Pesticidafgift får kun hver anden landmand til at mindske forbruget

Miljøminister Ida Auken har varslet en ny differentieret afgiftsmodel til pesticider, der skal få landmændene til at bruge færre pesticider og vælge de pesticider, der udgør den mindste miljø- og sundhedsbelastning.

Men nu viser ny forskning, at selv en kraftig forøgelse af pesticidafgifterne med stor sandsynlighed kun vil påvirke knapt halvdelen af landmændene i deres beslutninger om pesticidforbrug.

Undersøgelsen er foretaget af forskere ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet under Pesticidforskningsprogrammet gennem litteraturstudier, interviews og spørgeskemabesvarelser fra 1100 danske landmænd med et landbrug på mindst 30 ha. for at finde frem til virkemidler, der kan reducere forbruget af pesticider i landbruget.

Og her lyder en af konklusionerne, at hvis afgifterne på svampe- og ukrudtsmidler hæves fra 33 procent af midlernes værdi til 100 procent, vil kun knapt halvdelen af landmændene 'helt sikkert' eller 'med stor sandsynlighed' reducere forbruget af pesticiderne.

Forklaringen på det mønster er ifølge Anders Branth Pedersen, der er seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet og er en af forskerne bag undersøgelsen, at de danske landmænd kan inddeles i to markante typer.

Den ene gruppe udgør cirka halvdelen af landmændene, som lægger meget vægt på priser på pesticider og afgrøder, når de træffer beslutninger om anvendelse af pesticider. Den anden gruppe udgør en tredjedel af landmændene, som i stedet lægger vægten på at opnå et højt udbytte i marken og lægger mindre vægt på priser på pesticider og afgrøder, når de forbruger pesticider.

»Den sidste gruppe er ikke så tilbøjelige til at lade sig påvirke af og ændre deres adfærd på baggrund af en pesticidafgift. Ved en tredobling af afgiften for fungicider og herbicider, er det kun halvdelen af landmændene, der er sikre på, at de vil ændre deres forbrug af pesticider, selvom man hæver afgiften så meget,« forklarer Anders Branth Pedersen.

Undersøgelsen peger desuden på, at landmænd, der har landbrug større end 200 ha., har en højere behandlingshyppighed og er mere fokuserede på at optimere udbyttet fra marken frem for at bruge færrest muligt bekæmpelsesmidler.

Forsker: Nødvendigt med andre tiltag end afgifter

En tredjedel af landmændene reagerer ikke ligeså meget på økonomiske virkemidler som andre landmænd, og en afgiftsforhøjelse må for dem ses som, at 'forureneren betaler' for de ulemper, som samfundet påføres ved anvendelsen af pesticider.

Derfor mener Anders Branth Pedersen, at der skal nogle andre incitamenter til for at få den gruppe til at ændre adfærd. At nå den politiske målsætning på området kræver med andre ord en bred vifte af politiske initiativer, som er tilpasset forskellige typer af landmænd.

»Vores undersøgelse viser, at det vigtigste er at bruge flere forskellige virkemidler. Problemet med afgiften er, at det er svært at få en adfærdseffekt ude hos alle landmændene, og derfor er det en god ide stadig at overveje initiativer omkring regler, kvoter, rådgivning og information i forhold til den tredjedel af landmændene, som er svære at ramme med en afgift,« siger Anders Branth Pedersen.

Han tilføjer, at hvis man skal nå ud til alle landmændene udelukkende ved at forhøje pesticidafgifterne, så skal de være meget, meget høje.

Men det kan dog lade sig gøre - beregninger i en undersøgelse fra 2007 har vist, at hvis behandlingshyppigheden med pesticider på landbrugsjord skulle ned fra 2,0 til den politiske målsætning om en behandlingshyppighed på 1,7 via en afgift, så skulle den ligge på 460 procent af insekticidernes værdi, 270 procent af herbicidernes og 90 procent af fungicidernes værdi. I 2010 lå behandlingshyppigheden på 2,8.

