Pengetank-formand om forskningsfusk: Mine medarbejdere kan ikke snyde mig

31. oktober 2018 kl. 10:471
Pengetank-formand om forskningsfusk: Mine medarbejdere kan ikke snyde mig
Illustration: Simon Väth.
Ingen artikler i mærkværdige tidsskrifter med flosset troværdighed slipper forbi formanden for Danmarks Frie Forskningsfond.
Artiklen er ældre end 30 dage

Brug af fuptidsskrifter kan umuligt føre til, at danske forskere får lettere ved at få snablen i bevillingerne fra en af landets største pengetanke, Danmarks Frie Forskningsfond.

Det fastslår fondens formand, professor Peter Munk Christiansen, efter at Ingeniøren har kortlagt, at over 100 danske forskere har publiceret i såkaldt predatory journals. Det er tidsskrifter, som ser stort på den fagfællebedømmelse, peer review, som er kernen i al god forskning.

Læs også: Over 100 danske forskere har publiceret i fuptidsskrifter

»Fuptidsskrifter er ikke et problem i det system, som jeg er formand for,« siger Peter Munk Christiansen om Danmarks Frie Forskningsfond, der sidste år uddelte knap en milliard kroner til 360 forskellige forskningsprojekter.

Sådan har vi gjort

Ingeniørens forsøg på at kortlægge danske universiteters brug af WASET og OMICS er delt i tre dele:

1. Omfanget af indsendt materiale og konferenceaktiviter fra danske universiteter indekserer de to firmaer i en vis grad på deres hjemmeside, bl.a. ud fra navne, universiteter og emner. Indekseringen er dog plaget bl.a. af stavefejl og forkert angivne nationaliteter. Derfor har vi dels lavet stikprøvekontroller af indekseringerne, renset data og foretaget en manuel analyse via en oprettet database, dels downloadet metadata fra siderne til statistisk analyse og via et Python-script crawlet især waset.org igennem for artikler, der har tilknyttet en eller flere danske mailadresser.

Vi har altså i første omgang ikke undersøgt kvaliteten af den offentliggjorte forskning. Fokus er på, hvor forskningen offentliggøres. Nogle af de undersøgte tidsskrifter har skiftet ejere i undersøgelsesperioden, hvilket vi har forsøgt at tage højde for.

2. Hvad angår peer review-processen, har vi forsøgt at kortlægge danskere oplistet i editorial boards og stikprøvevis udført interviews. Denne efterprøvning har i første omgang kun haft fokus på OMICS, da vores kortlægning indtil videre ikke har fundet danskere hos WASET, hvis editorial boards primært udgøres af forskere fra universiteter i Mellemøsten, Afrika og Asien.

3. For at belyse årsagerne til publiceringen og konference­aktiviteterne har vi interviewet et udsnit af forskerne. Udvælgelsen af disse interviews er prioriteret efter at tale med hovedforfattere, forskere i højere stillinger, grupper med flere aktiviteter i relation til OMICS og WASET samt spredning inden for universiteterne.

Mine medarbejdere kan ikke snyde mig

Peter Munk Christiansen leder Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, og han udtrykker det også på en anden måde:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Der er ingen af mine medarbejdere, som kan snyde mig ved at optræde i mærkværdige journals.«

Hvorfor finder vi så alligevel over 100 artikler med danske forskere i vores kortlægning?

»Det har jeg meget svært ved at forstå. Det giver ingen mening i en verden som vores. Nogle gange gør folk meget, meget dumme ting.«

Læs også: 5 tips til at undvige et fuptidsskrift

Artiklen fortsætter efter annoncen

Havde samtalen med Peter Munk Christiansen fundet sted i foråret, var han nok blevet overrasket over, at der overhovedet findes danske forskere på forfatterlisterne hos fup-tidsskrifterne. Men efter at undersøgelser foretaget af journalister i andre europæiske lande har påvist massiv brug af tidsskrifterne, så er overraskelsen forsvundet.

»Jeg har ingen forestilling om, at danske forskere generelt sidder højere på hesten end tyske og norske,« siger formanden for statens forsknings-pengetank. I dag havde han snarere frygtet, at det var mere udbredt i Danmark, end Ingeniørens kortlægning hidtil har vist. Men den er også begrænset til de to største forlag med fupforskning, og selv deres databaser er ikke lige til at få et overblik over.

Dårlige artikler giver intet blåt stempel

Peter Munk Christensen henviser som mange andre kilder til, at fuptidsskrifterne ikke tæller med på den liste over videnskabelige meritter, som Forskningsministeriet vedligeholder, og som hedder Den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI).

Point eller ej

Den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) er en metode til at måle universiteternes forskning via deres publicerede materiale. Udgivelser i et BFI-godkendt tidsskrift udløser point og dermed sandsynlighed for flere offentlige midler. Uddannelses- og Forskningsministeriet fører en positivliste over BFI-godkendte tidsskrifter. Tidsskrifter fra WASET og OMICS optræder ikke på listen.

Derimod kan fuptidsskrifterne tælle med i andre måder at opgøre rækkevidden af forskernes arbejde, f.eks. Googles Scholar-værktøj. Men igen afviser formanden for Danmarks Frie Forskningsfond, at det har nogen som helst betydning for at slippe igennem nåleøjet og få del i milliard-uddelingerne. Succesraten var sidste år kun 13,4 (målt i beløb).

Læs også: Forskere holder fup-forlag i live

Alle projekter, som har fået bevillinger af den frie forskningsfond, skal desuden igennem en godkendelse. Her sidder Peter Munk Christiansens nidkære professorkolleger og studerer bl.a. de videnskabelige artikler, som projektet har ført til.

»Jeg skal ikke garantere, at der ikke kan smutte en enkelt dårlig artikel igennem, men man kan altså ikke få en godkendelse på baggrund af fup-artikler,« siger professoren.

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
31. oktober 2018 kl. 15:32

Der laves vel iflg Novo Nordisk fondens opgørelse ca 45.000 danske videnskabelige artikler om året (Ikke helt klar over om det kun er inden for sundheds/natur videnskab).

Der er angiveligt iflg ingeniøren publiceret i de sidste 10 år 100 videnskabelige artikler ud af disse 450.000 artikler svarende til lidt over 0.2 promille. Det må vist virkeligt være agurketid for at få det til at se ud som et stort problem. Ydermere fortæller ingeniørens artikel ikke noget om hvorvidt det er en stigende eller faldene problem. Kunne godt forestille mig at open access begrebet der var nyt i 2009 gjorde at forskerne ikke helt var klar over i sin tid hvad et predatory tidskrift var. Derfor er antallet forhåbentligt numerisk faldende. Selvfølgelig ønsker man et så lavt tal som muligt og gerne endnu lavere, men overskrifterne er ren click-bait. En videnskabsmand ville nok komme til den stik modsatte konklusion med de gældende tal nemli at danske forskere undgår stort set predatory journals. Men indrømmet både ingeniøren og ekstra bladet ville blive kedligere hvis journalisterne blev erstattet med saglige forskere