Pensionskasse fylder rundt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Pensionskasse fylder rundt

Historien om pensionskassen begynder i 1952, da Ingeniørforeningen og den senere udenrigsminister Ove Guldberg forhandlede sig frem til en overenskomst med staten, som for første gang sikrede offentligt ansatte civilingeniører en pensionsordning. Hidtil var civilingeniører i staten – i modsætning til tjenestemænd – ikke sikret nogen pension, men måtte i hvert enkelt tilfælde ydmygt søge om understøttelse på finansloven, når de nærmede sig pensionsalderen.

Overenskomsten betød imidlertid, at pensionskronerne fra den 1. januar 1953 begyndte at tilflyde Ingeniørforeningen i en lind strøm. Det kom dog ikke helt bag på folkene bag den nye overenskomst. I løbet af 1952 blev der derfor udformet vedtægter for en pensionskasse, som kunne holde sin stiftende generalforsamling den 22. januar 1953.

Dermed blev Dansk Ingeniørforenings Pensionkasse – sammen med Lægernes pensionskasse – den første pensionskasse for akademikere, og blev i de følgende år forbillede ved etableringen af andre pensionskasse, bl.a. Ingeniørsammenslutningens Pensionskasse og Juristernes- og Økonomernes Pensionskasse.

I første omgang var pensionskassen kun for offentligt ansatte civilingeniører, men allerede i efteråret 1953 kom de privatansatte civilingeniører ind i varmen.

Siden blev navnet skiftet ud til Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse, men forkortelsen er stadig væk den gode, gamle DIP.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først