Pengene flyder til solid state-batterier

Illustration: Solid Power

Hvis man skal se, hvor fremtidens batteriteknologi bevæger sig hen, ser “follow the money” et godt udgangspunkt.

Mandag i denne uge annoncerede de to bilproducenter BMW og Ford, at de sammen står i spidsen for en investering på 850 mio. kroner i det lille udviklingsselskab Solid Power, som har hjemme i Colorado, USA.

Solid Power, der blev grundlagt i 2012 af forskere fra universitetet i Boulder, udvikler solid state-batterier, og det er ikke første gang, Ford og BMW lægger penge i Solid Power, hvor også virksomheder som Hyundai og Samsung har ejerandele.

I december sidste år, kunne Solid Power fortælle, at man var i gang med at producere en 20 Ah battericelle, baseret på lithium-metal. Produktionen skulle ske i en “roll-to-roll”-proces, som også bruges til produktion af lithiumion-batterier.

Læs også: Solidstate-batteri står foran muligt gennembrud

Batteriet består af 22 lag og en energitæthed på omkring 330 Wh/kg. Senere regner Solid Power med, at man vil nå 400 Wh/kg. Det skal sammenlignes med lithiumion-batterier, hvor de allerbedste ligger på cirka 250 Wh/kg.

Kapløb i gang om at komme først

Men Solid Power er langt fra de eneste, der ser en lys fremtid for solid state-batterier. Lige nu er der et gigantisk kapløb i gang, ikke bare at komme først, men også for at få gang i en produktion, der kan udfylde de mange steder, hvor teknologien skal ind og erstatte de nuværende lithiumion-batterier.

Derfor har store, især bilproducenter og elektronikgiganter kastet penge efter forskellige udviklingsselskaber.

En af konkurrenterne om at nå først, er californiske QuantumScape, hvor de største investorer er den tyske VW-koncern og Qatar Investment Authority. Virksomheden er i gang med at opbygge produktionsklare solid state-batterier og regner med at have en linje til produktion af battericeller klar i 2023.

En lignende proces er i gang i Kina og Japan, hvor virksomheder som kinesiske batteriproducent CATL og japanske Toyota, har meldt ud, at de vil have brugbare solid state-batterier klar inden for 2-3 år.

Læs også: Det store batterikapløb er skudt i gang – det handler om arbejdspladser og teknologi

Det skal dog her bemærkes, at forventningerne til solid state-batterier notorisk har været alt for optimistiske. For eksempel var det planen, at den danskfødte bildesigner Henrik Fisker ville bruge batteriteknologien i en sportsvogn, der skulle sælges i 2020. Senere blev både bilens lancering udsat, og brugen af solid state-batterier blev helt droppet.

I Europa er investeringer i batteriproduktion kun lige gået i gang og fokus er i første omgang på lithiumion-batterier. Men med i den længere planlægning, forventes det også at flere af de 22 batteri-fabrikker, der lige nu er i gang eller på tegnebrættet, vil komme til at producerer solid state-batterier hen mod årtiets udgang.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hmm - at pengene flyder fra: BMW Ford GM VW og lignende kan tolkes på flere måder.

-De kan sige til omverdenen at de "gør noget" og at der måske er noget på vej. -Hvis det er er på vej ikke lykkedes, har de "prøvet" -De er i panik - HVIS det bare kunne lykkedes så ville det være så fedt. -De svømmer rundt og leder efter en redningsbåd.

"Quantumscape" "SolidPower"

Der er allerede noget blæst om Quantuscape. Jeg kaster ikke en bøjet 5 øre i deres retning.

Hvis der havde været noget i disse selskabers teknologi, så tror jeg at de havde fået et tilbud de ikke kunne sige nej til på meget tidligt tidspunkt fra Tesla Der sker ikke noget på denne planet der har noget med batterier at gøre som Tesla ikke ved og de har ved mange lejligheder vist, at de bare køber et firma, hvis firmaet har teknologier som Tesla kan udnytte. Eks. Grohmann Engineering, Maxwell, Springpower som ingen har hørt om. Listen er længere... https://electrek.co/2021/05/04/tesla-snaps...

Tesla har et tæt samarbejde med DEN førende batteriforsker på planeten, Jeff Dahn. Noget siger mig de har haft valget og har sagt "nej tak". Bare min vurdering af dette felt.

  • 11
  • 4

Vi mangler gode batterier til alle de trasportable opgaver, og så vi kan få presset de fosile brændstofer ud.

Der er dog lang vej endnu når batterier kan yde 250 Wh/kg og måske 400 Wh/kg mens Diesel har 12,7 KWh/kg.

Heldigvis er virkningsgrade på maskinerne til udnyttelse af energien så omvend i forholdet.

Elektriske maskiner er lette, kompakt og meget effektive, med > 90% udnyttelse af energien, og ICE motorer det modsatte med < 50% effektivitet.

  • 19
  • 1

Jeff Dahn arbejder ikke længere med Tesla.

Der er er ingen panik i VW, der sidste år reducerede deres ICE salg med 17.4% medens de forøgede deres BEV salg med 214%.

VAG sidder tungt på high end BEV markedet og har en håndfuld modeller som kommer på markedet i år. Derudover er de medejere af batterifabrikker.

Men ellers har du da sådan set ret, da der ikke er nogen indbygget fordel som definerer "Solid State" som bedre end almindelige Lithium Ion batterier.

Faktisk har et solid state batteri aldrig haft rekorden for energi densitet, og det gælder både for kommercielle celler og niche specialist celler.

At Solid State uafvendeligt skulle være endemålet for Lithium Ion batterier beror på urban myths.

Quantumscape all time high børsværdi var en smule højere end all time high børsværdi for Vestas selvom batteriet skal holdes under flere atmosfærers tryk og det endnu kun lade sig gøre at bygge dem i et enkelt lag samt at deres separator skal fremstilles ved 1200 grader af LLZO (Li7La3Zr2O12). Lanthium produktion rapporteres ikke men det er en smule mere sjældent end Neodymium.

  • 3
  • 2

Der er er ingen panik i VW, der sidste år reducerede deres ICE salg med 17.4% medens de forøgede deres BEV salg med 214%.

Nu skal man være forsigtig når det gælder procenter. Volkswagen gruppen solgte 1.699.900 færre køretøjer i 2020 i forhold til året inden. Til sammenligning steg salget af BEV med 159.900, så VW er helt sikkert ikke tilfreds med salget og Toyota har overhalet dem og er igen verdens største bil producent.

  • 6
  • 0

Hej.

Som bekendt er det ikke kun Tesla, der forsøger at få fingrene ned i det, som kan blive fremtidens batteri-teknologi. Der kan være andre end Tesla, der har fingerene nede i noget, der kan blive stort.

Personligt tror jeg ikke, at det kun er solid state batterier, som kan få en betydning i fremtiden. Der er ihvertfald andre spændende batteri-typer, som kan vise dig at blive rigtig gode. Søg selv om dette på nettet. Så solid state bliver ikke nødvendigvis det bedste batteri i fremtiden. Det må tiden vise.

I den spændende debat under Ingeniørens artikel nævnes VW-Familien. Som bekendt har VW Folkevogn lavet MEB-elbil-platformen, som de nye eller relativ nye VW ID3, VW ID4 og 2 elbiler fra Audi og Skoda er lavet på. Denne MEB-elbil-platform skal bruges til flere andre elbiler.

VW ID3 blev kåret som Årets bil i Danmark og storebror VW ID4 blev kåret som Årets bil i verden. I små konkurrencer / tests har disse VW-elbiler ikke altid vundet over andre elbiler. Både VW ID3, VW ID4 og den nye MEB-elbil fra Skoda fået gode karakterer i EuroNCAPS sammenstøds/sikkerheds-test. VW Folkevogn havde meget store software-problemer med VW ID3. Jeg ved endnu ikke om alle VWs software-problemer er løst. Men der hvor jeg vil hen med at skrive dette, er at VW-familien har satset mange penge på elbiler og har skabt mulighed for nogle gode elbiler i fremtiden.

Jeg kan godt forestille mig, at VW Folkevogn kommer med nogle utrolig gode batterier i fremtiden. Om det bliver solid state må tiden vise. Med dette indlæg vil jeg sige, at jeg tror ikke, at man skal undervurdere VW-familien. På samme måde som Tesla har VW Folkevogn mulighed for at der kommer supergode batterier i deres elbiler i fremtiden.

https://fdm.dk/motor/forpremiere/2021-03-v...

Kærlig hilsen Jan

  • 0
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten