Pas på fluorstofferne: Derfor skal du holde dig fra mikrobølgepopcorn
Fødevarestyrelsens nye undersøgelse af persistente fluorstoffer i mademballage sætter en tyk streg under problemerne med mikrobølgepopcorn. Tre ud af de ti testede emballager, med det højeste indhold af stofferne, er netop til mikrobølgepopcorn.
Og selv om værdierne generelt ligger lidt under, hvad der blev fundet i en afhandling fra DTU sidste år, udgør den slags poser den allerstørste risiko for, at stofferne trænger ind i popcornene.
Derfor har Fødevarestyrelsen specifikt bedt DTU om en vurdering af, om netop mikrobølgepopcornene er farlige. Det bliver en del af en større undersøgelse af, om fluorstofferne migrerer over i fødevarerne.
Der er tidligere udført forsøg med netop mikrobølgepopcorn i USA. De tyder på en stor afsmitning.
Martin Schlummer fra Fraunhofer-Institut für Verfahrenstechnik und Verpackung er den forsker i Europa, der har udført flest forsøg med fluorstoffers migrering til fødevarer. Og ifølge ham er der god grund til at kigge på netop popcornene. En del af de molekyler, som bliver frigivet fra poserne, er flygtige, hvilket betyder, at de forsvinder ud i luften.
»Men i en popcornpose er luften lukket inde, og det betyder, at olien kan fange stofferne,« forklarer han.
Martin Schlummers forsøg viser, at afsmitningen af fluorstoffer er mange gange større, når de varmes op, sådan som det sker med popcornposerne. Men også fastfood-emballager kommer i kontakt med fødevarer, som kan være meget varme.
Kompliceret samspil
Den tyske forsker har desuden demonstreret, at samspillet mellem fødevarer, emballage og fluorstoffer er superkompliceret. For eksempel har han set på smør pakket ind i papir med fluorstoffer.
Forsøgene viser, at afsmitning til smørret kun sker meget langsomt og i små mængder i køleskabet. Men lægger forskerne smørret i ovnen på bagepapir med fluorstoffer, ender de med flere af en bestemt og skadelig type af stofferne i smørret, end der som udgangspunkt var i bagepapiret.
Årsagen er, at vand i smørret i kombination med varmen får fluorstofferne - modermolekylerne, som forskerne kalder dem - i bagepapiret til at nedbrydes til de persistente forbindelser, som forskerne måler. Bliver bagepapiret varmet op alene uden kontakt til fødevarer, er modermolekylerne langt mere stabile.
Bagepapir og muffinforme har i tyske undersøgelser vist sig ofte at indeholde skadelige fluorstoffer, men det er ikke fundet herhjemme i samme omfang. Og det er ifølge Martin Schlummer umuligt, selv for ham, at fastslå, om et bestemt stykke bagepapir indeholder flourstoffer.
»Vi fandt fluorstoffer i en bagepapirscreening. Så bad vi producenten om at få 1.000 ark til nærmere analyse. Men de indeholdt ingenting,« fortæller Martin Schlummer.
Han har også testet en sukkerpose med fluorstoffer, som bliver opbevaret ved stuetemperatur. Her var konklusionen, at stofferne kun i minimalt omfang trænger over i sukkeret.
Hvide pletter på landkortet
DTU-kemiker Xenia Trier, som blandt andet har målt fluorstoffer i en pose med rugbrødsblanding, fastslår dog, at sukker ikke kan sammenlignes med en sådan blanding. Den indeholder nemlig modsat sukkeret også protein, emulgator og fedt. Emulgerede fødevarer er bedst til at tiltrække fluorstofferne.
»Hvor stor migrationen af fluorerede stoffer er til forskellige typer af tørre fødevarer, er et hvidt område på landkortet,« mener hun.
En anden uoplyst plet på det kort er selve modermolekylerne. I mange tilfælde viser forskernes analyser slet ikke selve de stoffer, som producenterne benytter sig af. Der er heller ingen standarder for at måle dem, siger Martin Schlummer, der dog overordnet set ikke er alt for bekymret for de persistente fluorstoffer i emballagen.
»Industrien ved, at vi er efter dem, og jeg tror, alle er klar over, at brug af fluorstoffer ikke er den rigtige måde at producere emballage på,« siger han.
