Patientens mikrober indtager en hospitalsstue på et døgn

Billedet viser en bakteriestamme af staphylococcus aureus (gule stafylokokker), forstørret 50.000 gange ved hjælp af et scanning-elektronmikroskop, SEM. Illustration: Janice Haney Carr og Wikimedia Commons

Bekæmpelse af farlige bakterier på sygehuse verden over er en daglig kamp, og man forsøger konstant at finde nye veje til at eliminere smittevejene.

Da et spritnyt universitetshospital stod til at åbne i Chicago for fire år siden, så forskere det som en oplagt anledning til at kigge nærmere på den bakterielle mangfoldighed sådan et sted.

Det er der kommet en detaljeret kortlægning ud af, hvor man beskriver, hvordan mikrobe økosystemer på patienters hud på få timer fletter sig sammen med omgivelserne på sygehuset. Samtidig kan man se, at der er forskel på, hvor de bakterielle mikroorganismer er, og hvordan de spredes.

Håbet er, at forskningen kan anvendes af sundhedsvæsenet verden over.

»Det giver os et arbejdsredskab, vi kan bygge videre på til at vise, hvordan mikrober indtager et hospitalsmiljø,« siger forskningsleder Jack Gilbert, professor i kirurgi og direktør på Microbiome Center på University of Chicago i en pressemeddelelse.

10.000 prøver fra mennesker og hospitalsmiljø

I februar 2013 åbnede University of Chicago Medicine det nye hospital, ‘Center for Care and Discovery’.

Læs også: 10 teknologiske tendenser, du bør kende: #6: Otte kemiske byggeklodser skal nedkæmpe resistente bakterier

To måneder inden åbningen og ti måneder efter tog forskere flere end 10.000 prøver på 10 patientstuer med toilet- og baderum og to tilknyttede ’stationer’ for sygehuspersonalet på en kirurgisk afdeling og en kræftafdeling.

6.523 af prøverne fra overflader, luft, vand og 252 patienter samt personale afslører en konstant strøm af mikrober på hospitalet.

Prøver fra hud, overflader og luft

Forskerne penslede hånd, næsebor og armhule, samt overflader, som patienten kunne røre ved, blandt andet sengen og vandhaner. Desuden samlede man prøver fra gulv og luftventilation.

Læs også: Forskere: Kan frisk luft og støvmasker bremse MRSA?

Hvert værelse blev rengjort dagligt med sprit og andre kradse rengøringsmidler, og mere grundigt når patienten blev udskrevet fra sygehuset.

Forskerne samlede også prøver fra plejepersonalet gennem pensling af hænder, handsker, sko, møbler, kitler, computere, personsøgere, telefoner og mobiltelefoner med mere.

Patientens mikrober overtog stuen inden for et døgn

Før selve åbningen af sygehuset fandt man naturlige bakterier som Acinetobacter og Pseudomonas, som normalt findes i jorden og vandet.

Men efter åbningen blev de organismer hurtigt overtaget af humane hudrelaterede organismer som corynebacterium, staphylococcus (stafylokokker ) og streptococcus (streptokokker) bragt ind med patienterne og spredt gennem læger og sygeplejersker.

Læs også: Voldsomme bivirkninger er immunterapiens skyggeside

Den første dag, en patient var indlagt, var der en tendens til, at overfladebakterier fra patientstuen flyttede sig over til patienten.

Men efter et døgn og fremefter flyttede mikroberne sig den modsatte vej – altså fra patienten til overfladerne i patientstuen.

»På indlæggelsens anden dag var vejen for mikrobernes overførelse vendt om. Inden for 24 timer havde patientens mikrober overtaget rummet på hospitalet,« siger Jack Gilbert.

Forskerne kunne også se, at forskellige overflader huser forskellige mikrober. F.eks. var organismerne på telefoner anderledes end på dørhåndtag og computermus.

»Det hjælper os til at forstå, hvad de forskellige overfladematerialers indvirkning kan være på økosystemerne,« siger Jack Gilbert til tidsskriftet Live Science.

Flere mikrober i omløb om sommeren

Forskerne kunne også se, at når varmen og fugtigheden steg hen over sommeren, overførte sygepersonalet flere mikrober til hinanden.

De fleste af de mikrober, som Jack Gilbert og hans team fandt, var imidlertid harmløse. Men alligevel formår de at overleve i det klinisk rengjorte miljø.

»Du svømmer i bakterier, og de fleste er døde, men der er mange af dem, der lever, og der er ikke meget, du kan gøre ved det, siger Jack Gilbert.

Bekymrende tendens

Prøver indsamlet gennem måneder på patientstuer med 92 patienter, der var indlagt i længere tid, viste dog samtidig en mere bekymrende tendens.

Læs også: Trods EU's risikovurdering: Fødevarestyrelsen afviser restriktion af vigtige antibiotika til dyr

Nogle potentielt skadelige bakterier så som Staphylococcus aureus (gule stafylokokker) og Staphylococcus epidermidis (Almindelig hudstafylokok), der var udsat for konstant pres på grund af den medicinske behandling, så ud til at udvikle evnen til antibiotikaresistens.

»Fundene kræver yderligere studier. Hvis det viser sig at være rigtigt, så kan de genetiske ændringer påvirke bakteriernes evne til at trænge ind i væv og undvige standardbehandlingerne,« siger Jack Gilbert.

Forskningsprojektet ‘Bacterial colonization and succession in a newly opened hospital’ er offentliggjort i Science Translational Medicine.