Pesticid-mareridt: Vi finder forurening af drikkevandet fem gange oftere på bare et år
Antallet af tilfælde, hvor danske kunder drak vand fra vandværket med pesticidrester over grænseværdien, blev femdoblet sidste år. Det viser en ny opgørelse, som Geus har lavet for Miljøstyrelsen, og som miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) refererer i et nyt svar til Folketingets Miljøudvalg.
Ifølge opgørelsen var der i 95 tilfælde for mange sprøjterester i vandværkernes såkaldte afgangsvand sidste år. I 2016 var det kun 17 tilfælde, og også de foregående tre år lå antallet af overskridelser mellem 18 og 22.
De mange fund er spredt ud på 65 vandværker i 33 forskellige kommuner.
I vandværkernes boringer ser det også slemt ud, typisk fordi mange vandværker kombinerer vand fra flere boringer, inden det bliver sendt ud i hanerne. Hele 337 prøver var der sidste år med fund over grænseværdien i vandværkernes magasiner, mere end en firedobling i forhold til 2016.
Også flere fund under grænseværdien
Der var også en voldsom stigning i antallet af fund af sprøjtemiddelrester under grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. liter, nemlig fra 450 i 2016 til 802 i 2017.
Den altoverskyggende årsag til de mange fund er nedbrydningsprodukter efter et sprøjtemiddel til hovedsageligt roemarker, chloridazon. Det blev forbudt i 1996 og var hovedsageligt brugt fra 1960’erne frem til begyndelsen af 1980’erne.
Først sidste år begyndte vandværkerne at undersøge for nedbrydningsprodukter, fordi det blev fundet i grundvandet under forurenede grunde.
Nu viser det sig at være et endnu større problem end et andet nedbrydningsprodukt efter et ukrudtsmiddel, BAM, som har lukket stribevis af vandboringer landet over.
Nyopdaget nedbrydningsprodukt er hovedsynderen
Således viser opgørelsen fra Geus, at hele 79 af de 95 tilfælde, hvor der kom for mange pesticider ud i de danske vandhaner sidste år, skyldes nedbrydningsprodukter fra chloridazon, i 76 af tilfældene desphenyl-chloridazon.
»Det er det værste, vi har været udsat for,« siger seniorkonsulent Claus Vangsgaard fra vandværkernes brancheforening, Danva.
»Vi er blevet bragt i en meget, meget alvorlig situation, særligt fordi koncentrationen oftere er en del højere, end når det gælder f.eks. BAM,« tilføjer han.
Ifølge Danva fører forureningen i første omgang til, at mange små vandværker må lukke og få vand fra større forsyninger. Desuden fortynder mange værker vandet fra de forurenede boringer med vand fra rene boringer, så pesticidresterne i vandet i hanerne kommer under grænseværdien.
»Men der er stadig steder, hvor det bliver nødvendigt at rense vandet,« vurderer Claus Vangsgaard.
Vandværker kræver screening for endnu uopdagede stoffer
Danmark har ellers haft et princip om at drikke grundvandet urenset og forhindre, at kemikalier havner i undergrunden. Men med chloridazon mislykkedes det, og nu vil vandværkerne have overblik over, om der venter andre ubehagelige overraskelser dernede.
»Vi skal have en effektiv screening af grundvandet. Det er på tide, at vi får styr på, hvad der er dernede. Mange steder er vi nødt til at etablere nye kildepladser, og så er det sindssygt, hvis de er forurenet af et fjerde stof, som vi ikke kender til,« argumenterer Claus Vangsgaard.
Miljøstyrelsen har sat et panel til at se på behovet for at screene grund- og drikkevand for flere kemikalierester, og Danva advarer mod at tro, at der udelukkende at tale om fortidens synder.
I år er der nemlig også fundet nedbrydningsprodukter efter et svampemiddel, dimethylsulfamid (DMS), i grundvandet, særligt i hovedstadsområdet.
Det blev forbudt i landbruget, hvor det blev brugt til at bejdse roefrø, i 2007, men har været tilladt i træbeskyttelse og kan således stå rundt om i skure og garager endnu.
Minister: Ingen fare for helbredet
Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen giver i svaret ikke sin egen holdning til omfanget til kende, og det lykkedes ikke at få en kommentar fra socialdemokraten Julie Skovsby, som udbad sig opgørelsen.
Jakob Ellemann-Jensen fremhæver derimod, at der ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed ikke er nogen risiko ved at drikke vandet med pesticidresterne, heller ikke selv om det overskrider grænseværdien. Den er nemlig fastsat politisk og ikke ud fra en sundhedsmæssig vurdering. Selv med overskridelserne ligger den mængde pesticidrester, danskerne får i kroppen af drikkevandet, væsentligt lavere end det acceptable daglige indtag, der udgør grænsen for, hvornår der risikerer at opstå skader på helbredet, skriver ministeren.
Desværre har ing.dk igen ikke sat sig ordentligt ind i tingene.
I 2016 målte man ikke på Chloridazon-rester - og fandt 17 forekomster over grænseværdierne af andre stoffer.
I 2017 fandt man, pga nye målemetoder, 79 forekomster af Chloridazon-rester og 16 andre.
Skal man altså sammenligne metodemæssigt sammenlignelige tal, var der i 2017 et fald. Vi aner ikke hvor meget Chloridazon-rest der var i 2016.
Ser man på 2015 var tallet 22. Så reelt er de sammenlignelige tal faldet fra 22 til 17 til 16.
Det er ikke en 5-dobling af forureningen. Det er det stik modsatte.
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/mof...
du har fuldstændig ret.
Men 2 ting skal lige bemærkes.
Faldet som du beskriver fra 2015 - 2017 skyldes antagelig ikke, at grundvandet er blevet renere - men at vandværkerne har fundet løsninger hurtigere end nye forureninger er opstået.
Imidlertid er det nye stof, der nu analyseres for (desphenylchloridazon), blevet fundet med en hyppighed og i koncentrationer, så det allerede nu ser ud til at være et af de værste grundvandsforurenende stoffer.
Det er utroligt, at en minister kan svare som han gør, at der ingen fare er selvom grænseværdierne overskrides. Det er uansvarligt!!!!!
Hvor ved han det fra?
Det er der ingen der ved, og der er heller ingen der kender langtidsvirkningerne selvom grænseværdierne overholdes!
Et er så de aktuelle eksempler, og det bliver af de landmændene og ansvarlige politikere hnført som fortidens synder.
Om tyve år får vi med meget stor sandsynlighed en række nye fortidens synder, og så fremdeles.
Gift er gift og er giftigt, og ofte også nedbrydningsprodukterne. Deres vej til grundvandet har man ikke har megen viden om.
Jeg ved ikke hvor meget der skal lægges i at man nu finder endnu et af de stoffer som blev brugt for 50 år siden. Altså før der blev indført krav om sprøjtebevis. Før man ændrede anbefalingen om at grave pesticidrester ned. O.s.v.
Når pesticider godkendes i dag er man opmærksomme på at de indgår i et kredsløb årtier ud i fremtiden. Derfor vil vi i fremtiden se langt færre af den slags tidsforskudte forureninger, og de skader der vil være er endnu mindre end dem vi ser i dag. Vi har for længst taget konsekvenserne af disse opdagelser.
Det er lidt som at sammenligne æbler og pærer. I dag har vi langt bedre kontrol over pesticiderne. Og vi kan jo ikke forbyde noget med bagudvirkende kraft. Vi er nødt til at indrette os over den teknologi vi kan præstere i dag, og ikke efter hvor langt vi var for 50 år siden. Eller bare 10 år for den sags skyld.
Fordi man gjorde noget skidt for 50 år siden, skal man ikke forbyde noget godt i dag, af dogmatiske grunde. Vi skal have et vidensbaseret landbrug.
Det har for mig ingen betydning for så vidt den ændrede målemetode angår.
Miljøministerens manglende holdning til omfanget er straks mere bekymrende, intet tyder da på ændring fra politisk side. Skamløst især i betragtning af den megen omtale af brugen af genbrugsvand til vanding, for jeg tvivler altså på dette vil mindske forureningerne.
Om tyve år er det alligevel for sent, hvis ingen ændrer noget!!!
Grænseværdierne er fastsat ud fra hvad der kan måles, og har ingen speciel relation til sundhedsrisiko. Og fint nok: Vi ser jo helst at der slet ikke er nogle fremmede stoffer i det grundvand vandværkerne pumper op.
Men når der så alligevel er noget, så er det da forunderligt at man ikke i branchen tager initiativ til at fjerne det. Vandrensning er jo ikke den store kunst, og næppe heller en særlig økonomisk belastning, slet ikke set i relation til de eksorbitante skatter ledningsdistribueret vand er belagt med he ri landet.
Miljøstyrelsen vurderer, at indtag af drikkevand indeholdende DMS i de koncentrationer, der er fundet i de aktuelle drikkevandsprøver ikke udgør en sundhedsmæssig risiko. Der er i den aktuelle
risikovurdering af DMS taget hensyn til, at evidensen er yderst sparsom specielt med hensyn til
kronisk eksponering. Styrelsen for Patientsikkerhed er enig i denne vurdering.
Hvorfor koncentrerer Ingeniøren sig ikke med noget af det, der er sundhedsfarligt?
Fordi disse emner altid debatteres heftigt!
Vandet renses allerede, nogle vandværker tilsætter endog kemikalier for at blødgøre vandet.
Der har ikke været nogle protester over det.
Det er mere en politisk agenda med at øge begrænsninger på landbruget for noget landbruget ikke har indflydelse eller skyld i.
Der har stået lidt andet i aviserne:
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE1080...
Claus Hansen skriver en udemærket kronik om emnet:
https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/EC...
Bemærk lige, at det først er blevet obligatorisk at analysere for chloridazon og datterprodukter fra 1. juli 2018. Så problemets sande omfang vil først være kendt i starten af 2020. Og det vil efter alt at dømme være enormt.
Håber inderligt, at politikerne IKKE på denne baggrund beslutter sig for sprøjtningsforbud i de tvivlsomt beregnede BNBO'er (Boringsnære Beskyttelsesområder). Med mindre da dimensionerne af disse justeres til at være den afstand, hvor fuldstændig nedbrydning af pesticider og nedbrydningsprodukter har fundet sted. Ren utopi.
Videregående vandbehandling (ex. kulfiltre eller lignende) bør gøres obligatorisk på alle vandværker, for det er den eneste måde, hvor vi kan HÅBE på i tilstrækkelig grad at reducere eksponeringen for disse stoffer gennem drikkevandet. Og så vil det nok være en del billigere end de omkostninger vandværkerne vil blive påtvungent via BNBO foranstaltninger.
PS: De nuværende kravværdier er de detektionsgrænser, som var aktuelle da vi startede med at lave disse analyser og derfor IKKE bare politisk fastlagt. Det er selvfølgelig politisk bestemt at de ikke er justeret i forhold til de nuværende detektionsgrænser. Tænk herom hvad du lyster.
Rimeligt nok, indtil udstyret kan måle selv det mindste indhold af alt andet end H2O.
Før vi kunne og tænkte på at måle efter disse stoffer var der ingen fare. Nu har vi målt dem og så er der fare, begrundet eller ej. Koncentrationerne er måske nede i nærheden af homøopatiske værdier, som mange gør grin med, men nu har vi målt og fundet det.
Jeg vil ikke nedgøre eventuelle bekymringer, men blot påpege at vores måleteknik måske udvikler sig hurtigere end vores tilvænning til at vi har alle disse produkter i vores grundvand, selvom de er i meget små koncentrationer. Hvem tør tage en svømmetur, når der er så meget Uran i havet at man kan udvinde det med fordel?
Tak for linket! Der er en tankevækkende tabel side 2 øverst.
Det er måske ikke så let at fjerne. Et middel er filtrering gennem aktivt kul, men jeg kan da da godt spekulere over om dette aktive kul måske kunne afgive andre uønskede stoffer.
P.S. Jeg ved ikke hvordan man laver aktivt kul.
Nu eksisterer der ikke kommercielt tilgængelige teknikker, som kan rense for alle pesticider og deres nedbrydningsprodukter. Desværre tror jeg DMS godt kunne befinde sig et sted, hvor vi ikke lige har noget på hylden ...
Vi har altid "noget på hylden" - men du har (sandsynligvis) ret i, at DMS vil vise sig særdeles problematisk. Det vil nok kræve RO filtrering - med forbehold for, at problematikken er så ny, at der ikke er forsket nok i det endnu.
Mvh Flemming
Det er ellers en ganske interessant set i forhold til mange årtiers intensiv kampagne for at overbevise alle om at intet af det der hældes lovligt ud på jorden nogensinde kan finde vej til vores drikkevand.
Blandt forbrugerne er der stigende utilfredshed med at ulemper ved voksende arealer med monokultur, udelukkende løses med mere sprøjtegift.
Næ sandt nok, men ville det være helt urimeligt at opkræve en afgift på sprøjtemidler der betaler rensning af vandet, så vandværkerne holdes skadesløse!
Det vil ikke være meget anderledes end den ene øres benzinafgift der går til at oprense benzin forurenede tankstationer, det har ikke mødt megen kritik.
Det er en malplaceret banalitet uden et gran af fornuft.
Hvem i alverden kunne finde på at ønske det modsatte.
Den type udsagn skader troværdigheden af enhver der falder for fristelsen til pr stedfortræder at nedgøre alle andre og hæve sig selv. Netop den tilgang til uenighed har en skræmmende lighed med hvordan vi normalt definerer fascisme.
Det er forkert.
Den er sat en gang i forrige århundrede da det dengang ikke var muligt at detektere mindre mængder. Der var enighed om at vi ikke vil tolerere der bruges gift som kunne ende i drikkevandet.
Det er let at være storsindet når det er andre der betaler.
Den dag landbruget og industrien går sammen om at betale rensning af drikkevandet kommer sent, trods begge tilsammen hæver 40+ mia. kr. i statskassen årligt, og generel vandrensning er anslået til ca 1/2 mia. årligt.
Keld:
Det er en sandhed med (meget store) modifikationer. Hvis vi f.eks. kigger på DMS sagen, bruges de fungicider, der er skyld i miseren stadig i stor udstrækning i dag - ganske vist ikke i landbruget - men alligevel.
At tro vi nu "har styr på det hele", er jo ikke anderledes, end det var for 50 år siden. Da troede vi jo også, at alt var fint med de midler, vi brugte dengang.
Husk at over listen af anvendte kemikalier, måles der jo i dag i drikkevandet kun for et meget lille antal. DMS blev jo fundet ved "et tilfælde" fordi et analyseinstitut tilbød en "tag tre, betal for to" agtig deal til et vandværk. Vi ved ikke, hvilke bomber, der stadig ligger og venter på os.
Det bringer os jo tilbage til overskriften - som andre også har nævnt: Forureningen er ikke fem-doblet, vi har blot opdaget (noget af?) hvor slemt, det står til.
mvh Flemming
Bertel:
Det er faktuelt forkert, som også Erik er inde på.
Det var sådan "i gamle dage", men da vi blev dygtige nok til at måle og dermed kunne måle meget mindre koncentrationer, blev grænseværdien for enkelt pesticider i drikkevand fastsat til 0.1 ug / liter. Det er i dag muligt at måle meget finere.
At grænseværdien for de samme pesticider i fødevarer så ligger meget højere (så vidt jeg husker 100 gange) er en anden historie, og det er helt rigtigt, at grænseværdierne ikke er baseret på sundhedsrisiko, hvilket jo også ses at det faktum, at den er ens for alle pesticider (og nedbrydningsprodukter)
mvh Flemming
Økologer og politikere.
Blandt eksperter er der flere og flere som tilslutter sig at det mest bæredygtige landbrug ligger mellem konventionel og økologi. Men det er lidt som at tale Roma midt imod at kritisere det økologiske dogme.
Hvis det økologiske dogme består i at hævde økologiske vare er fyldt med gift og eneste redning er at spise rigeligt med konventionelle produkter der er sprøjtet for at forhindre planterne i at danne farlig gift, så er det lidt op ad bakke at kritisere den slags økologiske dogmer som til stadighed bliver kolporteret.
Er det økologiske dogme at såfremt danmark, der producere mindre end en procent af jordens fødevare, skulle overgå til økologisk drift vil det medføre at millioner dør af sult og resten tage varig skade af den enorme forurening der hævdes at være resultatet af økologisk produktion, så er vi enige, det er som at råbe i skoven.
Intet varer evigt.
Dansk landbrugs succeshistorie startede for 100 år siden med omstilling til animalsk produktion grundet faldende verdens-markedspris på korn. Siden er der brugt megen energi på optimering men meget lidt på nytænkning.
Det helt store problem er at tiden ikke arbejder ikke i konventionelt landbrugs favør.
Ændrede spisevaner og en perlerække af skandaler, blandt andre er en langvarig (over 40 år) gammel uvilje til at minimere medicinforbruget først for nylig adresseret. Fodslæbende og uvilje til at følge med tiden har resulteret i en faldende interesse for hovedparten af det konventionelle landbrugs animalske produkter.
På et eller andet tidspunkt bliver politikerne nød til at træde i karakter, ligesom det gik da det besluttedes at der ikke var skattekroner nok til at understøtte en produktion af handelsskibe på danske værfter.