Personlig medicin skal bremse medicinudgifters himmelflugt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Personlig medicin skal bremse medicinudgifters himmelflugt

En afgørende omstilling er på vej i det danske sygehusvæsen. Dens navn er ‘personlig medicin’, og politikere, forskere og læger ser den som et svar på de stadigt voksende udgifter til medicin.

De seneste otte år er sygehusenes udgifter til medicin fordoblet fra ca. 4 mia. kroner i 2007 til forventet 8 mia. kroner i år. Cirka halvdelen bruges på kræftmedicin, der slet ikke virker på halvdelen af patienterne og giver dem svære bivirkninger.

Men i en nær fremtid vil det være almindeligt, at læger udskriver medicin på baggrund af et specifikt kendskab til patientens gener og adfærdsmønstre sammenholdt med data for, hvilken medicin der typisk virker på patientens profil. Lægen henter sin viden fra samkøring af eksisterende databaser over danskernes sygdomshistorik kombineret med deres medicinforbrug.

»Vi bruger enorme midler på at give kræftbehandlinger til patienter, som ingen gavn har af det. Men i øjeblikket står vi midt i et paradigme­skifte, hvor vi kan spare milliarder ved målrettet behandling,« siger professor og kræftforsker Niels Brün­ner fra Københavns Universitet.

Ved kun at behandle patienter med et sikkert match undgår man dels spildte kræftbehandlinger, der snildt kan løbe op i en mio. kroner pr. patient; dels de udgifter, der følger med bivirkningerne af den uvirksomme medicin; og endelig kan ny viden om den enkelte patients specifikke kræftrisiko forhindre mange kræfttilfælde alene ved rådgivning om livsstil eller forebyggende medicin.

Danmark har unik mulighed

Personlig medicin – eller specifik medicin, som flere forskere hellere vil benævne det igangværende paradigmeskift – er i princippet ikke nyt. Det har f.eks. i årevis været almindeligt at give antiøstrogen til brystkræftramte, hvis kræftcellerne har særlige receptorer, der gør dem modtagelige for antiøstrogen.

Illustration: MI Grafik

Men med de nye teknologiske muligheder i form af gensekventering, nye medicintyper og brug af Big Data rykker personlig medicin tæt på danskernes virkelighed.

»Vi ser i øjeblikket en usædvanlig satsning på det her felt, hvor udviklingen går mod at samle de mange biobanker og koble de danske registre. Danmark har en unik mulighed for at skabe personlig medicin på grund af vores begrænsede og homogene befolkning på kun 5,5 millioner, vores frie sygehusvalg, vores CPR-nummersystem og apotekerstand,« siger Allan Flyvbjerg, professor og dekan på Aarhus Universitet.

Han er selv involveret i et nyt initiativ, hvor de fire sundhedsvidenskabelige fakulteter i Danmark er gået sammen med Danske Regioner og Danske Patienter om at skabe en national platform for personlig medicin.

Det var baggrunden for, at Danske Regioner for nylig foreslog et forsøg med gensekventering af 100.000 danskere.

Også Det Etiske Råd er opmærksom på personlig medicin og kom i går med en række anbefalinger på området for at beskytte patientoplysninger og samtidig give forskerne bedre muligheder for at bruge data.

Måske inspireret af præsident Obamas millardsatsning på området foreslog Venstre for nylig i sit sundhedsudspil en national handlingsplan for personlig medicin.

Udspillet følger op på regionernes igangværende arbejde – herunder en biobank for kræftsyge og gigtpatienter – samt en Epinion-undersøgelse, som viser, at danskerne generelt gerne vil have større kendskab til mulige fremtidige sygdomme – især hvis de kan forebygge dem.

Personlig medicin må dog ikke forsimples til et specifikt præparat kun til hr. Jensen. Det bør nærmere ses som en udvikling væk fra standardbehandlinger, som i øvrigt allerede er i gang også fra myndighedernes side. I dag bliver kræftmedicin f.eks. kun godkendt, hvis det i et vist omfang kan bevises, at den matcher bestemte markører hos patienterne.

Viden ligger skjult i databaser

Niels Brünner, der til daglig arbejder med målrettet kræftbehandling, ser dog det største potentiale i at give forebyggende medicin med udgangspunkt i de risikoprofiler, som en sekventering af generne kan afsløre – sammenholdt med familiens historie og livsstil. Og med udsigt til en fremtid, hvor vi om ti år vil se 30-50 procent flere kræft­tilfælde, er det tid til handling:

»Vi skal ikke vente med at gøre noget, til folk bliver henvist til sygehusene, for så er det ofte for sent. Der er i dag masser af præventive lægemidler, som markant mindsker risikoen for at udvikle kræft. Det gælder f.eks. tyktarms- og ende­tarmskræft, og brystkræft, hvor bivirkningerne er tålelige. Vi bruger dem bare ikke,« siger han.

Niels Brünner henviser til, at det er samme princip om forebyggelse, vi gør brug af, når vi vaccinerer raske unge kvinder mod livmoderhalskræft.

Siden 2007 er udgifterne til medicin på de danske sygehuse steget med ca. 4 mia. kroner, hvilket svarer til en fordobling. Over de næste fem år ventes udgifterne at stige med yderligere 6 mia. kroner, og Danske Regioner vurderer, at der i år og de kommende år vil være et underskud på medicinbudgettet på 800 mio. kroner.

En del af forklaringerne er, at lægen i mange tilfælde sætter patienten i en standardbehandling, der for kræft- eller gigtpatienter kun virker på mellem hver anden og hver tredje patient med alvorlig sygdom. Men det kan personlig medicin lave om på, mener Allan Flyvbjerg:

»Viden om, hvilke præparater der virker på hvilke patienter, ligger allerede gemt i de danske databaser. Nu skal vi bare til at forstå mønstrene. Drømmescenariet er jo, at lægen f.eks. sidder over for en kvinde med et hav af sygdomme som forhøjet blodtryk, leddegigt og lungeproblemer, men ved et kig i databasen kan computeren regne ud, hvilken medicin der matcher hende bedst.«

Algoritmer, data og it er fremtiden

Allan Flyvbjerg fremhæver databehandling – og ikke gensekventering – som nøgleteknologien i personlig medicin, og den holdning deler forskningsdirektør på Lundbeck Anders Gersel Pedersen, der bl.a. arbejder med medicin målrettet særlige typer af patienter med Parkinsons sygdom og skizofreni. Kendskabet til generne spiller faktisk kun en birolle, siger han:

»Hvis generne i sig selv var forklaringen på sygdomme, så havde vi løst problemerne for længst. Men en mutation i et specifikt gen er jo ikke den udløsende faktor. Det er f.eks. en infektion, en helt anden mutation eller din livsstil.«

Derfor mener han ligesom Allan Flyvbjerg, at investeringer i Big Data på sundhedsområdet er rygraden i personlig medicin.

»Vi skal samle de mange data­baser og give nemt indblik i danskernes sygdomshistorie. Politikerne er nødt til at være mere brutale og f.eks. droppe de 28 forskellige it-systemer til blodprøver og samle det hele i ét,« siger Anders Gersel Pedersen.

I hans optik kommer vi også til at se en stigende brug af wearables og derigennem et øget kendskab til patienternes daglige adfærd. Eksempler på wearables er transpor­table EEG-målere til at overvåge søvnmønstre, Apple Watch til at kende hjerterytmen, blodsukker­målere samt løbende dna-målinger efter potentielle tumorer.

»Overvågning af søvnmønstre kan f.eks. være en stor gevinst, hvis vi skal afgøre, om en person lider af ADHD, bipolær depression eller noget helt tredje,« siger Anders Gersel Pedersen.

Drop frygten for overvågning

Lundbecks forskningsdirektør lægger op til, at vi i højere grad forsøger at se gevinsterne ved overvågning, især fordi personlig medicin også handler om at forebygge sygdomme, som man har en særlig risiko for at få.

»Vi skal omfavne de positive ting ved overvågningen i stedet for hele tiden at fokusere på det negative og gå rundt og være bekymrede for Big Brother, som om vi levede i et orwellsk samfund. Vi har muligheden for at optimere vores behandlingssystem markant, hvis vi tør udnytte mulighederne for overvågning af patienter med wearables og apps,« siger Anders Gersel Pedersen.

Han advarer dog samtidig politikere, der tror, at personlig medicin vil få de galoperende medicinudgifter til at falde med det samme.

»Enhver investering i teknologi er kostbar. Sådan er det også med personlig medicin. Der vil være en gevinst på langt sigt. Men hvis politikerne vælger at se det i et kortsigtet perspektiv, så møder de skuffelse. Man bygger heller ikke Storebæltsbroen i den tro, at bilisterne har betalt den hjem på et år,« siger han.

Anders Gersel Pedersens advarsel er især på linje med amerikanske kritikere, når det gælder den medicinske udvikling af målrettede præparater, der er en af tankerne med præsident Obamas initiativ ‘Precision Medicine’, som han for nylig lancerede i sin State of the Union-tale.

Risikoen er nemlig, at de mere målrettede præparater vil være tilsvarende dyrere, ligesom det ses i dag med personlig medicin mod kræft, der snildt kan koste en halv mio. kroner om året.

Aarhus-dekan Allan Flyvbjerg tror dog på, at vi i Danmark kan høste hurtige gevinster ved at finde mønstre i de mange eksisterende data om danske patienter. Det kræver bare ordentlig databehandling.

»Vi kan lave personlig medicin i morgen på et meget lavpraktisk plan,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg tror ikke på at medicin bliver bedre, hvis et IT-system skal fortælle docering og medicintype. Det er en maskulin måde, at helbrede sygdomme på. Det dur måske hvis det er nogle arvelige sygdomme, men ikke hvis det er livsstilsbetingede sygdomme.

Vi må arbejde på at få nogle sundere fødevarer, som kan give os et godt immunforsvar og forebygger mange sygdomme. De fødevarer vi køber i dag, er dyrket så intensivt, at deres indhold af vigtige phytochemicals er minimalt.

Hvor mange ved at sekundære næringsstoffer i fx. Hjemmedyrket Persille timian og vilde urter har en både forebyggende og helbredende effekt på vores børn. Så i gang med at dyrke og spise sunde grønsager og medicinplanter der er dyrket på en bæredygtig måde....
jeg har lige taget en uddannelse som økologisk haveambassadør. Sjovt nok var det næsten kun kvinder på kurset. Så mand jer op kvinder! Vi må ikke glemme omsorg, tryghed og etik i helbredelse af vores sygdomme.

  • 3
  • 7

Det dur måske hvis det er nogle arvelige sygdomme, men ikke hvis det er livsstilsbetingede sygdomme.


Du har vist ikke fattet hvad det her går ud på. Bevares livsstilsændringer er godt, men alle kan blive ramt af sygdom, om ikke før så senere.

Når man først er blevet syg, så gælder det om at finde den rette behandling og den rette medicin. Og når halvdelen af medicinen som bruges slet ikke virker, så kan det blive fatalt.

Min kone arbejder som psykiater og jeg har netop hjulpet hende med at lave noget præsentations materiale over nogle artikler omkring valg at medicin til behandling af depression. Der findes et utal af medikamenter, som bevisligt kan lindre en depression og hjælpe patienten til at blive symptomfri. Problemet er blot at responsraten for den enkelte behandling ligger omkring 25%.

Så kan man stille store skemaer op, hvis medikament A ikke virkede, så er sandsynligheden for respons med medikament B med en lignende virkemåde n% mens medikament X med en anden virkemåde er m%. Det kan også ses at jo flere fejlede forsøg jo mindre bliver sandsynligheden for positiv respons.

I bund og grund ikke særligt betryggende. Desværre ved man at jo længere tid en patient går med depressive symptomer, jo større er risikoen for at tilstanden bliver permanent og invaliderende. Vi ved også at al medicin har bivirkninger.

Så grundlæggende er problemet for psykiatere, kræftlæger og alle andre læger i øvrigt, at de ikke ved hvilket medikament giver respons. Og så er der de patienter som slet ikke kan tåle forskellige former for medicin.

Da jeg læste nogle af artiklerne igennem, også omkring hvordan de enkelte former for medicin virkede ved påvirkning af forskellige receptorer, slog det mig at netop DNA profiler og Big Data ville være vejen frem her. Tænk hvis man ved en simpel DNA test, kan sige at medikament D giver blot 50% chance for respons, det vil betyde en fordobling af antallet af patienter, som rent faktisk bliver helbredt.

  • 0
  • 1

Dette er jo bare helt genialt, amerikanere har gjort dette i mange år nu, og det er for å få en mer effektiv medicin mod kræft og andre sygdomme der krever en annen type medicin, bor i norge nu, men ved at hvis dette bliver realiseret så skal man jo saktens komme hjem igjen hvis man bliver syg af noget

  • 0
  • 0

Igen tvivler jeg på at DNA sekventering af 100.000 vil hjælpe særligt meget til præventivt at bekæmpe sygdomme. Medmindre at man er heldig at finde nogle af de mennesker som har en sygdomfremkaldende mutation, og forbydes at reproducere....

Dog er Danske Regioners støtte til biobanker vigtigere, da man bredt tager prøver, og der efter kan undersøge udvalgte og udsatte grupper eller sjældne sygdomme - måske inden de opstår.

Funktionelle sammenhænge findes ikke i vores DNA kode lige så lidt som opskriften på en bil fortæller om hvorfor føreren kørte galt.

  • 0
  • 1

Disse undersøgelser findes jo allerede i dag. Lægen står derefter med et valg mellem en række medikamenter (psykiateren med rigtig mange), og der er lige stort fagligt belæg for det ene valg som for det andet. Her er det klart at DNA sekventering har et potentiale.

Jeg tror på at med akkumulering af viden så vil DNA sekventeringerne sammen med andre biometriske parametre, gøre at computeren kan finde mulige sygdomsårsager som lægen overser, og det gør de altså tit.

Faren er selvfølgelig at lægens egen erfaring helt forsvinder, fordi computeren får en bedre score end lægen. Men så er det ikke første gang i teknologihistorien at vi helt har overladt ting til teknologien.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten