Passivhuset blev til et aktivhus

Passivhuset blev til et aktivhus

Et par i Thy byggede egentlig et BR15-hus. I dag står de med et hus, der lever op til BR20-kravene, og som er det mest komfortable hus, de nogensinde har boet i. Bedre lavenergiruder, pragmatisk forbrugeradfærd og ikke mindst en tæt klimaskærm er årsagen.

Næsten så langt mod nordvest, som man kan komme i Danmark, ved en skovtykning i det vindblæste landskab mellem Vesterhavet og Thisted Bredning, gemmer sig et ganske specielt hus.

Det er ikke, fordi den nyopførte rødstensvilla i sig selv tager sig specielt opsigtsvækkende ud, som den ligger der ud til en grusvej på kanten af landets første nationalpark, Nationalpark Thy.

Men det 145 kvadratmeter store hus er alligevel opsigtsvækkende, fordi det må være et af Danmarks første privat-opførte, ikke-eksperimentelle aktivhuse - altså et hus, der producerer mere energi, end det forbruger. Og så er det endda kun bygget som et passivhus.

Gik ned i ambitioner og fik mere

Da Else Østergaard Andersen og Verner Hastrup Petersen grundet hendes nye job som leder af Nationalpark Thy rykkede til det nordvestjyske, besluttede de sig for at opfylde drømmen om at bygge et passivhus i overensstemmelse med BR15. Men her et lille års tid efter indflytningen kan parret til deres store overraskelse konstatere, at de rent faktisk bor i et aktivhus.

Godt 3.500 kWh har husets solceller produceret indtil nu, viser Verner Hastrup Petersen i sofaen. Fra sin iPad har han adgang til samtlige data. Med et forbrug pr. 1. september på knap 1.600 kWh og et forventet samlet årsforbrug på 2.300 kWh ser energiregnskabet ud til at gå i plus.

»Vi har haft den forudsætning, at det skulle være et passivhus. Men det var for dyrt. Så gik vi langsomt ned i ambitioner, og pudsigt nok er vi så endt med et aktivhus. Vi har tænkt meget over hvorfor, men det skyldes i virkeligheden nok tre ting,« siger Verner Hastrup Petersen, der ganske vist er civilingeniør, men understreger, at hverken han eller konen Else Østergaard Andersen, der er cand. scient., på nogen måde er eksperter i lavenergibyggeri.

De tre ting er: et meget tæt hus, bedre vinduer end oprindelig planlagt og ikke mindst pragmatisk forbrugeradfærd.

Hvad angår den daglige forbrugeradfærd, er energiregnskabet lavet med udgangspunkt i en rumtemperatur på 20 grader, men parret befinder sig bedre med 19 grader - det kræver så også ofte en uldsweater om vinteren.

Samme temperatur i alle rum

Uldsweater om vinteren? Her vil de første fordomme nok allerede indfinde sig hos de passivhusforskrækkede læsere. For er der ikke noget med, at mange lavenergihuse er for kolde om vinteren, for varme om sommeren og i det hele taget mere klimavenlige end komfortable? Ikke i dette tilfælde, lyder det enstemmigt:

»Det er simpelthen det bedste og mest komfortable hus, vi nogensinde har boet i,« fastslår Verner Hastrup Petersen og uddyber det med, at trægulvene og gulvvarmen giver ensartede temperaturer i alle rum, og at den mekaniske ventilation giver stabil frisk luft og bedre styring af luftfugtigheden.

Han tilføjer, at man selvfølgelig skal være indstillet på at åbne vinduerne, hvis der er 27 grader udenfor - men det nu engang også noget lettere i et privat hjem vest for Thisted Bredning end i et kontorbyggeri øst for Nørre Farimagsgade.

Efter indflytning har parret kun justeret på to parametre. For det første har de af hensyn til trægulvene parallelforskudt jordvarmeanlæggets varmekurve, så det skal være ganske koldt, før fremløbstemperaturen ryger op på 40 grader. For det andet har de justeret på luftskiftet, da ventilationsanlægget dels larmede meget, dels gav et lige lovlig tørt indeklima.

Fakta om anlægget

Type bolig: 145 m2 nyopført villa i ét plan.

Pris i alt: 1,94 millioner kr.

Produceret energi: Ca. 3.850 kWh fra 22. december 2011 til 1. oktober 2012.

Forventet årsforbrug for 2012: 2.300 kWh.

Tip fra energitjenesten om lavenergibyggeri

Hidtidige erfaringer med passiv- og aktivhuse har vist, at indeklimaet ofte kan drille i form af for lav termisk komfort om vinteren og for varme indetemperaturer om sommeren. Man skal være indstillet på, at ventilationen styres mekanisk - og det skal der tages højde for allerede i planlægningsfasen.

Køb gode vinduer. Der er intelligente vinduer på vej ud på markedet, som kan mere end standardvinduer.

Lavenergihuses store glasarealerkan være dejlige om vinteren, men ofte en pine om sommeren. Overvej en udvendig solafskærmning, selv om det stiller krav til design og indpasning.

Klimaskærmen skal være absolut vindtæt. Få lavet en blowerdoor-test.

Styresystemet skal være let og overskueligt at betjene. Spørg på forhånd ind til, om en ganske almindelig husejer uden teknisk snilde kan finde ud af at betjene det.

Læs mere om erfaringerne med Komforthusene i Skibet: ing.dk/k#bgvm

Kommentarer (0)