Det er forkert, når Danmark konkluderer, at der ikke er nogen risiko ved at benytte de omstridte pesticider neonikotinoider til at bejdse raps og andre frø med, inden de bliver sået.
Det fastslår insektforsker Ben Alex Woodcock fra det britiske Natural Environment Research Council. Han er førsteforfatter på en artikel, som konkluderede, at netop bejdsning af vinterraps med neonikotinoider var skyld i bidød i både Storbritannien, Ungarn og Tyskland. Den blev offentliggjort i det prestigefyldte tidsskrift Science i juni og vakte international opsigt.
Ben Alex Woodcock undersøgte sammen med et internationalt forskerhold netop effekten af at bejdse vinterraps med neonikotinoider. Det strider mod et EU-forbud mod at behandle blomstrende afgrøder med de omstridte insektgifte, men Danmark har for tredje år i træk givet dispensation.
Miljøstyrelsens argument for dispensationen er blandt andet, at dosering er lavere herhjemme end i udlandet, og doseringen kan ifølge Ben Alex Woodcock meget vel spille en rolle for, hvor skadelige neonikotinoider er.
Der findes ikke nogen nøjagtig opgørelse af, om der er flest honningbier eller vilde bier i Danmark. Biforsker Per Kryger fra Aarhus Universitet anslår dog, at det samlede antal vilde bier af alle arter er i nogenlunde samme størrelsesorden som antallet af honningbier. Om vilde bier, herunder humlebier, eller honningbier er den vigtigste bestøver, afhænger af afgrøden.Klarest effekt på honningbier
Per Kryger gennemfører ikke selv undersøgelser af pesticiders effekt på bier, men konkluderer ud fra den videnskabelige litteratur, at neonikotinoiders effekt på honningbier er bedst dokumenteret, men de påvirker bl.a. også humlebidronningers fertilitet.
Læs også: Danske raps smøres i bi-dræbende pesticid, som EU vil forbyde
»Men fraværet af beviser betyder ikke, at neonikotinoider ikke har en effekt på bier ved lavere doser,« fastslår han.
»Neonikotinoider har en negativ effekt på både honningbier og vilde bier. Når bierne i forvejen har dårligt helbred eller en ensformig diæt, er de mere tilbøjelige til at blive påvirket,« tilføjer den britiske insektforsker.
Bierne dør ikke med det samme, men bliver bl.a. desorienterede og har derfor vanskeligere ved at overleve vinteren.
Kompenserende tiltag nødvendige, hvis vi bruger neonikotinoider
På den ene side pointerer Ben Alex Woodcock, at Danmark næppe kan redde bierne alene ved at forbyde neonikotinoider:
»Men hvis pesticider som neonikotinoider er tilladt, er det oplagt med andre tiltag for at kompensere,« siger han og henviser til, at det andre steder i verden er lykkedes at indføre landskabspleje, som giver bierne bedre levevilkår.
Miljøstyrelsen har tidligere over for Ingeniøren argumenteret med, at hvis ikke rapsfrø bliver bejdset med neonikotinoider, så skal landmændene oftere ud med giftsprøjten. Dermed øges den samlede pesticidbelastning til skade for både bier og de mennesker, der spiser deres honning.
Et notat fra Miljø- og Fødevareministeriet lister de afgrøder, som i dag bliver behandlet med neonikotinoider: Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at landmændene vil få et tab, hvis de fremover ikke kan bejdse med de omstridte pesticider. En afgrøde som kinakål ville slet blive dyrket i Danmark længere uden neonikotinoider, forudser ministeriet.Disse afgrøder bliver bejdset
Vinterraps
Sukkerroer
Kartofler
Kinakål
Spinat
Visse typer salat
På det punkt har Miljøstyrelsen en pointe, mener Ben Alex Woodcock.
»Raps lader sig kun vanskeligt dyrke uden pesticider,« siger han og henviser til stigende resistens over for et andet foretrukket middel over for skadedyr i rapsmarker, pyrothroider.
Læs også: Sverige går stik imod Danmark og siger nej til bi-dræbende pesticid
Det forandrer dog ikke hans overordnede synspunkt:
»Vi er nødt til at minimere brugen af neonikotinoider for at imødegå de andre udfordringer, som bierne har.«
Nedbrydes langsomt
Danmarks førende biforsker, Per Kryger fra Aarhus Universitet, afviser at tage stilling til, om Danmark bør benytte forsigtighedsprincippet og derfor holde sig til EU's forbud mod neonikotinoider.
»Jeg hæfter mig især ved, at neonikotinoider har en effekt på biernes immunforsvar, så de bliver mindre modstandsdygtige. Det forstærker virkningen af varroa-miden, som spreder virus. En bi med svækket immunforsvar, som også er udsat for miden, vil være mere tilbøjelig til at dø,« siger han.
Per Kryger påpeger desuden, at et af problemerne ved neonikotinoiderne er deres persistens.
»De har en ret lang holdbarhed i jorden, som rækker ud over den dyrkningssæson, hvor de bliver brugt, og ind i næste dyrkningssæson. Vi finder ikke kun neonikotinoiderne i de frø, som er bejdset, men også i vilde planter og i ukrudt langs marken,« fremhæver han.
Både Per Kryger og et notat, som Miljøstyrelsen har sendt til Ingeniøren, fremhæver, at der er mange forskellige årsager til bidød.
Styrelsens notat understreger, at det er normalt, at nogle honningbier dør om vinteren, og bidøden svinger meget fra år til år. Den har generelt ligget højere, siden varroa-miden kom til Danmark i 1984. Derimod er der ikke sket ændringer, siden den første af neonikotinoiderne blev godkendt til rapsfrø i 2003.
Den danske regering modsætter sig et forslag fra EU om at stramme forbuddet mod neonikotinoider. EU vil sørge for, at det også gælder marker, hvorpå der året efter behandlingen skal vokse blomstrende afgrøder, hvilket i praksis er tæt på at være et totalt forbud mod neonikotinoider på friland. Regeringen ønsker, at forbuddet kun gælder, hvor der er »risiko for bier«.
