Patentløsning på konversationskvaler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Patentløsning på konversationskvaler

Under jule-, nytårs- og middagsselskaber generelt har man et problem. Hvad skal man dog snakke med bordfællen om? Mary L. Parker i Nashville, USA tilbyder en løsning. Hun har ligefrem patent på den. På servicet males såkaldte "open-ended" spørgsmål, dvs. spørgsmål, som der ikke er et kort, entydigt svar på.

Spørgsmålene anbringes, hvor de ikke umiddelbart er synlige. Det kan f.eks. være på tallerkeners underside, eller på bunden af kopper og tallerkener, så teksterne først dukker frem, når maden og/eller drikken er indtaget, eller f.eks. når toastmasteren beder folk vende tallerkenen om og læse op af den udleverede tekst. Dernæst skal gæsten selv eller en anden besvare spørgsmålet, som også udkastes til generel drøftelse i selskabet.

Patentteksten giver eksempler på spørgsmål, som kan virke opløsende på den forkrampede, hæmningsfulde stemning. Hvilke fem opfindelser har haft størst betydning for vor kultur? Hvilken film bør man kræve, at alle børn ser? Vælg en sportsgren. Hvordan minder aspekter ved denne sport om livet og dets uvisheder. Du gør dig klar til tage af sted til skole. Hvad hører du din fader og moder sige? Du taler med et ungt menneske, der snart skal giftes. Hvilke tre råd giver du? Du og Gud spiser middag sammen. Hvad siger du til Ham, og hvad siger Han til dig?

Husk, at ideen er patenteret, så du kan ikke uhæmmet gå i gang med kommercielt at producere/sælge service med dine egne, sikkert endnu bedre, forslag til samtaleopblødende sentenser. Men til privat brug står det enhver frit for at efterabe Mary's metode.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først