Pensionskasse fylder rundt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Pensionskasse fylder rundt

Historien om pensionskassen begynder i 1952, da Ingeniørforeningen og den senere udenrigsminister Ove Guldberg forhandlede sig frem til en overenskomst med staten, som for første gang sikrede offentligt ansatte civilingeniører en pensionsordning. Hidtil var civilingeniører i staten – i modsætning til tjenestemænd – ikke sikret nogen pension, men måtte i hvert enkelt tilfælde ydmygt søge om understøttelse på finansloven, når de nærmede sig pensionsalderen.

Overenskomsten betød imidlertid, at pensionskronerne fra den 1. januar 1953 begyndte at tilflyde Ingeniørforeningen i en lind strøm. Det kom dog ikke helt bag på folkene bag den nye overenskomst. I løbet af 1952 blev der derfor udformet vedtægter for en pensionskasse, som kunne holde sin stiftende generalforsamling den 22. januar 1953.

Dermed blev Dansk Ingeniørforenings Pensionkasse – sammen med Lægernes pensionskasse – den første pensionskasse for akademikere, og blev i de følgende år forbillede ved etableringen af andre pensionskasse, bl.a. Ingeniørsammenslutningens Pensionskasse og Juristernes- og Økonomernes Pensionskasse.

I første omgang var pensionskassen kun for offentligt ansatte civilingeniører, men allerede i efteråret 1953 kom de privatansatte civilingeniører ind i varmen.

Siden blev navnet skiftet ud til Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse, men forkortelsen er stadig væk den gode, gamle DIP.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten