Pendlerne syltet: Bedre internet i tog må vente
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Pendlerne syltet: Bedre internet i tog må vente

DSB Me-lokomotiv med dobbeltdækker regionaltog ved Carlsbergbroen i Valby. 10.08.03.
Der er intet wifi i dobbeltdækkervognene, der tilmed lukker mobilsignalet effektivt ude. (Foto: DSB)

De danske togpassagerer må et godt stykke tid endnu finde sig i, at mobilforbindelsen svigter, og at der i mange tog ikke findes noget wifi.

DSB har nemlig aflyst et udbud, som skulle have sikret wifi i samtlige tog og på samtlige stationer. Det blev dyrere, end selskabet var villig til at betale.

»Kvaliteten og prisen matchede ikke. Vi ville ikke få det kvalitetsløft, vi ønskede,« siger Aske Wieth-Knudsen, chef for forretningsudvikling hos DSB.

DSB vil ikke oplyse, hvor mange penge der var sat af til internetadgangen i tog og på stationer, eller hvor meget dyrere udbuddet blev.

Derimod understreger Aske Wieth-Knudsen, at det stadig er ambitionen, at passagererne skal have adgang til, hvad han kalder en stabil internetforbindelse, som er tilstrækkelig til en funktionsdygtig arbejdsplads på hele togturen.

»Det at sikre en stabil og hurtig internetforbindelse i tog er ikke teknisk simpelt, for så havde vi gjort det,« siger han.

Dækning er utilstrækkelig

Nu venter DSB dog på et stort projekt, som også Banedanmark og de fire store mobilselskaber deltager i. Der er højst uvist, hvornår det projekt bliver ført ud i livet.

For halvandet år siden konkluderede daværende transportminister Magnus Heunicke (S) på baggrund af en rapport fra bl.a. Banedanmark og DSB, at internetdækningen i de danske tog er utilstrækkelig.

I marts sidste år fortalte Banedanmark, at der var nedsat et såkaldt joint advisory board, hvor parterne koordinerer arbejdet med bedre internet. Det skulle være på skinner i løbet af 2-3 år.

Læs også: Nu får togpassagerer endelig bedre internet og mobilforbindelse

Siden har der været helt tavst om projektet, og det er langtfra første gang, at forsøg på at forbedre internetdækningen i de danske tog er strandet. Det er sket flere gange de seneste fire år.

Ingeniøren har i to uger forsøgt at få en status på, hvor langt arbejdet er nået. Aske Wieth-Knudsen fra DSB henviser til Banedanmark, som har formandsskabet for joint advisory board'et. Efter flere dages betænkningstid afviser Banedanmark dog at stille op til interview om sagen, men henviser til Transportministeriet. Her lyder det, at ministeriet ikke deltager direkte i arbejdet og derfor ikke ligger inde med detaljeret viden om internet i tog.

Læs også: Tre direktører forlader Banedanmark

Aske Wieth-Knudsen understreger, at DSB ikke gør mere af sig selv, før det store projekt med Banedanmark og mobilselskaberne kommer i gang.

Repeatere er nødvendige

Det projekt består af flere elementer. For det første skal der installeres såkaldte repeatere inde i togene. Repeaterne forstærker mobilsignalerne. Det er nødvendigt, fordi togvognene i større eller mindre udstrækning skærmer for mobilsignalerne, så passagererne i nogle tog og på nogle strækninger har meget dårlig eller ingen internetadgang via mobiltelefonen.

DSB vil også stadig gerne tilbyde internetadgang via wifi i stedet for passagerernes mobiltelefoner. Det findes allerede i dag i S-togene i København med Telia og TDC som leverandør af den mobile forbindelse til togene. I øresundstogene på Kystbanen i Nordsjælland leverer 3 og TDC internet-forbindelsen, mens TDC er alene om at levere data til IC4, IC3 og IR4.

DSB vil sørge for, at dataforbindelsen kan forbinde sig til alle fire mobiloperatørers net, så der altid er forbindelse til det net, der leverer bedst dækning på en hvilken som helst strækning i Danmark.

Venter på Togfonden

Aske Wieth-Knudsen vil dog ikke gå i gang med projektet, før der er blevet bedre mobildækning langs skinnerne. Partierne bag forliget om Togfonden, rød blok og Dansk Folkeparti, har reserveret 100 millioner skattekroner til at sætte nye master op til teleselskaberne.

Nu er Togfondens fremtid imidlertid så usikker, da Venstre-regeringen kun vil investere 7,6 af de 28,5 milliarder kroner, der var lagt op til med fonden. Venstre vil ganske vist gerne bruge 100 millioner kroner på nye telemaster, men hvornår pengene kan falde, og arbejdet gå i gang, er et åbent spørgsmål.

Læs også: OVERBLIK: Disse projekter fra Togfonden vil Venstre skrotte

Samtidig presser teleselskaberne på for at sætte repeatere op i togene. Men det hidtil ikke lykkedes at få DSB til at betale for installationen inde i vognene, som Version2 blandt andet har beskrevet i detaljer.

Konsekvensen er, at pendlerne stadig må kigge langt efter at kunne komme på internet. Mens der er få klager over S-togene, der ikke skærmer meget for mobilsignaler, og hvor wifi generelt har god dækning, så er det modsatte yderpunkt dobbeltdækkervognene, som transporterer pendlere rundt på Sjælland. De har intet wifi, og de lukker så effektivt signalerne ude, at passagererne mange steder har svært ved overhovedet at føre en telefonsamtale.

Samtidig oplever Ingeniørens journalister ofte problemer med at koble på TDC's wifi-net i IC3, IR4 og IC4. Aske Wieth-Knudsen har dog ikke hørt om, at det fungerer dårligt, efter at DSB åbnede for generel adgang til wifi i de togtyper sidste år.

»Der kan være problemer, når mange logger på på én gang. Derfor har vi en svaghed på afgange, der starter på Københavns Hovedbanegård. Men det generelle billede er, at kunderne er glade for og sætter pris på vores wifi,« siger han.

Da Ingeniøren ikke har kendskab til større tests af wifi-kapaciteten i togene, må læserne meget gerne dele deres erfaringer med internet, særligt i IC3, IR4 og IC4, i debatten herunder.

Kommentarer (14)

Så vidt jeg husker har Arriva internet i alle deres tog, og det er vel lokaliteter, som er en kende mere udfordret end på Sjælland. Er der nogen som har kendskab til deres løsning?

Noget andet er så, hvorfor Banedanmark og DSB er sat i spidsen for at finde løsninger, kunne det ikke være et uafhængigt, måske ligefrem privat foretagende, som fik opgaven?

  • 4
  • 2

Man skulle tro at Jylland var dårligere dækket end Sjælland. Sådan er det ikke nødvendigvis. Sjællandske kommuner er meget tilbageholdende med at give tilladelse til opsætning af mobilmaster og de opkræver ofte betydelige beløb i leje.

I Jylland er det oftere mobilselskabet der hænger i bremsen, fordi befolkningstætheden er lavere. En mobilmast som indstilles efter at dække et maksimalt område kan dog række rigtigt langt i dag. Det betyder at der ikke bliver meget båndbredde til rådighed per bruger, hvilket fungerer rimeligt fint ude på heden. Samme metode fungerer elendigt i Nordsjælland.

Jeg har dog svært ved at se hvad som forhindrer et mobilselskab i at sætte celler op på masterne til køreledninger. Er der virkelig ikke økonomi i det, eller kan de bare ikke få lov? Eller er det for farligt?

Disclaimer, jeg arbejder for et firma som er virtuel mobiloperatør.

  • 5
  • 0