Personnumre giver Danmark et forspring i jagten på biomarkører

Når der skal findes biomarkører, kræver det viden om patienters sygdomme og reaktion på behandlinger sammenkoblet med eksempelvis blodprøver. Administrerende dirketør i Exiqon, Lars Kongsbak, jubler derfor over, at biotekselskabet befinder sig i Danmark.

»Vi har en kæmpe, kæmpe fordel i Danmark, fordi vi har personnummerregistret og kan bruge det til at se patienternes historik, og hvad der er sket med dem. Det gør det langt nemmere at lave kliniske analyser og gør vores produktudvikling hurtigere,« siger Lars Kongsbak og henviser til, at de største konkurrenter i USA har det langt sværere.

»Vi får adgang til oplysninger om patienterne meget hurtigere og nemmere, end vi ville kunne i USA. Vi sparer år i produktudviklingen her i forhold til i USA, og det vil sige, at vi i sidste ende får vores produkter hurtigere på markedet.«

Materialet er der

Skal man finde biomarkører i USA, skal man typisk først vente på, at der bliver samlet prøver ind fra den gruppe patienter, man er interesseret i, og derefter vente i årevis for også at kende udfaldet af behandlingerne, de har fået.

I Danmark derimod er der allerede indsamlet veldokumenterede biologiske prøver, og ved hjælp af patientjournaler og personnumre er adgang til data om, hvordan behandlingsudfaldet blev, og hvordan det gik patienterne siden hen - om de er døde fem og ti år efter, og hvad de er døde af. Det betyder, at analysen af de biologiske prøver kan sammenkøres med udfaldet af behandlingen, og de biologiske markører kan findes. For eksempel kan det vise sig, at den gruppe patienter, der ikke reagerer på en bestemt slags kemoterapi, alle har det tilfælles, at der er større mængder af et bestemt protein i deres blod.

Dette udnyttes blandt andet på DTU, hvor et stort projekt sammenkører patientjournaler i jagt på 'tilfældige' biomarkører.

Og alt det er på grund af, at data oplagres i det danske sundhedssystem, i modsætning til i USA, hvor den slags information nærmest er umuligt at finde, da der ikke er et centralt register over befolkningen.

Sundhedsrådgiver ved den danske ambassade i Washington, Joakim Steen Mikkelsen, er enig i, at Danmark har en stor fordel.

Data på alle

»Der er ingen tvivl om, at Danmark har en fordel på grund af personnumrene, da det er relativt unikt og kan bruges positivt. USA har stor på fokus på den danske tradition og de, data vi har - og køber sig blandt andet adgang i forbindelse med forskning,« siger han.

Han mener, at en national datasamling i USA er langt ude i fremtiden, men påpeger, at amerikanerne er ved at opbygge banker med blod, stamceller og navlestrenge. De data, der er adgang til i USA, giver dog ikke et fuldt billede af amerikanerne, da det primært er fra den gruppe, der er socialt sikret, i modsætning til i Danmark, hvor vi alle følges fra vugge til grav.

Personnummersystem deler Danmark dog med andre skandinaviske lande. I Sverige er professor Carl Borrebeack, der er leder af Create Health ved Lund Universitet, enig i lovprisningerne af de skandinaviske sundhedssystemers dataindsamling.

»Vi har absolut en fordel. Det er meget nemmere at lave forskning i biomarkører her, da biobankerne er koblet til personnumre,« siger han.

Formand for Det Danske Proteomicsselskab, professor ved Syddansk Unviersitet, Ole Nørregaard Jensen, tror også på, at de danske personnumre kan give Danmark et kommercielt forspring.

»Vi og Sverige har en kæmpe fordel på grund af vores prøver og personnumre, for finder vi en biomarkør først, kan vi lave diagnostiske kits og tage patent på dem.«