Pengene udløber: Målinger af drivhusgasser over Danmark risikerer at stoppe

Fem steder i Danmark og fire steder i Grønland måles mængden af kuldioxid i luften og den lodrette vindkomponent ti gange i sekundet.

De målinger bruger klimaforskere fra DTU, Aarhus Universitet og Københavns Universitet til at beregne udvekslingen af drivhusgasser mellem luften og udvalgte økosystemer.

Det sker i det internationale samarbejde Integrated Carbon Observation System (ICOS) som består af mere end 150 målestationer i 13 lande.

Indtil videre bliver målestationerne vedligeholdt af ICOS Danmark, som er et samarbejde mellem de tre universiteter.

Men ved udgangen af 2022 er finansieringen sluppet op, og kommer der ikke nye midler, må universiteterne lukke målestationerne ned, skriver de tre universiteter i et brev til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget i Folketinget.

»Hvis ikke der opnås ny finansiering, vil målingerne og medlemsskabet ophøre med udgangen af 2022,« skriver Charlotte Scheutz, professor og sektionsleder ved Climate and Monitoring DTU Sustain i et brev til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget i Folketinget.

Validerer budgetopgørelser

Med de to datapunkter, kuldioxid og vindretning, kan forskere beregne, hvordan transporten af drivhusgasser bevæger sig, både når skoven optager kuldioxid ved hjælp af fotosyntese, eller kuldioxid bevæger sig den anden vej om natten.

I Danmark måles der på økosystemerne bøgeskov, energiplantage med pil, en nåleskov, et blandet landbrugssystem og en våd eng.

»Der findes ikke lignende målinger i Danmark. Det er en rigtig god måde at validere de budgetopgørelser, som embedsværket beror sig på i dag. EU har varslet, at de på et tidspunkt vil kræve netop den type valideringer af budgetopgørelser, og her vil ICOS-målestationerne være oplagte,« siger Kim Pilegaard, professor Emeritus ved Climate and Monitoring på Danmarks Tekniske Universitet.

Han har været med til at etablere den første målestation, som har stået i en bøgeskov på Sjælland siden 1996.

Den lange tidsserie af kuldioxid-målinger er verdens tredje længste, og data er blandt andet brugt til at påvise, at tørken i 2018 medførte en reduktion i skovens binding af kulstof på 25 procent i forhold til normale år.

»Det var tydeligt at se, at skoven optager mindre CO2, når der mangler vand i jorden. Eksemplet viser, at skovene har en vis betydning for naturlig fjernelse af CO2 fra atmosfæren,« forklarer Kim Pilegaard.

Her forklarer Magnus Lund fra Aarhus Universitet, hvordan målestationen i Zankenberg i nordøstlige Grønland vedligeholdes, og hvad klimaforskerne bruger data fra målestationerne til.

Har råbt op tidligere

Det er ikke første gang, at ICOS-samarbejdet henvender sig til Folketinget og regeringen.

For halvandet år siden mødtes forskere fra ICOS-programmet med klimaminister Dan Jørgensen (S) omkring fremtidig finansiering af målestationerne. Her var tilbagemeldingen positiv omkring at placere ICOS på finansloven.

Det er bare ikke sket.

»Vi opdagede så for nyligt, at ICOS ikke er kommet med i finanslovsforslaget for 2023, og derfor forsvinder finansieringen meget snart. Det vil være meget kedeligt, hvis vi må afbryde de lange tidsserier,« siger Kim Pilegaard.

De tre danske universiteter foreslår, at ICOS-målestationer overgår til et nationalt overvågningscenter, som finansieres af staten og ikke universiteterne.

»Et nationalt overvågningsprogram er nødvendigt for at opgøre, hvad status er for drivhusgasser og drivhusgasudveksling over dansk territorium, baseret på målinger og ikke blot på beregninger,« skriver Charlotte Scheutz

De anslår, at det vil kræve et samlet beløb på 14,8 mio. kr. at drive de nuværende 9 målestationer, samt etablere og drive to nye atmosfæriske målestationer om året.

»Hvis man udbygger netværket med to nye atmosfæremålestationer, en på Jyllands vestkyst og en nær Storkøbenhavn, og kombinerer de data med en svensk målestation i Skåne, så kan man foretage en forholdsvis simpel modellering af den samlede dansk udledning af drivhusgasser, fordi vi kender vindretningerne, og på den måde kan se, hvad der bevæger sig ind over Danmark i en given periode,« siger Kim Pilegaard.

Europæiske satellitter kræver danske målestationer på jorden

Fra 2025/26 opsendes en ny Copernicus-mission CO2 Monitoring Mission (CO2M), som skal overvåge koncentrationen af kuldioxid i en luftsøjle ned mod jorden i det givne område, som satellitten dækker.

Satellitterne udstyres med nær-infrarød spektrometer og et kortbølget infrarød spektrometer, der måler kuldioxid i atmosfæren.

Men da signalerne fra satellitterne er mere usikre end de jordbaserede målinger, er der brug for at validere og korrigere satellitterne med jordbaserede målinger.

»Fordi kortsigtede variationer i koncentrationen( af kuldioxid, red.) primært finder sted i overfladelaget (< 500 m over overfladen) og mindre i de velblandede øvre lag af atmosfæren, vil variationen i koncentrationen set fra satellitten være relativt lille. Af denne grund er det afgørende at have præcise målinger ved overfladen af både strømme og koncentrationer for at muliggøre fortolkning af data,« skriver Kim Pilegaard, Charlotte Scheutz, begge fra DTU Sustain, og Thomas Friborg. Professor ved Geografi på Københavns Universitet i et notat der beskriver hvordan ICOS-målestationerne kan understøtte de kommende Copernicus satellitmålinger

Samtidig har EU-Kommissionen luftet ideen om at kræve fysisk validering af de modelbaserede beregninger af drivhusgasser.

»EU har varslet, at man ønsker et jordbaseret valideringssystem, som skal understøtte de nuværende modelberegninger og de kommende satellitmålinger, og her er ICOS-målestationerne oplagte, fordi vi måler ens overalt i Europa,« siger Kim Pilegaard.

Hvis der ikke findes midler til at drive målestationerne videre, må Danmark også forlade ICOS-samarbejdet.

»Hvis Danmark udtræder af ICOS, bliver vi det første land, der forlader samarbejdet. Det harmonerer dårligt med Danmarks gode image på klimaområdet,« skriver ICOS-universiteterne til Folketingets klima- og energiudvalg.

På målestationerne i Grønland måler man udover kuldioxid også metan.

Det var ICOS-målestationer i Sverige, Finland og Norge, som bekræftede de store metan-udslip, der opstod i kølvandet på lækagerne på Nord Stream 1 og Nord Stream 2.

Normalt vil observationssatellitter registrere den type metan-udledninger, men i dagene omkring lækagerne, var vejret var skyet.

På de danske målestationer måles der ikke metan. På ICOS målestationen på Station Nord i Grønland kunne der ikke umiddelbart ses nogen effekt af gasudslippet.