Pengetank-formand om forskningsfusk: Mine medarbejdere kan ikke snyde mig
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Pengetank-formand om forskningsfusk: Mine medarbejdere kan ikke snyde mig

Illustration: Simon Väth

Brug af fuptidsskrifter kan umuligt føre til, at danske forskere får lettere ved at få snablen i bevillingerne fra en af landets største pengetanke, Danmarks Frie Forskningsfond.

Det fastslår fondens formand, professor Peter Munk Christiansen, efter at Ingeniøren har kortlagt, at over 100 danske forskere har publiceret i såkaldt predatory journals. Det er tidsskrifter, som ser stort på den fagfællebedømmelse, peer review, som er kernen i al god forskning.

Læs også: Over 100 danske forskere har publiceret i fuptidsskrifter

»Fuptidsskrifter er ikke et problem i det system, som jeg er formand for,« siger Peter Munk Christiansen om Danmarks Frie Forskningsfond, der sidste år uddelte knap en milliard kroner til 360 forskellige forskningsprojekter.

Mine medarbejdere kan ikke snyde mig

Peter Munk Christiansen leder Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, og han udtrykker det også på en anden måde:

»Der er ingen af mine medarbejdere, som kan snyde mig ved at optræde i mærkværdige journals.«

Hvorfor finder vi så alligevel over 100 artikler med danske forskere i vores kortlægning?

»Det har jeg meget svært ved at forstå. Det giver ingen mening i en verden som vores. Nogle gange gør folk meget, meget dumme ting.«

Læs også: 5 tips til at undvige et fuptidsskrift

Havde samtalen med Peter Munk Christiansen fundet sted i foråret, var han nok blevet overrasket over, at der overhovedet findes danske forskere på forfatterlisterne hos fup-tidsskrifterne. Men efter at undersøgelser foretaget af journalister i andre europæiske lande har påvist massiv brug af tidsskrifterne, så er overraskelsen forsvundet.

»Jeg har ingen forestilling om, at danske forskere generelt sidder højere på hesten end tyske og norske,« siger formanden for statens forsknings-pengetank. I dag havde han snarere frygtet, at det var mere udbredt i Danmark, end Ingeniørens kortlægning hidtil har vist. Men den er også begrænset til de to største forlag med fupforskning, og selv deres databaser er ikke lige til at få et overblik over.

Dårlige artikler giver intet blåt stempel

Peter Munk Christensen henviser som mange andre kilder til, at fuptidsskrifterne ikke tæller med på den liste over videnskabelige meritter, som Forskningsministeriet vedligeholder, og som hedder Den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI).

Derimod kan fuptidsskrifterne tælle med i andre måder at opgøre rækkevidden af forskernes arbejde, f.eks. Googles Scholar-værktøj. Men igen afviser formanden for Danmarks Frie Forskningsfond, at det har nogen som helst betydning for at slippe igennem nåleøjet og få del i milliard-uddelingerne. Succesraten var sidste år kun 13,4 (målt i beløb).

Læs også: Forskere holder fup-forlag i live

Alle projekter, som har fået bevillinger af den frie forskningsfond, skal desuden igennem en godkendelse. Her sidder Peter Munk Christiansens nidkære professorkolleger og studerer bl.a. de videnskabelige artikler, som projektet har ført til.

»Jeg skal ikke garantere, at der ikke kan smutte en enkelt dårlig artikel igennem, men man kan altså ikke få en godkendelse på baggrund af fup-artikler,« siger professoren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der laves vel iflg Novo Nordisk fondens opgørelse ca 45.000 danske videnskabelige artikler om året (Ikke helt klar over om det kun er inden for sundheds/natur videnskab).

Der er angiveligt iflg ingeniøren publiceret i de sidste 10 år 100 videnskabelige artikler ud af disse 450.000 artikler svarende til lidt over 0.2 promille. Det må vist virkeligt være agurketid for at få det til at se ud som et stort problem. Ydermere fortæller ingeniørens artikel ikke noget om hvorvidt det er en stigende eller faldene problem. Kunne godt forestille mig at open access begrebet der var nyt i 2009 gjorde at forskerne ikke helt var klar over i sin tid hvad et predatory tidskrift var. Derfor er antallet forhåbentligt numerisk faldende. Selvfølgelig ønsker man et så lavt tal som muligt og gerne endnu lavere, men overskrifterne er ren click-bait. En videnskabsmand ville nok komme til den stik modsatte konklusion med de gældende tal nemli at danske forskere undgår stort set predatory journals. Men indrømmet både ingeniøren og ekstra bladet ville blive kedligere hvis journalisterne blev erstattet med saglige forskere

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten