Pas på musene: Klagenævn ophæver tilladelse til Baltic Pipe

Illustration: Energinet/Foto: Palle Peter Skov

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede mandag den miljøtilladelse til Baltic Pipe-projektet, som Miljøstyrelsen udstedte i juli 2019, fremgår af en pressemeddelelse fra Energinet.

Klagenævnet har hæftet sig ved, at det ikke har været tilstrækkeligt belyst, hvordan såkaldte bilag-IV-arter som hasselmus, birkemus og flagermus og deres yngle- og rasteområder, bliver beskyttet under arbejdet med den ca. 210 km lange gasledning.

Læs også: 254.000 kubikmeter slam smides i Lillebælt for at gøre plads til Baltic Pipe

Det vækker ærgrelse hos Marian Kaagh, der er vicedirektør og leder af Energinets afdeling for anlægsprojekter.

»Vi er meget kede af afgørelsen. Da vi i 2019 fik myndighedernes miljøtilladelse til Baltic Pipe, var det beskrevet, at der skulle arbejdes videre med en række tiltag for at sikre gode levevilkår for bl.a. de hasselmus, birkemus og flagermus, der lever nogle af de steder, Baltic Pipe-ledningen går igennem,« lyder det fra hende.

»Vi har siden arbejdet videre med en række tiltag for at beskytte dyrene. Men klagenævnet siger, at alle de tiltag skulle have været helt klarlagt, inden miljøtilladelsen blev givet.«

Læs også: Minister vil øge kontrollen med Energinets store infrastruktur-projekter

Energinet vil nu sammen med myndighederne få klarlagt, hvilke konsekvenser afgørelsen får for Baltic Pipe-projektet, men er i gang med en nedlukningsplan af anlægsarbejderne, indtil der foreligger de nødvendige tilladelser, fremgår det af pressemeddelelsen fra Energinet.

Læs også: Baltic Pipe gravede mellem muslinger og ålegræs: ”Burde ikke havde været godkendt”

»Klagenævnet har ophævet miljøtilladelse, og vi har nu brug for grundigt at undersøge, hvad det betyder for Baltic Pipe-projektet og især anlægsarbejdet de steder, hvor de beskyttede bilag-IV-arter lever,« lyder det fra Marian Kaagh.

Energinet oplyser, at de senere vil informere yderligere om sagen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Endnu et eksempel på at rigide regler, spredt ud over mange uafhængige ministeriet og organsationer, ikke har et overordenet mål.

Igen og igen ser vi hvordan regler, som egentlig er udemærkede, blive brugt med utilsigtede resultater.

Jeg er bestemt IKKE fan af naturgas, men når vi blokerer totalt for at gennemfører projekter, som vil medføre overordnede fordele for natur og klima, pga små lokale ulemper, så har vi glemt formålet med reglerne.

"The Greater Good", er princippet i fx Vaccinations programmer, hvor vi naturligvis godt er klar over at alle vacciner har bivirkninger,

Vores frygt for bivirkninger, ser vi gå igen i GMO debatten, hvor vi har opfundet metoder som kan forbedre kvaliteten, kvantiteten og mindske pesticide forbruget, ved brug af gmo-afgrøder, men vi frygter det og udskyder det i årtier, så mennesker dør i milliontal, pga rigide regler.

Vi ser det lokalt i vores håndtering af sprøjtegift, hvor "detekterbart" åbenbart er blevet synonymt med farlige niveauer, og hvor grænseværdier er ignorerebare størrelser.

Her i denne sag tilsidesætter vi atter " The greater good" som betyder mindre luftforurening og klima belastning, for al natur, med en absurd flueknepning af lokale naturbeskyttelses regler. Når vi således udskyder skiftet fra fx fyrings olie, til langt renere naturgas, så slår vi ikke bare mennesker ihjel, men forureningen, går naturligvis også ud over de omtalt mus i området.

Vi mangler i den grad at have målet for øje, når vi laver disse beslutninger.

  • 31
  • 37

når vi blokerer totalt for at gennemfører projekter, som vil medføre overordnede fordele for natur og klima, pga små lokale ulemper, så har vi glemt formålet med reglerne.

Ikke enig! At man har målet for øje, betyder ikke at man ikke skal have miljøet for det andet øjne.

Biodiversitet er ikke "små lokale ulemper". Har man glemt at belyse konsekvensen for miljøet og biodiversiteten, så er det en ommer, uanset formålet. Ellers kommer fremtidens biodiversitet alt for hurtigt til at afhænge af økonomiske bundlinjer.

  • 45
  • 23

Der er flere gange nævnt formålet med reglerne. Miseren er at der ikke findes regler for bilag IV arter men kun afgørelser fra klagenævnet. Det er en stor mangel for så bliver entrepenørerne overforsigtige i deres foranstaltninger for at undgå en underkendelse ved en klage. Hvis ikke klagenævnene selv vil udmønte afgørelserne i regelsæt så må andre myndigheder påtage sig opgaven. Det er for meget wild west nu.

  • 17
  • 5

Økonomiske bundlinjer?

Der er overhovedet IKKE tale om økonomi, men om bedre klima pg miljø. Som sædvanlig tænker debatøren selv på økonomi, og antager at så gør andre det også.

  • 7
  • 31

Søren Lund

Ikke enig! At man har målet for øje, betyder ikke at man ikke skal have miljøet for det andet øjne.

Biodiversitet er ikke "små lokale ulemper". Har man glemt at belyse konsekvensen for miljøet og biodiversiteten, så er det en ommer, uanset formålet. Ellers kommer fremtidens biodiversitet alt for hurtigt til at afhænge af økonomiske bundlinjer.

Lad os håbe de skrinlægger lortet, der aldrig nogensinde vil indtjene initial investeringen og i den grad er lodret imod den vej vi skal i energipolitikken.

Faktisk burde Energinet droppe helt at udbygge gaslinier af princip og den danske stat burde forlange penge for right of way samt royalties for enhver pipeline, men ikke involvere Energinet.

Rigtigt meget skal gå rigtigt galt inden der opstår den mindste chance for at Baltic Line bliver en økonomisk succes og det er up front en miljø katastrofe.

  • 29
  • 18

Peter Rasmussen

Der er flere gange nævnt formålet med reglerne. Miseren er at der ikke findes regler for bilag IV arter men kun afgørelser fra klagenævnet. Det er en stor mangel for så bliver entrepenørerne overforsigtige i deres foranstaltninger for at undgå en underkendelse ved en klage. Hvis ikke klagenævnene selv vil udmønte afgørelserne i regelsæt så må andre myndigheder påtage sig opgaven. Det er for meget wild west nu.

Det er sgu da fedt at et katastrofalt projekt tvinges til en tænkepause.

Vi trænger i den grad til at få kontrol med hvad Energinet egentlig foretager sig.

Hvordan kan det lade sig gøre at en lille organisation kan få lov til at formøble så mange skatteyderkroner på et projekt, der med 100% sikkerhed ville blive afvist af vælgerne efter en folkeafstemning.

Lukket inkompetent kammerateri.

Gud ske tak og lov for mus!

  • 24
  • 20

Dit indlæg er meget lidt konkret. Kom med fakta.

Polen får nu naturgas ligesom som DK fik det for 40 år siden. Polen har hidtil været afhængig af kul men kan nu få naturgas med kun den halve CO2 udledning som kul. Forhåbentlig kan naturgas nettet senere bruge til brint og biogas uden CO2 udledning. Polen er nok 40 år bagefter DK i omstillingen.

  • 21
  • 6

Polen får nu naturgas ligesom som DK fik det for 40 år siden. Polen har hidtil været afhængig af kul men kan nu få naturgas med kun den halve CO2 udledning som kul.

Det ville have været relevant for 10 år siden. Naturgas er stort set lige så skidt som kul når man regner udslip med. Det giver ikke mening i 2020'erne at skifte mellem fossile energikilder.

Kraftværker og gasledninger som bygges nu skal afskrives over 30+ år, men de kommer højst til at blive brugt i 10.

  • 12
  • 14

Amerika prøver at stoppe gasledningen mellem Rusland og Tyskland og vi viser hvor loyale vi er overfor USA ved at forsinke et rør mellem Norge og Polen.

  • 5
  • 11

Noget kunne tyde på, at afstanden fra Christiandborg til Miljøstyrelsen er for kort. Jeg synes der dagligt kommer eksempler på, at Miljøstyrelsen laver ufagligt politisk bestillingsarbejde. Jeg behøver vel ikke at nævne, at Miljøstyrelsens risikovurderinger i forbindelse med nedgravning af de tusindvis aflivede mink blev først lavet 2 dage efter minkene var gravet ned - Men heldigvis vurderede Miljøstyrelsen, at det ikke var forbundet med nogen miljømæssig risiko - Men det var det - Godnat og sov godt...

  • 19
  • 3

Både Birkemus og Hasselmus findes på færre end 5 lokaliteter i Danmark. Et anlægsprojekt igennem et kerneområde vil derfor være en katastrofe for arten. Det kan ikke klares med - som nogen tror - at bygge noget menneskabt natur et andet sted og forflytte musene. Arten uddør ganske enkelt det pågældende sted, hvis der finder anlægsarbejde sted i området. Det er sarte arter, som kræver ro og beskyttet natur i særklasse. Man skulle tro, at det ville være muligt at finde et andet tracé for en flere hundrede km lang ledning. Det bliver ganske vist dyrere - men det skal jo ikke være et hovedargument for at buldre igennem beskyttet natur...

  • 13
  • 5

Arten uddør ganske enkelt det pågældende sted, hvis der finder anlægsarbejde sted i området. Det er sarte arter, som kræver ro og beskyttet natur i særklasse.

Nemmere at gøre området til byzone og placere et højhus med P-pladser, det gøres der mange steder uden et piv.

Her graves en rende lægges rør ned og dækkes til igen. Der må ikke bygges ovenpå eller i nærheden.

Det er vist ret så selektivt hvad musene anses sarte overfor.

Samarbejder musene ikke med stadsarkitekten? Der bør afses plads i højhusene til mus. ;)

  • 4
  • 9

Ud fra et både økonomisk og miljømæssigt synspunkt kan Baltic Pipe-projektet være ganske fornuftigt. Ret i stedet de kritiske øjne på det håbløse projekt med en ny gasledning til Lolland-Falster. Sidstnævnte forventes at generere et samfundsøkonomisk tab på absurde 700 mio. kr.

  • 5
  • 4

Hvad mener du med at der ikke findes regler? Der findes masser af regler for bilag IV arter og vejledninger fra EU til hvordan direktivet skal tolkes. Problemet ligger i at danske myndigheder har tilladt en praksis i Danmark, der har været overordentlig svag ift. den egentlige ordlyd i direktivet. Bilag IV er beskyttet i den bredeste forstand, dvs. både mod drab, forstyrrelse, indfagning og så er deres yngle- og rasteområder beskyttet. Det er kan være overordentligt svært for en biolog er at definere den præcise udbredelse af et rasteområe, da dyr ikke følger streger på et kort. Derudover skal den "økologiske funktionalitet" til hver en tid opretholdes. Dvs. at har man en påvirkning af et yngleområde , raste område eller en vandringsrute, så skal man på forhånd sikre at man foretaget afværgetiltag og etablere ny natur, der fungerer inden den eksisterende påvirkes. Specielt den sidste pasus er blevet fejlfortolket i DK i årevis og man har tilladt at træer fældes og arealer er blevet inddraget for så at gå i gang med kompenserende tiltag efterfølgende - den går ikke, hvilket klagenævnet nu har vist i flere sager.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten