Pensionist: Danmark spillede dobbeltspil med atomreaktor under indlandsisen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Pensionist: Danmark spillede dobbeltspil med atomreaktor under indlandsisen

Fra 1960 til 1963 blev elektriciteten på Camp Century leveret af verdens første mobile atomreaktor, Alco PM-2A. Oversigtsfotoet viser, hvordan USA's ingeniørkorps er i færd med at transportere de forskellige dele af atomreaktoren ned i tunnelen og ind i til lejren under isen. Illustration: US Army

Den danske regering har efter meget at dømme haft et langt mere indgående kendskab til USA's hensigt om at placere atomreaktorer og mobile missilsystemer under den kolde krig, end skiftende ministre har fortalt Folketinget og offentligheden.

Det billede tegner sig efter et åbent samråd i Grønlandsudvalget. Samrådet skyldes, at den 83-årige Erik Jørgen-Jensen har henvendt sig til Danmarks Radio, som i en række fortællinger beretter om sit virke på den militære base Camp Century i Nordgrønland fra 1960-63.

Erik Jørgen-Jensen fortæller DR, at han skulle holde øje med Camp Century for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), da han som ung mand i 1960 blev udstationeret på den eksperimentielle militærbase Camp Century, der ifølge USA's første udmeldinger blot var af videnskabelig karakter.

Reelt var der dog tale om et forsvarsværn imod Rusland. Basen skulle blandt andet have energi fra en atomreaktor, og hensigten var med det såkaldte project Iceworm at lave et mobilt missilsystem under indlandisen. Et projekt, der dog efter meget at dømme smuldrede på grund af bevægelserne i indlandsisen.

Læs også: Isbyens sidste hemmelighed: Hvorfor droppede amerikanerne byen under isen?

Erik Jørgen-Jensen vælger ifølge DR at stå frem nu, da det er vigtigt for ham, at eftertiden får indblik i forholdene på Camp Century fra dem, der endnu kan huske dem.

I dokumentaren fortæller den tidligere FE-agent bl.a. om den amerikanske kaptajn, John Page, der havde ansvaret for atomreaktoren, men som undervejs måtte rejse hjem. Ifølge Erik Jørgen-Jensen fordi han blevet erklæret dødeligt syg af radioaktiv stråling.

Mange undersøgelser tyder imidlertid på, at USA’s brug af atomreaktoren under indlandsisen holdt sig inden for grænseværdierne.

Læs også: Den glemte atomreaktor

Erik Jørgen-Jensens udsagn er penible, da skiftende danske regeringer har afvist at have accepteret eller været vidende om, at Camp Century fra begyndelsen var med militært øjemed.

Forsvarets Efterretningstjeneste vil over for DR ikke be- eller afkræfte, hvorvidt Erik Jørgen-Jensen har været ansat.

Mens danske politikere ønskede så lidt omtale af Camp Century-projektet som muligt, fortalte amerikanerne gerne medierne om den storslåede virkeliggørelse af hærens ressourcer og ingeniørernes viden. National Geographics' illustration præsenterer Camp Century som en science fiction-agtig by og viser, hvordan den får sin energi fra en 1,5 MW atomreaktor med 20 kg uran-235, så mandskabet kan nyde ‘varme brusebade under storme af orkanstyrke og temperaturer under -50 °C'. Illustration: National Geographics

På samrådet brugte udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) omkring 40 minutter på at læse op af et 22 sider langt svar til de mange spørgsmål om den pensionerede angivelige efterretningsagent.

»Udenrigsministeriet [har] siden den første radioudsendelse om 'Manden uden Skygge' igen gennemgået gamle aktpakker med dokumenter og mikrofilm. Udenrigsministeriet har de gennemgåede materiale ikke fundet informationer om Erik Jørgen-Jensen eller fra Erik Jørgen-Jensen om disse oplysninger,« sagde Anders Samuelsen (LA) [under samrådet med Udenrigsudvalget og Grønlandsudvalget.](video: http://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20171/gru/td.1485841.aspx?as=1)

Læs også: Udenrigsministeriet mørklagde historier om isby med atomreaktor

Forsvarets Efterretningstjeneste hører under Forsvarsministeriet. Ifølge Anders Samuelsen er det ministerium derfor nu i færd med at undersøge ansættelsesforholdene for de såkaldte forbindelsesofficerer for Thulebasen og Camp Century. Resultatet af den undersøgelse afventer Udenrigsministeriet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lad aldrig en mulighed undslippe, for at skrive negativt om atomkraft, i "ingeniøren", må være et grundlæggende redaktionelt princip.

"Spillede dobbelt spil med atomreaktor".

Nej, Danmark havde en agent plantet i lejeren og FE har holdt regeringerne orienteret om hvad der foregik. Danmarks regeringer har så løjet overfor befolkningen om hvad der foregik.

Det er "buisness as usual" i sikkerheds/militær politik!

"Kaptajn John Page, dødelig syg af stråling"? Hvorfor ikke også en historie om muterede soldater og at de fik børn med to hoveder?

  • 8
  • 16

Danmark havde en agent plantet i lejeren og FE har holdt regeringerne orienteret om hvad der foregik. Danmarks regeringer har så løjet overfor befolkningen om hvad der foregik.

Hvis ikke det er et dobbelt spil, hvad er så?

"Kaptajn John Page, dødelig syg af stråling"? Hvorfor ikke også en historie om muterede soldater og at de fik børn med to hoveder?

Øhm, det er jo Erik Jørgen-Jensens udsagn som DR viderebringer i dokumentaren og som ret afgørende for hvad det er for en historie vi står med. Hvis det virkelig passer at manden døde af strålesyge og USAs militær (i en periode) løbende har forfalsket logs over strålingsniveauerne for reaktoreren, som var et Amerikansk prestigeprojekt, der forresten blev opstillet på Dansk grund uden Danmark tilladelse, så er det uhyre alvorligt!

Historien bag reaktorer (hvilket også dækkes i DR Dokumentaren) er jo også at Amerikanerne havde ansøgt om lov til at opsætte reaktoreren, men da Danmark ikke svarede hurtigt nok (efter Amerikanernes mening) så besluttede de bare at smække den op alligevel. Den "detalje" var hele årsagen til at Danmark fik Erik Jørgen-Jensen ind på Camp Century med FULD OG UHINDRET adgang til HELE basen og Project Iceworm-tunnellerne.

Men der er jo nogle som mener at så snart atomkraft bliver nævnt i en negativ kontekst, så er det pr. default nogle som er ude på at sværte teknologien. Det er det ikke. Slap lige af.

Det her er en historie om en reaktor, som meget tyder på slet ikke var klar, som blev sat op på dansk territorie, initielt uden dansk viden og som muligvis har slået en mand ihjel - selvom dette ikke 100% kan bekræftes. Det er en historie om storpolitik og skyggespil under den kolde krig og ikke mindst den regning som vi nu skal betale for at rydde op.

  • 4
  • 4

Måske er det hele en løgn?

USA smækkede ikke en reaktor op uden Dansk regerings vidende, for derefter at prale af det i nyhedsfilm og artikler. Hvis I tror på det så........?

Reaktoren slog måske en mand ihjel, selom det ikke 100 % kan bekræftes?

Det er sådan myter og løgnehistorier opstår.

Men det havde sikkert været bedre om USA havde slæbt 10.000 tons diesel ind på indlandsisen istedet, for det har jo ingen miljø konsekvenser?

Men atomkraft får altid negativ omtale, her på vindmølleindustriens fagblad, hvilket nok er naturligt, men ikke særligt godt for ing.dk troværdighed.

  • 7
  • 9

Min udlægnig af sagen er, at det var genialt at forsyne Camp Century med elektricitet fra en atomreaktor + turbiner + generatorer. Alternativet var jo, at benytte dieselgeneratorer, som både krævede besværlige olietransporter og som ville udsende mere eller mindre forurenende røg ud over Nordgrønland. Og husk lige, at der var kold krig, hvor det allervigtigste for den vestlige Verden var at forhindre et muligt atomangreb fra Øst. Under disse omstændigheder gled juridiske spørgsmål ned på 2. pladsen. - Dem kunne man slås om bagefter - og nu! Det kaldes vist real-politik! Noget helt andet er, at Vesten (vel Nato-landene?) i fællesskab burde rydde op deroppe. Hele "kraftværket" burde opstilles på et teknisk museum, f.eks. i USA, så vi alle havde mulighed for at se dette fantastiske projekt.

  • 5
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten