Pensionskasser vil investere i elektrificering

Pensionskasserne står klar til at investere i at elektrificere jernbanen gennem et såkaldt offentligt-privat partnerskab (OPP), efter forhandlingerne om denne milliardinvestering brød sammen i Folketinget i sidste uge.

Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) foreslog at finde pengene til den første etape ved at udskyde udbygningen af banen mellem Vamdrup og Vojens. Det ville oppositionen ikke lægge stemmer til. I stedet foreslog de borgerlige partier en OPP-løsning, hvilket regeringspartierne var uenige i.

Flere pensionskasser fortæller Jyllands-Posten, at de er klar til at investere i elektrificeringen, hvis staten kan garantere dem en langsigtet aftale. En lignende aftale er allerede kendt fra Anholt Havmøllepark, hvor Dong Energy og PensionDanmark samarbejder med Energistyrelsen om opførslen af parken.

Transportministeren fortalte i sidste uge til Jyllands-Posten, at han gerne ville undersøge mulighederne for en OPP-løsning. Her understregede han, at den slags løsninger kan blive dyre for statskassen. Det samme påpeger ekspert i OPP-projekter, seniorforsker i Anvendt Kommunalforskning, Ole Helby Petersen over for Jyllands-Posten.

»Man kan risikere, at fordelene ved partnerskabet bliver spist op af merudgifterne ved lånet,« siger han til avisen.

I alt ni strækninger er blevet undersøgt med henblik på en elektrificering, men kun de mest befærdede er samfundsøkonomisk rentable at elektrificere. Den første strækning, Esbjerg-Lunderskov, vil koste 1,2 mia kr. mens alle ni strækninger tilsammen vil koste 12 mia. kr. at elektrificere.

Læs hele historien i Jyllands-Posten, 1. sektion, side 8

Emner : Jernbane
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Endnu en gang skal man læse:

"Transportministeren fortalte i sidste uge til Jyllands-Posten, at han gerne ville undersøge mulighederne for en OPP-løsning. Her understregede han, at den slags løsninger kan blive dyre for statskassen. Det samme påpeger ekspert i OPP-projekter, seniorforsker i Anvendt Kommunalforskning, Ole Helby Petersen over for Jyllands-Posten. "

FOR POKKER: DET ER EN WIN WIN-SITUATION!!!!

Det er penge som pensionskasserne forrenter til at sikre DANSKE pensionisters pension. Altså penge som DANSKE pensionister vil nyde godt af, og kommer til at betale skat af ved udbetaling.

Pensionskasser bruger nu pengene i udlandet, så de får den gode infrastruktur i stedet. Vend pengestrømmen til at det bliver Danmark, giver DANSKE jobs og glade DANSKE pensionister.

HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE AT FORSTÅ???

  • 0
  • 0

Særlig glad er jeg ikke for OPP-løsningen, fordi jeg frygter at hvis en kW koster 1,72 på alm markedsvilkår, ville det sikkert koste 3,28 pr. kW gennem OPP-løsningen og desuden ville der sikkert også komme en enheds-afgift pr. tog på strækningen på måske 2500,-

Staten kunne sikkert "låne" disse penge billigere til næsten 0 i rente og selv stå for afskrivningen ved at regulere det i netto-betalingen til DSB.

  • 0
  • 0

Jeg er for så vidt enig, problemet er bare, at der ikke sker en pind hvis elektrificeringen skal finansieres på normal vis (aktuel økonomisk situation, underskud på budgettet, skattestigning mm.), som med nuværende praksis gør, at der lige netop nu ikke er råd.

Tænk hvis finansieringen af motorvejsudbygningen havde foregået på samme måde som elektrificeringen, så har der sikkert stadig været store huller i E20 eller E45

Der er dog rigtig sund fornuft i at komme igang med Lunderskov-Esbjerg netop nu, uanset det er statskassen eller en OPP-løsning der skal finansiere opgaven, idet bygherre, rådgivere og entreprenører bliver sat op i gear inden de store arbejder med København-Ringsted og Femern-forbindelsen for alvor går i gang (skal være klar 2018-20) og kan holde dampen oppe med færdiggørelse på Sjælland og Øst- Nordjylland.

På den måde sikres en ordentlig flow i elektrificeringsprocessen, fremfor at overophede markedet i nogle få år - og dermed gøre det hele endnu dyre.

  • 0
  • 0

"Hvis ikke Staten vil låne penge af pensionskaserne og betale ågerrenter (i forhold til markedsrenten) - så investerer vi heldigvis bare pengne i udlandet i stedet - ha ha" Sådan cirka kan man udlægge meldingen fra pensionskasserne. Jamen SELVFØLGELIG skal pensionskasserne da investere pengene, hvor de forrentes bedst, og NATURLIGVIS i udlandet! Hvorfra skal fremtidens pensioner da ellers komme? Hvis ikke fra investeringer i udenlandske arbejdspladser - eftersom de danske forsvinder netop til udlandet, og DK fortsat ikke gør meget for at gøre danske investeringer rentable. Mon ikke sagen er, at heller ikke pensionskasserne kan opnå ret meget mere end markedsrenten nogetsteds, og så kan man jo altid prøve om regeringen hopper på den.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten