Personlighedstest giver selvindsigt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Personlighedstest giver selvindsigt

Tonni Schwartz er god til at få de gode ideer, når han arbejder sammen med andre. Han er udadvendt, analytisk og bruger sin intuition - men til gengæld skal han lære ikke at sprede sin energi på for mange områder, og han har lært at være mere målrettet.

Den 33-årige nyuddannede civilingeniør har fået sat ord på sine personlige talenter og mangler via de personlighedstest, han har måttet tage i forbindelse med forskellige jobsamtaler.

»De fleste nyuddannede har ikke prøvet så meget, og når man ikke har så meget livserfaring, kan det være svært at sætte ord på sine styrker og svagheder og vide, hvordan man vil fungere på en arbejdsplads. Det kan en personlighedstest gøre - ved for eksempel at få en til at tænke over, hvilken rolle man har haft i projekter på universitetet, når man ikke har joberfaring at sammenligne med,« siger Tonni Schwartz.

Han blev færdiguddannet i sommer efter en pause, hvor han var ude og arbejde i fem år, og er siden da blevet udsat for personlighedstest ved to af de seks jobsamtaler, han har været til, samt en ved et jobsøgningskursus. Selv om han ikke fik nogle af jobbene, mener han, at han kan bruge resultaterne i sin fremtidige jobsøgning - især til jobsamtalerne. Nu er han f.eks. klar over, at han er bedst til afvekslende opgaver og ikke skal søge et job med for meget rutinearbejde.

Tilstede i øjeblikket

Og han ved, hvordan han fungerer sammen med personlighedstyper, der er anderledes end hans egen.

»Jeg har lært, at jeg for eksempel skal være mere tilstede i øjeblikket og bifalde andres bidrag mere - især de introverte typer, der ikke altid siger deres mening af sig selv. Der er det op til de ekstroverte typer som mig at huske at spørge.«

Den sidste test, han tog, var ved en jobsamtale i anden runde hos Novo Nordisk, hvor han bagefter fik lov til at give sit besyv med til en fra HR-afdelingen under en samtale om testen og også fik en grundig tilbagemelding.

»De brugte ikke testen som et entydigt beslutningsgrundlag. Jeg fik følelsen af, at andre ting var afgørende, og jeg selv havde indflydelse på det. Det er vigtigt at føle, at man bliver taget seriøst, når man selv har brugt ressourcer på at tage testen og på en måde udleveret sig selv personligt,« siger Tonni Schwartz.

Ingen tilbagemelding

For tre år siden tog han en test, hvor han ikke fik tilbagemelding overhovedet.

»Det var meget ubehageligt, fordi man svarer ærligt til folk, man ikke har set før. Man kan godt føle, man har udleveret sig selv, når man ikke er en tilbagemelding værd og bare står med et jobafslag.«

Desuden har han oplevet, at nogle af spørgsmålene i testene irriterede ham eller var svære at forstå, og i de situationer er det godt at have mulighed for at forklare sine valg og spørge ind, så man ikke tænker, at man måske har "svaret forkert", mener Tonni Schwartz.

»Det kan godt føles irriterende at blive tvunget til at tage stilling til tre udsagn, der ligger meget tæt op ad hinanden. Hvad synes man mest om, og hvad synes man mindst om - det kan være, man er ligeglad.«

Tonni Schwartz føler dog, de har styr på de etiske regler hos rekrutteringsfirmaer og større virksomheder, og han har ikke noget imod at blive personlighedstestet.

Han synes også, det er blevet nemmere at vælge, hvilke job han skal søge, fordi han nu kan afkode nøgleordene i jobannoncerne og ved, hvad der passer til hans personlighed. På den måde kan en test sortere et "dårligt" job fra.