Permafrost tør nu i et tempo først forventet i 2090
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Permafrost tør nu i et tempo først forventet i 2090

Optøningen af permafrosten ved Arktis sker nu hurtigt med store konsekvenser for de arktiske beboere. Illustration: baon / Bigstock

Den ellers hårde og stabile permafrost, som de arktiske beboere har bygget deres veje og huse på er begyndt at smuldre under fødderne på dem.

Det er i sig selv ikke en nyhed, men hastigheden, hvormed optøningen foregår, er nu slået fast af forskere, der gennem 12 år har undersøgt den canadiske del af Arktis.

Konklusionen er, at »usædvanligt varme somre« mellem 2003 og 2016 betyder, at optøningen når så langt ned i permafrosten, at man først havde forventet det ske i 2100. Det er vel og mærke, hvis man tager udgangspunkt i FN klimapanels IPCC-rapporters såkaldte RCP 4,5 scenarie, som er et forholdsvist konservativt scenarie, hvor udledningen af CO2 på globalt plan vil toppe i 2040, og maksimalt nå cirka 550 ppm i 2100 med en temperaturstigning på mellem 1,1 og 2,6 grader celsius.

Forskerne, der stammer fra universiteter i Canada, USA og Tyskland, har fået offentliggjort deres undersøgelser i tidsskriftet Geophysical Research Letters og har haft fokus på tre områder i Arktis langs en knap 700 kilometer linje gennem landskabet.

Gennemsnitligt målte forskerne omfanget af optøning til at være 150 til 240 procent højere end gennemsnittet for de foregående år tilbage til 1997. Værst så det ud i et område kaldet Mould Bay, hvor optønings-niveauerne var på 240 procent, og jorden var sunket 90 centimeter over de sidste 12 år.

Sætningsskader er udbredt ved smeltende permafrost

Optøningen af permafrosten bliver især set som en potentiel klimakatastrofe, da permafrosten risikerer at udsende enorme mængder drivhusgasser, men optøningen fører også til akutte problemer for beboere i de arktiske egne.

»Forandringerne truer den sårbare natur og giver anledning til store sætninger, som ødelægger veje, havne og huse, hvilket sætter et kolossalt pres på lokalsamfundene. Det er allerede svært at opretholde et almindeligt liv flere steder.« Sådan lød det for eksempel tilbage i 2017, da Thomas Ingeman-Nielsen, der er lektor på DTU Byg, udtalte sig i forbindelse med annonceringen af et EU-financieret projekt, Nordic Five Tech, der skulle undersøge permafrosten i de arktiske egne.

Allerede dengang kunne forskerne se store sætningsskader på veje, der slog buler eller havde revner på langs. Sætningsskaderne gælder også lufthavne og huse, og sidste år kunne Teknisk Ukeblad fra Norge berette om, at omkring 250 huse på Svalbard var udset til at blive revet ned, fordi optøet permafrost havde fået bygningernes træfundamenter til at rådne.

I denne uge kunne The Guardian så fortælle om en by i det vestlige Alaska, hvor smeltende permafrost har skabt erosioner, der har udvidet floderne og bragt flere huse i fare for at styrte sammen.

Udsigt til rekordstor afsmeltning i år

Offentliggørelsen af studierne om permafrost falder sammen med, at Grønland den sidste tid har oplevet rekordhøj varme for årstiden. På intet tidspunkt i vejrsatellitternes tid har isen over det Arktiske Ocean været mindre i midten af Juni.

Omfanget af den grønlandske indlandsis, der er ramt af afsmeltning mellem april og oktober. Den blå linje viser den nuværende udvikling i 2019. Illustration: National Snow and Ice Data Center, University of Colerado Boulder.

Usædvanlig varme i det østlige og centrale Grønland har ført til, at 45 procent af isen ved Arktis nu er ved at smelte – en hændelse, der normalt først finder sted midt på sommeren.

Den store afsmeltning følger en længere tids trend med højere temperaturer i Arktis, men på den korte bane skyldes varmen et højtryk, der har lagt sig over Grønland.

Flere klimatologer frygter dog, at den rekordhøje varme så tidligt kan få 2019 til at sætte rekord som året med den største afsmeltning i Grønland. Indtil videre fandt den rekord sted i 2012.

Men vejret i Arktis er kendt for at ændre sig pludseligt og hurtigt.

»Det er tidligt og vejr er vejr, så hold godt øje med udviklingen,« lyder det blandt andet fra glaciolog, Mike MacFerrin fra University of Colerado i Washington Post.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den graf viser at indlandsisen smelter, men ikke at det kun drejer sig om 200-300 Gigaton om året i forhold til at der er 2.800.000 Gigatons der er. Den moderate mængde smeltevand bidrager med en årlig havstigning på under 1 millimeter per år og de seneste to år var der slet ikke nogen afsmeltning.- så: Gå ikke i panik. PS optøet permafrost tillader ny plantevækst, da planterødder får noget at gro i.

  • 6
  • 29

Jimmy:

Spørgsmål til alle klimaskeptikerne. Hvad skal der i Jeres optik til for at uafvigeligt konkludere at klimaændringer er undervejs, menneskeskabte og værd at agere på?


Det er et rigtigt godt spørgsmål Jimmy. Jeg er af den overbevisning, at det aldrig kommer til at ske. Disse menesker ved, at der ikke er AGW på samme måde, som en Jehovas Vidne ved at jorden blev skabt for 6000 år siden af en gammel mand med hvidt skæg, og benægternes afstandtagen fra den videnskabelige metode springer lige så meget i øjnene som hos kreationisterne.

Det vi skal trøste os med er, at disse benægterne heldigvis udgør et kraftigt svindende - omend særdeles højtråbende - mindretal samt ikke mindst at den nye generation heldigvis ikke er lige så forstokket som disse dinosaurer.

Det eneste vi kan gøre, er at udstille det helt igennem tåbelige i disse menneskers "argumentation", hver gang vi støder på den - og på samme måde som emd en Jehovas Vidne: Undgå at forsøge egentlig debat med dem - hvor svært det end kan være - men nøjes med at påvise, hvor himmelråbende forkerte, deres "data" er.

mvh Flemming

  • 31
  • 5

Bruger de ikke "klimamodellerne duer ikke" argumentet når det endelig er på sin plads...

Når det kommer til ekstremevents som denne, har vi stort set ikke en eneste gang set en klimamodel forudsige at det ville ske før årtier senere...

  • 30
  • 4

Bruger de ikke "klimamodellerne duer ikke" argumentet når det endelig er på sin plads...

Når det kommer til ekstremevents som denne, har vi stort set ikke en eneste gang set en klimamodel forudsige at det ville ske før årtier senere...

I de 25 år jeg har fulgt IPCC er worstcase-scenarierne blevet værre i et eksponentielt stigende tempo. Slag på tasken.

En ny undersøgelse taler om en havstigning på 2m om 80 år.
Den bliver nok afløst af en ny undersøgelse om et par år der siger 3m.

  • 25
  • 0

Spørgsmål til alle klimaskeptikerne. Hvad skal der i Jeres optik til for at uafvigeligt konkludere at klimaændringer er undervejs, menneskeskabte og værd at agere på?

Det er somom at klimabenægtere ofte er en type mennesker, der hænger sig fast i enkelte detaljer, men ikke rigtigt ser det sammenhængende billede.
Det kan være ganske nyttigt for debatten, at der er nogle der er skeptisk, og vender detaljerne en ekstra gang. Specielt nu, hvor befolkningen har accepteret at klimatosserne har ret. Der er ingen grund til at kæmpe mere.

Det andet synspunkt: at vi kun skal agere på menneskeskabte klimaforandringer, køber jeg ikke.
Mange klimakatastrofer vil vise sig lokalt. Men det er stadig katastrofer. Jeg ser det som en modenhedstegn, at menneskeheden begynder at arbejde sammen, om at imødegå katastrofer generelt.
Mer af det tak!

  • 10
  • 4

Hvad skal der i Jeres optik til for at uafvigeligt konkludere at klimaændringer er undervejs, menneskeskabte og værd at agere på?


For mange qualifiers: Når vandet välter ind over Christiansborg Slotsplads, så vil de her typer stadigväk diskutere "menneskeskabte" og "värd og agere på" meget grundigt og i meget lang tid - för at 'vi andre' kan tillade os at göre noget.

Hvis vandet den dag kun når 0.20 meter over brostenene i stedet for de beregnede 0.90 meter (?) så er alle klimamodeller naturligvis bevist at väre 100% forkerte og samtlige involverede forskere totalt korrupte.

M.A.O: Det nytter ikke noget!

  • 13
  • 2

Folkens, vi bliver hele tiden overraskede. Ny viden maler hele tiden et sortere billede. Folk tror i ramme alvor, at det alvorlige først rammer når de er døde. De tror at katastrofen er 100+ år ude i fremtiden. Men som vi kan se, er der meget vi ikke ved, og det vi finder ud af, er kun dårligt nyt.
Hvad ligger der mere og venter på os? Hvad sker der, når metanen i perma-frosten for alvor udslippes?

Vi kan måske se et komplet kollaps inden for få årtier, og det kan allerede være uafvendeligt - tipping points vil vælte ind i tipping points, og så er toget kørt.

  • 14
  • 2

Den graf viser at indlandsisen smelter, men ikke at det kun drejer sig om 200-300 Gigaton om året i forhold til at der er 2.800.000 Gigatons der er. Den moderate mængde smeltevand bidrager med en årlig havstigning på under 1 millimeter per år og de seneste to år var der slet ikke nogen afsmeltning.- så: Gå ikke i panik. PS optøet permafrost tillader ny plantevækst, da planterødder får noget at gro i.

Når vi taler klima, er sidste år ikke interessant. Det er tendensen over det sidste årti, og årtierne før det også, man skal kigge på. Så du anerkender, at grønland alene har bidraget med omkring 10 mm havstigning over det sidste årti. Det er ikke signifikant i din verden? 10 mm er altså 1 cm. Med andre ord, hvis afsmeltningen fortsætter i samme tempo, vil verndshavene være steget med 10 cm mellem 2004 og 2104.

Selv hvis udviklingen ikke accelererer, hvilket langt hovedparten af klimaforskere mener at den vil, er det da voldsomt?

  • 12
  • 2

Der skal jo 400 Gigaton til at få havet til at stige med 1 millimeter, så 10 cm er nok i overkanten. Hvis hele Indlandsisen smelter vil vandet stige med 7000 millimeter, derfor de 400 Gigaton for én millimeter (PS jeg har et 'ikke' for meget med i min kommentar)

  • 2
  • 9

I jacobshavn har de nu slukket for deres dieselgeneratorer og bruger vandturbiner året om i stedet for. Der er nu smeltevand nok også om vinderen til at drive en turbine.

Det er også helt normalt at slædehundene går i 5 cm vand then over geltcherne. Intet unormalt i det vel.

Og i øvrigt sker der det når tundraen smelter at methanen frigives, det er kun godt med lidt methan ikke sandt. Lad os få noget mere af det. Det er jo ikke CO2.

  • 12
  • 3

Spunsjern langs kysten, ser ud som en bedre og bedre ide, for hver dag der går, og hver rapport der kommer!

Men der er åbenbart ingen tvivl om at det er godt for økonomien, at fortsætte med at brænde 2% mere fossile brændstoffer af hvert år, de sidste 70 år.
Det er tydeligvis også godt for økonomien, at slukke atomkraft ned, i nogelunde samme tempo som vi bygger vindmøller, således at det har NUL klimaeffekt.

Men 7600 km spunsjern er sikkert ikke særligt dyrt?

  • 2
  • 10

Hvad skal du med spunsjern, Michael ?
Lige i øjeblikket hæver landet sig nogenlunde i samme takt som vandet, ( her i skandinavien) , men selvfølgeligt venter man tilstrækkeligt længe så vinder vandet kapløbet.
Hvis politikerne ikke kan finde ud af at bygge A-kraftværk så kan de heller ikke finde ud af spunsjern.

  • 2
  • 4

Nej, det er ikke for tidligt. Fordi hvis man ringer for sent, så er det vores børn som betaler prisen af vores livstil.
Det ligner en russisk roulette med mere end et patron i tromlen. Men munding peger ikke på os, men på vorse børns hovedet.

  • 7
  • 1

I jacobshavn

Du udtrykker dig lettere upræcist, måske med vilje, måske pga. ufuldstændigt kendskab. Lad mig forsøge at supplere/korrigere dine udsagn en smule.

Ilulissat (som du af gammel vane kalder for Jacobshavn) forsynes med el til lys/kraft og til afsætning i elkedler på FV-værkerne og i et antal blokvarmecentraler. Den første af tre turbiner, alle 7.5MW, blev sat i drift i slutningen af oktober 2012 og hele anlægget blev afleveret i nov 2013. Kraftværket befinder sig dybt nede i et permafrossent fjeld. Det meste af den godt 1500 meter lange tilløbstunnel befinder sig også nede i permafrostzonen. Det er lavet omløbsmulighed ved kraftstationen, så man undgår at vandet i tilfælde af stop på en af turbinerne eller generatorerne kommer til at stå stille i tilløbstunnelen - med de iskolde vægge. Det ville være katastrofalt.

Det er direkte forkert, når du skriver, at der nu er smeltevand nok også om vinteren. Sådan forholder det sig ikke. Størsteparten af de årlige vandmængder kommer fra afsmeltning af isen i den tilstødende sektor af Indlandisen og resten fra regn og snesmeltning på den isfrie del af oplandet foran Indlandsisen. Smeltevandet passerer gennem to naturlige søer, hvoraf den laveste har en tunge af Indlandsisen stående ned i sig. Det betyder lave vandtemperaturer. Denne sø fungerer som reservoir således, at der året rundt kan ledes vand ned til turbinerne, lidt mere om vinteren end om sommeren pga. variationer i afsætningen. Der er lavet en overføringstunnel, der leder det lidt varmere vand fra den højere beliggende sø ned i reservoirsøen.

Der er ingen hunde, der trækker slæder gennem 5 cm vand hen over gletscherne. Sådan foregår det ikke. Derimod er det ikke unormalt, at slædekuske må døje med, at de kører på havis, hvor der befinder sig nogle cm vand fra afsmeltning af de øverste dele af havisen. Det sker ikke hvert år og ikke alle steder, hvor en del af slæderuterne går henover havisen og ikke bare på fjeld. Det vil også tidligere og nuværende medlemmer af slædepatruljen Sirius kunne berette om. Derfor er det lidt ærgerligt, at en DMI-meteorolog har fået sig en på opleveren mod slutningen af denne hundeslædesæson, og skynder sig at publicere fotoet og en ufuldstændig historie - i en højere sags tjeneste, må man forstå.

  • 3
  • 1

Derimod er det ikke unormalt, at slædekuske må døje med, at de kører på havis, hvor der befinder sig nogle cm vand fra afsmeltning af de øverste dele af havisen. Det sker ikke hvert år og ikke alle steder, hvor en del af slæderuterne går henover havisen og ikke bare på fjeld. Det vil også tidligere og nuværende medlemmer af slædepatruljen Sirius kunne berette om. Derfor er det lidt ærgerligt, at en DMI-meteorolog har fået sig en på opleveren mod slutningen af denne hundeslædesæson, og skynder sig at publicere fotoet og en ufuldstændig historie - i en højere sags tjeneste, må man forstå.

Vedkommende DMI-meteorolog er så erfaren Grønlands- og havisforsker og har ganske godt kendskab til, hvad der er normalt på de kanter. Han tog billedet, fordi det var en usædvanlig situation, som han ikke havde oplevet tilsvarende før på sine tidligere forskningsekspeditioner til det samme område. Smeltevand på havisen er ikke i sig selv usædvanligt. Men mængden denne gang og hastigheden, hvormed smeltevandet oversvømmede isen, var usædvanligt. Det var årsagen til, at han tog billedet. Og han har tilmed gjort en del ud af at kommunikere, at det blot var en enkelt hændelse på en enkelt dag et enkelt sted i Grønland, og at det ikke i sig selv kan tages som bevis på klimaændringer (omend +17C er temmelig usædvanligt). Så jeg synes ærlig talt, at din afsluttende og noget anklagende bemærkning er ret grov i kanten og bestemt ikke i overensstemmelse med den faktiske baggrund.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/da...

  • 5
  • 1

Lidt sprogligt: "smeltevand nok også om vinteren" det betyder ikke nødvendigvis at isen smelter om vinteren men som i dette tilfælde at der er nok af det smeltevand der produceres om sommeren til at det er til rådighed hele året.

Men ja hundene går på isen i en fjord, men situationen er usedvanlig.

Vi ser gang på gang at klima krisen undervurderes af de officielle rapporter.
Lige nu en artikel om gletchere i Himalaya som smelter med eksponentiel øgende hastighed.

  • 2
  • 0

menneskeskabte og værd at agere på?

Det er netop hjørnestenen.

Det synes jeg ærligt talt ikke.

Jeg forstår ikke, at begrebet 'menneskeskabt' skal ind i klimadebatten. Det er i min optik komplet ligegyldigt om klimaforandringerne er menneskeskabte eller ej.
Er klimaforandringerne til fare for os?
Hvis 'ja', så skal vi gøre hvad vi kan for at afbøde dem. Og så er det sgu ligemeget om de oprindeligt er menneskeskabte eller ej!

Filmen 'Armageddon' var blevet ret kort, hvis den var startet med:
-Den her komet som er på vej mod os og vil slå os alle ihjel, er den menneskeskabt?
-Nej.
-Nå, så vil vi ikke gøre noget ved det...!
The end! (bogstaveligt talt)

  • 2
  • 5

Ja det er ret ligegyldigt om det er menneskeskabt, der skal gøres noget, men der skal også gøres noget ved forurening , luft kvalitet og vand og kemi. Hvis vi skal overleve.
Men man skal virkelig være naiv ( eller betalt af olieindustrien) hvis man tror det er en naturlig variation. Vi er i den naturlige variation på vej mod en tid med mere is men det tager nogle tusind år og det der sker nu går meget hurtigt, faktisk eksponentielt hurtigere i flere tilfælde og hurtigere end de officielle estimater. Det er endnu kun tendenser og vi behøver meget længere til til at verificere vores klimamodeller, men det er meget skræmmende tendenser.
Metan bliver frigivet i større mængder således at mængden af metan i atmosfæren er stigende til trods for at det nedbrydes relativt hurtigt.
Men de fjollede fluesmækkere ( vindturbiner) som Danmsrk er så glad for hjælper hverken her eller der. Solpaneler heller ikke, de øger bare gasforbruget fordi vi ingen energilagring er implementeret.
Vi skal have atomenergi og det kan ikke gå hurtigt nok.

  • 1
  • 3

Rigtigt nok, men er de ikke i rimelig grad menneskeskabte (CO2) risikerer vi en masse tiltag der ikke ændrer så meget.

Nej vi gør ikke.
For det første, hvis CO2 mængden i atmosfæren stiger, menneskeskabt eller ej, og dette forhold er til skade for os, så er der absolut ingen grund til at vi poster yderligere CO2 ud. Tværtimod er der al mulig grund til at vi ikke bidrager til det.

For det andet, så det er på høje tid at vi vi frigører os fra vores afhængighed af kul og olie. Dels fordi olien og kullet ikke vil være der til evig tid, dels fordi vi skal holde op med at hælde eksorbitante mængder af penge i Mellemøsten.

Kort sagt, så er der ingen grund i verden til ikke at satse massivt på VE.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten