»Pengene fra Helvede« er forskernes virkelige hovedpine
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

»Pengene fra Helvede« er forskernes virkelige hovedpine

Illustration: Lars Refn

Et retorisk spørgsmål:

Når Novo Nordisk Fonden, hovedejer af insulinproducenten Novo Nordisk, finansierer centre for diabetikere over hele landet - er det så tænkeligt, at de får lavet en videnskabelig test af, om konkurrenternes produkter er bedre end Novos?

Spørgsmålet har vi ikke selv fundet på. Det kommer fra professor Mogens Holst Nissen, prodekan for forskning på Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet.

Han stillede det, da han i sidste uge sad i et af panelerne ved et symposium om interessekonflikter, som Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde afholdt i København.

Skandaleramt kødrapport er kun et symptom

Spørgsmålet var med til at sætte fut i debatten om den betalte forskning, altså spørgsmålet om, hvorvidt de danske forskere er i lommen på de private opgivere, der betaler en stadig større del af deres løn.

Debatten fulgte, efter at Aarhus Universitet har måttet udgive rettelsesark til 34 ud af de 55 rapporter, som Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) har udgivet med ekstern finansiering de seneste fem år.

Læs også: Undersøgelse: 34 af 55 rapporter fra omstridte Aarhus-forskere indeholder fejl

Universitetet gik rapporterne efter i sømmene, efter at det havde måttet trække en undersøgelse tilbage, som bagatelliserede oksekødets klimapåvirkning. Det viste sig, at landbrugsorganisationerne havde haft mulighed for at påvirke både forordet og pressemeddelelsen om rapporten.

Læs også: Aarhus Universitet trækker kontroversiel oksekødsrapport tilbage

Oksekødsrapporten og navnlig landbrugets indflydelse på den er kun et symptom på den største hovedpine for den danske forskning, mener formanden for Udvalgte til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde, juraprofessor Morten Rosenmeier.

Det grundlæggende problem er, at store dele af dansk forskning er eksternt finansieret, bl.a. af industrier, der har en interesse i at styre forskningen i en bestemt retning. Det må nødvendigvis føre til interessekonflikter og sager, hvor forskning får et uhensigtsmæssigt indhold, og hvor kommercielle kræfter presser universiteter i en bestemt retning,« siger han.

Pengene fra Helvede

De er milde formuleringer sammenlignet med symposiet. »Pengene fra Helvede« omtalte lektor Bjarne Bøgeskov Larsen fra Niels Bohr Institutet det som. Instituttet har en samarbejdsaftale med Microsoft om udvikling af kvantecomputere, som til almindelig forargelse for de fleste debattører er hemmelig.

Læs også: Microsoft hyrer Niels Bohr-forskere til at bygge fremtidens computere

»Når en privat virksomhed bevilger pengene, så bestemmer den, hvordan tingene fungerer, hvad der skal forskes i, og hvad der ikke skal laves,« som han udtrykte det.

I tilfældet med Microsoft går problematikken så vidt, at det ikke står klart, hvem der har rettigheder til eventuelle opfindelser. Det kan i princippet lægge en dæmper på snakken i kantinen, forklarede Bjarne Bøgeskov Larsen. For en forsker risikerer at komme med en idé, som han ikke selv har rettighederne til.

Måske er forskningen korrekt, men er den også vigtig?

Udfordringen er allerstørst inden for medicin. Så det er på tide at supplere med et andet retorisk spørgsmål, som blev stillet fra salen.

Læs også: Omstridt Aarhus-forskning blev stort set aldrig kvalitetstjekket

»Vores store bidragsydere kan sige, at de satser på diabetes. På det område tjener Novo Nordisk styrtende. Måske udfører vi forskningen rigtigt, men gør vi også det, som er vigtigt,« lød det.

Så er det på tide at vende tilbage til prodekan Mogens Holst Nissen, som er meget glad for de private milliarder, som ruller ind i universiteternes kasser.

»De penge, vi modtager fra de store farme-virksomheder, er essentielle for den forskning, vi bedriver,« konstaterede han, hvilket ikke var kontroversielt i sig selv. Det blev fortsættelsen efter yderligere et tilløb:

»Der er forskning, som kan have vanskeligere ved at overleve, fordi der ikke findes firmaer eller fonde, som kan understøtte den,« lød det i første omgang.

»Det vigtige og det rigtige at forske i for en forsker er, hvad han kan få midler til.«

Læs også: Undersøgte sig selv efter kødskandale: »Vi er ikke ude på at frikende os selv«

Efter det sidste udsagn kom der de højeste mishagsytringer, som en forsamling af forskere kan svinge sig op til.

Kun kollegerne stiller spørgsmål til interessekonflikter

Professor Nils Billestrup fra Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, som sad i panelet sammen med sin prodekan sagde ligeud:

»Det kan jeg ikke lide at høre.«

Nils Billestrup var inviteret på scenen, fordi han er, hvad universiteterne kalder 'named person'. Det indebærer, at kollegerne kan komme til ham, hvis de har mistanke om overtrædelse af god videnskabelig praksis. Han har tavspligt og er uafhængig af ledelsen.

I den egenskab får Nils Billestrup mellem fire og otte henvendelser årligt om interessekonflikter. De kommer, konstaterede han, vel at mærke altovervejende ikke fra forskerne, der samarbejder med industrien, men fra deres kolleger.

Læs også: Professor: Aarhus Universitet sætter troværdighed over styr ved at undersøge sig selv

Oftest handler det om, at sponsoren ønsker kontrol over data og blander sig i rapporteringen, altså selektivt piller de data ud, som passer sponsoren bedst.

Det sker dog også ofte, at forskeren og sponsoren er en og samme person. I de tilfælde går konflikten på, hvornår vedkommende agerer som forsker, og hvornår det snarere er som stifter og/eller medejer af en virksomhed.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis man vil have forskere som er på ens egen side, må man selv betale.

Der er nogle prioriteter som staten har fået galt i halsen.
Hvad skal man bruge pengene på? At have en uafhængig og troværdig stat, eller at levere stadigt flere og flere velfærdsydelser til middelklassen.

  • 3
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten