Patentkontor drukner i gode opfindelser
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Patentkontor drukner i gode opfindelser

Medarbejderne hos Den Europæiske Patentmyndighed i Munchen kan glæde sig over at have rigeligt at bestille i disse år. Illustration: European Patent Organisation

Godkendt-stemplet hos Den Europæiske Patentmyndighed er rødglødende. For antallet af firmaer og personer, som indsender ansøgninger om et patent boomer. Ligeledes gør antallet af patenter, som bliver godkendt.

»Vores kontor har aldrig før modtaget så mange patentansøgninger,« siger Benoît Battistelli, direktør for Den Europæiske Patentmyndighed.

Læs også: Bølge af patent-retssager truer danske virksomheder

Et patent er en eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af en opfindelse. Patentsystemet har et dobbelt formål: Opfinderen får en tidsbegrænset eneret til opfindelsen, men til gengæld skal opfindelsen offentliggøres, så opfindelsen bliver tilgængelig for alle, og derved kommer samfundet til gode.

Et patent er altså ikke kun en eneret for opfinderen – det er samtidig en omfattende beskrivelse af et teknisk problem og løsningen på et problem, som andre så kan arbejde videre på.

Hele 166.000 patentansøgninger modtog Den Europæiske Patentmyndighed i 2017.

Det er en stigning på 3,9 procent i forhold til året før, og nok så vigtigt blev 106.000 af ansøgningerne fra sidste år godkendt. Den udvikling i forhold til godkendelsen viser en stigning i sig selv på 10,1 procent. Den Europæiske Patentmyndighed modtager altså både flere og bedre patentansøgninger.

Patentansøgninger inden for medicinsk teknologi tegner sig for de fleste ansøgninger efterfulgt af digital kommunikation og it. Den største vækst er inden for bioteknologi. Illustration: Den Europæiske Patentmyndighed

Firmaer og opfindere fra hele verden kan indsende ansøgninger til hos Den Europæiske Patentmyndighed. Nærstuderer vi statistikken med europæiske briller på, kan vi se, at ansøgningerne fra firmaer eller personer bosiddende i et af EU’s medlemslande tegner sig for 47 procent af ansøgningerne.

»Det voksende behov for europæiske patenteringer vidner om, at Europa er et førende marked indenforfor teknologisk udvikling,« siger Benoît Battistelli, direktør for Den Europæiske Patentmyndighed.

Nærstudér listen, hvor Danmark indtager tredjepladsen over de 20 mest aktive patentansøgende nationer målt pr. indbygger. Illustration: Den Europæiske Patentmyndighed

Benhård dansk satsning

Opdelt nationalt tegner USA, Tyskland, Japan, Frankrig og Kina sig for at indsende flest ansøgninger, men på Danmarks vegne er der god grund til at være optimistisk.

Danmark er nu det tredjeflittigste land i Europa efter Schweiz og Holland, når det gælder patentansøgninger målt pr. indbygger. Danmark tog endda det største spring opad i Den Europæiske Patentmyndigheds årsrapport. Ifølge DR afspejler placeringen også en øget prioritering.

Læs også: Kronik: Kinesisk patent-tsunami skader patentsystemets omdømme

Danmarks erhvervslivs udgifter til forskning og udvikling var i 2016 på knap 43 milliarder kroner efter den største stigning i et enkelt år siden finanskrisen. Fra 2015 til 2016 blev der skruet op med ekstra 3,4 milliarder kroner ifølge Danmarks Statistik.

Næppe overraskende er det de store foretagender såsom Novo Nordisk, Novozymes og Vestas, der trækker Danmarks statistik opad på grund af deres forskning, udvikling og patentering. Men vi finder også Bang & Olufsen på listen.

Siden finanskrisen har lyd- og tv-specialisten fra Struer kæmpet for livet og uddelt fyresedler på samlebånd i nogle perioder. Men trods afmatningen har selskabet bevaret eller ligefrem øget deres udgifter dedikeret til udvikling.

For første gang nogensinde er det et kinesisk firma – Huawei – som har indsendt flest ansøgninger til Den Europæiske Patentmyndighed. Siemens har også haft travlt med ansøgningerne og tager et hop fra 6. til 2.-pladsen, mens firmaer fra Sydkorea samlet set indsender færre ansøgninger. Illustration: Den Europæiske Patentmyndighed

Værner om udviklingsdelen

»Vi har øget vores samarbejde med virksomheder og universiteter, vi har øget antallet af folk i vores udviklingsafdeling og vi har øget antallet af publikationer og patenter. Så vi har faktisk øget alle vores aktiviteter inden for forskningsområdet, til trods for at vi har været nødt til at skære ned på alle andre områder, «siger forskningsdirektør Søren Bech til DR.

Ifølge ham er den øgede satsning på at få patenter i hus en nødvendig beslutning.

»Hvis ikke vi har noget, der differentierer os og vores produkter, så kan vi ikke klare os i konkurrencen med de store som Apple, Amazon og Google. De er også begyndt at fokusere meget på lyd i hjemmet, og de har nogle kolossale forskningsbudgetter.«

Emner : Patenter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Et patent er altså ikke kun en eneret for opfinderen – det er samtidig en omfattende beskrivelse af et teknisk problem og løsningen på et problem, som andre så kan arbejde videre på."

Det er da kun i teorien, især i højteknologi brancherne. Teknologien flytter sig så hurtigt at det er ligegyldigt når patentet løber ud, og beskrivelserne er så vage at de oftest ikke kan bruges til noget. Både for at holde detaljer hemmelige, og for at kunne løbe omkring at et patent reelt skal være noget nyt.

Der er INTET positivt ved flere patenter, tværtimod.

  • 3
  • 3

Der er INTET positivt ved flere patenter, tværtimod.

Jeg ved nu ikke...

Hvis alle var altruister, behøvede vi ikke engang penge, så var kommunismens drøm gået i opfyldelse.

Et patent i dag er vist ikke bare en ny kaffekande som ikke drypper, der ligger muligvis års forskning bag. Det er ikke gratis, og giver ikke noget direkte afkast i udviklingsprocessen.
Hvis ikke et firma kan benytte resultatet af sin udvikling til at få økonomisk kompensation for sin udvikling fordi alle uden videre kopierer produktet, så er det min teori at (en stor del af) udviklingen vil stoppe.

  • 4
  • 1

Noget af det mest interessante ved oversigten er, at transportsektoren er den syge sektor igen.
Der sker tilsyneladende ingen innovation i den sektor.
Det er nu ikke rigtigt.
Jeg har selv fået bevilget 5 patenter omkring RUF og Gangeren
Det nytter bare ikke noget hvis politikerne løber skrigende bort hvis noget lugter af at være nyt i denne sektor.
Det paradoksale er, at der netop her er et skrigende behov for innovation, men ingen tør afprøve ideerne.
Lige nu ville Ring 3 "letbanen" være et oplagt emne for innovative transportsystemer, men nej. Alt skal være som det altid har været.

  • 4
  • 0

Det paradoksale er, at der netop her er et skrigende behov for innovation, men ingen tør afprøve ideerne.


Med hensyn til RUF. Der er mange som har studeret RUF konceptet indgående. Men kort fortalt er der ingen som har kunnet se nogle afgørende fordele ved RUF.
For mange opfindelser gælder det at opfinderen selv er den aller største fan af opfindelsen.
Men opfinderen har brug for AFP (Andre Folks Penge) for at realisere opfindelsen.
Det er ikke modvilje som stoppede RUF, men derimod seriøse tekniske og økonomiske overvejelser.

  • 2
  • 1

Forklaringen om at der kun forskes, udvikles og deles, hvis man kan patentbeskytte, er en blakket sandhed. Der er mange andre motiver til at forske og udvikle.
Det er et dårligt system vi har lært at leve med, kompenserer for og betale i dyre domme for.

Set fra et samfundsøkonomisk perspektiv, skabes der mest økonomisk vækst, hvis viden og ideer flyder frit og produkter produceres der hvor de kan laves bedst og billigst i forhold til slutbrugeren.
Alle begrænsninger på dette, er en begrænsninger på økonomisk vækst. Vel at mærke en vækst der ikke koster ressourcer.

Tilbage står spørgsmålet om hvorvidt virksomheder og andre så vil udvikle nyt, uden patentbeskyttelse? der er nok mange eksempler på ting de ikke ville gøre i samme omfang. Det er dog svært at tro på at gode virksomheder ville give op og lukke. De ville naturligvis tilpasse sig. Innovative mennesker finder løsninger.
De ganske mange penge samfundet ville sparer, kunne så passende kanaliseres til forskning og udvikling f.eks. på universiteter mm.

Listen over samfundsmæssige ulemper er lang og dyr. Listen over fordele er en hel del mindre.
Men indrømmet, det er en kompleks diskussion. Der er mange detaljer og og modstrinde eksempler....

  • 4
  • 0

Det nytter bare ikke noget hvis politikerne løber skrigende bort hvis noget lugter af at være nyt i denne sektor.
Det paradoksale er, at der netop her er et skrigende behov for innovation, men ingen tør afprøve ideerne.
Lige nu ville Ring 3 "letbanen" være

Det er måske også fordi infrastruktur er så vanvittig dyr!

I lande der har større afstande end Danmark, er man nød til at være konservativ og tænke langt frem. Hvis f.eks. Svenskerne byggede lige så politisk, som vi gør, ville de være gået fallit for længe siden.

Hvis man vil have fremsynet, innovativ og stabil infrastruktur, skal man have en meget kompetent styrelse, der prioriterer ud fra behov og rammer. Helt uden politisk kortsigtet og inkompetent indblanding.
Det er der vist ikke lige udsigt til :)

  • 5
  • 0

@Flemming Qvist

Med hensyn til RUF. Der er mange som har studeret RUF konceptet indgående. Men kort fortalt er der ingen som har kunnet se nogle afgørende fordele ved RUF.

Det er misinformation af værste skuffe. Formentlig på grund af at vi for mange år siden afviste et samarbejde med FQ.

Der er rigtig mange, der har set afgørende fordele ved RUF.
Citat: "RUF offers our only hope of luring people out of cars" prof. Charles Lave, University of California, Irvine.
Se: www.ruf.dk/recommendations.pdf

  • 0
  • 0

Et patent i dag er vist ikke bare en ny kaffekande som ikke drypper, der ligger muligvis års forskning bag. Det er ikke gratis, og giver ikke noget direkte afkast i udviklingsprocessen.
Hvis ikke et firma kan benytte resultatet af sin udvikling til at få økonomisk kompensation for sin udvikling fordi alle uden videre kopierer produktet, så er det min teori at (en stor del af) udviklingen vil stoppe.

Udviklingen inden for 3D print tog først fart da patentet udløb. Der er ingen balance i det system. Der er ingen vurdering om det bare er en ny kaffekande som ikke drypper eller års forskning, alle får monopol i mindst 20 år. Der er ingen der sikre at udviklingen ikke sættes i stå.

  • 3
  • 0

Hans Haraldsted havde udviklet et ny måde at søge et patent på, som blev kaldt for HHH metoden.
Den bestod af en indleveret ansøgning, som man først betalte for knapt et år efter, hvis man forsat
vil opretholde ansøgningen. I mellemtiden kunne man så undersøge, om nogen vil sætte opfindelsen i produktion. Er der det kan man så lade ansøgningen forsætte, ved at betale.
Hvis ikke, lader man bare være med at betale, og så sker der ikke mere.
Desværre fik patent styrelsen sat en stopper for ideen, fordi der således kom færre penge i kassen.
Det vil ellers være rart, hvis man kunne lade andre vurdere ens opfindelsen, før man smed en masse penge ud til en patentansøgning.

  • 2
  • 0

Pudsigt . . . at denne artikel kommer samtidigt med at Skype er blevet børsnoteret for sådan ca. 176 mia. kr. ved at indgå licensaftaler direkte med 'opfinderen' og deres agent.
Musikeren skal ikke betale en rød øre for at få 'patent' på sin 'opfindelse'.
Han modtager 'licensen' ligegyldigt om originalen var et flop eller hvor meget fremtidige kopister hitter med andre versioner.

Kunstmaleren kan gøre det samme - og selv dén der kopierer kunstmalerens 'opfindelser' ned til mindste detalje, kan gøre det samme.

Hvor svært kan det være ;-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten