Patent-afstemning: Her er de vigtigste ændringer for din virksomhed

Hvis din virksomhed har et patent eller flere, der skal afholde konkurrenterne fra at kopiere virksomhedens produkter, så ændrer flere ting sig, hvis Danmark stemmer ja til EU’s nye patentdomstol 25. maj.

Det europæiske patentkontor (EPO) vil som i dag udstede patenter – men en ny type patenter, de såkaldte enhedspatenter, vil få gældende retsvirkning i alle de lande, som tilslutter sig samarbejdet.

Som situationen er i dag, kan danske virksomheder typisk risikere, at hvis et slagsmål om brud på patenter ender i retten, skal man udkæmpe retssager for hver af de lande, man har patenter i.

Både eksperter og virksomheder, som Ingeniøren har talt med, peger på, at den part af de nye patentregler virker ganske lovende.

Retspraksis ændrer sig

Skulle man som virksomhed ende i en retssag om brud på patenter og rettigheder, vil situationen også ændre sig fra i dag. Hvis en virksomhed i dag anlægger en sag om en patentkrænkelse ved en lokal afdeling og domstol, vil retssagen kun være dækket af nationale dommere.

Med den nye, fælles EU-patentdomstol vil der være en national dommer foruden to dommere fra andre EU-lande. Ifølge den danske virksomhed Fertin Pharma, som ligger i Vejle og er en af verdens førende producenter af nikotin­tyggegummi, vil det forbedre retssikkerheden.

Nicolai Kanved er ansvarlig for virksomhedens patenter:

»Et nyt system vil med to dommere fra andre EU-lande skabe tryghed og en stærkere følelse af retfærdighed. Så vi glæder os til, at vi får ensrettet retspraksis for patent­området,« fortæller han.

Sparer penge

Et enhedspatent kan også betyde sparede penge for danske virksomheder. I dag bruger Fertin Pharma eksempelvis mellem 5.000 og 10.000 kroner årligt på at forny patenter i seks af de største lande, og dermed markeder, i EU. For den samme pose penge vil virksomheden fremover få dækning i samtlige lande på grund af enhedspatenterne.

Thomas Riis, som er professor, dr.jur. ved Københavns Universitet og forsker i europæiske patenter, peger i forlængelse heraf på, at virksomhederne også vil spare penge på oversættelse af patenterne.

Et enhedspatent betyder nemlig, at patentet ’blot’ skal oversættes til enten engelsk, tysk eller fransk, ikke til nationalsproget, som tilfældet er i dag. Patentet skal først oversættes, hvis der skal en retskendelse ind over.

Patenter fortsat komplekse

Thomas Riis er dog langtfra overbevist om, at den nye, fælles patentdomstol og enhedspatenter betyder færre arbejdstimer for landets virksomheder og de såkaldte patent­agenter, som sidder og udfærdiger patenter og overvåger.

»Det har altid været vanskeligt og komplekst at opnå patent, og indførelse af enhedspatentet gør ikke den patentretlige verden mindre kompleks. Selv for større danske virksomheder kan det være vanskeligt at finde vej i denne verden,« siger han og forsætter:

»Vi ved samtidig ikke, hvad hele systemet kommer til at koste. Vi ved heller ikke, om de nationale domstole vil reagere på den retspraksis, der danner sig ved EU-patentdomstolen. Vi må da formode og håbe, de retter praksis vedrørende national patentret ind, men vi kan risikere, at det ikke sker. Og så bliver patentbeskyttelsen ikke nemmere at forstå,« afslutter Thomas Riis.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"....så ændrer flere ting sig, hvis Danmark stemmer ja til EU’s nye patentdomstol 25. maj."

Som i mange andre "positive" indlæg foregøgles her, at det kun er ved et JA, at danske virksomheder får fordelen ved enhedspatentet. Det er jo ikke rigtigt. Uanset om DK stemmer ja eller nej, så får danske virksomheder fordelen. Så det er slet ikke det afstemningen handler om. Ingeniørstanden bør i stedet overveje, om det er til fordel eller ulempe for hele det danske innovationsmiljø at FORSKELLEN mellem et dansk ja og nej primært handler om det væld at patenter, som dermed fremover også vil gælde i DK og som gør innovation langt mere barrierefyldt. Det ville klæde Ingeniøren at give en redelig og seriøs vurdering dels af hvad forskellen på et ja og nej reelt er på den positive side - og hvad det reelt er på den negative side. Altså en samlet gennemgang af fordele og ulemper ved hhv. et ja og et nej Fremstillingen i artiklen her er klart ensidig og fejlagtig.

  • 14
  • 1

Ikke blot mangler artiklen en beskrivelse af situationen i fremtiden uden dansk deltagelse, men den tager heller ikke højde for hvilke andre tiltag, som vi i Danmark kunne tage for at forbedre situationen for patenttagerne.

Det er f.eks. et politisk spørgsmål om man skal kunne sidestille engelsk med dansk i en dansk patentansøgning, om man kan genbruge sin fællespatentansøgning til et dansk patent, hvilket gebyr der skal betales etc. Man kunne f.eks. forestille sig at processen for patentansøgeren var fuldstændigt den samme som for fællespatentet og man blot skulle sende en ekstra kopi til en dansk adresse, blot med andre kriterier for værkshøjde f.eks. indenfor IT, hvis det var det som et givet folketing så som det mest fordelagtige. Det er helt op til os hvordan vi ville gøre det ved et evt nej til fællespatentet og det overses helt.

Det virker påfaldende at et ja til fællespatentet i pressen hele tiden skal sammenlignes med den nuværende situation, ikke den faktiske situation med et fællespatent uden dansk deltagelse. Selvfølgelig er det bedre for tilhængernes argument (omend man kunne ønske sig at det højeste mål var en så oplyst vælgerbefolknjng som muligt, ikke kun så stor opbakning for ens egen holdning), men at pressen ikke er en smule mere med på de faktiske forhold er lidt bekymrende.

Der ligger lidt en understrøm af at det ikke er rimeligt at sammenligne situationen med en dansk enegang udenfor fællespatentet, hvor danske virksomheder kan “snylte” på de andre landes samarbejde og man derfor skal holde et dansk ja med situationen hvor ingen lande går med i fællespatentet og det derfor ikke oprettes. Ud over at et sådant snylterargument ikke skal lægges sammen med den objektive beskrivelse af de faktiske forhold, men er et som alle vælgere selv bør tage stilling til, så kan man spørge hvor snylteragtigt det i virkeligheden er:

Det er ikke ubetinget en fordel for et land at det ligner alle omkringliggende lande så meget som muligt. Nogle af de lande der i disse år fremhæves som efterstræbelsesværdige for en lille økonomi som den danske lever meget højt på at have andre regler end dem der gælder hos en stor naboøkonomi. Det gælder f.eks. for Schweiz (EU) og Hong Kong (Kina). Det KAN være (selvfølgelig ikke sikkert) at Danmark kan tiltrække virksomheder, der ser Danmark som et fristed for en stadig voksende labyrint af for generelle patenter der skal arbejdes udenom i produktudviklingen, det er som sagt til dels op til hvilken retning som danske politikere vil forvalte et dansk nej.

Men det er heller ikke ubetinget en fordel for de lande der går med i fællespatentet at Danmark går med. Der er store fordele ved fælles regler og procedure imellem mange lande, men der er et punkt hvor balancen tipper. For hvis alle er ens, så er der ikke noget alternativ at holde sit system op imod for inspiration til forbedringer af sit eget system.

  • 7
  • 1

Det er jo nok en ikke helt uvæsentlig ændring for de virksomheder, der arbejder med software at den glibebane, der har været imod de-fakto legalisering af softwarepatenter nu bliver sat i system i og med at det bliver patent-etabslimentet, der kommer til at forvalte den nye domstol.

  • 5
  • 1

Citat Svend Vogt-Nielsen: " Ingeniørstanden bør i stedet overveje, om det er til fordel eller ulempe for hele det danske innovationsmiljø at FORSKELLEN mellem et dansk ja og nej primært handler om det væld at patenter, som dermed fremover også vil gælde i DK og som gør innovation langt mere barrierefyldt."

Hvis man vil deltage i et stort, fælles, indre marked, så kan man ikke samtidig opretholde og bevare de uvidendes paradis.

Et patent belönner opfinderen for omkostningerne har har haft ved omsætningen af en ny ide i et produkt, og samtidig belönnes han, for at have OFFENTLIGGJORT sit know how herom. Samtidig sörger en europæisk markedsföringslov for den nödvendige orden og disciplin.

Vi har brug for et fælles patentsystem indenfor EU. Det er godt at man nu har frigjort sig for at skulle have alle med. Det vi oplever her er EU, som marcherer med to hastigheder. Små stater med mange EU-modstandere må ikke længere bestemme udviklingen.

  • 1
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten