Pesticider i hver fjerde drikkevandsboring
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Pesticider i hver fjerde drikkevandsboring

Vandværker spilder millioner af kroner på at etablere boringer midt i pesticidforureninger og er derefter tvunget til enten at køre på halv blus, beskytte boringen eller skrotte den helt. Regionerne har nemlig ikke et overblik over, hvor pesticidforureningerne ligger - og det resulterer i pesticider ved ikke mindre end hver fjerde drikkevandsboring.

Det har blandt andet Aarhus Vandværk måttet sande. Vandværket har blandt andet kæmpet i knap tyve år med en pesticidforurening ved Åbo:

»Den her forurening er voldsom, fordi den har ramt stort set hele kildepladsen, hvor forureningerne normalt kun rammer en enkelt eller to boringer,« forklarer geolog hos Aarhus Vand Bo Vægter og fortsætter:

»Eksemplet er udtryk for en problemstilling: Du har en forurening, men du har ikke nogen kilde - og sådan er det også de fleste gange. Det er sjældent, vi kender kilden.«

Illustration: MI Grafik

Fem års arbejde og flere millioner kroner senere

Der er som sagt tale om en forurening i Åbo lidt uden for Aarhus, som Ingeniøren også tidligere har haft i kikkerten. Her er en losseplads mistænkt for at være synderen.

Læs også: Losseplads kan have forurenet drikkevandsboring i 17 år

Regionen begyndte at arbejde med kilden i 2011, men kan endnu ikke sige entydigt, hvad der er kilde til forureningen, andet end at det højst sandsynligt er en punktkilde. I mellemtiden koster forureningen både penge og tabt grundvand, der ellers skulle have været drikkevand. Vandværket har investeret i 11 boringer, hvoraf kun en enkelt kører på fuld tid i dag.

Ifølge Danva koster en boring mellem to og fem millioner at etablere. Samtidig bruger værket hver dag strøm på to afværgeanlæg, der i 2015 tilsammen pumpede knap 450.000 kubikmeter forurenet grundvand op i det nærmeste vandløb.

Bo Vægter har ikke overblik over, hvor meget forureningen koster vandværket, men understreger, at kildepladsen ikke bare kan lukkes, da den er afgørende for vandværkets infrastruktur.

»Vi håber stadig at kunne holde den kørende på lavt blus. Vi har behov for det. Vi kan ikke bare sende vand fra Aarhus Nord til forbrugere i Aarhus Syd. Det er ekstremt dyrt at grave ledninger ned, og det vil koste ufattelig mange penge,« siger Bo Vægter.

Jo længere tid der går, des mere usikker bliver situationen i Åbo dog. For med Bo Vægters ord ved man ikke, om der venter 'en ny forurening' lige rundt om hjørnet. Og situationen i Åbo er ikke eneste eksempel. Regionerne har nemlig intet overblik over, hvor mange pesticidpunktkilder der er, eller hvor de befinder sig. Vandværkerne arbejder med andre ord i blinde.

Læs også: Intet overblik over forurening fra pesticider

Tyve års kamp mod pesticider

Historien om Åbo-forureningen begynder i 1997, hvor to ud af syv boringer bliver forurenet af 4-CPP; et stof, der stammer fra nedbrudte pesticider.

I 2003 spreder forureningen sig til fire boringer, hvoraf to sættes ud af drift, en får lov til at arbejde deltid, og den sidste bliver til en afværgeboring, der opsuger omkring 300.000 kubikmeter forgiftet vand om året og smider det i nærmeste vandløb. Alligevel blev yderligere to boringer forurenet.

»Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at den var så stor. Vi regnede med, at afværgepumpningen derinde kunne fastholde det,« beskriver Bo Vægter.

'Vi har ikke vidst nok'

Fra 2008 til og med 2011 går Aarhus Vand for alvor i gang med at investere og borer fire nye steder med ny dybde og afstande til den oprindelige kildeplads. Erstatningsboringerne kræver møder med rådgivere, borearbejde og efterfølgende tests, prøver og analyser.

Alle mandetimer og udgifter viste sig dog forgæves. I 2014 var alle de nye boringer forurenet.

»Vi har ikke vidst nok. Vi ville aldrig etablere de ekstra boringer, hvis vi havde vidst, at de ville blive forurenet. Først da regionen gik ind, blev vi en smule klogere,« forklarer Bo Vægter.

Flere års limbo

Regionen arbejder fortsat med endeligt at lokalisere forureningen og lægge en plan for den:

»Det er ikke sikkert, at kilden bliver fundet. Men forhåbentlig kan regionen lave nogle afværgeforanstaltninger, så vi delvist kan bruge kildepladsen,« siger Bo Vægter.

Hvis det ikke kan lade sig gøre yderligere at afværge, vil det ifølge Bo Vægter kræve store investeringer i at finde alternative løsninger. Udgifter, der kommer oven i de afværgeanlæg, nye boringer, tests, rådgivere og analyser, som pesticider allerede har resulteret i.

»Jeg håber godt nok, at det ikke bliver aktuelt, at vi skal sætte den ud af funktion,« siger Bo Vægter og pointerer, at man på værket vil gøre, hvad man kan for at holde udgifterne og derved den prisen, brugerne betaler for drikkevand, nede.

Tvinger værker til at levere vand med pesticider

I øjeblikket indvinder den forureningsramte kildeplads cirka 0,8 millioner kubikmeter vand og har reelt kun en helt ren boring, der kører fuldtid, tilbage. Dertil kommer de tre forurenede, der kører på deltid. Vandværket indvinder derved en halv million kubikmeter mindre, end pladsen oprindeligt havde tilladelse til.

Hvis et vandværk vælger at rykke en kildeplads, der indvinder en million kubikmeter vand, koster det minimum 1,56 kroner pr. kubikmeter vand pr. år i 30 år frem - en regning, der sandsynligvis ender hos forbrugerne. Det viser beregninger fra Naturstyrelsen.

Normalt vil Aarhus Vand gå efter slet ikke at indvinde fra pesticidramte boringer, men vandværket oplever som nævnt, at det er nødvendigt også at trække på de boringer, der indeholder pesticider under grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. liter - også for at holde prisen for forbrugerne nede.

  1. Overvej om grænseværdier er realistiske. Der er en tendens til at sætte grænseværdier alt efter hvor nøjagtigt man kan måle små mængder uden at motivationen er klarlagt.
  2. Hvis: Så anvend aktiv kulfiltre.

I udlandet kan selv stærkt forurenede floder renses op til drikkevand. Det må være formålstjenligt at se på samfundsomkostninger ved denne udbredte frygt for ukrudtsmidler og "braklægning" af store områder god landbrugsjord.

  • 8
  • 15

På al dansk landbrugsjord anvendes der, eller har der været anvendt pesticider. Det er derfor kun et spørgsmål om tid og målemetoder før der konstateres pesticider eller nedbrydningsrester i alle boringer hvor vandet kommer fra landbrugsområder.
En langsigtet plan ville være at placere alle fremtidige boringer i vore skove og andre fredede arealer.

  • 2
  • 5

Utroligt at vi bliver ved med at finde os i landbrugets svineri.

I Danmark har vi et princip om at at forureneren betaler. Gælder det ikke her? Kun ved at gøre alle omkostninger forbundet med et erhverv synlige, kan man ændre adfærden. Det kan kun betale sig at bruge gift på markerne, fordi samfundet afholder alle de udgifter det resulterer i. Hvis landbruget selv skulle betale gildet, ville de finde en anden måde at dyrke jorden på.

Men lad os da bare trække en steg i sandet. Sket er sket, og lad bare det ligge, men fremover bør vi stille krav om at landbruget skal stoppe med svineriet. Det er ganske enkelt ikke acceptabelt, at man for egen vindings skyld spiller hasard med alle andres sundhed, med naturen etc.

  • 11
  • 8

Hvor megen forurening skaber det med alle de åbner huller?
og så pumpes vandet ud i havet. med den metode skal alle drikkevandsboringer da snart tømme lageret at brugeligt drikkevand? Er det ikke en fejl citering?

  • 1
  • 9

Utroligt at vi bliver ved med at finde os i landbrugets svineri.
I Danmark har vi et princip om at at forureneren betaler. Gælder det ikke her? Kun ved at gøre alle omkostninger forbundet med et erhverv synlige, kan man ændre adfærden.


Det er mere utroligt at vi skal finde os i at der er så mange debattører med manglende faglig viden.
Det nævnte middel stammer fra hormonmidler, der er udfaset i landbruget for mere end 20 år siden.
De er væk!
Dog ikke helt, idet haveejere kan købe det i det lokale byggemarked, for græsplænerne skal jo være fri for ukrudt.
Den omtalte forurening stammer i øvrigt fra en losseplads.
Det reelle er, at ingen vandboringer er lukkede pga. forurening fra godkendte sprøjtemidler.
"Forureningen" er i øvrigt så lille, at man skal drikke ca. 10 tons vand dagligt for at risikere at få symptomer fra de for længst udfasede midler.
Jakob vil gerne nedlægge landbruget, hvorfor ikke havebruget?
Danmark har klodens reneste drikkevand, synd at Jakob mfl. skal nøjes med det, men hvorfor
så ikke anvende destilleret vand?

  • 9
  • 10

............at mange kommentarer kommer fra folk med skyklapper på alt efter hvilken politisk overbevisning man har.
En grand af realisme kunne være på sin plads.

Nedlæg landbruget. Jeg går ud fra at kommentaren indeholder en vis ironi.
Løsningen er at vi kunne blive menneskeædere, så kunne vi undvære landbruget. Ironi forekommer.

  • 12
  • 1

I Danmark har vi et princip om at at forureneren betaler. Gælder det ikke her? Kun ved at gøre alle omkostninger forbundet med et erhverv synlige, kan man ændre adfærden. Det kan kun betale sig at bruge gift på markerne, fordi samfundet afholder alle de udgifter det resulterer i. Hvis landbruget selv skulle betale gildet, ville de finde en anden måde at dyrke jorden på.


@Martin,
det er noget sludder. du har afsagt dom inden du ved, hvor de målte størrelser kommer fra, vi ved end ikke om de overskrider grænseværdierne, vi ved ikke, hvem synderen er.
Landbruget anvender ikke de midler, der er aktuelle.
At forureneren skal betale er en frase, der kun anvendes overfor landbruget, de gifte, hormoner etc. der udledes afrensningsanlæggene, den opgave er ikke løst.
Man kunne begynde med at opkræve skat fra byerne for de fosforforurening, der ødelægger miljøet i vore indre farvande. Det stammer fra fortidens brug af fosfor i vaskemidler.
Gå bare i gang, pengene til oprydningen kan feks.komme ved at lægge 25% skat på lønningerne.
Svineriet fra rensningsanlæggenes overløb forurener store arealer, herunder landbrugsarealer.
Her kunne man jo begynde at rydde op.
Hverken du eller andre betaleren eneste krone for landbrugets anvendelse af pesticider, de sikrer forbrugerne billige og sunde fødevarer og sikrer valuta til indkøb af det tøj, elektronik mv., som alle danskere bruger i stor stil.

PS: Der må være mere cadmium, arsenik, uran mm. i drikkevandet, end der må være af ofte harmløse pesticidrester, der hovedsagelig stammer fra kilder udenfor landbruget.
Hvad mon Jakob vil nedlægge at disse kilder?

  • 7
  • 9

Det nævnte middel stammer fra hormonmidler, der er udfaset i landbruget for mere end 20 år siden.

Langt, langt hovedparten af lukningerne skyldes ganske rigtigt midler, som i dag er forbudte. Nedbrydningsproduktet BAM er stadig hovedsynderen. Men dagens midler er ikke helt uproblematiske for vandværkerne, og det har Ingeniøren gennem årene skrevet mange artikler om. Den første, som dukkede frem i min søgning, var denne fra 2011 (i øvrigt med en næsten pinligt lignende overskrift som ovenstående):

http://ing.dk/artikel/pesticider-i-hver-fj...

Vandværkerne har i tidligere fastslået, at kun 0,3 procent af de lukkede vandboringer herhjemme i 2003 skyldtes pesticider, som stadig var i brug. I 2009 var det tal firedoblet til 1,3 procent.

Måske læsere med bedre hukommelse og større viden end min kan bidrage med andre og nyere eksempler.

  • 11
  • 1

nu pumper man vand ud til forbrugerne
der indeholder sprøjtegift..dejligt
om 30,år har landbruget forurenet alt drikkevand i Danmark
rent vand vil koste. vand bliver til luksus i fremtiden.
bønderne fortsætter med at importere ulovligt gift fra Holland og Tyskland
jeg kender flere der gør dette.

  • 4
  • 10

Hvad er der i vejen med at placere boringerne i skovene i stedet for i landmændenes marker?
Vi har over 600.000 ha. skov i Danmark, så indvindingsgrundlaget er mere en 1.000 gange større end vores forbrug. Det er vel også rimeligt at vores vand indvindes fra den jord vi selv ejer.

  • 2
  • 6

det er noget sludder. du har afsagt dom inden du ved, hvor de målte størrelser kommer fra, vi ved end ikke om de overskrider grænseværdierne, vi ved ikke, hvem synderen er.
Landbruget anvender ikke de midler, der er aktuelle.

Er det ikke en smule selvmodsigende Per. På den ene side ved vi ingenting, på den anden side ved du præcis at landbruget ikke forurener.

Men det et da rigtigt at mange års hård forurening i landbruget med pesticider i vidt omfang er ophørt - i Danmark. Det var næppe sket hvis ikke samfundet havde lagt pres på industrien. Ikke desto mindre forurener dansk landbrug voldsomt med forbrug af fossiler, kvælstof, antibiotika osv. samtidig med at det har lagt beslag på uhørte 65% af fædrelandets samlede areal. Det vel du vel ikke benægte?

Forurening er en integreret og uafvendelig komponent i stort set alle de produktions teknologier og metoder vi benytter og landbruget er ingen undtagelse. At dets forurening er gratis og at det modtager subsidier er heller ikke usædvanligt - det gælder jo stort set alle industrier i vores liberale markedsøkonomi - stålindustrien, transportindustrien, bilindustrien, kemiindustrien, elektronikindustrien fossilindustrien. Dertil kommer våbenindustrien. Tekstilindustrien modtager måske ikke så mange subsidier men benytter i stedet slavearbejdere og har et meget højt forbrug af naturen til dumping af spildevand og gifte.

Nævn en eneste stor industri som ikke både forurener på et eller andet niveau og som ikke også har hænderne dybt i skatteydernes lommer.

Så stedet for at forsvare landbrugets forurening med barnligt at sige at de andre ikke er bedre skulle du bruge din eminente faglighed til at anvise bæredygtige metoder i landbruget. Kan du det?

  • 11
  • 3

Med den massive forurening og stigende vi udøver hver enkelt af os, ved vores blotte tilstedeværelse, er det uundgåelig. Vi omgiver os med ikke harmløse stoffer og aktiviteter og det er ikke engang i nærheden af at vi bare er tæt på at få styr på det.

Jeg håber bare at testlaboratorierne og dem med fingeren på højtalerknappen ikke fortier noget for menig mand. Og så kan man vel have en lille vandrenser hjemme på køkkenbordet til de relativ få liter vand man indtager om dagen.

Er der nogen der har en hjemmeside på sådan en vandrenser? Og kontakter til billig aktiv kul?

  • 2
  • 3

Vi ligger som vi har redt! De mange års tidligere pesticid produktion, tidligere og nuværende anvendelser i landbrug, gartneri mv. forurener naturligvis jorden og affaldsdepoter og dermed bl.a. drikkevandet. Nogle stoffer nedbrydes hurtigt, måske til mere stabile stoffer, som sammen med andre svært-nedbrydelige stoffer bliver lang tid i jorden og i affaldsdepoter.

Tidligere tiders omfattende brug af blyarsenat i vinmarker og frugtplantager betyder fx, at kommerciel vin og æblejuice mv. fra disse områder fortsat indeholder forhøjede og betænkelige værdier af det hjerneskadende bly og det kræftfremkaldende arsen. Der er utallige andre eksempler på vor dårskab mht. anvendelsen af kemikalier.

Og mange undrer sig alligevel fortsat fx over, at civilisations sygdommene i de sidste 50 år er eksploderet i den industrialiserede verden.

Vi er ved at undergrave vor civilisation, som er sket tidligere før os, men vi er den første civilisation, der kender forklaringen og med åbne øjne styrer mod afgrunden pga. af pengegriskhed!

Så længe økonomisk profit styrer samfundene, og vi har krig, vold, egoisme og kort- og snæversynethed, og folk tror, at kun penge, skattesnyd og magt sikrer dem et bedre liv, så er der intet håb om en bæredygtig verden! Vi kan ikke slippe for effekterne af de dumheder, vi allerede har gjort i de tidligere årtier, men vi kan, hvis vi vil, forhindre en yderligere forværring af situationen.

Dette vil imidlertid ikke ske, fordi vore hjerner er blevet afsporet og skadet pga. hjernens voksende indhold af giftstoffer, og derfor ikke kan tænke rationelt og langsigtet, og vi bliver også mere aggressive og demente. Dette er en ond cirkel, så Per Hansen og ligesindedes sædvanlige og ubetingede forsvar for landbrugets forurening er af den grund forståelig. Philippe Grandjeans nye bog "Kemi på hjernen" burde derfor være pligtlæsning på alle uddannelsesinstitutioner, men især på landbrugsskoler!

  • 7
  • 2

Og derfor skal vi lægge os fladt ned når Kommunale vandværker og spildevandsselskabers lobbyister skyder ansvar fra sig? Ja, netop DANVA er en interesseorganisation!
Hvis vi skal have uvildig overvågning, så har vi det. Blot ikke fra DANVA.

Og prøv ikke at inddrage EU-drikkevandsdirektiv. Danmark har her helt sin egen særudgave. Find selv på fejlene.

  • 1
  • 3

Der står: “Normalt vil Aarhus Vand….. trække på de boringer, der indeholder pesticider under grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. Liter”

Hvorfor ikke koncentrerer alle de penge man bruger til at finde nye boringer til at sætte den reelle detektionsgrænsen (nu 0,01mikrogram/l) ca. 10 gang ned til 0,001 mikrogram pr Liter. Så er man sikker på, at der stort set ikke findes grundvand uden pesticider. Man må så, hvis man ikke ved hvad pengene ellers skal bruges til, bliver nød til at rense al grundvand, så får vi også renser nogle af de andre endnu mere giftige forbindelser fra. Flaskevandsproducenterne, som i øvrigt har andre meget højere toksikologiske grænseværdier, vil ellers få et helt fantastisk forretningsområde.

I øvrigt har jeg på fornemmelse at langt det meste der findes er BAM, som er selvforskyldte plager, fordi dichlobenil var vandværkernes foretrukne ukrudtsmiddel. Dichlobenil bekæmpede ukrudt effektiv og signalisere, at på deres område leveres rent vand, intet ukrudt i perlegruset. Ikke alt her i verden er landbrugets skyld

  • 2
  • 3

Jeg kan ikke se, at landbruget nævnes i artiklen. Hvorfor handler det hele så om landbrug.
Det er vel også sådan, at overskriften (som sædvane er) er misvisende: der er ikke pesticider i hver fjerde boring - mig bekendt er der tale om en kumulativ opgørelse dvs. at der er eller HAR VÆRET pesticider i hver fjerde boring. Så det er ikke en øjeblikkelig status.
Og så har mennesket udviklet sig gennem millioner og atter millioner af år udsat for kemikalier. Kemikalier er en del af tilværelsen og der er ikke grund til at tro, at de kemikalier vi mennesker laver nu er væsensforskellige fra dem, som naturen har udsat os for gennem alle tider.

  • 2
  • 4

DV eller FVD havde indtil for nylig landbruget øvers på listen med samarbejdspartnere. Er det tydeligt nok?

Det er vist på sin plads med noget dokumentation for dine påstande.
Bare fordi husdyrproduktionen er storkunder hos de lokale (private) vandværker, gør det ikke vandværket til landbrugets. DV har ikke adresse på Axelborg!

Så enten dokumenteres at landbruget skulle have en vandværksforening, eller også trækkes den påstand tilbage.

  • 1
  • 2

Så enten dokumenteres at landbruget skulle have en vandværksforening, eller også trækkes den påstand tilbage.

Det er helt forkert landbruget har slet slet ikke en vandværksforening;-)
Landbruget har potentielt magten i en vandværksforening med mange flere medlemmer end DANVA.

DV har ikke adresse på Axelborg!

Nej det har foreningen Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister heller ikke! Men det kræver meget mørke solbriller for ikke at se hvad den forening går ud på.

  • 1
  • 2

Det betragter jeg som en klar tilbagetrækning af påstanden. Resten er udenomssnak.

Værsågod at betragt! - Også gerne nedenstående.

Efter 25 års erfaring med bestyrelsesarbejde kursus m.m. er undertegnede ikke meget i tvivl. Et blik på takstblade og bestyrelser bekræfter antagelsen:
I mange DV vandværkers bestyrelser er der tydelig større forståelse for landbrugets behov for meget vand og mindre forståelse for forbrugerflertallets ønsker om rent vand.

Men det er korrekt ifølge DVs forside at landbruget ikke længere oplistes som vigtigste samarbejdspartner.

  • 1
  • 0