Permafrost-frøbank på Svalbard kæmper med varmeproblemer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Permafrost-frøbank på Svalbard kæmper med varmeproblemer

Det var under stor ståhej, at Global Seed Vault blev åbnet på Svalbard i 2008.

Men den prestigefyldte frøbank har problemer.

Den har svært ved at holde kulden - på trods af permafrost og en beliggenhed 1.300 km fra Nordpolen.

Læs også: Se galleri fra byggeriet af Noahs Ark 2.0

Siden indvielsen har teknikerne arbejdet for at holde temperaturen inde i fjeldet nede på de optimale 18 minusgrader som anlægget kræver, men det er først nu ved at lykkes.

Den ingeniørmæssige udfordring viste sig at være at nedkøle et bjerg til minus 18 grader.

Det er aldrig prøvet før, der er aldrig forsket i det, og nu arbejder bygherren, norske Statsbygg, så på at dybfryse klipperne i flere meters dybde.

»Vi nedkøler hallerne, så kulden trænger ind i fjeldet og mætter det med kulde,« siger projektleder Magnus Bredeli Tveiten fra Statsbygg.

Han kan ikke sige, hvor tyk en iskappe, der skal til. Det varierer efter fjeldkvaliteten, der er meget forskellig på Svalbard. Men beregningerne peger på, at iskappen skal være omkring fire meter tyk.

»Fjeldet når en tilstand, hvor det ikke optager meget mere kuldeenergi, og så kobler vi det store midlertidige 30 kW køleaggregat fra. Så skal det permanente 10 kW køleanlæg kun køle luften i hallerne,« forklarer han.

Det skulle gerne løse problemerne i selve hallerne. Men en anden udfordring er, at få permafrosten til at forsegle Svalbardrøret, som er indgangen til hallerne. Permafrosten skal nemlig forhindre regn og smeltevand i at trænge ind, og det har ikke kunnet lade sig gøre.

Global opvarmning får skylden for manglende permafrost

Derfor har Statsbygg været nødt til at kompensere med riste, samlebrønd og et helautomatisk pumpeanlæg.

»Byggeriet er baseret på, at permafrosten forsegler konstruktionen, så der ikke trænger vand ind. Men permafrosten er ikke kommet så hurtigt tilbage efter byggeriet, sikkert på grund af den globale opvarmning. Det var den store overraskelse, og det er vanskeligt at forudse, hvornår det sker,« siger projektlederen.

På trods af problemerne forlyder det, at den halve million frø, der foreløbig er deponeret i banken, ikke har taget skade. Bortset fra en strømafbrydelse i Longyearbyen har de hele tiden holdt en temperatur på mindst 13,5 minusgrader.

Det har dog krævet, at frøbanken måtte indføre strenge restriktioner for de delegationer af politikere og fagfolk, der strømmer til fra hele verden.

»Køleanlægget blev for stærkt belastet. Mennesker afgiver varme, man skal tænde lys, og tv-kameraerne varmer,« forklarer Magnus Bredeli Tveiten.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er jo lidt af et paradoks at CO2 udslippet gør de har svært ved at holde på kulden og de så bruger et køleanlæg på 30/10 Kw til at køle og derved selv slipper CO2 ud i atmosværen

  • 0
  • 0

Hvad? Så "kulden trænger ind".

Øhm, nogen burde måske genlæse noget om termodynamik her.

Ellers må de vel låne de der hulspejle, der kan koncentrere kulden!

Og hvis der alligevel skal bruges strøm, hvad så med et par dybfrysere eller en snes, siden man allerede bruger energi på nedkøling.

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

Var det ikke en idé at flytte frøbanken til Antaktis? Det er et ikke svært at holde en temperatur på under -18°C, endda helt uden køling.

  • 0
  • 0

Det er hensigten at frøbanken skal kunne levere frø fx til kornsorter, der bliver udryddet grundet klimaforandringer. Hvis frøbanken så i sig selv ikke kan modstå klimaforandringerne, så nytter den jo ikke meget...

  • 0
  • 0

Hvorfor ser jeg flyvende EB aviser over det hele for mit indre blik når jeg læser "optager mere kulde energi" ??

Fjerner man ikke energi fra materialet ved at nedkøle det??? Fysikken bliver da også mere og mere kompleks...

  • 0
  • 0

mon der ikke er nogen som har undervurderet efekten af jordvarmen....
enhver som har prøvet at grave om vinteren ved at hvis der er et tykt lag sne på jorden så er der sjældent meget frost i selve jorden.

  • 0
  • 0

Svalbard er ikke vulkansk, så temperaturen stiger med ca 2,5-3°C pr 100 m og man må formode at der er permafrost på Svalbard.

  • 0
  • 0

Det skal nok blive koldt igen deroppe.
Det var ikke uden grund, at Vikingerne kaldte øgruppen for Svalbard, som betyder - kold kyst.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten