Partikler er det nye bly
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Partikler er det nye bly

I halvfjerdserne fik man øjnene op for at udledningen af kemikalier fra industrien skadede miljø, dyr og mennesker. I firserne var bly fra bilernes udstødning sammen med udledningen af CFC-gasser de store syndere. I halvfemserne opdagede man for alvor CO2-truslen.

Ovenstående eksempler har spillet hovedroller i miljøpolitikken, hvor politikerne gennem lovgivning forsøgte - og stadig forsøger - at begrænse skaderne.

Nu er turen i høj grad kommet til de skadelige partikler fra trafikkens bilos. Også her forsøger lovgiverne at bremse en alvorlig trussel mod menneskers sundhed.

I de senere år er fokus forstærket på de ultrafine blandt partiklerne. Videnskabelig forskningen giver stadig større evidens for, at ultrafine partikler er endnu farligere end de større partikler. Men alligevel tøver de danske myndigheder med at ville anbefale en grænseværdi for de ultrafine partikler.

Seniorrådgiver ved DMU, Peter Wåhlin, forklarer, at man hidtil har ment, at det ikke giver mening at definere en grænseværdi for de ultrafine partikler, da netop sammenhængen mellem antal partikler og sundhedsfare ikke er belyst tilstrækkeligt.

»Når du tæller partikler, aner du ikke, hvad partiklerne består af. Du tæller muligvis også en masse harmløse partikler, som består af vandopløselige stoffer uden væsentlig masse,« pointerer han.

Tysk forskning kobler tingene

Men faktum er, at borgerne ikke kan undgå at blive udsat for store doser af ultrafine partikler, hvis man til daglig færdes i bymiljø med tæt trafik.

Det viser Ingeniørens målinger af niveauerne for forureningen i Københavns centrum. Med et instrument til at tælle ultrafine partikler har vi målt forureningen ni forskellige steder i København, hvor mange mennesker færdes op og ned af tung trafik. Konklusionen er, at byborgerne trækker vejret i luft med millioner af de skadelige partikler pr. liter.

Værst ser det ud i lukkede rum med tung dieseltrafik som f.eks. på regionaltogsporet på Nørreport Station i København, hvor målingen viste en koncentration på 500.000 partikler pr. cm3, når der holdt et diesellokomotiv i tomgang på perronen.

En almindelig vejrtrækning suger omkring en halv liter luft ned i lungerne, og en gennemsnitlig voksen trækker vejret 15 gange i minuttet. På et minut har vedkommende altså suget 3,75 milliarder potentielt skadelige partikler indenbords.

Men også i fri luft ved tæt trafik kan du ikke undgå store mængder af partiklerne, som illustrationen herover viser.

Den tyske forsker i partikelforurening, Dr. Ulrich Franck fra Zentrum für Umveltforschung i Leipzig, mener 500.000 partikler pr. cm3 er alt for højt.

»Det er virkelig mange partikler og potentielt skadeligt for især udsatte grupper som ældre,« siger han i en kommentar til Ingeniørens tal.

Ingeniørens målinger bekræfter hans egen forskning, fortæller han:

»Vores egne analyser af målinger i Leipzig viser, at trafikken er årsag til de skadelige ultrafine partikler. Derfor er det nødvendigt hurtigst muligt at definere en grænseværdi for de ultrafine partikler samt naturligvis at begrænse udledningen.«

Ulrich Francks forskning indikerer også den sammenhæng mellem antal af partikler og sygdomme, som myndighederne har manglet for at indføre en grænseværdi - nemlig en forøget risiko for hjertekarsygdomme, hævder han. Men alligevel vil de danske myndigheder vente og se.

Dansk forsker tvivler

Peter Wåhlin, DMU, stiller sig umiddelbart tvivlende over for de tyske forskningsresultater.

»Det er meget vanskeligt at påvise en sammenhæng mellem antal af partikler og øget sygdomsfrekvens,« siger Peter Wåhlin, der dog kalder Francks forskning interessant:

»Vi vil naturligvis kigge grundigt på resultaterne, når de kommer.«

Ifølge Peter Wåhlin er der flere ting, der har betydning for antallet af de ultrafine partikler. Blandt andet spiller temperaturen en vis rolle. Jo koldere i vejret det er, jo flere partikler vil kondenseres i luften. Desuden er det ikke kun størrelsen af partiklerne, der bestemmer, hvor farlige de er.

F.eks. spiller kemisk sammensætning, fysiske egenskaber, overfladeegenskaber, form og om de er væskedråber eller faste partikler roller, der endnu ikke er belyst, forklarer han.

Ikke desto mindre medgiver Peter Wåhlin, at hvis man foretager en partikeltælling ved en trafikeret vej, som i Ingeniørens målinger, vil man i hovedsagen tælle partikler fra især dieselbiler.

»Det er korrekt, at nogle af de ultrafine partiklers natur gør dem i stand til at vandre fra lungerne ud i blodbanen, og når du trækker vejret i nærheden af trafik, vil du naturligvis være udsat for skadelige partikler. Men vi behøver stadig mere forskning i, om antallet af partikler har betydning for partiklernes skadevirkning,« siger Peter Wåhlin.

Partikelforurening i københavn

Ingeniøren har målt forureningen ni steder i centrum af København. Hver søjle viser middelværdien for forureningen med ultrafine partikler på hvert sted.

Data er blevet logget hvert sekund, og der er målt flere minutter på hvert sted. Alle målinger er foretaget uden for myldretid på en blæsende dag med byger. Målinger i myldretid i stille, tørt vejr ville have medført markant højere mindsteværdier og dermed højere middelværdier. Til sammenligning kan der forventes en koncentration på landet på omkring 3.000 partikler pr. cm3.

DMU måler kun antallet af ultrafine partikler i forskningsøjemed og kun udvalgte steder i København. DMU's målinger viser et årsgennemsnit på omkring 30.000 partikler pr. cm3 i trafikeret bymiljø.

Partikler og Grænseværdier
Grovere partikler over 10 mikrometer (1 mikrometer er en milliontedel af en meter) vil hovedsagelig sætte sig i de øvre luftveje (næse/svælg), mens partikler med en diameter under 10 mikrometer sætter sig længere nede i bronkierne. Partikler under 5 mikrometer kan nå helt ud i lungeblærerne (alveolerne), hvor de bliver indkapslet, bliver siddende længere og kan medføre inflammation.

EU har fastsat en grænseværdi for PM10, dvs. massen af partikler mindre end 10 mikrometer. Ifølge den må der være op til 40 mikrogram af disse partikler pr. m3 luft - opgjort som et årsgennemsnit. For PM2,5 - dvs. partikler mindre end 2,5 mikrometer - vil fra 2015 gælde en grænseværdi på 25 mikrogram pr. m3.

Ultrafine partikler er under 1 mikrometer og kommer hovedsagelig fra dieseludstødning. De indeholder høje niveauer af uforbrændte tjærestoffer, de såkaldte polycykliske aromatiske hydrokarboner (PAH'er), hvor det kræftfremkaldende stof benzo(a)pyren (BaP) hører til. PAH'erne kan medføre kræft, og derudover kan dieselpartikler også medføre oxidativt stress i lungecellerne.

Da ultrafine partikler har en forsvindende masse i forhold til antal og overflade, er det ikke muligt at opgøre koncentrationen af disse i mg/m3. Der findes således heller ingen grænseværdi for disse partikler.

Kilde: DMU, Ugeskrift For Læger

Sådan målte vi

  • Ingeniørens målinger af ultrafine partikler ni steder i København er foretaget i samarbejde med firmaet Brdr. Jørgensen Instruments A/S. Vi har anvendt instrumentet P-Trak, der tæller antallet af partikler i størrelsen 0,02-1 mikrometer pr. cm3. Almindeligt partikelmålingsudstyr tæller ikke partikler, men måler partikelkoncentration i mg/m3.

  • P-Trak tæller partiklerne ved at suge dem ind gennem en tåge af 99,9 procent ren alkohol. Alkoholen kondenserer på den enkelte partikel og danner derved en større dråbe. Dråben passerer gennem en laserstråle og mængden af partikler tælles ud fra, hvor mange gange laserstrålen blinker. Hvis partiklen ikke blev fikseret i en større dråbe, ville det være for lille til at skabe forstyrrelse i laserstrålen og dermed umulig at tælle.

Kilde: TSI Incorporated

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten