Pengetank-formand om forskningsfusk: Mine medarbejdere kan ikke snyde mig

Brug af fuptidsskrifter kan umuligt føre til, at danske forskere får lettere ved at få snablen i bevillingerne fra en af landets største pengetanke, Danmarks Frie Forskningsfond.

Det fastslår fondens formand, professor Peter Munk Christiansen, efter at Ingeniøren har kortlagt, at over 100 danske forskere har publiceret i såkaldt predatory journals. Det er tidsskrifter, som ser stort på den fagfællebedømmelse, peer review, som er kernen i al god forskning.

»Fuptidsskrifter er ikke et problem i det system, som jeg er formand for,« siger Peter Munk Christiansen om Danmarks Frie Forskningsfond, der sidste år uddelte knap en milliard kroner til 360 forskellige forskningsprojekter.

Mine medarbejdere kan ikke snyde mig

Peter Munk Christiansen leder Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, og han udtrykker det også på en anden måde:

»Der er ingen af mine medarbejdere, som kan snyde mig ved at optræde i mærkværdige journals.«

Hvorfor finder vi så alligevel over 100 artikler med danske forskere i vores kortlægning?

»Det har jeg meget svært ved at forstå. Det giver ingen mening i en verden som vores. Nogle gange gør folk meget, meget dumme ting.«

Havde samtalen med Peter Munk Christiansen fundet sted i foråret, var han nok blevet overrasket over, at der overhovedet findes danske forskere på forfatterlisterne hos fup-tidsskrifterne. Men efter at undersøgelser foretaget af journalister i andre europæiske lande har påvist massiv brug af tidsskrifterne, så er overraskelsen forsvundet.

»Jeg har ingen forestilling om, at danske forskere generelt sidder højere på hesten end tyske og norske,« siger formanden for statens forsknings-pengetank. I dag havde han snarere frygtet, at det var mere udbredt i Danmark, end Ingeniørens kortlægning hidtil har vist. Men den er også begrænset til de to største forlag med fupforskning, og selv deres databaser er ikke lige til at få et overblik over.

Dårlige artikler giver intet blåt stempel

Peter Munk Christensen henviser som mange andre kilder til, at fuptidsskrifterne ikke tæller med på den liste over videnskabelige meritter, som Forskningsministeriet vedligeholder, og som hedder Den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI).

Derimod kan fuptidsskrifterne tælle med i andre måder at opgøre rækkevidden af forskernes arbejde, f.eks. Googles Scholar-værktøj. Men igen afviser formanden for Danmarks Frie Forskningsfond, at det har nogen som helst betydning for at slippe igennem nåleøjet og få del i milliard-uddelingerne. Succesraten var sidste år kun 13,4 (målt i beløb).

Alle projekter, som har fået bevillinger af den frie forskningsfond, skal desuden igennem en godkendelse. Her sidder Peter Munk Christiansens nidkære professorkolleger og studerer bl.a. de videnskabelige artikler, som projektet har ført til.

»Jeg skal ikke garantere, at der ikke kan smutte en enkelt dårlig artikel igennem, men man kan altså ikke få en godkendelse på baggrund af fup-artikler,« siger professoren.