Hellere ny teknologi og tilskud

Men en pesticidafgift er ifølge undersøgelsen ikke overraskende upopulær hos landmændene. De ser i stedet teknologiudvikling som det foretrukne virkemiddel, hvilket kan tolkes som et udtryk for, at landmændene foretrækker frivillige ændringer i deres pesticidanvendelse, lyder det i undersøgelsen.

Næst efter teknologiudvikling foretrækker landmændene aftaler med økonomisk tilskud. Undersøgelsen peger her desuden på, at det ikke kun er et tilskuds størrelse, som er vigtig i forbindelse med frivillige aftaler med landmænd om at begrænse anvendelsen af pesticider, men at også kontraktlængden og gratis konsulenthjælp påvirker, hvor attraktive landmændene finder ordningerne.

Desuden viser undersøgelsen, at der er et reduktionspotentiale i målrettet information og rådgivning til landmændene om pesticider, idet kun hver femte landmand mener, at der er 'stor' eller 'meget stor' risiko forbundet med anvendelse af pesticider for grundvand, søer, vandløb og vilde dyr og planter.

Dokumentation

Rapport om landmænds pesticidforbrug
Beregning af afgiftsprocenter

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Denne rapport lå klar til trykning i "løbet af nogle uger" - allerede i efteråret 2009, men Miljøstyrelsen valgte at holde den hemmeligt. Forskerne fik rent faktisk mundkurv på og har helt frem til offentliggørelsen i sidste uge ikke turde sige det mindste... Der blev begæret aktindsigt i rapporten i november sidste år, og det skabte stor ståhej og mange bortforklaringer, men det lykkedes at trække besvarelsen ud, så forhandlingerne om den nye pesticidafgift kunne afsluttes uden distraherende forskningsresultater... Resultatet? Nok en afgift, der ikke rammer problemets kerne og næppe heller løser problemerne, men nu skal der så gå to-tre år, før der atter kan gøres noget.

  • 0
  • 0

Når landmændene ikke vil nedsætte forbruget trods højere afgifter, skyldes det, at man ikke kan skabe afgrøder af tilstrækkelig høj kvalitet uden brug af pesticider.

  • 0
  • 0

Selv om der er størrelsesordener mindre fokus på de "problemer" planteværnmidler udgør her i Norge, er ikke mindst landbruget selv interesseret i mindst mulig brug, da planteværnmidler er dyre og kræver arbejde at udbringe. Derfor var der for nogle år siden en række kurser for planteværnbrugere med en efterfølgende overvågning af effekten mht. både behandlingshyppighed og pesticidforbrug. - Overraskende for mange - men absolut ikke for mig - viste det sig, at især behandlingshyppigheden - men også det totale forbrug af pesticider - steg. - Det samme gjorde avlingsniveauet.

Både dette forsøg og denne rapport viser, at landmænd sprøjter efter det behov, de konstaterer - og at mere opmærksomhed på afgrøden medfører en konstatering af flere tilfælde, hvor behovet er der.

Derfor ved netop de store - og dermed professionelt drevne - landbrug, at en afgift bare vil være en ny produktionsskat.

Alle ønsker dog en fortsat forbedret teknologi og metodik, der kan reducere forbruget. - Både ved computerstyrede sprøjterobotter, bedre planteværnmidler, GM-afgrøder med resistens mod insekter og sygdomme og bedre viden om den nødvendige dosering ved forskellige forhold.

  • I tillæg må det jo være naturligt at spørge, hvor stort problem. pesticider reelt udgør i Danmark.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Når en planteavler planlægger, at etablere en afgrøde, ser han på udgifterne i forbindelse med etableringen af afgrøden, pasning og pleje samt gødsning af afgrøden intil den er høstet og i hus, i sammenhæng med den forventede salgspris for afgrøden. Derfor er plantebeskyttelsesmidlernes pris kun en af mange faktorer, som i sidste ende afgør det økonomiske udbytte af at dyrke afgrøden. Hertil skal der endvidere tænkes på, at udeladelse af en planlagt behandling, af en afgrøde ofte vil medføre andre udgifter i forbindelse dyrkningen af afgrøden. F.eks. vil udeladelse af behandlinger ofte medføre et lavere udbytte af afgrøden, og udeladelse af ukrudtsbehandlinger vil medføre behov for mere jordbehandling, for at mindske ukrudtstrykket på arealet, både i dyrkningsåret og de efterfølgende år. Der er nu indført restriktioner for jordbehandlingen om efteråret og det vil givetvis medføre øget behov for ukrudtsbehandlinger med kemiske midler. Ligeledes vil de ændringer i klimaet, som vi ser i disse år, med øget regn, medføre et øget ukrudtstryk, som igen vil kræve øget behandlig mod ukrudt. Dem der har mest indsigt i dyrkning af afgrøder i Danmark, er nok de danske landmænd, som samarbejder med landboforeningernes planteavlskonsulenter. Derfor vil alle sikkert være bedst tjent med, at vi landmændene planlægge og gennemføre dyrkningen af afgrøderne uden ukvalificeret politisk indblanding. Med det forventede øgede behov for fødevare fremover på verdensplan, vil der være behov for at optimere produktionen af fødevare overalt i verden, hvis der skal være tilstrækkelige mængder fødevare af god kvalitet tilrådighed til hele jordens befolkning. Dette peger ikke ligefrem på, at vi skal mindske produktionen af gode fødevare i Danmark.

  • 0
  • 0

Mange forstår ikke, at alternativet til bekæmpelse er tab. Det kan være temmeligt stort som for dem der ikke må. Her gulrust i økologisk triticale: http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netn...

Så konventionelle landmænd har valget: bekæmp eller tab en stor del af omsætningen. Økologi der passer til afsætningen vil derfor kun være en nicheproduktion på linje med frøproduktion, politiske økoplaner er således ren økofascisme. Men socialister har aldrig brudt sig om fri konkurence og markedspriser.

  • 0
  • 0

Kjeld Hansen: Det er godt du kommer frem med det, men det hjælper ikke, sandsynligvis bliver dit indlæg fjernet. Jeg har tidligere dokumenteret videnskabelig uredelighed mht Miljøstyrelsens rapporter, og mit indlæg blev fjernet. Sådan er der så meget.....

  • 0
  • 0

Jan:

Økologi der passer til afsætningen vil derfor kun være en nicheproduktion på linje med frøproduktion, politiske økoplaner er således ren økofascisme. Men socialister har aldrig brudt sig om fri konkurence og markedspriser.

Selv om begge politiske fløje altid har haft forholdsvis stor tro på statslige påbud, så er det en alvorlig fejl, at gøre den negative fokusering på dansk landbrug til et politisk spørgsmål.

Udefra set er det tydeligt, at vi slet og ret har at gøre med en religiøs mytedannelse, hvor "det naturlige" på nyt er opstået som en myte på det, der er frit for risici, mens det kulturskabte er "kunstigt" og har fået samme status som slangen i paradiset.

Moderne mediers behov for at finde noget, der kan skabe frygt, for derefter at finde syndebukke, der kan skabe forargelse - fordi netop disse følelser forårsager impulskøb af "nyheder" - bevirker, at man kan få helt irrationelle bevægelser i alle samfund selv i denne tid, hvor man ellers skulle tor, at uddannelse og oplysning skulle skabe mere rationalitet. - I Danmark er det især landbruget, der skaber "religiøse" begrundede forbud og fordømmelse, her i Norge er det tobak og alkohol, i Frankrig frihandel og muslimsk og romansk indvandring, i Iran utildækkede kvinder, i USA abort og Darwinisme osv.

I både Danmark og Norge anslås det, at der sker flere tusind unødvendige dødsfald og over 10.000 varige skader pga. bivirkninger af medicinsk behandling. I mere end 20 år er der ikke konstateret et eneste dødsfald - og sandsynligvis heller ingen skader - af pesticider i nogle af landene. - Hvorfor skal der da ikke kæmpe afgifter på helsetjenester? - Er produktion af mad anset som en specielt uønsket aktivitet?

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten