Passagerer og togpersonale indånder stadig store mængder partikelforurening
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Passagerer og togpersonale indånder stadig store mængder partikelforurening

Illustration: Nanna Skytte/Ingeniøren

Passagerer og togpersonale bliver stadig udsat for et højt niveau af partikelforurening fra DSB's gamle diesellokomotiver. Det viser et nyt svar fra transportminister Ole Birk Olesen (LA) til Folketingets transportudvalg.

Udvalget har bedt ministeren gøre rede for de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af, at DSB stadig benytter de storforurenende ME-lokomotiver fra 1980’erne, som egentlig skulle have været udrangeret for flere år siden, men som på grund af problemerne med at få IC4 i drift stadig bliver brugt som regionaltog på Sjælland.

Ministeren har sendt spørgsmålet videre til DSB, som svarer, at en undersøgelse i 2015 viste, ’at DSB's medarbejdere i ME-lokomotiverne og dobbeltdækkervognene udsættes for et stort antal ultrafine partikler fra lokomotivernes udstødning’.

ME-lokomotiverne er blandt DSB's mest forurenende tog, kun overgået af dieseltogsættene MR. Størstedelen af ME-lokomotiverne, som blev leveret i 1981 og 1982, stod til udrangering i 2011 og 2012, men er beholdt i drift på grund af problemerne med IC4. (Nøgletal fra DSB’s miljørapport fra 2016) Illustration: DSB

Lungekræft, blærekræft og hjertekarsygdomme

Undersøgelsen er gennemført af Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet. Den viser, at togførerne på en arbejdsdag i de ME-trukne regionaltog udsættes for væsentligt højere koncentrationer af dieseludstødning end ved konstant ophold på meget trafikerede gadestrækninger.

’Der er ikke nogen grænseværdi for UFP (ultrafine partikler, red.), men denne udsættelse må efter den bedst mulige videnskabelige vurdering øge risikoen for lungekræft, blærekræft og hjertekarsygdom', skriver Institut for Folkesundhed i rapporten fra 2015.

DSB henviser vel at mærke til den to år gamle undersøgelse på trods af flere efterfølgende forsøg på at hæmme skadevirkningen fra de gamle ME-lokomotiver.

Forgæves forsøg

Men som Ingeniøren skrev for få uger siden, har tiltagene været ufrugtbare. Efter nogle uheldige forsøg med katalysatorer, der viste sig at have begrænset effekt på udledningen af ultrafine partikler og ovenikøbet forøgede udledningen af kvælstofdioxid (NO2), forsøgte DSB sig i 2015 med en såkaldt katalysator v.2.

De nye katalysatorer havde da også en positiv effekt. Men rammen til kassetterne, som udgør den aktive del af katalysatoren, viste sig at slå revner under belastningen i udstødningen. DSB har siden været i dialog med leverandøren for at løse problemet og afsøger samtidig markedet for andre mulige løsninger.

Læs også: Nye katalysatorer til storforurenende ME-lokomotiver har spillet fallit

Dieseludstødningspartikler består af elementært kulstof med tjærestoffer og metaller. Institut for Folkesundhed peger i sin rapport på, at det mest autoritative organ på området, verdenssundhedsorganisationen WHO’s kræftagentur i Lyon, har anerkendt dieseludstødning som kræftfremkaldende.

»Påvirkningen af DSB's ansatte, der arbejder i togvognene, ligger betydeligt over, hvad man bliver udsat for på en stærkt trafikeret gadestrækning. Så det er naturligvis ikke godt. Det er dog ikke akut livsfarligt og giver ikke en umiddelbar påvirkning. Men der er rigtig god grund til at fremskynde elektrificeringen af banenettet,« siger professor Steffen Loft, leder af Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet og medforfatter til rapporten fra 2015.

De gamle lokomotiver skal efter planen endeligt udfases, når DSB frem mod 2020 indkøber nye elektriske tog.

Sparket til hjørne

Institut for Folkesundhed gennemfører lige nu en opfølgende undersøgelse af forureningen fra ME-lokomotiverne, som skal belyse påvirkningen af hjerte og lunger hos 35 forsøgspersoner, som i tre dage har opholdt sig i den forreste dobbeltdækkervogn trukket et ME-lokomotiv. Resultatet ventes offentliggjort næste år.

Foruden samarbejdet med Institut for Folkesundhed henviser DSB i svaret til Folketingets transportudvalg til, at alle ansatte i DSB har mulighed for at få foretaget en udvidet helbredsundersøgelse med fokus på ultrafine partikler, og at der i øvrigt ikke findes lovgivning på arbejdsmiljøområdet om ultrafine partikler.

Læs også: DSB afliver timemodellen: Nye eltog bliver ikke højhastighedstog

»Der er et forskningsprojekt i gang. Så langt, så godt. Det bifalder vi selvfølgelig som organisation,« siger Carsten Jokumsen, kommunikationsansvarlig hos fagforbundet Dansk Jernbaneforbund.

»Til gengæld så er vi også kede af, at DSB bare sparker sagen til hjørne, når det er fastslået, at den mængde af ultrafine partikler, som vores medlemmer er udsat for, udgør en forhøjet helbredsrisiko,« siger Carsten Jokumsen.

Helt stille står udviklingen i DSB imidlertid ikke. DSB har udstyret ME-lokomotiverne med et emissionskit, som har haft begrænset effekt på partikeludledningen, og udstyret selve dobbeltdækkervognene med indsugningsfiltre, som reducerer antallet af ultrafine partikler inde i vognene. Begge tiltag er dog foretaget, før Institut for Folkesundhed gennemførte sin undersøgelse i 2015.

Håber stadig på løsning

DSB har siden afprøvet en spoiler på et ME-lokomotiv, som skulle løfte udstødningen hen over togvognene. Men den har ikke som ventet medført et så stort fald i antallet af ultrafine partikler i vognene. DSB har held med nye cylinderenheder i ME-lokomotiver, men de begrænser kun udledningen med 10 til 20 procent, og de er endnu ikke installeret på alle lokomotiverne.

Cylinderenhederne bliver installeret, efterhånden som ME-lokomotiverne bliver hentet ind til store eftersyn. Indtil da er skadevirkningen på passagerer og personale fra lokomotiverne den samme som i Institut for Folkesundheds undersøgelse i 2015, bekræfter Jürgen Müller, direktør for strategi og togmateriel i DSB. Imens fortsætter arbejdet med at finde en katalysatorløsning, der for alvor kan gøre et indhug i forureningen, forklarer han.

'For de ME-lokomotiver, hvor der ikke er monteret nye cylinderenheder, da vurderer vi, at antallet af ultrafine partikler at være på samme niveau,' skriver Jürgen Müller i en email til Ingeniøren.

Læs også: LA om tog-rapport: »Du får mig ikke til at sige, at vi vil have dyrere togbilletter«

I skriver, at I stadig leder efter en løsning, men revnerne i de nye katalysatorer har været kendt siden 2015. Har I helt opgivet af finde katalysatorer til ME-lokomotiverne?

’Der har været og bliver stadig arbejdet med finde en løsning. Undervejs har der blandt andet været forsøgt med at skifte stållegeringer og at konstruere nye udformninger, der kunne holde til belastningen fra toget. Miljømæssigt så løsningen ud til at virke, derfor arbejder vi fortsat på at løse udfordringen med katalysatoren,’ skriver han.

OBS: Nedenstående grafik virker ikke på mobile enheder.

Ud fra den tabel er det meget svært at tale mod el-tog.

Skulle man tilføje, så har el-tog flere fordele: blødere kørsel, hurtigere acceleration, og højere hastigheder

Så, kære politikere, el-tog, ta-jak

  • 13
  • 1

At rangere lokomotivet om bag togstammen!
Hele toget ville i så fald heller ikke kunne stå en halv time og varme motoren op, mellem boligblokkene og A.P. Møller Mærsk ny hovedkvarter ved Nordhavn Station.

  • 5
  • 2