Partikler fra bilos strander i hjernen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Partikler fra bilos strander i hjernen

Forureningen fra hostende og harkende biler ryger durk ned i vores lunger og hjerter. Det er velkendt fra mange studier, men hidtil er opmærksomheden af effekten fra selvsamme skadelige stoffer forbigået en vigtig del af vores krop: hjernen.

Det forsøger forskere fra Lancaster University nu at rette op på. I deres studie publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS) viser de, at der er noget at komme efter.

Magnetitter fra luftforurening aflejrer sig i vores hjernevæv. Magnetitter er et sort jernmineral, og inde i vores hoveder kan de små magnetitter forvolde skade.

»Det er frygtelig chokerende. Når du studerer det væv, ser du partiklerne fordelt mellem cellerne, og når du laver et magnetisk udtræk, så er der millioner af partikler, millioner i et enkelt gram hjernevæv. Det er en million muligheder for at gøre skade,« siger professor Barbara Maher til BBC.

Studiet er baseret på hjernevæv fra 37 personer, hvoraf 29 stammer fra Mexico City og 8 er fra Manchester.

Vandrer fra næsen op i hjernens frontallap

Magnetit er et af de hyppigst forekommende oxidmineraler, og det danner fin- til grovkornede masser, men findes ofte som krystaller med veludviklede oktaeder- og rombedodekaederflader. Sådanne naturlige stykker finder også vej til vores hjerner. Men forskerne kunne kende stor forskel på de naturligt forekommende stykker magnetit og de, der stammer fra bilernes katalysatorer.

Magnetitterne fra katalysatorer er runde, og de optræder ofte sammen med andre metaller såsom platin. For hver naturlig magnetit, som forskerne fandt i hjernerne, opdagede de 100 magnetitter skabt af høje temperaturer, når vi gasser op eller bremser i vores biler.

Finder vej ind i pandelappen

Magnetitterne kaldes også for nanospheres. Sådan en partikel er mindre end 200 nanometer i diameter – til sammenligning er et stykke menneskehår 50.000 nanometer tykt. Magnetitterne adskiller sig dermed fra de andre luftbårne bilos-partikler, som kan sætte sig fra i vores næsebor, i lungerne eller i de mindstes tilfælde i blodbanerne. For magnetit-partiklerne i nanoskala-forhold er så små, at de kan vandre fra lugtekolben i vores næser og via nervesystemet finde vej ind i hjernens frontallap, også kaldet pandelappen. Den medvirker til planlægning af sammensat erkendelse, udtrykkelse af personlighed, beslutningstagning samt tilpasning af social adfærd. Det er også i dette område, at samordning af tanker og handlinger i overensstemmelse med den indre målsætning foregår.

»Det er et helt nyt felt, som bør undersøges, hvis vi vil forstå, om disse magnetit-partikler forårsager eller fremskynder neurodegenerative sygdomme,« siger professor Barbara Maher til BBC.

Kan ikke være godartet

Sygdomme såsom demens og Alzheimers er komplekse, og hidtil er der ingen årsagssammenhæng mellem forekomsten af magnetitpartiklerne og risikoen for at udvikle de to lidelser. Men professor David Allson, som har specialiseret sig i neurodegenerative sygdomme og er medforfatter på den nye undersøgelse, mener at deres observationer indikerer en sammenhæng.

»Disse partikler er lavet af jern, og jern er meget reaktivt, så det er næsten helt sikkert, at de forvolder skade på hjernen. Vi ved allerede, at oxidative-skader bidrager til hjerneskader hos alzheimerspatienter, så hvis du har fået jern i hjernen, er det meget sandsynligt, at det gør skade. Det kan ikke være godartet,« siger David Allson til BBC.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det forkommer mig at stort set alle forbeholdne er forsvundet i den danske oversættelse.

Af BBC's artikel fremgår det, at man har påvist magnetitter i hjernevæv fra personer fra Machester og Mexico City (verdens mest forurenede by), men at man endnu ikke har nogen beviselig sammenhæng med sygdomme såsom Alzheimers.

  • 4
  • 1

"verdens mest forurenede by"

Mexico City er ikke nødvendigvis "verdens mest forurenede". Millioner af mennesker bor i byer som New Delhi og Beijing og vil være påvirket af lignende eller værre forureningsniveauer. Er det mon rimeligt at prøve at bagatellisere det eventuelle problems omfang, forbehold eller ej?

  • 3
  • 1

Hmmm. Jeg kan ikke se at artiklen udelader væsentlige forbehold.
Det lader til at være indiskutabelt at partikel antallet er højt i vævet. Når man tager hjernens manglende evne til at gro nye neuroner i betragtning kan det ikke være en god ting. Spørgsmålet er hvor på skalaen mellem harmløst og væsentlig faktor for neurodegetative sygdomme vi befinder os. Jeg kan ikke se hvor artiklen går galt her, og indtil at det er velundersøgt finder jeg artiklens vægtning rimelig. Det vil i min optik være forkert at tage for let på det fund.

  • 7
  • 1

Jeg siger ikke vi evt. skal gå tilbage i tiden - men kan det tænkes at vi i jagten på mere effektive biler - nu udleder langt flere små og langt mere skadelige partikler?
Her tænker jeg på en typisk gammel dieselhakker, som f.eks en 1.9TDI fra VW. Ville dens partikler være mindre skadelige?
Og er der f.eks en knækkurve for hvornår det går helt galt med partikelstørrelsen og gennemtrængning af vores organisme?

  • 4
  • 0

Visse medikamenter virker stærkere, når de 'sniffes' via åndedræt, fordi de så via lugt-cellerne og nerver kommer ind i hjernen (frem for at komme ind i blodet). Det samme er nu her vist for bare et enkelt forurenende stof. Men denne mekanisme er generelt af betydning for risikovurderinger. De tager i regelen IKKE hensyn til denne 'motorvej' til det centrale nervesystem. F.eks. fortælles det ofte at 90% af den klorerede dioxin der optages i kroppen, indtages via føden. Vel at mærke: 90% af den dioxin, man har målt i blodet. Men disse 100% er ikke hele historien, når der også finder en direkte påvirkning af hjernen sted (den farligste dioxin, Seveso-dioxinen eller TDCC, kan desuden passere blod-hjerne-skranken, altså supplere med forgiftninger fra blodet)! Det er mere end sandsynligt at mange mennesker i Danmark bliver på denne måde forgiftet af den brænderøg, de bliver tvunget af deres naboer til at 'snifte' i hovedparten af året. Selvom myndighederne for længst burde have grebet ind, idet koncentrationerne af dioxin fra brænderøgen er målt til at overstige den grænseværdi, der gælder for store industrielle skorstene.
Hvornår mon myndighederne har fattet dette? Og menigmanden/-fruen?
Se vores folder fra foråret på www.braenderoeg.dk.

  • 3
  • 2

Det er ikke sikkert.

Ing.dk's "journalist" mener:
"Bittesmå stykker jern fra bilernes katalysatorer finder vej helt op i hjernevævet, viser ny forskning."

Det fik mig til at studse, for der er ikke ret meget jern i en katalysator, faktisk kun hylsteret.
Og at forbrændingsmotorer skulle udsende jern var også nyt for mig. Så ville de jo blive nedslidt i løbet af kort tid.

BBC skriver:
"By contrast, the particles found in the study were not only far more numerous but also smooth and rounded - characteristics that can only be created in the high temperatures of a vehicle engine or braking systems."

Se bremserne, det var også mit første indfald... og her hjælper ingen elektromotor.

Rent bortset fra det: 39 patienter fra to millionbyer? Wow, virkelig repræsentativt studie!

Endnu en "overdrejet" artikel fra ing.dk, der demonstrerer mangel på almen teknisk viden på redaktionen.

  • 4
  • 7

Se bremserne, det var også mit første indfald... og her hjælper ingen elektromotor.

Øhhh, skynd dig at prøve en elbil. Regenerativ opbremsning er så effektiv, at man kun bruger bremsen ifm uforudsete situationer, samt til at holde bilen i stilstand.

God pointe, når man har råd til en Tesla, du har ret. Den anden del af min sætning træder jeg tilbage fra.

Men jeg forstår stadig ikke hvordan jernpartiklerne skulle komme fra katalysatoren.

Forklaring fra ing.dk ønskes.

  • 3
  • 0

Hej.

Jeg skal ikke kunne udtale mig om, om artiklen på ING er velskrevet eller ej.

ER der nogen herinde, der kan komme med en fornuftigt snak om, hvordan det forholder sig med hybridbiler og den pågældende forurening, der er beskrevet i artiklen på Ingeniøren ? Hvis hybridbilen kører på ren el inde i byen, vil den så udlede disse partikler ved bremsning og kørsel ?

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Trafiksikkerhed
( og Projekt Smørhul )

  • 0
  • 0

Hvis hybridbilen kører på ren el inde i byen, vil den så udlede disse partikler ved bremsning og kørsel ?

  • Hvis bilen kører på ren el, udleder den ikke partikler af nogen art, da ingen forbrænding finder sted.
  • Hvis bilen har regenerativ bremsning, vil den først udlede partikler når bremseklodserne aktiveres og ikke så længe man kun oplader batterierne med bremseenergien.

At bildækkene stadig udleder mikroplast (gummirester) ved brug, er stadig relevant, men ikke noget som hører til i denne artikel, da vi kun fokuserer på metalpartikler.

  • 1
  • 0