Penge til nye ideer: Kan man lære noget uden en hjerne - eller lave brint i en mikrobølgeovn?

Caribiske havsvampe på 20 meters dybde ud for Caymanøerne Illustration: Twilight Zone Expedition Team 2007, NOAA-OE.

Sover havsvampe? Kan man lære noget uden en hjerne? Hvor kommer Østersøens rav fra? Gik vores forfædre i vinterdvale? Kan man bruge affald til at rense affald? Kan man lave brint i en mikrobølgeovn? Hvorfor stemmer vi stadig med blyant på papir?

Mange af de 51 forskningsprojekter i Villum Experimentets bevilling for 2021 mangler egentlig bare nogle bedre rim for at blive til otte nye vers i sangen om Spørge Jørgen. Men spørgsmålene søges besvaret igennem seriøse forskningsprojekter, der udvalgt til at modtage 98.663.650 kroner fra Villum Experimentet, hvor ansøgerne er anonyme og forskningsprojekter alene bedømmes på styrken af ideen.

Mening med galskaben
Ukonventionelle projekter kan godt give brugbare svar. Hvis molekylære beviser kan afklare spørgsmålet, om vores forfædre gik i hi om vinteren for at overleve istider, kunne det f.eks. betyde noget for fremtidige rejser mod Mars eller endnu længere ud i rummet.

Projektet ‘Communicating trust in the security of election technologies’ vil udvikle metoder til at kommunikere valgteknologiers sikkerhed og på den måde medvirke til at forebygge desinformationsindsatser og øge tilliden til valgsystemer.

Hvis det viser sig at havsvampe - nogle af de mest primitive organismer - har behov for at sove, kan det måske give mere viden om menneskers søvn, som er afgørende for vores trivsel. Et andet projekt undersøger om man kan bruge mikrobølger i kombination med et særligt keramisk materiale til at fremstille billig brint, som kan blive til bæredygtig brændsel.

400 anonyme forskningsideer
Villum Experimentet har kørt siden 2017, og hvert år udvælges et antal projekter til at modtage 1-2 millioner kroner. 400 forskningsprojekter var sendt ind til dette års ansøgningsrunde, og de er alene bedømt ud fra deres originalitet, potentielle impact og hvorvidt de lever op til Experiment-programmets hensigt om at fremme ukonventionelle ideer.

Bedømmelsespanelet består af 21 internationale eksperter, som hver især har mulighed for at vælge én ansøgning til at kunne "trumfe" de andre. Der er en stor variation i alderen på ansøgerne, og der er både PostDocs, professorer og alle akademiske titler derimellem blandt modtagerne, som fordeler sig - men ikke helt ligeligt - over alle de danske universiteter med teknisk og naturvidenskabelig forskning.

Et forskningsprojekt med forskningsprojekter
Villum Experimentet blev lanceret i 2017 for at udfordre de konventionelle metoder til fondsbevillinger. Bevillingerne under Experimentet indgår i et forskningsprojekt, som skal undersøge effekten af anonyme ansøgninger: Hvad betyder det for forskningens originalitet, for gennemførelsen og for resultaterne. Og er der forskel på de forskere, fx på køn eller alder, der modtager bevilling med anonyme ansøgninger end i det klassiske peer-review system.

Programmet er sat op til at kunne følges løbende og evalueres som en del af et forskningsprojekt under Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) på Aarhus Universitet. Resultaterne ventes i 2024.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der findes mange eksempler på at lære uden hjerne.

Ofte, er det tale om hukommelse, som skyldes f.eks. slid, at der laves ridser, eller mønstre i noget.

Der findes materialer, der kan lære, og hvor at man kan optræne dem til forskellige positioner afhængigt af temperaturen. Når temperaturen skiftes, så skifter de mellem de to positioner de er optrænet i.

De fleste ingeniører, af lidt ældre dato, kan huske da vi havde mekaniske mus, og opto-mekaniske mus. Disse kunne også "lære". Dette skete ved, at støvet samlede sig bestemte steder på hjulet, afhængigt af hvordan de blev brugt, og de havde derved svært ved at komme over bestemte steder, som de havde "oplært".

  • 1
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten