PCB kan ruinere danske boligejere

Det kan have helt uoverskuelige konsekvenser for de danske boligejere, som får konstateret så store mængder af PCB i deres huse, at det er skadeligt for helbredet.

»Det er umuligt at sætte en øvre grænse for, hvad det kan koste at renovere et hus, der er kontamineret med PCB,« siger civilingeniør Niels Trap fra rådgiverfirmaet Golder Associates. Han var med til at skrive den rapport om PCB i danske boliger, som Erhvervs- og Byggestyrelsen sammen med Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet udgav i 2009.

Omkring én million danske boliger blev opført i perioden mellem 1950 og 1976, da der blev brugt PCB i blandt andet fuger, maling og gulvbelægning. Ingen aner, i hvor stor en del af dem håndværkerne benyttede PCB. Der er intet krav om at lede efter stoffet i boliger fra perioden, selv om der er tale om en af verdens farligste miljøgifte, som endda er medlem af det såkaldt 'beskidte dusin', der reguleres af Stockholm-konventionen.

Læs også: 250 lejligheder i Brøndby forurenet med PCB

Nærmest umuligt at slippe af med PCB

Foreløbig er der kun fundet PCB i potentielt sundhedsskadelige mængder i to boligforeninger herhjemme i henholdsvis Brøndby og Farum Midtpunkt. Forureningen i Farum Midtpunkt viser, at det kan være nærmest umuligt at slippe af med PCB, for selv efter halvandet år har boligselskabet KAB stadig ingen plan for, hvordan renoveringen skal gribes an.

Niels Trap understreger, at i mange tilfælde vil det være et overkommeligt projekt at fjerne PCB fra et af den lille halve million danske parcel- og rækkehuse, som er i farezonen.

»Men hvis problemet er stort nok, kan det næsten blive uanet dyrt at slippe af med PCB. Der kan blive tale om nedrivninger, og vi risikerer at stavnsbinde folk til deres huse,« tilføjer han.

Også indboet kan komme i farezone for at skulle brændes af som farligt affald, understreger Niels Trap. Det skete for Gasværksvejens Skole i København, som var en af de første bygninger herhjemme, der blev saneret for at slippe af med PCB. Giftstoffet i skolens fuger var trængt ud i beton og indeluft i et omfang, så skoleborde og stole blev kørt til Kommunekemi, som har Danmarks eneste anlæg til at afbrænde PCB-holdigt affald.

Umuligt at forsikre sig imod

Der er ingen hjælp at hente fra forsikringen. Ifølge konsulent Riccardo Krogh Pescatori er det ganske enkelt umuligt at tegne en forsikring, der dækker mod udgifterne til at slippe af med PCB i et hus.

»Det er ikke en risiko, man kan forsikre sig imod, hverken med ejerskifteforsikring eller med husforsikring,« siger han.

PCB-forureningen af danske bygninger er blevet et varmt emne på Christiansborg, men ingen politikere vil stille krav om at tjekke boligerne for giftstoffet.

SF foreslår, at de bygningssagkyndige skal vurdere, om der er sandsynlighed for, at en bolig er forurenet med PCB. Det skal ske i forbindelse med den tilstandsrapport, som den sagkyndige udarbejder, når en bolig skal sælges. Rapporten skal ifølge miljøordfører Pia Olsen Dyhr også fortælle, om huset er blevet undersøgt for PCB eller ej.

»Så kan køberen afgøre, om vedkommende vil forlange en undersøgelse,« siger hun.

Pia Olsen Dyhr er opmærksom på, at forslaget ikke ændrer ved, at boligejere med PCB-fyldte huse risikerer at blive stavnsbundet.

»Det er et skridt på vejen, at en køber ved, om huset er blevet undersøgt eller ej, og vi er nødt til at tage det her skridt for skridt,« siger hun.

Der eksisterer i dag intet krav om, at boligejere skal tjekke for PCB. Men vælger man som boligejer at få foretaget en undersøgelse, fanger bordet, hvis der konstateres PCB, og boligejeren vil derefter blive pålagt krav om dyre renoveringer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vore bygningsregler fokuserer på energiforbrug, som narrer os til at undlade at have frisk luft indendørs, medmindre at man tilfældigvis har et system der indblæser og udsuger luft og genanvender noget af spildvarmen fra den forbrugte luft.

Hvis man mistænker at der er et giftproblem, da skal man udskifte luften hyppigt, som er dyrt om vinteren, hvis man kun har én mulighed, at åbne for døre og vinduer. I så fald er der nogle detaljer. For eksempel: Hvis man lever i en storby, da følger der temmelig megen skidt med i den luft som man modtager fra åbninger. Visse steder, får man besøg af myg, fluer, edderkopper.

Den rigtigste løsning er at have et system der indblæser ren luft, det vil sige renset luft, og som indhøster mest mulig varme fra den udsugede forbrugte luft. Hvis man har et sådant system, da vil man kunne måle sig til graden af behov for luftens udskiftningshastighed, jo mere giftighed i en bygning, jo mere behov for luftudskiftning, og, måske også, jo mere behov for lyddæmpning af luftsystemet. Dette princip kan forhindre at man behøver at nedrive en bygning med giftstoffer i.

Nogle steder slukker man for sit luftsystem om natten for at spare, på trods af mistanker om giftstoffer. Nogle steder undlader man at udskifte filtre, for at spare, og dernæst ophører nogen med at ønske at tænde for sit luftsystem, fordi luften, der bliver indblæst, er fyldt med bakterier. Årsagen til sådan opførsel, er uvidenhed.

For det første: En bygnings interiør bør aldrig nogensinde opleve varierende temperatur, dette for at undgå dannelser af revner, fordi revner introducerer skjulesteder for utøj, og fordi revner introducerer at uvidende mennesker fylder giftstoffer i revnerne, fx en cement smørelse fyldt med PCB. Visse steder i vor land, hvis man åbner for vinduer og døre, uden at holde godt øje imens, er desuden at invitere uønskede forbrydere på besøg. Deraf kan man udregne, at vort lands typiske varmeanlæg med radiatorer, slet ikke dur, hvis man kun har et sådant system: Man behøver jo i så fald at åbne for vinduer og døre nu og da for at udlufte, og da ændres den indendørs temperatur brat om vinteren. Den rigtigste løsning, den løsning der ordner alle problemer med ét smæk, er at anvende et luftsystem der genanvender mest muligt af den udsugede spildvarme. Sådant kalder man for "aircondition", et ord der i vort land har en odiøs klang, fordi mange forbinder ordet med "overforbrug", "unødvendig luksus", mens realiteten er det modsatte: videnskabelighed: optimalt helbred for mennesker og bygninger.

  • 0
  • 0

Igen et af disse hysteriske tiltag som presse og "miljøaktivister" hjælper hinanden med at puste op (karlit, eternit, wireautoværn, ---). Der er ingen dokumentation for, at PCB i de koncentrationer, der forekommer i almindelige huse, har skadet nogen.

  • 0
  • 0

Jeg har i sommers købt en ejerlejlighed i et betonbyggeri fra 69. Er jeg så pr. defination på skideren nu?

Er der en simpel måde at kontrollere at min lejlighed ikke er gennemsyret af dette skidt?

  • 0
  • 0

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside ledes man, via link, til to dokumenter om PCB:

  1. Notat om PCB: PCB og sundhed Sundhedsstyrelsens bidrag til tværministerielt faktaark om PCB, dateret 4-2-2011
  2. Bilag: Helbredsrisiko - PCB i byggematerialer (Sundhedsstyrelsen)

• Spørgsmålet er om indholdet i dokumenterne, som disse link leder til, faktisk er kvalificeret/kvalitetssikret af Sundhedsstyrelsen?

Man kunne fristes til at stille følgende spørgsmål vedrørende notatet, primært til Bertel Haarder, men måske også til Brian Mikkelsen:

Ad.1. Notat om PCB: Her fremgår følgende: ”Generelt sker den største udsættelse af befolkningen for PCB via fødevarer. PCB ophobes i fødekæder. Fed fisk, kød, mælk og mejeriprodukter er de væsentligste kilder.”

• Hvad er årsagen til at notatet ikke beskæftiger sig med de væsentligste kilder - fødevarer, men i stedet koncentrerer sig om den mindre væsentlige kilde: PCB i byggematerialer?

Ad. 2. Bilag: Helbredsrisiko – PCB i byggematerialer, dateret 25-02-2011

• Bilag til hvilket hoveddokument? Det fremgår ikke umiddelbart nogen steder, hverken i dokumentet eller på hjemmesiden i øvrigt.

Baggrund og eksponering: ”Det formodes at den største eksponering af befolkningen som helhed fortsat sker via kosten, men da omfanget af bygninger med PCB ikke er undersøgt, og heller ikke hvor meget PCB brugere og beboere af PCB-holdige bygninger har i kroppen sammenlignet med andre kan dette ikke med det nuværende vidensgrundlag afklares endeligt.” Efterfølgende i samme notat: ”Ved overskridelse af 3000 ng/m3 i indeklimaluften vurderer Sundhedsstyrelsen på det nuværende vidensgrundlag, at ophold over tid kan være forbundet med en betydende helbredsrisiko og det må betragtes som en nærliggende sundhedsfare. Det anbefales at der gribes ind uden unødig forsinkelse og fraflytning bør sædvanligvis ske inden 6 måneder.”

• På hvilken baggrund kan Sundhedsstyrelsen vurdere at ophold over tid kan være forbundet med en betydende helbredsrisiko, når det ikke er undersøgt hvor meget beboere af PCB - holdige bygninger har i kroppen sammenlignet med andre?

PCB i indeklimaet: ”Sundhedsstyrelsen råder derfor til, at kommunen – uden unødig forsinkelse –...”

• Hvorfor netop ordet ”kommunen”? Er notatet specifikt rettet til kommuner? Er det en specifik kommune?

Rådgivning vedrørende renovering: ”Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag. Kommunen kan søge hjælp til en sådan vurdering hos Sundhedsstyrelsens regionale embedslæge.”

• På hvilken baggrund kan Sundhedsstyrelsens regionale embedslæge vurdere om der er tale om sundhedsfare, når vidensgrundlaget, jf. ovenfor ikke er tilstede?

  • 0
  • 0

Der er ingen let og billig måde at konstatere PCB i bygninger.

For en screening er det nødvendigt med mindst een måling (prøvetagning foretaget af ekspert et relevant sted og kemisk analyse). Dette vil vel min. koste 5000 kr.

En trænet ekspert, som fx Walter Sebastian, kan dog med stor sandsynlighed blot ved en inspektion afgøre, om der er PCB eller ej.

Hvis det viser sig, at der er PCB, er det nødvendigt med indeklimamålinger for at kunne sammenligne med aktionsværdierne. EBST har udsendt en vejledning i udførelse af sådanne målinger.

I en ensartet bebyggelse behøver man ikke at undersøge alle lejligheder, så en hel ejendom kan undersøges for en overkommelig pris.

Jeg kunne tænke mig at EBST overvejer at lave en vejledning om, hvordan man kan undersøge for PCB.

EBST får pt. lavet en rapport om PCB afhjælpningsforanstaltninger.

  • 0
  • 0

Citat. "Der er ingen dokumentation for, at PCB i de koncentrationer, der forekommer i almindelige huse, har skadet nogen."

Vær venlig at oplyse hvilken dokumentation du bygger dit udsagn på! Hvis du har dokumentation på, at PCB i indeklimaet er harmløst, er der rigtigt mange i ind- og udland, der meget gerne vil se denne.

Ud fra din påstand kan du ikke engang have læst EBST rapporten og dens referencer. Ellers var du vel ikke fremkommet med sådan noget vrøvl.

Desuden virker det ikke som et hysteri miljøaktivister har sat i værk, men en presseomtale byggende på officielle rapporter og ekspertudtalelser der beskriver et alvorligt problem, som er medvirkende til befolkningens voksende sygelighed af livstilsygdomme som kræft, hjerte-kar sygdomme, sukkersyge, fedme, forplantningsproblemer etc.

  • 0
  • 0

Kære Ole Høgstedt Selvom jeg ikke har været involveret i Sundhedsstyrelsens PCB notat mv. vil jeg alligevel forsøge efter bedste evne at besvare to af dine faglige spørgsmål:

  1. [På hvilken baggrund kan Sundhedsstyrelsen vurdere at ophold over tid kan være forbundet med en betydende helbredsrisiko, når det ikke er undersøgt hvor meget beboere af PCB - holdige bygninger har i kroppen sammenlignet med andre?] Mit svar er at der er mange undersøgelser, der viser, at der er en positiv korrelation mellem udsættelse for PCB i indeluften og i de udsattes blod. Der er endda danske data med grafisk afbildning i SBI/MST rapporten! Det er specielt PCB 28 og PCB52, der er meget forhøjede. Det er congenere, der ikke findes så meget af i fødevarer. Indeluften kan i visse tilfælde resultere i mere PCB indtagelse end fødevarerne, men det er en anden congener sammensætning og ikke så mange af de dioxinlignende.

  2. [På hvilken baggrund kan Sundhedsstyrelsens regionale embedslæge vurdere om der er tale om sundhedsfare, når vidensgrundlaget, jf. ovenfor ikke er tilstede?] Mit svar: Der er et omfattende vidensgrundlag bl.a. refereret i SBI/MST rapporten. Der kommer hele tiden ny information, bl.a. er der nye data om hjerneskader af PCB28 og kræftfremkaldende effekt af PCB118 samt forhøjet blodtryk af PCBmix. SST's aktionsværdier er kopieret fra Tyskland, hvor de blev udarbejdet for 15-20 år siden. Den sundhedsmæssige dokumentation for aktionsværdierne er nu forældet, så myndighederne er i vanskeligheder. Efter min mening er aktionsværdierne sundhedsmæssigt 10 gange for høje, men hvis man sænkede værdierne, ville det skabe uoverstigelige praktiske problemer her og nu, fordi en masse boliger og institutioner akut skulle evakueres. Hvis myndighederne allerede for 15 år havde taget PCB i byggeriet alvorligt, kunne man gradvist have sat aktionsværdierne ned i takt med saneringerne fremskridt - og en masse mennesker kunne for længe siden have undgået denne PCB eksponering. Ved at lade stå til og håbe på at tiden læger alle sår eller udskyde problemerne til efterfølgende generationer, er man kommet fra asken til i ilden. Man kunne naturligvis også have valgt den simplere svenske løsning, hvor fokus ikke er på indeklima målinger af PCB, men på PCB indholdet i fugemasse/maling.

  • 0
  • 0

På et PCB-seminar i efteråret 2010 hos et større rådgivende ingeniørfirma i 2830 Virum blev der fra "podiet" fortalt, at der ud fra den vuderede anvendte totalmængde PCB iblandet forskellige materialer i perioden frem til det blev forbudt i midt 70'erne "kun" var anvendt ca. 10% i vores bygninger, mestedels til elastiske fuger omkring karmpartier/byggeelementer etc. 90% PCB anvendtes alle andre steder som en del af et materiales "sammensatte kemi" med det formål at opnå særlige egenskaber. Kunne det tænkes at nogen af de 90% PCB fortsat findes og hvor henne er det anvendt og at det måske var mere rimeligt ud fra et "farlighedskriterie/mindre bekosteligt i renovering, at fokusere på de områder og gøre noget effektivt der.

På lige fod med radon-kampagnen ved "man", altså eksperter som har konkrete beviser fra undersøgelser frem for "politiske mund-til-mund-referencer" og rapporter/artikler, noget helt eksakt om hvor farligt PCB er de anvendte steder?????? Altså bortset fra at der nok ikke er noget sundhedsfremmende i at iblande PCB i materialer for at opnå særlige egenskaber.

  • 0
  • 0

Hvis der fx er tobaksrøg i et lokale er ventilation en god måde at få problemet løst på.

Helt så enkelt er det ikke med PCB i indeklimaet. Der er en ligevægt mellem PCB opløst i den "faste" fugemasse/maling/overflade og de dampe, der findes i luften. Det er en yderst lille del af PCB indholdet i fugerne, der forbruges ved afdampningen, så der er nok til afdampning i hele bygningens levetid. Ved et øget luftskifte vil der blot ske en yderligere fordampning fra fugerne og en yderligere forurening af udeluften, som vi jo også indånder. Samtidig støjer ventilatorerne, og koster penge og energi.

Vi har selv en ventilator på badeværelset, som vi er nødt til at slukke om natten, hvis vi vil sove uforstyrret.

  • 0
  • 0

Taget i betragtning at rigtig meget af det byggeri der er i risikozonen er møghuse, hvorfor er det her så en en faktastisk chance til at få dem jævnet med jorden og få bygget nogle gode huse i stedet ?

Hvis man iværksatte et sådant program skulle det undre mig meget om der ikke også var forskningsmidler til at reducere omkostningerne ved behandling af byggeaffaldet.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Måske burde du tilmelde dig Sundhedsstyrelsens PCB Seminar i Eigtveds Pakhus den 21. marts. Mere info på deres hjemmeside.

Hvorfor - fordi jeg på mit nuværende videnstadie ikke ved hvad jeg udtaler mig om?

  • 0
  • 0

Hej Allan A. Jensen

Kan du fortælle mig hvor på sundhedsstyrelsens hjemmeside man kan finde info omkring PCB-seminaret i Eigtveds Pakhus og tilmelding? Jeg kan desværre ikke finde det. På forhånd tak

Mvh Claudia

  • 0
  • 0

Kære Allan Astrup

Som det tydeligvis fremgår, er din påstand om at ”der er mange undersøgelser, der vise, at der er en positiv korrelation mellem udsættelse for PCB i indeluften og i de usattes blod...” i direkte modstrid med Sundhedsstyrelsens notat, idet det her anføres at ...”det ikke er undersøgt hvor meget beboere af PCB - holdige bygninger har i kroppen sammenlignet med andre”. Så har du dokumentation for din påstand er Sundhedsstyrelsens notat altså ikke i orden, og indeholder således væsentlige fejl. Henleder her i samme forbindelse opmærksomheden på mit første spørgsmål til Sundhedsstyrelsen –Bertel/Brian? - om kvalitetssikringen af de indlagte dokumenter.

Mit første spørgsmål om hvorfor notatet ikke koncentrerer sig om de mest væsentlige kilder til – fødevarer, - men i stedet koncentrerer sig om den mindre væsentlige kilde PCB i byggematerialer står ubesvaret, også af dig. Men det skyldes antageligvis dit fokus på eget fagområde.

  • 0
  • 0

Kunne det tænkes, at det var fordi fokus var på en væsentlig kilde til fødevareforureningen. Grunden til forureningen af fødevarerne skal jo findes i den jord, de er dyrket i og det vand som fiskene svømmer i. Tilsyneladende bliver der ikke destrueret nogen nævneværdig mængde PCB på kommunekemi, så det må jo forsvinde andre steder hen.

  • 0
  • 0

Som sagt har jeg ikke haft noget at gøre med SST's redegørelser, og de har ikke bedt mig kommentere eller rette evt. fejl, på trods af jeg er den der har den bredeste viden på området, siden jeg fra 1974 var miljøstyrelsens ekspert på området og stod for indberetninger til OECD og forhandlingerne af PCB direktivet.

  • 0
  • 0

Som sagt har jeg ikke haft noget at gøre med SST's redegørelser, og de har ikke bedt mig kommentere eller rette evt. fejl, på trods af jeg er den der har den bredeste viden på området, siden jeg fra 1974 var miljøstyrelsens ekspert på området og stod for indberetninger til OECD og forhandlingerne af PCB direktivet.

  • 0
  • 0

Taget i betragtning at rigtig meget af det byggeri der er i risikozonen er møghuse, hvorfor er det her så en en faktastisk chance til at få dem jævnet med jorden og få bygget nogle gode huse i stedet ?

Hvis man iværksatte et sådant program skulle det undre mig meget om der ikke også var forskningsmidler til at reducere omkostningerne ved behandling af byggeaffaldet.

Poul-Henning

God idé og alle husejere har jo lige råd til at jævne huset med jorden og bygge et nyt! Forsikringer dækker som bekendt ikke!

  • 0
  • 0

God idé og alle husejere har jo lige råd til at jævne huset med jorden og bygge et nyt! Forsikringer dækker som bekendt ikke!

Ja og ?

Hvem andre end husejeren skulle ellers betale ?

Er det ikke den slags ricici man som husejer må leve med, til gengæld for en god statsgaranteret skattebegunstiget investering ?

Der er ikke mange af de pågældende huse hvor det er en bedre forretning at dumpe en halv million på en PCB renovering, end at rive lortet ned og bygge et nyt, moderne og velisoleret hus istedet.

Nu da sagen er fremme i lyset, vil husene under alle omstændigheder falde drastisk i værdi, så det kommer helt af sig selv.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Selvfølgelig vil det jo være dejligt for "nogen" (alle andre en husejer eller udlejer med et PCB-problem) at der kommer omsætning i "butikken". "Rive lortet ned" skriver P-HK, fint nok, men forinden skal der jo skilles en masse ting ad, laves en masse klimaundersøgelser for derved at dømme eller frikende et hus/ejendom. River vi "lortet" ned skal folk finde et andet sted at bo i de 30 - 40 uger det tager at opføre nyt. Nedrivning koster måske 100.000,- +M ekstra 50.000,- +M for bortskaffelse af det særligt farlige affald. Nyt hus i samme størrelse koster vel 2 - 2,5 mill, heraf 500.000,- +M. Vores trængte arkitekter kan nu få lov at lave nye og sjove ting med de nye huse, selvfølgelig med respekt for BR-10, eller kommende BR. Jeg synes i andre indlæg at have læst af samme P-HK har brugt "noget sjov isolering" bag sine gamle radiatorer, men hans bolig er måske så gammel at der ikke forekommer PCB og derfor "går fri".

Jeg synes debatten fremover skal holde sig til fornuftige forhold og selv om det var tilbage i midt 70'erne at PCB blev bandlyst til fremtidig brug i vores hverdag, så er det først i de seneste par år der "er kommet gang i den". Hvad skete der for 10 - 20 år siden den gang at der blev skiftet til "friske" karmpartier i Brøndby Strand pga. ringe kendskab til "gummifuger" mod beton. Var PCB emnet den gang??

Når man læser alle de rapporter, notater m.v. om PCB anvendes altid forbehold som f.eks. "det vurderes", "PCB kan forårsage", "det skønnes", "det er vores vurdering" og lign. fraser. Ingen tivl om at PCB er noget væmmeligt stads, der kan ikke siges noget positivt om det andet end det ved bortskafning skaber en masse arbejde og indtægter til en masse interessenter, herunder SKAT.

Allan Astrup Jensen med de mange indlæg på bloggen er helt sikkert meget vidende på området og helt tilbage da det blev forbudt, og har - som om det var hjerteblod - fulgt PCB-problemet siden. Det synes også at fremgå fra AAJ's indlæg.

Jeg efterlyser konkrete fakta hvor eksperter ikke bruger ovennævnte forbehold, men fremviser "lig på bordet", hvor dramatisk den end kan tolkes. Skal folk flyttes ud og sendes ud i alle de tomme (sunde) boliger vil det jo også gavne udlejerne, men hvor nødvendigt er det med så dramatiske handlinger??.

Er der noget der er ved at gå i selvsving hvor politikere og eksperter skal kloges sig på et - måske - spinkelt grundlag, spinkelt pga. formodninger.

  • 0
  • 0

Det er indlysende at PHK er lejer, og derfor ikke føler sig ramt.

Hvad skal vi også med SBI, kommuner og stat? Der blev bygget en hel del skoler, rådhuse og institutioner hvor der ikke blev sparet på byggematerialer(herunder fugemasse).

Før vi alle flytter i barakker og river alt ned, må vi sikre os: 1) Der er ikke nogen med "aktier" i barakbyggeriet 2) Der sondres proportionalt over eventuel fare og konsekvens 3) Der lyttes til banker og kreditforeningerne.

Ellers ender det med at "operationen lykkedes, patienten døde".

  • 0
  • 0

Du har desværre nok ret; men i fald det er så slemt som de mest dystre proknoser, rikerer hele Mor Danmark så ikke at blive teknisk insolvent ?

Der er sådan set ikke nogen tvivl om at vi levede over evne, ikke mindst miljømæssigt, i "Fantastic Plastic" alderen (1950-1975 eller noget i den stil)

Derfor ved jeg ikke rigtig om jeg ser dette som "et nyt problem" så meget som bare endnu et lig i lasten vi bliver nødt til at betale regningen for, ligesom Cheminova og høfte 42, Grindstedværket og plantagerne, landbrugets svineri med kemikalier og antibiotika, Collstrups arsen-svineri osv. osv.

Det jeg synes er vigtigt, er at vi forholder os en smule holoistisk til området: Det er stort set de samme bygninger der har har fugt/skimmelsvamp problemer, dårligt indeklima, for lidt isolering og muligvis endda flade tage.

Hvad nytter det at hælde en halv million i PCB renovering, hvis man bagefter stadig har alle de andre problemer og huset stadig er et møghus der er for dyrt at varme op ?

Man skal ikke smide gode penge efter dårlige...

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Tak til Poul-Henning, men for en gangs skyld er jeg ikke helt enig. Efter min mening har det offentlige (EU og danske myndigheder), kemiindustrien og byggebranchen et fælles ansvar. Allerede i 1966 blev det opdaget at PCB var et miljøproblem, og i 1972 stoppede den største producent Monsanto produktionen af PCB efter "frivillig" aftale med de amerikanske myndigheder. Produktionen fortsatte dog i Europa og andre steder.

Hovedparten af det PCB, der er i fugemasser og maling i det danske byggeri, er formentligt i bygninger fra 1967-72. Bortset fra termoruder, som blev produceret i Danmark med PCB/PCT i hvert fald til 1975. Det betyder at PCB blev anvendt lang tid efter det blev kendt at stoffet var meget problematisk.

En af grundene til at dette kunne lade sig gøre, var at PCB/PCT blev markedsført under handelsnavne, som ikke for almindelige dødelige kunne forbindes med den PCB-miljøgift, man læste om i aviserne.

Bygherren og entreprenøren havde derfor ringe mulighed for at vide at de produkter, de anvendte, som var teknisk overlegne, havde nogle andre problemer. Det er her kemiindustriens, importørers og forhandleres ansvar kommer ind. Myndighedernes ansvar skyldes manglende eller forsinket indsats for at behage erhvervslivet. Efter produktionen stoppede i USA fik den lov til at fortsætte i Europa (UK, F, D, I, SP, CZ). Det forlød direkte fra Frankrig at man ville fortsætte PCB produktion så længe, der var efterspørgsel. Det blev til en hel del år. EU og de største medlemslande som modarbejdede tidlige reguleringer af økonomiske og sociale grunde, har derfor måske det største ansvar.

Derfor er bygningsejerne generelt uden skyld og bør kompenseres, i det mindste med et skattefradrag for omkostninger til udbedring.

PS. Lignende situationer er senere opstået fx med de bromerede flammehæmmere og PFOS, hvor tidlige EU reguleringer blev forhindret og fortsatte reguleringer forsinket af industrien og de store lande i fællesskab. PFOS er fx blevet forbudt i EU, men med en masse unødvendige undtagelser. Industrien og de lande der støtter op, mener disse er nødvendige, men i Japan anser man nu kun 3 mindre anvendelsesområder for essentielle. PFOS blev dog omsider reguleret, men der er omkring 1000 andre stoffer inden for familien af polyfluorforbindelser, som fortsat kan bruges. Derfor hvis man fortsætter med undtagelser og 1-stof reguleringer, i stedet for tidligt at regulere hele betænkelige stoffamilier, så tager det hundredvis af år inden vi får stofferne ud af produkterne. Da perfluorstoffer overhovedet ikke kan nedbrydes i naturen (værre end PCB), så vil de kredse rundt i og mellem miljø og mennesker til evig tid og øge vor og miljøorganismernes sygelighed.

Vi lærer fortsat ikke af historien og bærer os ikke bæredygtigt ad. I den sidste ende, måske i de kommende generationer, kommer der en regning, som er langt større end de økonomiske og sociale bivirkninger af tidlige reguleringer og kontrol. - Men det er andre, der kommer til at betale, og det er vel humlen i det?

  • 0
  • 0

Efter min mening har det offentlige (EU og danske myndigheder), kemiindustrien og byggebranchen et fælles ansvar.

Det er jeg sådan set helt enig med dig I.

Men hvad kan vi bruge det til ?

At hive pensionister ud af plejehjemmene og idømme dem bøder og betinget fængselsstraf gør jo ingen forskel for ejerne af møghusene.

Vi kan håbe at det maner til eftertanke når GMO og nano-produkter skal godkendes, håbe at man faser dem ind langsomt nok til at vi ikke spreder problemerne så massivt som vi gjorde den gang.

Men der er jo ikke en milliardformue tjent på PCB'er som vi kan kræve i erstatning, fortjenesten ved PCB'er var jo primært billigere byggeri dengang.

Og det er sådan set kernen i mit argument: De pågældende huse blev bygget (lidt for) billigt og den fordel har husejerne haft lige siden, bla.a lavere prioritetsydelser og ejendomsskat.

Det er klart at dem der sidder i husene idag kan føle sig lidt uretfærdig ramt, men det er egentlig ikke anderledes end folk der købet et hus der bliver ramt af en vandskade, skimmesvamp eller andet: Som husejer må man tage det sure med det søde.

At kræve at staten skal betale for at løse problemet i dag er godt nok i tråd med redningen af alle F1-lånene i 2008, men jeg tvivler på at danskerne som sådan er så solidarisk indstillet nu om dage.

Ikke dermed sagt at staten ikke kunne gøre noget intelligent for at bløde faldet lidt op.

Jeg mener f.eks at der burde laves en skrotningspremier for møghuse, (PCB, dårlig isolering, skimmelsvamp, flade tage osv), eller som et minimum stempelfritagelse hvis man river et møghus ned og bygger et godt.

Man kan også seriøst overveje om ikke der burde postes nogle penge i forskning i hvordan man bortskaffer byggeaffaldet, forbrænding af beton lyder umiddelbart som en dyr hobby.

Men i sidste ende har husejerne høstet fordelene, så de kommer også til at betale for ulemperne, hvad enten de vil eller ej.

Om ikke andet fordi priserne for disse boliger vil falde så snart et eller andet Allers blad med navnet "Vi venter børn" eller lignende kører en skræmmehistorie om dem.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

....sålangt at alle møghuse bør nedrives.

Jeg mener dog, at de fleste husejere der er PCB ramte, er uden egenskyld og entreprenører og arkitekter og deres politiske bagland er de skyldige.

Billige gode bygninger til beboere fra baggårdene i København der blev sendt til opbevaring i betonelementbyggeriernes lejligheder i Københavns socialdemokratiske omegnskommuner.

Og de fleste elementbyggerier kræver, at deres unøjagtigheder udbedres med fugemasser og alligevel var der kulde broer. Bøje Nielsen magtetede at tryne underleverandørerne så han ikke havde brug for fugemasser i den store stil i hans velisolerede rækkehuse.

Men derudover er der mange gamle ejendomme og huse i alle byer ,hvor en nedrivning burde komme på tale i årene fremover ,da deres isoleringer ikke er tidssvarende eller hjemmefusket udført.

  • 0
  • 0

Jeg efterlyser konkrete fakta hvor eksperter ikke bruger ovennævnte forbehold, men fremviser "lig på bordet", hvor dramatisk den end kan tolkes. Skal folk flyttes ud og sendes ud i alle de tomme (sunde) boliger vil det jo også gavne udlejerne, men hvor nødvendigt er det med så dramatiske handlinger??.

Er der noget der er ved at gå i selvsving hvor politikere og eksperter skal kloges sig på et - måske - spinkelt grundlag, spinkelt pga. formodninger.

Svar: PCB er ikke akut giftigt, så der vil aldrig komme lig på bordet direkte. PCB er ikke bladan eller cyanid. Som jeg tidligere har forklaret, så er der tale om en livsvarig voksende koncentration af et menneskeskabt kemikalie inde i kroppen, som giver langsigtede og kroniske skadevirkninger inkl. kræft. Det er derfor at grænseværdier er uhensigtsmæssige. Der er intet acceptabelt niveau andet end nul! Hvis en beboer har været udsat i 40 år, så vil en dag mere eller mindre dog ikke gøre så stor forskel, så en direkte hurtig evakuering, som er på sin plads ved akut virkende giftige kemikalier, der ikke akkumuleres i kroppen, er mindre relevant for PCB i bygninger. Bygningerne kan saneres efterhånden, men da vi er kommet for sent i gang med dette i DK, fordi man troede, der ingen problemer var, sidder vi suppedasen. Vi kan ikke tillade os at lade folk være fortsat eksponerede i 15 år mere, så opgaven er blevet akut!

At PCB er farligt og har resulteret i øget kronisk sygdom er ikke formodninger, men ekstremt grundigt dokumenteret! Det er ikke hysteri.

  • 0
  • 0

Ja PCB fugemasserne beholdt deres elasticitet bedere end gummi og kit. Gummi mørnede og kittet blev hårdt og revnede når beton elementerne reagerede på temperaturerne.

De nævnte midler var væsentlig billiger end de ideelløsninger med neoprene eller silikone på daværende tid

  • 0
  • 0

[quote]fortjenesten ved PCB'er var jo primært billigere byggeri dengang

Nej, PCB produkterne var dyrere, men bedre teknisk. [/quote]

Og derved sparede de formodentlig andre udgifter i byggeriet ?

Uanset, hvad nytte har vi af at byretten erklærer en eller anden pensionist der dengang burde have vidst bedre konkurs ?

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Nu er der vist ingen der kan tvinge en privatperson til at udskifte hvad han har af PCB fuger og maling , sålænge han ikke sælger boligen. Den fremgangsmåde, er vist kun farbar overfor udlejning og nybygning på samme måde som med asbest på Salamanderfyr og rørisolering i gamle huse! Har du undersøgt dine rørisoleringer PHK, for hvid asbest i kælderen under hessianen omkring rørene?

En køber derimod, skal selvfølgelig så fremover, foruden alt det andet han skal holde øje med, ved køb af brugt hus, også have analyseret maling og fugematerialer i det hus der påtænkes købt.....

  • 0
  • 0

Nu er der vist ingen der kan tvinge en privatperson til at udskifte hvad han har af PCB fuger og maling ,

Jo. Sundhedsmyndighederne kan dømme et hus uegnet til beboelse.

Erfaringsmæssigt ikke noget de har travlt med, uanset hvor meget skimmelsvamp eller gammel kemi der måtte være.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Jeg deler din erfaringer i opfattelsen af myndighederne. Her træder dit mindsteindsatssyndrom ofte til.

  • 0
  • 0

En noget ophidset debat, der savner proportioner.

1) Vi indånder af størrelsesordenen 20 kubikmeter luft dagligt. Med de anbefaledes aktionsværdier bliver det daglige indtag ved ophold 24/7 væsentligt større end indtag med føden. Sundhedsstyrelsens udsagn dækker den danske befolkning bredt, og dermed ikke mennesker der specifikt udsættes for PCB i egen bolig eller i institution/arbejdsplads.

2) AAJ har sobert redegjort for PCB's egenskaber og effekter. Hvis vi mener kræft, hormonforstyrrelse og lignende effekter ikke er noget problem, så kan skidtet da bare blive siddende. Min holdning er dog, at vi er bedre stillet med en national handlingsplan, der målrettet nedbringer de påvirkninger med PCB som er åbenlyst uacceptable.

3) Uden regler og oplysning, håndteres problemet uansvarligt. Den lokale tømrer fjerner formentlig PCB holdige fuger inden isætning af nye vinduer uden at blinke med øjnene, uden egnede handsker og anden beskyttelse. Affaldet går i småt brændbart og dermed til almindelig affaldsforbrænding. Nedrivningsfirmaerne ifører sig "rumdragter" inden opgaven sættes igang, og bortskaffer affaldet til Kommune kemi eller specialdepot for kemisk affald. Uden regulering er der bare ikke styr på skidtet.

4) PCB'er er persistente - de nedbrydes ikke i iltholdige omgivelser. Formentlig kan de nedbrydes under iltfrie forhold. PCB'erne kan bioakkumuleres - de ophobes gennem fødekæden. Ender altså i sidste led af fødekæden - rovfisk, rovfugle, rovdyr og mennesker. Ringe nedbrydelighed, bioakkumulation og et stort behov for energi, gør dyr og mennesker i arktiske egne særligt udsatte. Jeg mener vi har en forpligtigelse til at medvirke til beskyttelse af særligt udsatte mennesker og miljø gennem tiltag til reduktion af udledninger af PCB til det eksterne miljø.

5) Vi omgiver os med kemi og kemiske stoffer. De bringer os en masse goder, men der er også en bagside af medaljen. Hvor vi ikke kan lide bagsiden, må det være tilladt at sige nej til forsiden. Og hvor skaden er sket, bør vi i det mindste begrænse effekterne. Fortidens synder skal ikke også være fremtidens forbandelser.

  • 0
  • 0

Hvis der fx er tobaksrøg i et lokale er ventilation en god måde at få problemet løst på.

Helt så enkelt er det ikke med PCB i indeklimaet. Der er en ligevægt mellem PCB opløst i den "faste" fugemasse/maling/overflade og de dampe, der findes i luften.

Kære Allan.

Skal vi ikke lige slå fast, at der jo netop ikke er ligevægt mellem PCB opløst i fugemassen og det der findes i luften. Der foregår en massestrøm fra fugemasse til indeluften, og denne massestrøm er i ligevægt med det der fjernes fra indeluften gennem ventilationen/luftskiftet (under forudsætning af at materialer mv. er i ligevægt med indeluften)

  • 0
  • 0

PCB komponenterne i fugemassen har et meget lille damptryk. Det er størst for de lavtchlorerede, derfor måler vi mest af dem i luften. ventilationen vil i princippet fjerne det PCB, der er i luften, men det vil gendannes ved afdampning fra fugerne.

Det ventilationen vil give anledning til er at koncentrationen af de flygtige PCB i fugemasserne vil formindskes efterhånden og blive flyttet til udemiljøet.

Det vil være mere billigere, mere effektivt og bedre for miljøet at fjerne fugemasserne i stedet for og sende resterne til Kommunekemi.

Derfor: ventilation/luftudskiftning er ingen løsning på PCB problemet. Det gør ondt værre!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten