Pensioneret ingeniør forsvarer doktorafhandling om naturlig ventilation
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Pensioneret ingeniør forsvarer doktorafhandling om naturlig ventilation

Det har i mange år plaget civilingeniør Karl Terpager Andersen, at der ikke findes en ordentlig model for opdriftventilation.

Igennem de seneste ti år har han arbejdet på sagen, og på fredag forsvarer han sin doktorafhandling om opdriftventilation i tre bind med i alt 528 sider.

Tekniske doktorgrader er blevet tildelt siden 1918. Karl Terpager Andersen er 75 år og er dermed formodentlig den ældste person i Danmark, der nogensinde har forsvaret en teknisk doktorafhandling.

Laila Zwisler, der er gruppeleder ved Teknologihistorie på DTU, oplyser dog, at man ikke har kendskab til alderen på alle tekniske doktorer gennem tiderne. Heller ikke på Aalborg Universitet kan man sige noget med fuldstændig sikkerhed om dette spørgsmål.

Fra intuition til fundamentale principper

Opdrift spiller en central rolle for ventilation i industribygninger og stalde.

Der er gennem tidernes løb udviklet tre forskellige modeller for opdriftventilation, men de er alle baseret på intuitive antagelser, som ikke er direkte underbygget.

I sin doktorafhandling giver Karl Terpager Andersen disse modeller et kritisk gennemsyn, så forskellene mellem modellerne står klart bl.a. ud fra den måde, de fordeler drivtrykket og beskriver friktions- og kontraktionsforholdene i ventilationsåbningerne på.

Han har derfor udviklet en ny model, der er baseret på de fundamentale strømningsligninger.

Modellerne

De tre modeller for opdriftventilation kaldes henholdsvis for søjlemodellen, ventilatormodellen og neutralplanmodellen.

Søjlemodellen, som ofte er blevet anvendt til staldventilation, er den ældste. Den er baseret på, at varm indeluft stiger til vejrs og forsvinder ud gennem en udløbsåbning i toppen af bygningen og erstattes af koldere luft, der strømmer ind gennem et lavere siddende indløb.

Ventilatormodellen er lidt mere avanceret, men regner fundamentalt set med samme drivkraft som søjlemodellen. Den har fundet anvendelse både i stalde og industribygninger.

Ventilatormodellen er videreudviklet gennem indførelsen af begrebet neutralplan, som er et plan i en højde, hvor de ind- og udvendige tryk er lige store.

Neutralplanmodellen er den nyeste af de tre modeller, og Karl Terpager Andersen beskriver i sin doktorafhandling, hvordan brugen af den især er blevet behandlet i den videnskabelige litteratur fra sidst i 1970'erne og fremefter.

Alle modeller er dog baseret på forenklinger og intuitive antagelser, som aldrig har været forklaret.

Hovedemnet for doktorafhandlingen er en ny model for opdriftventilation, som udelukkende er baseret på de grundlæggende strømningsligninger, og som derfor kaldes strømningsmodellen

Karl Terpager Andersen præsenterer modellen i forskellige versioner, der svarer til forskellige praktiske eksempler.

Modellen beskriver præcist, ved hvilket forhold mellem åbningsarealerne i top og bund der er størst volumenstrøm, og hvordan volumenstrømmen varierer, når åbningerne reguleres.

I mange situationer er der dog ganske god overensstemmelse mellem den intuitive neutralplanmodel og den eksakte strømningsmodel. Overensstemmelsen er faktisk bedre, end Karl Terpager Andersen oprindeligt havde formodet.

Derfor kan praktikere med ro i sindet blive ved med at bruge neutralplanmodellen, når blot åbningsforholdene behandles korrekt, og når man holder sig inden for visse grænser, der kan bestemmes med den nye model.

»En gal mands værk«

Karl Terpager Andersen er uddannet som civilingeniør (M) i 1961. Efter en tid som værnepligtig var han i nogle få år ansat ved De Danske Sukkerfabrikker og B&W Diesel, indtil han i 1966 blev ansat ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), som i dag hører under Aalborg Universitet.

Han gik på pension i 2002, men fortsatte som seniorforsker emeritus og har siden haft sin daglige gang hos SBI i Hørsholm.

Udgangspunktet for doktorafhandlingen er en videnskabelig artikel, som han selv skrev i 1997. Det var dog først, da han overgik til emeritus, at han fik tid til at behandle problematikken for alvor.

»Jeg kunne se, at der her var et område, som trængte til en gennemgribende analyse. Jeg havde oprindeligt troet, at det ville tage et par år, men der gik altså ti år,« siger Karl Terpager Andersen.

En forklaring er, at der ikke har ligget et tidspres, da doktorafhandlingen ikke er skrevet som led i en karriereplan.

Karl Terpager Andersen har været sin egen værste kritiker undervejs, og det har også betydet, at han i flere omgange har måttet skrive det hele om, når han har fundet det, som han selv kalder 'uldne punkter'.

Han understreger, at han haft stor glæde af at være en del af miljøet på SBI, men at arbejdet er udført helt alene og uden faglig sparring.

»Blandt venner og kollegaer har det givet en vis bekymring, og nogle vil sikkert mene, det er resultatet af en enkelt mands galskab,« siger han.

Ud over brug af kontorfaciliteter har han ikke brugt mange ressourcer. Doktorafhandlingen er i høj et resultat af et begreb, som passende kan kaldes pensionsfinansieret forskning.

Doktorafhandlingen blev indsendt til Aalborg Universitet i efteråret 2011. Universitetet nedsatte efterfølgende et bedømmelsesudvalg, som kort efter sommerferien i år indstillede doktorafhandlingen til et forsvar, der finder sted 30. november i Aalborg Universitets afdeling i Sydhavnen i København.

Som noget unikt i dag er doktorafhandlingen skrevet på dansk. Det er første gang siden 1996, det er sket for en teknisk doktorafhandling. De to officielle opponenter ved forsvaret er af bl.a. samme årsag hentet fra henholdsvis Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm og Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet i Trondheim.

Nu skal vind med i modellen

Selv om Karl Terpager Andersen nu har sat et punktum for opdriftventilation, har han dog ingen umiddelbare planer om at stoppe sit virke - heller ikke selvom han nu får længere fra sit hjem i Nordsjælland til SBI, som netop er flyttet ind i Aalborg Universitets afdeling i den gamle Nokia-bygning i Sydhavnen i København.

Han er gang med at skrive en engelsksproget artikel om sin nye strømningsmodel til et internationalt tidsskrift, og endelig vil han gerne medtage vind i modellen, så der kan blive udviklet en kombineret model for vind- og opdriftventilation, baseret på de fundamentale strømningsligninger.

Karl Terpager Andersen fortæller, at kombinationen af vind- og opdriftventilation kan være ganske kompliceret.

»Tiden må vise, hvor langt jeg når,« siger han.

Dokumentation

Afhandlingen kan downloades her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fantastisk. Al mulig held og lykke til Karl Terpager Andersen med at forsvare doktorafhandlingen. Er det muligt efterfølgende at få en afskrift eller en lyd- /videoptagelse af forsvaret?

  • 0
  • 0

Hvor er det flot gået, Terpager! Jeg husker dine arbejder helt tilbage fra min studietid (KVL).
Med venlig hilsen
Poul Vejby-Sørensen

  • 0
  • 0

Ja, fantastisk flot! Hermed hjertelig tillykke fra en gammel kollega (SBI 1965-69) og selv nuværende 'seniormedarbejder'.
Venlig hilsen
Erik Lyngsø-Petersen

  • 0
  • 0

En læser har sendt mig denne mail direkte til mig, som jeg tillader mig at bringe her:

Spændende og forfriskende at erfare at der stadig er liv i KTA. Du burde næsten – for fuldstændighedens skyld – have medtaget nævnelse af det forhold at de fleste tilhørende min ”ingeniør generation” er uddannet i elementær statik og styrkelære via KTA’s to små orange paperbacks vedrørende emnerne. (Jeg har andet oplag fra 1986 her på min reol) Der er sikkert en læser eller to for hvem navnet ringer en klokke.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten