menu close Teknologiens Mediehus
Danske vandløb lider i perioder med kraftig regn så meget under landbrugets benyttelse af pesticider, at en lang række af smådyrene dør eller bliver skyllet væk, hvorved biodiversiteten dykker med op til 40 pct.
Undersøgelser fra bl.a. Aarhus Universitet dokumenterer, at de danske regler ikke sikrer livet i vandløbene tilstrækkeligt.
»Vi har fat i den stresspåvirkning, som er mest underkendt, mest overset og skaber størst ravage i forhold til, hvad man tror,« siger forskeren bag de fleste af forsøgene, postdoc Jes Rasmussen.
»Mindst halvdelen af vores landbrugsvandløb er udsat for koncentrationer af insektmidler, som overskrider værdier, hvor vi i laboratoriet ser varige skader,« tilføjer han.
Vårfluer, døgnfluer, slørvinger og en del guldsmede er blandt de dyr, der påvirkes voldsomt af sprøjtegifte, som havner i vandløbene, mens andre arter som snegle og muslinger bedre tåler giftene.
Dyrene bliver allerede påvirket ved koncentrationer på mellem en tiendedel og en hundreddel af, hvad forskerne finder ude i naturen, så problemet er markant.
Ødelæggelsen af dyrelivet finder især sted ved kraftige regnskyl. Når de indtræffer i dagene efter sprøjtning, tager regnvandet en del af pesticiderne med sig gennem porer i jorden, hovedsageligt gamle regnormegange. Herfra ender de i dræn, som fører direkte ud i vandløbene.
Nogle arter kommer sig næsten igen, fordi der kan gå mange måneder – nogle gange år – mellem regnskyllene om foråret og i den tidlige sommer, hvor markerne sprøjtes mest med insekt- og svampegift. Men Jes Rasmussen og hans kolleger har prøver, der viser, at dyrene er påvirket efter et helt år.
»Fra år til år sker der en næsten genetablering af arterne, men ikke helt. Det vil sige, at vi over et årti ser en gradvis reduktion af biodiversiteten,« siger Jes Rasmussen.
Et europæisk forskningsprojekt viser, at biodiversiteten er reduceret i halvdelen af 4.000 vandløb. Den stressfaktor, som korrelerer mest med lav biodiversitet, er, hvor mange pesticider vandløbet har været udsat for.
»Der er nærmest ingen stoffer, der er mere reguleret end pesticider, men vi har ret tungt belæg for at sige, at der ikke bliver taget tilstrækkeligt hensyn til dyrelivet i vandløbene,« siger Jes Rasmussen.
De første undersøgelser, der dokumenterede koncentrationer af sprøjtegifte i vandløbene, blev udført for over ti år siden. Siden har forskerne dokumenteret skadevirkningerne i flere rapporter, påpeger seniorrådgiver Peter Wiberg-Larsen, Aarhus Universitet, som er en af de danske forskere, der har størst erfaring med at undersøge søer og åer.
I en rapport, han var med til at udgive for Miljøstyrelsen for to år siden, råbte forskerne vagt i gevær. Styrelsen afviste dog deres appel om at sikre dyrelivet med begrundelsen, at den ’ikke finder det realistisk’, at dyrelivet tager skade, hvis landmændene anvender pesticiderne i henhold til reglerne. Forskernes rapport viste ellers det stik modsatte.
»Det virker helt ved siden af, at Miljøstyrelsen fejer os af banen og negligerer, at undersøgelser klart dokumenterer, at pesticider ryger ud via drænene. Det er den ubekvemme sandhed – den kan man ikke styre,« siger Peter Wiberg-Larsen.
Danmarks Naturfredningsforening finder det naturligt, at myndighederne har størst fokus på, om sprøjtegiftene havner helt nede i grundvandet.
»Men der er ikke tilstrækkeligt styr på, hvad der sker med de stoffer, der løber ud med drænene, især ikke med tanke på klimaændringerne,« siger foreningens præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen. Hun henviser til, at kraftige regnskyl ventes at blive mere almindelige.
»Den overvågning af de ferske vande, der finder sted, er reduceret voldsomt, så vi leder ikke efter de stoffer,« tilføjer hun.
I Miljøstyrelsen oplyser kontorchef Lea Frimann Hansen, at pesticidernes effekt på vandløbene allerede bliver inddraget i den risikovurdering, der ligger til grund for godkendelsen af hvert enkelt middel. Hun medgiver, at sprøjtemidler, der bliver ledt ud med drænvandet, kan have en midlertidig effekt på livet i vandløbene.
»Men der sker også en revitalisering af vandløbene. Forsøgene viser kortvarige, forbigående effekter,« siger hun, men hun erkender dog samtidig, at der kan være et biodiversitetsproblem, der ikke tages hensyn til, når EU i dag udfærdiger risikovurdering af pesticider.
»Derfor har vi en sprøjtemiddelstrategi med en målsætning om at nedsætte den samlede belastning,« påpeger kontorchefen.
Pesticider i vandløbene er primært et problem ved lerjorder, som dækker omkring halvdelen af landet, overvejende i Østdanmark.
Jeg er ikke uenig i at landbruget udleder pesticider som ender i vandløbene med drænvandet fra markerne.
Men en mindst lige så stor udledning kommer i forbindelse med at der kloak separeres. Det vand fra vore indkørsler og tage er absolut ikke uden problemer. Specielt ikke efter at rigtig mange får algebehandlet tag, indkørsel terrasse osv. De pesticider der bruges der havner mange steder direkte i vandløbene. Alt for mange husejere tænker ikke over dette, selv om de faktisk overtræder loven. Mig bekendt er det grundejerens ansvar at resterne fra algebehandlingen ikke ender i vandløbet. Det gælder jo også den sprøjtegifte mange bruger i indkørslen.
Det er meget godt at man adskiller overfladevandet fra kloakken men man er nød til at sikre at overfladevandet ikke ender urenset i vore vandløb.
Er det noget du har nogle tal på, Knud?
Der er ikke så eget at rafle om: "Den stressfaktor, som korrelerer mest med lav biodiversitet, er, hvor mange pesticider vandløbet har været udsat for."
Selvfølgelig er privat pesticidbrug ikke smart, men der er altså forskel på et par tage der får en behandling hvert 10 år og 100 ha intensivt dyrket landbrugsjord.
Især er der forskel på mængden af pesticid forbrug, private aner INET om det de står med og mange gange aner de intet om hvordan det bruges optimalt. Så er sikker på at udledingen fra private haver, indkørsler m.m. er langt kraftigere pr. areal enhed end fra landbruget.
Desuden er det ikke et par tage, men mange tage og ikke kun hver 10. år men mere på årligt for alt skal jo se pænt ud og det skal være nemt. Ukrudtet kommer igen hvert år og samme gør sprøjtegiften, og man tåler jo ikke alger som også kommer hvert år da man ikke fjerner årsagen så der renses hvert år.
Forbruget af gift hos private er grotesk højt i forhold til hvad landmænd må bruge, læg der til manglende viden hos private og ingen kontrol med forbruget og anvendelsen. Men da det er private og dermed dem der skal lave en lovændring der selv nu med håndkraft skal fjerne ukrutet og algerne så er de ikke interesseret i at forbyde de gifte som gør det nemt for dem selv.
Sprøjtegift og kunstgødning til private burde kræve samme certificering og regler for køb som til landmænd og gartner. Det ville sætte en solid stopper for forbruget og dem der virkelig vil bruge det vil få viden om hvad de har med at gøre og de vil kun få den mængde som arealet til siger.
Det er da lige til en opfølgende artikel på ing.dk: "Forholdet mellem landbrugets pesticidforbrug og privatforbrug og (om muligt) erhvervsforbrug herunder DSB, hustagsrensning udført af erhverv, øvrige anlægsgarnerier og haveanlæg".
Det er vigtigt med helt nye tal, for ukrudtsbrændere har overtaget virkeligt meget i såvel kommunalt som privat regi.
(I parantes:
Såvidt jeg ved kan private fortsat købe pesticider, men de seneste år er ukrudtsbrændere kommet stærkt frem, fordi mange af os kan se det forkerte i sprøjten. Det er naturligvis lidt ironisk, at vi dermed øger C02-udslippet ved gasforbruget, og ikke mindst når et par af os hvert år brænder carport og hus af - (så er det både NOx, C02 og alt muligt andet giftigt vi lukker ud). )
Tallene kan findes her:
http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/201...
http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/201...
Der bor ude på landet, der sviner...
Jeg ved ikke med Jer, men vi har absolut ingen idé om, hvor, vores vand ender. Eller måske render det ud i "Åen", der er afvandingskanal- og den har i de sidste 20 år (nok længere) været ekstremt overgødsket.
Nu efter den tvungne løsning for kspildevand er gennemført- og har været det i snart 10 år- er "Åen" stadig meget overgødet.
Så- øh?
(Jeg har lavet "Makrotest", så jeg ved noget om, hvordan rene vandløb ser ud- og dem, der ikke er).
Vårfluelarver findes i meget rene vandløb, så de er en god indikatorart. Ligesom "lammehaler" (en algeart)- er et godt tegn på, at der er overgødet.
Jeg er ret sikker på, at der her i flækken ikke bruges sprøjtemidler i haverne, ligesom jeg er sikker på- at de bruges på de omliggende landbrugsarealer.
Mvh
Tine- og jeg myrder dræbersnegle med- en saks... ADDD!
2013, tons aktivstof
private 44 tons
alle 4323 tons
Kan ske jeg læser lidt forkert, men forholdet passer nok nogenlunde alligevel.
Når planterne er i vækst, fosser regnvandet ikke gennem jorden. Efter høst er jorden "tømt" for vand, og på de fleste jorde er der stor kapacitet der skal fyldes op før der er overskud til dræn. Men det ved miljøstyrelsen, når pesticider godkendes. Noget andet er alle de stykker vandløb (spidser) og anlæg (som regnvandsbassin, branddam mm.) som er udpeget fra skriveborde, men altid tørrer helt ud. Det giver da ingen mening at tælle "vandindikatorer" hvor der ikke er vand! Hallo, er der nogen hjemme?
Der er opholdelsestid for vandets vej gennem jorden, hvilket ikke er det samme som evt. rest-pesticiders vej til dræn. Det er noget andet med afledning fra befæstigede arealer.
PS. gror bælgplanter vildt nær vandløb, så er det vel indikator på meget lavt kvælstofniveau?
Desiderede tal er jo meget svære at skaffe da vandet ledes direkte ud i åerne. Det siger sig selv at når et tagrensnings firma kan give garanti i 5 år så er der en del tilbage på taget af de giftige stoffer.
Hvad lige så slemt er at jeg har arbejdet på en golfbane og er meget overrasket over hvad man må bruge af gift og kunstgødning der.
Den udledning skal vel også nævnes her. Så vil nogle nok sige, jamen det er da ingen ting i forhold til landbruget.
Det ved jeg ikke, 600 kg kunstgødning om måneden på en golfbane på ca. 60 ha.
Sprøjtning mod kløver så snart det kommer frem for at græsset ikke skal lide skade.
Jeg tror vi er nød til selv at gribe i egen barm frem for altid at skyde på landbruget.
Hvorfor skal en golfbane ikke aflægge kvælstofregnskab og gift regnskab på lige fod med en landmand.
Det kunne være rigtig sundt at disse tal kom frem. Så tror jeg der vil være mange som bliver meget overrasket over tingenes tilstand.
Det er helt og at pege på landbruget, men vi skal lige have de andre med også.
Det kan du skam læse om her: http://mst.dk/virksomhed-myndighed/bekaemp...
Og ja, de burde underlægges samme vilkår som landbruget. I det offentlige er der tilstræbt at ophøre med brug af pesticider, hvilket også er på tide. I det private burde man måske også begynde at lave restriktioner.
Forskellen her er dog at de fleste haver ikke er drænet, så kun lokale drikkevandsboringer står for skud her.
Jeg ved at i hvert fald nogle golfbaner har meget restriktive regler for hvad greenkeeperen må bruge. Har ladet mig fortælle om en svensk greenkeeper, der blev fyret for at bruge et sprøjtemiddel der er tilladt på golfbaner i Sverige.
Apropros Sverige, så findes der jo dér stadigt effektivt myggebalsam, som er forbudt i DK.
Suk !?!! :"Det er nemt at være hellig på de andres banehalvdel, men lige hos mig er der ganske særlige forhold, så de generelle regler ikke bør gælde her".
"Autan Protection Plus" blev 'Bedst i test' i Tænk!
Jeg synes den virker mindst lige så godt, som min oldgamle, giftige "Jungle Oil".
@Knud Lund Kristensen
Artiklen handler om insektmidler. Mon ikke det er ret begrænset hvor meget der anvendes insektmidler af private - i hvert tilfælde på tage.
og alger på vores tage skyldes i høj grad nedfald af ammoniak fra landbrug.
For resten: Regnvand nedsives mange steder og få har vist indkørslen tilkoblet regnvandskloaken?
Vejvand og tagvand afledes ofte i rør, men da de fleste byboere bor i større byer tæt ved hav eller fjord, belaster de hverken grundvand eller vandløb. Forurening inde i landet, der belaster grundvand og vandløb stammer således i endnu højere grad fra landbruget end de tørre tal fra statistikken viser.
Jeg er da ikke i tvivl om, at nogle byboere overdoserer, men proportioner: Mængden er dosis x behandlet areal - og arealet er måske et enkelt bed på 10-20 m2.
Og mosmidler medregnes i privatforbruget - det er jernsulfat - det udgør knap 25 %.
Joe, hvis ikke tækkematerialet er alger og tang. Niveauet for ammoniak fra Dansk landbrug, er dog meget lavt jævnført med hvad der kendes syd for grænsen. Hovedparten af ammoniak-nedfald i Danmark kommer fra udlandet (herunder transport).
For det kan aldrig skyldes tagmaterialet og tagkonstruktioner at mos finder fæste.
Men ammoniak har nok ikke nogen negativ effekt på mængden af guldsmede. Mosmidler er derimod noget andet.
Her midt i landbrugsområdet, har guldsmede været aktive og talrigt den seneste måned.
Om byers placering: Der er en hel del byer, fjernt fra hav og fjord. Men fraregnes de 5 største byer i Danmark, må resten af byerne være fejlplaceret???
Hehe, en helt ny oplevelse at blive sammenlignet med oldefar :-)
Det har vi, og vores er cementplader.
Såeh?
Skal vi grine eller græde.
Mvh
Tine