligt i frøken Aukens øjne.....hvis sprøjtemidlet er lovligt i Tyskland......kunne det jo være at det er ideologisk farligt.....for er der noget tyskerne er hysteriske med så er det farlige kemikalier.....og det kunne være grunden for at man ikke nævner hvad der er tale om så vi kunne diskutere dette.

  • 0
  • 0

Til Bjarne: I en kommentar i denne tråd har jeg skrevet hvilke stoffer der er de to øverste på listen: "BAM (der er et nedbrydningsprodukt af stoffer, der aldrig har været anvendt i landbruget, men derimod bl.a. til bekæmpelse af ukrudt på vandværksgrunde!) topper listen med fund i 20,9 % af de undersøgte boringer, og med 3,8 % fund over grænseværdien. Nr. to på listen, Bentazon (der bruges restriktivt i kartofler) findes i 2,4 (0,5) % af boringerne."

  • 0
  • 0

Nu har jeg set det første af interviewene med dr. Huber. Og det slår mig, at denne særdeles kompetente, højtuddannede og veltalende, tidligere universitetsprofessor kan udtale sig særdeles kompetent om f.eks. plantepatologi (som jeg ikke ved noget om!) og så er der andre ting, som han let kunne undersøge, men som han ikke ved noget om: Feks udskillelse af glyphosat i husdyr og giftighed af metabolitten AMPA (som jeg ved noget om). Glyphosat optages kun i ringe grad og 99% udskilles stor set uomsat i urin og fæces i løbet af 72 t. Glyphosatmetabolitten AMPA er ikke mere giftigt end glyphosat (men ved opslag i Wikipedia, kan man komme til at forveksle det med Glutamat-agonisten AMPA).
Mht. den ukendte abortprovokerende organisme han omtaler, lyder det meget mystisk, men i de senere år er der i fundet i hvert fald to nye agens der giver abort hos kvæg (og andre dyr inkl. måske mennesker): Neospora og Waddlia.

  • 0
  • 0

Til evt. kemikere blandt læserne:
AMPA (metabolit af glyphosat) har CAS Nr. 1066-51-9
AMPA (glutamat agonist) har CAS Nr. 77521-29-0

  • 0
  • 0

Lidt off-topic:

Der er fundet for meget fosfor i mit brøndvand (0,74mg/l). Hvad gør det ved mit helbred?

  • 0
  • 0

Fosfor findes naturligt i varierende mængder i jorden. Men hvis der pludselig er en væsentligt forøget mængde, kan det skyldes overfladevand. Det gør ikke noget ved dit helbred. - Hvis ellers de bakteriologiske resultater er OK, er der ingen grund til at være bekymret - men du må hellere sikre, at der ikke siver overfladevand ned i din brønd. Det er vigtigt, for brønden må ikke give mulighed for at forurene grundvandet.

  • 0
  • 0

Jan skriver:
Nu har det største forbrug af prefix mm. ikke været hos hverken privates indkørsler eller landbrugenes private gårdspladser, benyttelsen i forbindelse med frugttræer og buske har der været i noget lavere doseringer. Stat, amter og kommuner har stået for et langt større forbrug.

Nina frikender landbruget og lægger skylden ene og alene på vandværkerne.

Jeg husker halvsides annoncer for Prefix - fra Landsbladet, men ikke fra Familie Journalen.

Jan: Du må dokumentere din påstand!

Er der andre, der kender til undersøgelser eller statistikker, der viser fordeling af forbruget?

I øvrigt er det vel ikke SÅ interessant, hvem der har brugt et lovligt middel? Jo, måske for bedre at kunne undgå de befængte områder ved etablering af nye boringer.

  • 0
  • 0

Hvis Dr. Huber havde bare nogenlunde ret i noget af det, han siger i ovennævnte interview med Dr. Mercola ville selv den mest sekteriske "naturmediciner" have sagt, at det var for godt til at være sandt
. - Altså at Dr. Huber have haft held til at afsløre hele det medicinske etablissement som korrupte ignoranter.

Den folkelige appel beskrives måske bedst ved den kommentar, der indtil nu er mest anbefalet:
"Of course they want to kill us! This is a crime&#65279; against humanity and their motivation is definitely not money anymore."

Dr. Mercolas eget korstog - som han fremstiller det på sin webside - der er "Verdens største naturmedicinwebside", (og derfor også den mest mest profitable) :
"My passion is to transform the traditional medical paradigm in the United States, ...
The existing medical establishment is responsible for killing and permanently injuring millions of Americans, but the surging numbers of visitors to Mercola.com since I began the site in 1997 - we are now routinely among the top 10 health sites on the Internet - convinces me that you, too, are fed up with their deception. You want practical health solutions without the hype, and that's what I offer.
Begin Your Journey to Independent Health!"

Googler man Dr. Huber møder man hans påstand om denne nye glyfosatskabte sygdom overalt på bioteknologiantagonistiske websider.
- Ingen videnskabsartikler har jeg dog fundet om det, og en af hans professorkolleger ved hans tidligere universitet, Goldsbrough, siger da også dette:

"not only would it be highly unusual for a single pathogen (within the same species) to pass across multiple species’ barriers, its claims about the deleterious effects of glyphosate on the production of certain crops, he and his fellow colleagues also found to be suspect."

  • Og videre:
    "Professor Goldsbrough stated, “There are claims made that the use of Roundup and glyphosate, and the roundup ready system is causing significant declines in yield to some crops, and an increased incidence of diseases in some crops. The pathologists that I work with in this department, have no evidence for those claims.” He went on to say, “this organism that is claimed is a complete mystery, and many of these other things claimed to be connections between this organism, the use of roundup, the use of roundup ready crops, are completely unsubstantiated, and I’m not aware of any evidence for these claims”

Videre stiller jeg mig som jordbundsbiolog helt uforstående til hans påstand i interviewet om, at glyfosat significant hemmer vigtige mikroorganismer i jorden - og for øvrigt, at glyfosat-tolerance i GMOer får glyfosatet til at oplagres i planten.
Både tolerance overfor glyfosat og glyfosinat er opnået ved at overføre et gen fra to vigtige jordbakterier, streptomyces og agrobacterium, der nedbryder glyfosat.
- Tvært imod opformeres denne trådformede og humusdannende bakterie, streptomyces, voldsomt, hvis man udnytter muligheden for ikke at bearbejde jorden, når man bruger pesticidresitente afgrøder.

Dr. Hubers påstande var relevante spørgsmål om mulige skadevirkninger, der måtte stilles, før man uden videre spredte GMOer.
Dr Huber ser ud til at være låst fast i dette og fremstiller sine bekymringer, som om de nu er fastslåede fakta.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Jan: Du må dokumentere din påstand!

Jeg har talt med flere der har arbejdet i det offentlige i '90-erne, hvor der blev indkøbt og brugt store mængder. Jeg har ingen grund til at tvivle på deres udsagn. Beviset findes på de steder det er blevet brugt, da det stadig er svært, for ikke at sige umuligt at få noget til at gro. Udover Prefix var der også Casoron
Dok om BAM-kilder ses her:
http://www.mst.dk/udgiv/Publikationer/2002...
Hvor delrapporten fra dise 10 angiver kilder:
http://www.mst.dk/udgiv/Publikationer/2002...
Se desuden:
http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame...
hvor bl.a. fordelingen af fund vises.
Desuden:
http://www.geus.dk/grundvandsgruppen/smp_4...
og se især side 11
http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/199...
hvor der blev handlet ca. 20.000 kg i 1996, så hvis der stadig er regnskabsbilag fra 1996 i stat, amt og kommuner findes de.
Ved angivet dosering bliver det til ca. 2.000 Ha.

  • 0
  • 0

Når jeg skriver, at BAM ikke har været brugt i landbruget, mener jeg i marken. Mange landmænd har brugt Prefix på gårdspladser, ligesom mange parcelhusejere har brugt det i indkørsler, kommunerne på fortove osv..
Der findes ikke opgørelser over, hvor de to stoffer er brugt. Men Miljøstyrelsen har prøvet at finde ud af det.
I "Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 34 2002 -Kilder til BAM-forurening og forureningsudbredelse" har man lavet en lille undersøgelse og har fundet følgende anvendelser (i tilfældig rækkefølge):
- Gårdspladser til landbrugsbedrifter
- Gartnerier (i drivhuse, udenomsarealer til drivhuse, gårdsplads)
- Plantager (under buske og træer på både frugt- og granplantager, gårdsplads)
- Planteskoler (bede, gang- og stiarealer)
- Koloni- og nyttehaver
- Boligforeninger (parkeringsarealer, gang- og stiarealer, bede, legearealer)
- Enfamiliesboliger (indkørsler, bede, gang- og stiarealer)
- Parker/grønne arealer (gang- og stiarealer, bede, legearealer)
- Kirkegårde (gang- og stiarealer)
- Sportspladser/idrætsanlæg (løbebaner, tennisbaner, gang- og stiarealer)
- Skoler/børneinstitutioner (gang og stiarealer, legearealer)
- Hospitaler/øvrige offentlige bygninger (gang- og stiarealer, parkeringspladser)
- Veje (vejrabatter, fortove, stier)
- Jernbane/stationsarealer
- Vandværksgrunde (ubefæstede arealer, omkring boringer)
- Nærfelt omkring boringer i indvindingsoplandet.
kilde: http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/200...

I en anden rapport (Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 36, 2002
Vurdering af koncentration og varighed af BAM-forurening i grundvand), antager man at
1. behandling med dichlobenil er udelukkende sket indenfor byområder og landbrugsområder (74% af Danmarks areal, 1982-tal)
2. det behandlede areal er 8 gange større i byområderne end i landbrugsområderne
Kilde: http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame...
Og selvom stofferne har været forbudt i 14 år, finder man stadig BAM som det mest udbredte stof i grundvand både by og på land. Heldigvis er det, ligesom de andre pesticider og nedbrydningsprodukter, ikke sundhedsskadeligt i de mængder det findes!

  • 0
  • 0

Til både Jan og Nina
Ja, da Prefix er et totalukrudtsmiddel, er det anvendt på gårdspladser og havegange på land og i by - og naturligvis udgør de arealer, hvor prefix kunne finde anvendelse en større %-del af by end land. Imidlertid sår Miljøstyrelsens rapport tvivl om, i hvor høj grad det er anvendt i private haver og nævner således omkring vandværkernes arealer: "Med forbehold for de relativt få undersøgelser peger data i retning af, at
vandværkerne langt fra altid selv har haft anvendt ukrudtsmidler til renholdning
af vandværksgrunden samt nærfeltet omkring boringer. Således kan der
for en lang række af vandværker ikke detekteres spor af dichlobenil i de analyserede
jordprøver udtaget i umiddelbar nærhed af boringerne (indenfor 5
meters radius) eller på de ubefæstede områder på selve vandværksgrunden."

At så forurening, der kan sive til grundvandet, kan gøre meget større skade, hvis den sker på landet - ved vandskel end forureninger i byen, da byer næsten uden undtagelse ligger i den nedstrøms del af grundvandsoplandene, er en anden sag. De fleste boringer har været i byerne (for at levere vand til borgerne) - men det meste grundvand er opstrøms for byerne. .

  • 0
  • 0

Peter Madsen

At så forurening, der kan sive til grundvandet, kan gøre meget større skade, hvis den sker på landet - ved vandskel end forureninger i byen, da byer næsten uden undtagelse ligger i den nedstrøms del af grundvandsoplandene, er en anden sag. De fleste boringer har været i byerne (for at levere vand til borgerne) - men det meste grundvand er opstrøms for byerne. .

Jeg er ked af at måtte korrigere dig Peter Madsen, for i princippet har du ret, når det gælder alvorlige forureninger af grundvandet - hvorfor man da også i dag lægger alle lossepladser tæt ved havet.

Når det drejer sig om forurening med pesticider er mængderne dog så små, at hvis det blev blandet op med al grundvand i et område, ville det ikke være muligt at detektere.

Forurening af vandindvindingsboringer sker derfor ved sprækker i jorden i umiddelbar nærhed af boringen - hvorfor man da også kun ønsker at forbyde pesticider i denne nærhed.
- Derfor er for øvrigt også de 5 meter omkring borehullerne, hvor man har konstateret BAM i jorden, meget kedeligt, da man generelt ved danske vandværker ikke har været særligt grundige med at tætte mod lækager af overfladevand langs boringens foring. - Man nøjedes tragikomiskt nok med at fjerne muldjord for at forhindre bevoksning, der kunne tiltrække dyr, der kunne forurene med kolibakterier - og så dryssede man et godt lag med Prefix på for at være sikker. - Prefix ansås jo for at være uopløseligt.

Du kan også se det dokumenteret ved kortet på side 9 på denne rapport, - som jeg har henvist til - over alle boringer i landet (blåt) og dem, der er forurenet med pesticider (gult og rødt), som tydeligt viser, at det er i byerne, der er suverænt flest forureninger. - I detaljen kan man på andre kort se, at det også er langs veje og jernbaner på landet.
http://www.tekno.dk/pdf/projekter/p10_vand...

Mvh Peder Wirstad

PS: Det betyder dog ikke så meget, da man har lært af sin ubetænksomhed. - Nu må man finde en fornuftig vej videre uden at udnævne syndebukke.

  • 0
  • 0

Det er udenfor enhver diskussion, at totalmidletPrefix/ Casaron - ikke har været anvendt af landbruget. Stoffet udgik fra landbrugets håndbøger i 1982, hvor det tidligere blot blev anført som et middel mod ukrudt på gårdspladser - som mange af en eller anden grund mener er landbrug!
Danmarks statistik har desuden medregner midler mod ukrudt i juletræsarealer med som landbrug - det gør de vist ikke mere.
Andre totalmidler som Atraziner er kun anvendt i landbruget til få arealer meds majs i 1970-erne. Så den største mængde i GEUS-målingerne må formodes at stamme fra andre kilder. Prefix blev i øvrigt ikke forbudt før 1996.
Amter og kommuner har brugt totalmidler i stort omfang - bl.a. til at sprøjte vejkanter for at undgå græsvæksten ødelagde belægningen - DSB har været storforbruget.
Hovedparten af de småfund i drikkevandet stammer fra kilder udenfor landbruget. Man kan ikke forhindre gamle midler i fortsat at søge nedad - men man kan gøre en indsats for at undgå at nye midler gør det samme.

Lad mig lige korigere useriøse indlæg, der har brugt ulovlige indførsler i debatten. Landbruget tager stærk afstand fra ulovlig import af pesticider - der dels kan være for at undgå særbyrden på afgiften på pesticider, dels at bruge stoffer, der er forbudte på nuværende tidspunkt.
Loven skal naturligvis overholdes - også selv om loven er skabt på forkert fagligt grundlag. Vandværkerne har et problem hvis grænseværdiwerne overskrides - uanset om disse ikke er et sundhedsmæssigt problem.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Du må sandelig ikke være ked af det, Peder.
Det, du skriver i dit andet afsnit kan du da have ret i i nogle tilfælde - men ved vedvarende brug af et middel på samme areal i lang tid sker der ikke fortyndig ved longitudinaldispersion. Jeg har et eksempel på en atrazin-forurening (> 100 ng/l) nedstrøms et areal, hvor der gennem en længere årrække er dyrket majs. Men der er et andet aspekt - som du selv eksemplificerer ved lossepladser: Forurening i den nedre del af et grundvandsopland kan man altid undslippe ved at rykke indvindingen opstrøms. Derfor er forureninger i byer generelt et mindre ressourceproblem end forureninger omkring vandskel.

  1. afsnit: Vi kan da godt blive enige om, at enhver forurening tæt ved en boring er mere problematisk end i større afstand. Dels mindre fortynding dels større nedadrettet tryk på grund af pumpning. At alle forureninger skulle skyldes transport i sprækker ved uforseglede boringer er vist en voldsom forenkling af problemet: Så skulle der vist ikke kunne ske forurening af boringer i sandjord. I grundvandsovervågningsboringer (hvor der ikke indvindes vand) findes også forurening i større dybde - forurening som har fulgt den naturlige grundvandsstrømning ned i magasinet.

Kortene viser ganske rigtigt, at de fleste forurenede boringer ligger i byerne eller deres udkanter. Det er - som jeg tidligere skrev - fordi det er her boringerne ligger. Kun et lille antal af vandværkernes boringer ligger i det åbne land og af dem er de fleste nyere, dybe og velbeskyttede. Denne fordeling siger ikke noget om fordelingen af grundvandsforurening.
Jeg må erindre om, at alle grundvandsovervågningsområderne ligger i det åbne land - hvilket kan ses i rapporten.

  • 0
  • 0

Ja, og man kan da også læse mange andre interesante ting i rapporten; feks. at i mange drikkevandsboringer overskrides drikkevandskvalitetskravet for en række giftige stoffer. Det drejer sig om stofferne (antal overskridelser i parantes): aluminium (1), barium (2), bor (5 - men 98 overskrider det vejledende drikkevandskvalitetskrav), nikkel (45) og arsen (169).
I perioden 1993-2010 er der konstateret overskridelse af grænseværdien for 13 uorganiske sporstoffer: aluminium, antimon, arsen, barium, bly, bor, cadmium, kobber, kviksølv, nikkel, selen, strontium og zink.
Her er vel at mærke tale om grænseværdier der er sat ud fra en sundhedsmæssig vurdering!
Hvis jeg skal vælge, vil jeg hellere drikke vand der overskrider (de politisk fastsatte) grænseværdier for pesticider, end de (sundhedsmæssigt fastsatte) grænseværdier for arsen!

  • 0
  • 0

Åh, nej!
Nina, de overskridelseer, du har fundet er analyser af GRUNDVAND, der ikke overholder DRIKKEVANDSkravet. Stofferne findes naturligt i grundvandet - koncentrationen kan være påvirket af indvindingsmåden. Men det vand er jo ikke leveret til forbrugerne. Det sendes gennem et vandværk! Jeg har ikke checket disse vandværkers Udvidede kontrol af drikkevandet, men det kan du selv gøre på GEUS.dk - Jupiter. I Rapporten står gentagne gange, at arsen fjernes på vandværkerne, hvis der er indhold af jern og mangan. Jeg kan love dig, at både vandværker og tilsynsmyndigheder ser emd samme alvor på overskridelse af grænseværdierne for disse stoffer i drikkevand som overskridelser af parametre, der skyldes forurening.
Nogle vandværker indvinder vand med 18 mg jern/l, men leverer drikkevand med 0,03 mg/l - drikkevandskravet er 0,1 mg/l.

  • 0
  • 0

Alt hvad der hældes ud på jorden kommer ned i grundvandet, enten i fortyndet udgave eller i ændret form.
MAN GØR EN STOR FEJL NÅR MAN TROR, AT DET DER HÆLDES UD PÅ JORDEN BARE FORSVINDER.
Når der siger at det er under grænseværdien, så er det ikke farligt, er det rigtigt, prøv at lægge alle de stoffer sammen som er under grænseværdien, så får vi måske en mængde der er 20 til 100 gange over grænseværdien. Arsenik er ikke giftigt hvis du får det under grænseværdien, men får du 100 gange grænseværdien så dør du nok.
Hvornår tager folketinget drikkevandsforureningen alvorligt, de har ikke gjort noget ved det de sidste mange år.

  • 0
  • 0

@ Peter: Det ved jeg udmærket godt. Og det er jo ligesådan med pesticidfundene - det er også undersøgelse af GRUNDvand der - for en lille del af fundene overskrider DRIKKEvandskriterierne - og for størstedelen bare findes - uden at overskride nogle krav! - det er det vi har så travlt med at bekymre os om! Det er jo netop derfor jeg sammenligner med, hvordan vi tager på vej overfor den ene ting, men ikke den anden!
Og du har ret i, at Arsen KAN fjernes - det sker bare ikke i alle tilfælde; jeg mener stadig der sendes arsen over grænseværdien ud til mange forbrugere, selvom det er blevet færre (læg mærke til at man skriver, at det kan fjernes, når der er jern og mangan til stede....hvad så når der ikke er det?). Arsen ER sundhedsskadeligt OG kræftfremkaldende! Der er bare ikke rigtigt nogen der synes, at det er interessant at tale om!

  • 0
  • 0

Nu behøver man ikke "mener stadig der sendes arsen over grænseværdien ud til mange forbrugere," for det kan man slå op i Jupiter. (jeg har ikke set et udtræk, men det kan slås op for hvert vandværk)
Det står vist ikke i den rapport, vi skriver om, for den omhandler grundvand.
Du har da ret i, at også nogle forurenende stoffer fjernes i vandværkerne - f. eks. benzen og muligvis også visse pesticider - MEN IKKE BAM!
Dermed ikke sagt, at forbrugerne modtager de koncentrationer, der ses i boringerne. Vandværker med flere eller mange boringer sørger selvfølgelig for at minimere indholdet i drikkevandet ved fornuftig drift af boringerne. Det er der ikke noget galt i - det er yderst ansvarligt. Og når du nævner drikkevandskriterierne gælder de for vand der kommer ud af vandværkerne - og det analyseres i øvrigt oftere end boringsvandet. I princippet stilles der ikke krav til "råvandet". Grundvandskriterierne er værdier for om grundvandet betragtes som rent eller forurenet. Vandværket skal dog over for myndigheden gøre rede for, at der kan blive godt drikkevand ud af det aktuelle grundvand.
Det rører dog ikke ved, at det er bekymrende, at flere og flere boringer viser indhold af forurenende stoffer - og det kræver indsats i henhold til vandrammedirektivet, når det konstateres, at vandkvaliteten ikke er i orden og ikke er på vej mod "god tilstand".

  • 0
  • 0
  • og det kræver indsats i henhold til vandrammedirektivet

Vel at mærke den [b]Danske[/b] udgave af vandrammedirektivet, [b]EU[/b]'s bygger på sundhedsmæssige hensyn. For pesticider er det en faktor 100 ( 10 mikrogram/l) som grænse på drikkevand.
Jeg kan ikke se hvorfor EU skal have skyld for særligt Danske regler.

  • 0
  • 0

@Peter Madsen,

Jeg har et eksempel på en atrazin-forurening (> 100 ng/l) nedstrøms et areal, hvor der gennem en længere årrække er dyrket majs.

  • det eksempel har jeg set - det er uden tvivl korrekt.
    Eksemplet er fra 1970-erne - ikke. Dengang havde man ca. 5000 ha. med majs i DK - kun en lille del blev atrazinbehandlet.
    Jeg har set en mark, hvor sædekornet blev ødelagt året efter en majsmark - han måtte så majs igen og brugte ikke atrazin mere. Da roundup kom frem gik man helt fra totalmidler i landbruget - Prefix blev f.eks. skrottet i 1982 af landbruget, men blev først forbudt ad Miljøstyrelsen i 1996.
    I den store helhed så stammer kun en lille del af de målte atrazinforureninger i drikkevandet fra landbrugsjorder, snarere fra sprøjtninger langs vejene.
    GEUS rapport over pesticider i småboringer (til 1-2 familier) viste de største mængder fra brønde tæt på veje ( 30m m), hvorimod brønde på gårdsåpladser ikke var den dårligste placering. GEUS vidste tilsyneladene ikke, at andre end landbrug/gartneri brugte pesticider, kommuers og amters brug blev ikke nævnt.
    Min pointe er, at vi skal væk fra den hovedløse overbevisning, at alle pesticidrester i drikkevandet stammer fra landbrugets sprøjtninger, som utallige indlæg mener. Pesticidrester stammer fra mange kilder, gartnerier, plantager, kommuner, stat, amter, DSB og private haveejers sprøjtninger/vandinger.
    GEUS ved en masse - desværre ikke ret meget om kilderne. Her burde GEUS konsultere fagfolk fra andre rækker end deres egne. BAM stammer f.eks. ikke fra landbruget, det er den hyppigste årsag til lukning af boringer. Landbruget får skylden, men har ikke benyttet midlet.

Landbrugets andel af fundene i drikkevandet svarer til mellem 10-20% at dømme efter de fundene i drikkevandet, men får 100% af skylden!
Man kan kun opfordre en del af debattørerne og journalister til at tage sig sammen og læse lidt på stoffet.

Drikkevandskravet for jern er altså 1000 gange højere end det er for BAM, det siger blot, at forbrugerne har et luksusproblem - som vandværkernskal håndtere.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Peter:
Alt det du skriver gælder jo for alle uønskede stoffer i drikkevand
Jeg var lidt træt i nat da jeg skrev indlægget, så jeg orkede ikke at finde referencen. Men her er tallene (2006-08/ JUPITER) for, hvor mange mennesker man regner med eksponeres for arsen, jfr. denne rapport: http://www.ft.dk/samling/20091/almdel/mpu/...

>10 &#956;g/l: 21 anlæg (ca. 9.000 personer)
>5 &#956;g/l: 100 anlæg (ca. 130.000 personer)

  • Arsen er sundhedsskadeligt selv i 5 &#956;g/.
    Man kan kun håbe, at vandværkerne er blevet bedre til at rense for arsen siden da. Men det ændrer jo ikke på den kendsgerning, at masser af mennesker har drukket vand med disse høje, og sundhedsskadelige, mængder af arsen i masser af år! - og har disse vandværker mon husket at informere deres brugere, som de har pligt til, når værdierne overskrides?

Og jo, vi kan alle gå ind i JUPITER og checke det vand vi modtager fra vandværket (og det bør man da gøre, hvis man bekymrer sig om sundhed). Men man kan jo ikke få en samlet oversigt. Og iøvrigt kan jeg slet ikke finde alle de data som jeg plejer at kunne finde, efter de har lavet systemet mere brugervenligt. Og da slet ikke arsendata - jeg er lige ved at tro, at de målinger der skal laves hvert 3. år, faktisk går på råvand, og ikke på drikkevand - er der nogen derude der ved det?

Mht. arsen gælder iøvrigt den interessante ting, at vand der overholder kravene til drikkevand, stadig kan overskride kravet for "god vandkvalitet".

  • 0
  • 0

OK, jeg ved ikke hvorfor den ikke skriver mikrogram....
&#956;g er altså det samme som mikrogram, hvis der er nogen der skulle være i tvivl?

  • 0
  • 0

Hej Nina
Vi kan da godt blive enige om, at Jupiter nok kunne gøres mere brugervenlig.
Udvidet kontrol af det udpumpede drikkevand skal der laves mindst 1 analyse pr. år for små vandværker og flere for de større. Boringer skal analyseres hvert 3. til hvert 5. år. Det drejer sig både om Arsen og sprøjtemidler.
Din henvisning til rapporten drejer sig om en vurdering. Kravet til arsen indhold blev strammet i 2003 og rapporten er lavet i 2009. Der står udtrykkeligt, at der ikke er fulgt op på hvor mange, der har løst problemet i 2009. Men arsen er vel ikke relevant i denne diskussion? Det er et stof, der findes naturligt i grundvandet mens sprøjtemidler er noget, som mennesker giver godkendelser og mennesker bruger og derfor er "vi" skyld i at disse stoffer er i grundvandet.
Arsenproblemet kan i sagens natur ikke løses ved en anden adfærd oven på jorden - der skal findes en ny kilde eller etableres en rensning, der fjerner stoffet (f.eks. tilsætning af jern).

Men drikkevandet skal naturligvis overholde alle krav både til naturlige og antropogene stoffer. Og mig bekendt behandles overskridelser af kravene med samme alvor.

Nej, Per - eksemplet drejer sig om anvendelse fra sidst i 80'erne til op i 90'erne - se i øvrigt: http://planteapp.dlbr.dk/middeldatabasen/p...

  • 0
  • 0

Fandt lige dette som jeg synes er relevant vedr. pesticider:

Washington State University (2012, March 2). Effects of environmental toxicants reach down through generations. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2012/...
Citat: "...
While Skinner's earlier research has shown similar effects from a pesticide and fungicide, this is the first to show a greater variety of toxicants -- including jet fuel, dioxin, plastics and the pesticides DEET and permethrin -- promoting epigenetic disease across generations.

"We didn't expect them all to have transgenerational effects, but all of them did," Skinner said. "I thought hydrocarbon would be negative but it was positive too."
...
The researchers saw females reaching puberty earlier, increased rates in the decay and death of sperm cells and lower numbers of ovarian follicles that later become eggs. Future studies can use the molecular tools for risk assessment analysis.
..."

  • 0
  • 0

including jet fuel, dioxin, plastics and the pesticides DEET and permethrin

Så det er et bredspektret værktøj for RAA? Måske skulle plast og kosmetik-produkter mennesker kommer i tættere kontakt med også underkastes en test?
DEET er et myggemiddel der er forbudt i Danmark.
Permitrin har været brugt mod hovedlus, men der er opstået resistens mod midlet. I dansk landbrug er midlet forbudt i over 10 år.

Det giver god mening i USA men hvor er relevans til danske drikkevandsboringer?

  • 0
  • 0

"Environmental toxicants" er et af de mest misforståede begreber jeg kender. I modsætning til, hvad man umiddelbart skulle tro, indbefatter det nemlig alt i mennekets nærmiljø - altså også f.eks. alkohol, rygning, kosmetik, husholdningskemikalier....
Fænomenet epigenetik er et ret nyt og interessant område. se f.eks.
http://www.youtube.com/watch?v=Fj4d-9Jgl6g og http://www.youtube.com/watch?v=l0XRihHHEQU...
De bruger ganske vist pesticider som eksempel - det er jo et skræmmebillede vi alle kan forholde os til: Noget farligt der kommer til os udefra. Men det virkelige problem, er de ting vi frivilligt udsætter os selv for i store og (i modsætning til pesticiderne) skadelige doser: Alkohol, rygning, fed mad, manglende motion.....

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten