Pensionister bag kæmpe pendul i Svendborg: »Vi håber at vise, at Jorden drejer rundt«

Med en skovl i den ene hånd og et lommependul i den anden står professor Tournesol foran kaptajn Haddock og Tintin. Haddock er sur, fordi han skal grave. Men Tintin smiler over, at den gamle professor bruger pendulet til at vise vej.

Udklippet er med i et af de mange nyhedsbreve, en lille forening i Svendborg med jævne mellemrum udsender. ‘Det Svinger i Svendborg’, hedder foreningen, hvis håb er, at deres pendul – en tonstung jernkugle for enden af en 67 meter lang wire – en dag skal svinge frem og tilbage på en plads i Svendborg bymidte.

Pendulet, også kaldet et Foucault-pendul, skal få besøgende til at stoppe op og fornemme, hvordan kloden drejer rundt.

Hvis foreningens drøm går i opfyldelse, bliver det verdens største udendørs pendul og skal stå som et vartegn i byen og tiltrække turister og andre nysgerrige. I løbet af efteråret skal konstruktionen testes i Lindø Industriparks store portalkran – og lige nu er der politisk medvind. Men det hele begyndte med et brolaug.

På Fiskopvej i Svendborg mødtes en flok natur­glade pensionister tilbage i 2001 for at stifte et brolaug og købe sig adgang til stranden ud til Svendborg Sund. Fra deres bro ville de nyde lugten af tang og se skibene sejle forbi, og lauget blev rammen om et fællesskab på Fiskopvej.

En dag kom en af de få ikke-pensionister, Leif Alken, hjem og fortalte, at kommunen bad borgere komme med ideer til nye projekter. Straks begyndte lauget at summe med ideer. Især én mands idé lyste op.

Poul Vase er tidligere overlæge på Svendborg Sygehus og havde efter tabet af sin kone et par måneder i forvejen brug for et projekt til at holde sig i gang ‘med fuld musik’, som han selv udtrykker det. Og Poul Vase er ikke, som folk er flest.

Pendulet i trappeopgangen

På sygehuset var han kendt for at at kombinere sin særlige tekniske interesse med fester. Han ‘sparede blandt andet på personaleudgifterne’ ved at bygge en sangudkastningsmaskine, ligesom han fandt på styrthjelme til ledelsen, der ‘gjorde det muligt at skrue op og ned for deres autoritet’.

Men hans glansnummer var ophænget i en opgang på sygehuset af et 11 meter langt pendul, som man kunne se ned på fra trapperne omkring.

Pendulet var et Foucault-pendul og blev holdt i gang ved at anbringe en magnet under det. Det særlige ved et Foucault-pendul er, at for hvert sving flytter endepunktet sig en anelse, som viseren på et ur. Efter 29 timer (i Svendborg) er det drejet en hel omgang – eller rettere: Svendborg er drejet en omgang, for pendulet roterer ikke. Det gør Jorden under det.

»Mig og sygehuschefen havde mange sjove diskussioner om symbolikken i pendulet. Jeg hævdede, at pendulet symboliserede de stabile medarbejdere, mens sygehuset kørte rundt. Sygehuschefen var mere tilbøjelig til at se os som det statiske element, der var meget lidt forandringsparat,« griner Poul Vase.

Alle ideer døde undtagen ...

Der skulle gå 10 år, før Poul Vase igen skulle arbejde med store penduler. Men det kom han til efter at have præsenteret sin idé blandt mange andre på det første møde blandt beboerne på vejen om forslag til kommunale projekter. En konsulent med EU-midler i ryggen hjalp med at vurdere ideerne.

»Og han skød alle ned på nær pendulet. Så var vi i gang,« fortæller Poul Vase.

Pendulgruppen tæller alt fra en pensioneret rektor og en tidligere sparekassedirektør til en skribent af undertekster til tv og den tidligere ingeniør Jens Würtzen, ‘som vi mødes hos, fordi han bare er enormt god til at smøre leverpostejmadder’, som Poul Vase udtrykker det.

Efter mange leverpostejmadder kunne gruppen præsentere et pendul i idrætshallen i Svendborg i 2011, og senere blev der også ophængt et pendul på erhvervsskolen. Over årene steg interessen for projektet, der i 2013 fik kultur- og planudvalgets godkendelse til at bruge Centrumpladsen midt i byen til formålet. Næstformand Bo Hansen (S) lagde i Fyns Amts Avis ikke skjul på, at selvom han fandt projektet spændende, så var det også ‘lidt skørt’.

Man skal værne om galskaben

Foucault-penduler er faktisk et almindeligt syn i byer verden over, men det planlagte pendul i Svendborg adskiller sig ved at være usædvanligt højt og placeret udendørs.

Vind er nemlig et problem for penduler, viser forsøg i blandt andet USA og Australien. Det samme bekræftede en rapport, den lokale ingeniør Ivar Balslev udarbejdede i 2014. Men han skød ikke ideen helt ned. Pendulet vil måske virke, hvis kuglen er tung nok og wiren tynd nok. Det er den tese, der senere på efteråret skal undersøges på Lindø Industripark, og gruppen er spændt på at se resultaterne.

»Vi håber at vise, at Jorden drejer rundt,« griner Poul Vase, der ser Lindø-testen som den store joker.

Næste skridt er dog finansieringen, som kræver et tocifret millionbeløb, der skal skaffes med hjælp fra kommunen og relevante sponsorer og donorer.

Og når pendulet endelig svinger, mens børn og voksne stirrer forundret, så har gruppen måske vist en vej, ligesom professor Tournesol. De vil i hvert fald – ifølge Poul Vase – godt vise, at der kan være plads til andet end ‘kedelige springvand og moderne skulpturer’, og så vil de gerne vække forundring og ‘inspirere til en dialog om videnskab’.

Og måske der gemmer sig et skjult budskab i nyhedsbrevet, hastigt kradset ned og fotokopieret ind ved siden af Tournesol: ‘Man skal værne om galskaben’.