Pengeslagsmål truer europæisk energieffektivitet

Et slagsmål om milliarder tager for alvor fart i dag, onsdag, i Bruxelles. Her begynder de indledende forhandlinger om et nyt direktiv, der blandt andet skal føre til bindende mål for energieffektivitet.

Med en årlig energiregning på op mod 500 milliarder euro (3.700 mia. kroner) haster det med at få et langt mere energieffektivt Europa. Sådan er i hvert fald holdningen hos både EU-Kommissionen og EU-Parlamentet, der begge vil sætte gang i omfattende energieffektiviseringer i Europa.

Men trods det store potentiale er uenigheden til at tage og føle på. Rådet, dvs. regeringerne i de 27 medlemslande, mener nemlig, at direktivet, der blandt andet indeholder bindende krav til byggeriet og energisektoren, er alt for ambitiøst.

»Det er grundlæggende et spørgsmål om, at en række lande ikke er villige til at bruge penge på de investeringer, som er nødvendige for at få energieffektiviseringer,« siger Jørgen Henningsen, seniorrådgiver ved European Policy Center, til ing.dk.

Energieffektiviseringer er en øm tå i EU's 2020-klimamål, og samlet er EU ikke engang halvvejs i målet om at opnå 20 procent forbedret energieffektivitet.

2200 ændringer barberet ned til 18

I 2011 fremlagde EU-Kommissionen sit udkast til direktivet. Siden har det været gennem EU-Parlamentet, der har barberet 2.200 ændringsforslag ned til 18, som nu er godkendt i parlamentet. Trepartsforhandlingerne er de første uformelle møder, der skal føre frem til vedtagelsen af et nyt direktiv i juni under det danske formandskab.

Det reviderede forslag indeholder blandt andet bindende nationale mål, nye finansielle modeller for finansiering af forskellige tiltag inden for energieffektivitet, krav om energirenovering af 80 procent af alle bygninger i EU i 2050 og et krav om, at forsyningsselskaberne leverer 1,5 procent om året på besparelser hos kunderne.

»Vi har været mere progressive end selv EU-Kommissionen. Bliver vores oplæg vedtaget, vil Europa samlet set nå over de 20 procent, som ligger i klimamålene,« siger Claude Turmes, der er chefforhandler for parlamentet på direktivet, til EU's tv-station, Vieuws.

De fleste iagttagere er enige om, det ikke er realistisk. Blandt andet fordi direktivet møder stærk modstand.

»De, der tjener penge på at være ineffektive, kæmper hårdt imod. Gasvolumen i Europa vil falde dramatisk, når bygningerne bliver mere energieffektive, og gasforsyningsselskabernes indtjening vil falde. Det er der mange, som ikke er interesserede i,« siger Turmes.

Læs også: Europæisk energieffektivitet i modvind

Tilhængerne peger omvendt på, at EU aldrig har betalt mere til import af energi, og at investeringerne hurtigt vil tjene sig hjem. Europa bruger 450-500 milliarder euro om året på at importere energi - primært olie og gas.

Mange af de penge kan spares og i stedet investeres internt i EU, hvilket vil forbedre økonomien, skabe europæiske job og øge forsyningssikkerheden, lyder argumenterne.

Spørger man Jørgen Henningsen, er det dog tvivlsomt, hvor meget direktivet reelt kan barbere af energiimporten. Det skyldes primært, at tiltagene, som energieffektiviseringer af bygninger, ikke betyder noget for den helt store post: olien.

»Direktivet vil give noget på gas- og elsiden, men oliebesparelsen skal hentes - og bliver i højere grad hentet - andre steder som transportsektoren gennem blandt andet mere effektive biler,« siger Jørgen Henningsen.

Han tvivler på, at det danske formandskab får ret meget ud af sine anstrengelser.

Læs også: Skæbnehalvår for et grønt EU

Energieffektiviseringer har været på bordet siden 2004, fortæller han, men lysten til at smide pengene efter de nødvendige investeringer er der ikke i mange lande, på trods af at adskillige projekter kan dokumentere en forretning på 30 procent. Derfor vil det endelige direktiv ende med at være en lunken omgang, når de tre parter er blevet enige, mener han.

»Det absurde er, at de lande, som er mest ineffektive, er de største modstandere af krav om effektiviseringer, fordi de ikke vil have penge op af lommerne. Jeg har intet bud på, hvorfor det er sådan, men det lader til at være en mekanisme, man ser mange steder i samfundet. Folk vil hellere betale for nye motorveje end isolerende vinduer,« siger den danske ekspert.

Claude Turmes fastholder, at han er optimist. Blandt andet fordi EU-Parlamentet lægger op til at betale for investeringer i de lande, der ikke har råd på grund af finanskrisen. Det kan eksempelvis ske gennem strukturfondene, som er en del af EU's regionalpolitik.

»Min appel er nu at sige til de lande, der er imod direktivet, at de skal handle, som de taler. Det nytter ikke noget at sige politisk, at man gerne vil 2020-målene, men efterfølgende skyder på de tiltag, der skal bringe os derhen,« siger Turmes til Vieuws.

Dokumentation

Se tv-indslag fra Vieuws

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Artiklen er meget ensidig idet man intet hører om argumenterne fra de lande som er imod disse effektiviseringer (Man hører kun noge fortalere spekulere vildt om årsagen til modstanden). De er åbenbart bare dumme og tænker kun på penge.

Kunne det være at disse lande hellere vil have hospitaler, skoler, universiteter, pensioner, større huse, konkurrencedygtighed eller bare undgå at få en kæmpe statsgæld så de ikke ender som Grækenland!?

Eller kunne det være fordi at de foreslåede effektiviseringer er af den "energireligiøse" slags som går alt for langt i forhold til hvad der er nødvendigt?

Mvh Steen

  • 0
  • 1

Jeg ved ikke hvor langt det er, men det er sådanne tanker der er i omløb: http://thegwpf.org/opinion-pros-a-cons/541...

Det hjemlige forbud mod nye oliefyr er egentlig ikke så langt derfra i overdreven og kostbar symbolpolitik. De skærpede bygningskrav hindrer vel også den højt besungne fjernvarmeudbygning. Det er jo tragisk at man hører at huse til fjernvarme, måske burde have lempet isoleringskravene.

  • 0
  • 0

Jeg ved ikke hvor langt det er, men det er sådanne tanker der er i omløb: http://thegwpf.org/opinion-pros-a-cons/541...

Det hjemlige forbud mod nye oliefyr er egentlig ikke så langt derfra i overdreven og kostbar symbolpolitik. De skærpede bygningskrav hindrer vel også den højt besungne fjernvarmeudbygning. Det er jo tragisk at man hører at huse til fjernvarme, måske burde have lempet isoleringskravene.

Tja Svend, det koster jo også ressourcer at producere, levere og indbygge isoleringsmaterialer. Varmeplan Danmark 2010 har et eksempel på en samfundsøkonomisk beregning om det kan betale sig at isolere fra den daværende klasse 2 til klasse 1. Men det er vel lidt af samme debat, som da Rockwool i en artikel for et par uger siden påstod at fjernvarme var for billig (underforstået så det ikke kunne betale sig at efterisolere) Fra fjernvarmens side blev der modsat argumenteret med at fjernvarme er underlagt hvile-i-sig-selv princippet i Varmeforsyningsloven, og dermed ikke må tjene penge på Varmeforsyning. Mens Rockwool havde et overskud på knapt 900 mio kr. Så det kunne måske også være at isolering var for dyr ?

  • 0
  • 0

»Det absurde er, at de lande, som er mest ineffektive, er de største modstandere af krav om effektiviseringer, fordi de ikke vil have penge op af lommerne.

Så anken mod de der stritter imod er, at de siger nej tak til en gevinst?

Preben ovenfor beskriver det rigtig godt. Tak for den!

  • 0
  • 0

Sørgeligt så lidt konstruktivt der tænkes i EU. Hvis man forbød sparepærer - som jo ikke sparer en dyt her i huset, da de skal brænde hele tiden for at give nok lys - og i øvrigt også de sjove nye halogenlamper der bruger mere energi end de gamle glødelamper. De giver godt nok mere lys, men alligevel (åndsvagt).

Sæt fart i udviklingen af LED-lamper og tving prisen ned så befolkningerne KØBER dem, SÅ KAN MAN SPARE ENERGI så det batter. LED-lamperne tænder øjeblikkeligt, giver et brugbart lys og energiforbruget er minimalt. 3,5 W (1,9 W påstemplet) giver lys som en gammeldags 40 W glødelampe. Energisparepæren bruger 9-11 W for samme lysudbytte.

Så kan politikerne gå i gang med den lille lommeregner og finde ud af hvad der kan spares ved ikke at lave tåbelige regler for EU.

  • 0
  • 0

Se bare her: http://iea.org/index_info.asp?id=2428

Der er tale om et link til det 2. af 3 sæt slides fra IEA's cheføkonom, Fatih Birol. Det 3. sæt er endnu ikke dukket op. Men de to første er skam interessante og illustrative nok.

Olien er som bekendt forlængst squezzed (næsten helt) ud af el- og varmesektoren i langt de fleste EU-lande. Og EE-direktivet vil ikke gøre meget ved olieprodukters rolle i transportsektoren, akkurat som Jørgen Henningsen siger.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten