I sin tid morede jeg mig også meget over at netop lufthavnene var de første til at indføre rygeforbud....
Man skal have gode lunger for at arbejde i Københavns Lufthavn. En undersøgelse foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) for fagforbundet 3F viser nemlig, at bagagearbejderne i Kastrup er omgivet af fire gange så mange farlige partikler, som hvis de stod inde i midten af den københavnske trafik.
»Vi vidste godt, det var slemt, det er derfor vi har presset på for at få en undersøgelse, men det her er helt vildt. Der er ingen tvivl om, at det kan have store konsekvenser for dem, der arbejder og færdes i lufthavnen,« siger Lars Brogaard, miljøsekretær i fagforbundet 3F Kastrup i en pressemeddelelse.
DMU har undersøgt partikelkoncentrationen på fem forskellige målestationer rundt i lufthavnen. På det værste sted, nemlig på forpladsen i Lufthavnen med høj flytrafik, målte forskerne 43.000 partikler/cm3, dvs. 4,4 gange så mange som de 9.800 partikler/cm3, som er blevet målt på den stærkt trafikerede H.C. Andersens Boulevard, der løber fra Amager gennem København og passerer Rådhuspladsen.
Sammenligner man forpladsen i lufthavnen med den målestation, som DMU har placeret i nærheden af Risø DTU ved Roskilde, er partikelkoncentrationen helt op mod ti gange højere i lufthavnen.
Det er især partikler i størrelsesordenen 6-40 nm, der er på spil i lufthavnen, det vil sige de meget omdiskuterede ultrafine partikler. Disse partikler vurderes af nogle eksperter som de farligste, fordi de er så små, at de kan trænge helt ind i blodbanerne hos mennesker og forårsage sygdomme som kræft, blodpropper og astma.
DMU er endnu ikke helt sikre på, hvor mange af partiklerne, der skyldes fly, og hvor mange der skyldes de køretøjer, der bliver brugt på lufthavnens forplads, men det er noget af det, der skal afklares i den nærmeste fremtid, fortæller driftsdirektør i Københavns Lufthavne, Michael Løve, til Ingeniøren.
»Vi har ikke tidligere målt på de ultrafine partikler, og det kom bag på mig, at koncentrationen er så høj,« siger Michael Løve.
»Selvfølgelig kommer en del fra flyene, men der er også myriader af køretøjer og generatorer til strømforsyning på forpladsen. Vi har lavet nogle håndholdte målinger, der indikerer, at både fly og dieselmotorer udleder ret mange ultrafine partikler, men vi skal have fundet ud af, hvor det største problem ligger,« siger han.
Allerede i 2007 fik Københavns Lufthavne lavet en undersøgelse af partikelkoncentrationen i lufthavnen, og også dengang lyste alarmerne og viste tre gange så mange partikler som på motorvejene. Derfor anbefalede forfatterne, at lufthavnen blev miljøzone med krav om partikelfiltre på køretøjerne.
Miljøzone er det ikke helt blevet til, og lufthavnens 'grønt grej'-initiativ, der udstikker krav om bl.a. partikelfiltre til de køretøjer, der har ærinde i lufthavnen, batter ikke nok på bundlinjen. Omkring 60 procent lever op til de grønne krav i dag, fortæller Michael Løve, mens det er målet at nå op på 65 procent i 2012.
Desuden har der i tre år været en kampagne i gang, der opfordrer ansatte i de dieseldrevne køretøjer til at slukke motoren og ikke holde i tomgang for længe. Desuden har en kampagne opfordret piloterne til at lade hjælpemotorerne køre så kort tid som muligt.
»Vi må selvfølgelig spørge os selv nu, om målet er ambitiøst nok. Når vi kan måle så høje partikelkoncentrationer, har det nok ikke været nok,« siger han, men fastholder at vente på de nærmere detaljer om udledningen fra DMU, før en konkret ny handlingsplan sættes i værk.
Blandt andet vil lufthavnen prøve at få afdækket, om flyene udleder flest ultrafine partikler, når de starter op, eller om det er værst, når de lander med varm motor. De vil også prøve at finde ud af, om bestemte flytyper forurener mere end andre, og om køretøjer i tomgang ved flyene forurener mere end et fly, der står tændt i ti minutter.
»Vores uvidenhed på dette område er enorm, for der er næsten ikke noget information at hente nogle steder. Men når vi ved mere om det, kan vi bedre organisere os ud af noget af det ved at lade de mest forurenende parkere yderst, hvor luftudskiftningen er størst. Men selvfølgelig skal de stadig ind og have læsset bagage på,« siger Michael Løve.
Han siger, at lufthavnens mål er at gå i gang i første del af 2011 med nye tiltag, men vil ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, hvad det konkret indebærer.
»En lavthængende frugt ville selvfølgelig være partikelfiltre, og det er vi også i gang med at kigge på. Investeringerne behøver ikke være enorme og må være inden for mulighedernes grænser,« siger han og understreger, at de adfærdsmæssige initiativer er de sværeste.
»Det er sindssygt svært at ændre vaner, men jeg tror, at de fleste har fornyet motivation nu. Jeg vil gerne have, at partikelkoncentrationen i lufthavnen kommer ned på niveau med H.C. Andersens Boulevard,« siger Michael Løve.
Resten af undersøgelsen fra DMU forventes færdig inden årets udgang.
Rapport fra DMU
Pressemeddelelse fra 3F
Pressemeddelelse fra lufthavnen
I sin tid morede jeg mig også meget over at netop lufthavnene var de første til at indføre rygeforbud....
Hvis man forbød alle fly med forbrændingsmotor, ville problemet afhjælpes noget. Men det er nok ikke praktisk muligt at afvikle noget nær den nuværende trafik med svævefly alene.
Men måske det er alt service materiellet som forurener, og ikke så meget flyene? Turbinemotorer forbrænder jo rimeligt rent ved en høj temperatur, hvorimod diesel stempelmotorer efterlader en del fine sodpartikler.
Hvorfor kører lufthavnens personale overhovedet i dieselbiler, når benzinbiler udleder beviseligt langt færre partikler selv i sammenligning med dieselbiler med moderne partikelfiltre.
Desuden må det formodes at de fleste af lufthavnens biler kører meget korte ture, hvorved fordelen ved angår brændstoføkonomien totalt forsvinder for en dieselbil i forhold til en benzinbil.
Når det er sagt, skal der selvfølgelig flere undersøgelser til, da emnet faktisk er uhyre vigtigt at få kortlagt da rigtig mange er i farezonen, inkl. de passagerer, som er i flyene. Passagerene har vi helt glemt i denne sammenhæng.
Mvh
Anders Skærlund Petersen www.partikelforurening.dk
Jeg undrer mig blot over hvor brændeovnsmafiaen er henne i denne sag. Imponerende at man endnu ikke har hørt om at flyene burde have filtre på og i øvrigt forbydes. De kan sikkert også regne ud hvor mange dødsfald det medfører.
En stor del af service køretøjerne i lufthavnen er specielle køretøjer, og ikke bare biler og busser alene. Alt fra køretøjer til brandslukning, catering, toiletservicering, bagagevogne, de-icing, push-back traktorer og mange andre lignende køretøjer er specielbyggede og kører ofte på diesel.
Men det er da oplagt at se på, på lang sigt, når disse kørtøjer skal skiftes, hvorvidt der kan skiftes til f.eks. gas eller eldrift. Busser og køretøjer til person- og varetransport internt i lufthavnen kunne man jo godt starte med at udskifte til gas eller el. Pga de relativt korte afstande kunne elkøretøjer synes at være oplagte ..
Jo men er det ikke de allermindste partikler, altsaa dem der ikke kan fanges af partikelfiltre, som er de farligste, idet de lettest gaar fra lungerne over i blodbanerne?
De forslag til forbedringer, som omtales er da udmärkede. Men med hensyn til de helt smaa partikler ville jeg tro, at den störste del ville komme fra den förste del af startbanen, hvor flyene med 100 % motorkraft accelererer.
Jeg har igennem flere aar dagligt to gange passeret en af New Yorks lufthavne enten med bus eller tog. Og man kunne altid alt efter vindretningen lugte kerosinosen selv paa flere kilometres afstand.
Det er naturligvis korrekt, som Karl Lohse nävner, at turbinemotorer forbränder "rimeligt rent", Men vel saa til gengäld med saa mange desto flere af de helt smaa partikler. Det ser vi jo af kondensationsstriberne, naar luftfugtighed og sigtbarhed er til det.
Og med hensyn til de allerfineste partikler mener jeg ikke, at benzinstempelmotorer er bedre end diesel. Ved lejligheder hvor benzinbiler fungerer ved meget lave temperaturer (f.x. Moskva ved vintertid) kommer der jo fuldt saa meget kondensationsdamp fra udstödningen paa en benzinbil som fra en diesel.
God artikel, jeg haaber vi faar en opfölgning naar undersögelsen er slut.
min arbejdsplads, lufthavnen i Kastrup.
Det bliver spændende at se om de tør undersøge hvad fly motorer udleder i idle (tomgang). Det turbinemotorerne kører på er JET-A1 som faktisk er så tæt på diesel som man kan komme. Faktisk er der mange historier (og jeg har selv set det) om at den jet fuel man rutinemæssigt dræner af flyenes tanke for at checke for vand, ja det ryger ud i tanken på mekanikerens diesel bil.
Men en anden ting. Den faggruppe som er en af de mest udsatte for forureningen, nemlig lastefolkene, kunne opfordres til at se lidt indad. Dagligt når man kommer til kantinen står (nogle af) lastefolkenes biler og kører enten i tomgang (i en halv times tid ?) og/eller det indbyggede oliefyr står og buldrer lystigt med den forurening det nu måtte medføre.
Jeg tror også det vil være formålstjenstligt at minimum sætte filtre på alle bilerne, og på sigt omlægge til el (der er faktisk en hel del elbiler allerede) men det skal selvfølgelig undersøges hvad der egentlig batter i den store sammenhæng sammenlignet med jetmotorerne.
Det turbinemotorerne kører på er JET-A1 som faktisk er så tæt på diesel som man kan komme.
Faktisk er der mange historier (og jeg har selv set det) om at den jet fuel man rutinemæssigt dræner af flyenes tanke for at checke for vand, ja det ryger ud i tanken på mekanikerens diesel bil.
Lige en praktisk bemærkning: Vær forsigtig!
Jet fuel er i bund og grund diesel (eller fyringsolie), men den har langt ringere smøre-egenskaber. Af samme grund er dieselgrej til jet fuel normalt udrustet med specielle højtrykspumper, der kan klare dette brændsel.
Derfor: Kun jet fuel oven i et halvfyldt tank! Ellers kan besparelsen godt blive kostbar...
Det er ikke bare det man kan se som er farligt. Om der kommer kondens eller ej fra en forbrænding er hovedsagligt udtryk for lufttens temperatur og relative fugtighed. Alle forbrændinger afgiver vand, uanset om det er om vinteren i Moskva eller om sommeren i Dubai. Om det fortætter eller ej, ændrer ikke på hvad der kommer ud.
Kondensstriber fra fly er ligeledes hovedsageligt fugt, og de dannes kun i visse luftlag. Grænsen er hårfin, hvornår de dannes eller ej, igen afhænger det af temperatur og relativ fugtighed (og til dels lufttrykket). Men der er jo en hel religiøs bevægelse der kalder dem "chemtrails" fordi de mener det er myndighederne der hemmeligt tilsætter lækre sager i brændstoffet, for med vilje at ændre adfærd hos personer på landjorden. Religion, ja, prøv selv at søge på chemtrails ...
I en lufthavn er der meget service udstyr, for at supplere fly med luft, el mm, og diverse transport og anden servicering. I moderne lufthavne bygger man kabler ned i jorden så man kan give de 115 VAC 400 Hz som de fleste større fly behøver. Dette sparer at man skal ha dieseldrevne generatorer stående og støje og foruene. Ligeledes kan man bygge brændstofledninger ned i jorden, så tunge (dieseldrevne) tankvogne med højt forbrug ikke behøver at køre på kryds og tværs af lufthavnen. Men hvis først lufthavnen ER anlagt, er det bekosteligt hvis ikke umuligt at nedlægge kabler og rør til dette formål.
Har Københavns Lufthavn mon el og brændsstof i jorden?
Jeg tvivler på at det meste af den luftforurening der måles kommer fra flyene. Jeg tror det er alt servicemateriellet der skal gåes efter. Ligeledes som nævnt ovenfor af en der selv arbejder på lufthavnen - personalets vaner mht tænd/sluk af motor på deres køretøjer.
Karl Lohse:
Jeg er helt enig med dig, at det ikke bare er det man kan se som er farligt.
Og jo, jeg kender godt forsvärgelsesteorierne om "Chemitrails", men den religion bekender jeg mig bestemt ikke til.
Derfor er det rigtige ord i stedet "Contrails" og om det siger Wikipedia i afsnittet om "Condensation from engine exhaust" bl.a. fölgende: "At high altitudes, supercooled water vapor requires a trigger to encourage deposition or condensation. The aircraft`s exhaust act as this trigger, causing the trapped vapor to rapidly turn to ice crystals."
Om denne trigger function kan jeg anföre fölgende: Der var her i ing.dk i 2008 et spörgsmaal til scientariet: "Hvorfor harvi ikke et underskud af ilt i atmosfären?". Nu drejede dette sig ganske vist ikke direkte om kondensationsstriber, men i diskussionen i tilslutning til besvarelsen skrev Uffe Korsbäk i et indläg d. 20 feb 2008 kl 23.51 som punkt 3 i hans konklusion fölgende: "3. Ladede luftmolekyler eller ladede mikropartikler/nanopartikler, hvorpaa ladede luftmolekyler har sat sig, fremmer dannelsen af större partikler, hvorpaa draabedannelsen kan starte."
Saa naar vi ved meget lave temperaturer ser damp (eller frossen damp) ved udbläsning fra fly el. biler, ja saa har der altsaa ogsaa väret partikler, som bare er saa smaa at vi ikke ser dem under mere normale atmosfäriske forhold.
Jeg synes at det er godt at man nu er begyndt at maale paa partikelstörrelsen. Hidtil har man jo ofret mest opmärksomhed paa de store partikler og ikke paa de ultrafine. Og det kan nok have givet nogle en falsk tryghed.
Det er naturligvis rigtigt at i de katalysatorkonstruktioner, der er kommet frem i de sidste 10 - 20 aar, har man faaet en kraftig nedsättelse af de giftige luftarter fra forbrändingen.
Men naar man med en höjere forbrändingdtemperatur og ved efterbränding i katalysatoren afbränder de större partikler, saa öger manvel blot tilsvarende emmissionen af de ultrafine partikler.
Nu önsker jeg paa ingen maade at kritisere de anstrengelser man paa autoomraadet har foretaget m.h.t. Euro 1,2...5 osv. og jeg er heller ikke imod flyvning.
Men jeg haaber at man naar til större klarhed om de ultrafine partikler. Og maaske kan det endda bidrage til yderligere vurdering af de ekspresindförte dieselfiltre. For de kan vel näppe tilbageholde ultrafine partikler?
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard