Personlig medicin: Kan viden om vores tarme fokusere medicinforbruget?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Personlig medicin: Kan viden om vores tarme fokusere medicinforbruget?

Illustration: Nanna Skytte, Ingeniøren

Vores tarmbakterier, eller mikrobiom, ser ud til at påvirke både vores vægt, vores humør og vores generelle sundhedstilstand – som Inge­niøren har beskrevet i en række artikler gennem de seneste måneder.

Men hvad stiller vi så op, når bakterierne kommer i ubalance, og vi bliver syge – enten fysisk eller psykisk? Jo, vi kan ty til medicin, som videnskaben har tilvejebragt, længe inden vi vidste, hvem synderen måske egentlig var.

Tiden er dog nu kommet til i langt højere grad end tidligere at forene de to videnskaber og få endnu mere ud af forebyggelse og behandling. For som i alt andet, vi foretager os, blander bakterierne sig også, når vi indtager visse typer medicin.

I 2013 viste en forskningsrapport i tidsskriftet Science, at tarmbakterien Eggerthella lenta var afgørende for, hvor meget patienten optog af hjertemedicinen Digoxin. Det viste sig, at bakterien nedbrød noget af medicinens aktive stof, inden det nåede ud i patientens blodbane.

Illustration: Nanna Skytte, Ingeniøren

Da Digoxin, som stammer fra fingerbølplanten, samtidig er en yderst potent gift, har stoffet et såkaldt ‘snævert terapeutisk vindue’, og derfor er korrekt dosering afgørende, fortæller Henrik Bjørn Nielsen.

Han er Chief Scientific Officer i konsulentvirksomheden Clinical-Microbiomics og tidligere lektor på DTU Systembiologi, og han mener, at der virkelig er noget at komme efter, når det handler om at justere medicin efter patientens tarmflora.

‘Det næste store’

Godt nok er det stadig en stor opgave at kortlægge patienters tarmflora fuldstændig. Men bunken af viden vokser, supercomputerne bliver hurtigere til at beregne, og den stigende fokus på personlig medicin kan hjælpe forskningsfeltet på vej.

»Vi tror meget på, at det næste store bliver at se på, hvordan vores mikrobiom ændrer vores respons på medicin generelt,« fortæller Henrik Bjørn Nielsen.

»Vores mikrobiom kan omsætte mange flere forskellige stoffer, end vi selv kan. Vi tager det meste medicin oralt, men før det går i blodstrømmen, har bakterierne allerede haft adgang til det. Derfor har bakterierne gode muligheder for at modificere eller nedbryde stoffet, inden vi opdager det,« siger han.

Han understreger, at især inden for psykofarmaka er det udbredt at benytte sig af trial-and-error-metoden, hvor man sætter medicindosis op eller ned – eller vælger en anden type medicin – alt efter patientens respons. Nogle patienter reagerer slet ikke på givne stoffer, mens andre måske får store bivirkninger.

Svarene har forskerne søgt at få ved bl.a. at foretage genanalyser, men klare sammenhænge mellem patientens såkaldte genotype og respons er indtil videre udeblevet.

»Dette svar kan måske ligge i mikrobiomet, og derfor kan en bakteriescreening blive interessant,« siger Henrik Bjørn Nielsen med henvisning til den tidligere nævnte sag om hjertemedicinen.

»Og det kan måske give os svaret på, hvorfor bl.a. psykofarmaka nogle gange virker, og nogle gange ikke gør,« tilføjer han.

Den omvendte konklusion

Han var medforfatter på en artikel i Nature i december, som belyste, at diabetes 2-præparatet Metformin påvirker vores tarmbakterier. Derfor var konklusionen, at det var vigtigt at se på patientens medicinforbrug, hvis man vil finde sammenhænge mellem sygdom og mikrobiomet.

Måske er denne konklusion også relevant at vende på hovedet – hvis man har viden om mikrobiomet og specifikke sygdomme, hvordan skal medicinforbruget så se ud?

»Det ser ud til, at mange stoffer kan omdannes af mikrobiomet. Vi kan se, at mikrobiomet kan lave mange af de enzymer, der kan omsætte medicinske stoffer,« siger Henrik Bjørn Nielsen.

Han mener også, at øget viden i høj grad kan komme medicinal­virksomhederne – som til tider må forkaste præparater, fordi de viser for store bivirkninger på nogle af patienterne i kliniske forsøg – til gode.

»Men det kan jo være, at det kun gælder for dem med bestemte bakterier i tarmen. Stoffet kan være fint for de andre,« funderer Henrik Bjørn Nielsen og understreger, at det meste blot er tanker, fordi evidensen endnu er begrænset.

Illustration: Nanna Skytte, Ingeniøren

Poul Videbech er professor og overlæge på Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning ved Psykiatrisk Center Glostrup, hvor han primært forsker i depression.

Hans indtryk er, at mikrobiomet spiller en stor rolle for psykiske lidelser og måske også psykofarmaka.

Næppe i nær fremtid

At en afføringsprøve fra hver patient skulle danne baggrund for medicinering i hans klinik, ser han dog som usandsynligt i nær fremtid.

»Det er langt nemmere og mere æstetisk at indstille dosis efter en blodprøve. I den kan vi se, hvor høj koncentrationen af medicin er, eller om leveren eller bakterier har nedbrudt den,« siger Poul Videbech.

»På den anden side kan vi ikke udelukke, at bestemte bakteriestammer i tarmen hos nogle mennesker kan lave medicinen om til andre vigtige molekyler, som har betydning for effekten,« tilføjer han.

I dag kan det i nogle tilfælde tage uger og måske måneder at komme frem til rette præparat og dosering til en patient – en periode, som kan byde på bivirkninger som bl.a. svimmelhed og søvnforstyrrelser.

Poul Videbech er dog enig med Henrik Bjørn Nielsen i, at det er vigtigt at undersøge tarmfloraen i videnskabelige undersøgelser af patienter før og efter behandling, så vi får bedre viden om, hvordan den påvirker vores hjerne og medicinen.

Forskning har vist, at ændring af balancen mellem bakteriestammer i tarmen kan påvirke stress- og angstniveauet i både dyr og mennesker.

»Bestemte fødevarer og probiotika kunne måske påvirke balancen i en positiv retning. Viden om dette ville have meget stor betydning, så man kunne undgå psykofarmaka i nogle tilfælde,« siger Poul Videbech.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tarm forskning lyder ikke just som den lækreste men man har gentagende gange fundet ud af... At vi ikke ved nok om tarm bakterierne og, at de faktisk kan hjælpe os rigtig meget! Det er som om folk ikke husker på, at der er mange gode bakterier for os som mennesker.. Dem kan vi helt sikkert bruge og udnytte bedre i takt med vores viden bliver forøget om emnet!
Men jeg forestiller mig lidt det scenarie, at stå nede hos apoteket med en recept på afføring i pilleform.. Skal man nok lige vende sig til...

  • 1
  • 0

Folk spiser jo allerede tabletter med mælkesyrebakterier imod "ferie" maven- eller spiser surmælksproduker med bakterier.

At man nu, under nogen meget specielle omstændigheder (svær invaliderende sygdom) indtager "fæces" i pilleform, gør det ikke normalt.
Men engang får du nok dine kapsler med bakterier, som burde være i din tarm. Eller i et surmælksprodukt.

Mvh
Tine

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten