Opdateret med oplysninger om studiets varighed og omfang
Da jeg (journalisten på denne artikel) var gravid med mit yngste barn, cyklede jeg hver dag tværs gennem det mest trafikerede København til og fra arbejde. En tur på samlet 1,5 time – og jeg fortsatte med at arbejde frem til tre uger før fødslen.
Jeg fødte et velskabt, rask (og naturligvis smukt) barn, men jordemoderen undrede sig over, at moderkagen var tydeligt forkalket, som hvis jeg var ryger eller havde været udsat for passiv rygning. Jeg er antiryger, så det var ikke tilfældet.
Et par måneder senere kom det frem, at børn, der voksede op ved Jagtvej i København, havde øget risiko for astma på grund af luftforurening. Jeg skrev fluks til overlægen, der stod i spidsen for studiet, og spurgte, om luftforurening også kunne være forklaringen på min forkalkede moderkage. Det bekræftede han.
I den kontekst er et nyt britisk studie fra Queen Mary University of London tankevækkende. Forskerne har fundet sodpartikler i moderkagerne fra fem raske kvinder.
Tidligere forskning har indikeret, at der var en sammenhæng mellem gravide kvinders eksponering for luftforurening og tidlig fødsel, lav fødselsvægt, spædbarnsdødelighed og respiratoriske problemer i barndommen.
Det nye studie understreger faren ved luftforurening for ufødte børn, og at sodpartikler er i stand til at nå moderkagen via blodbanen. Forskningen blev præsenteret i søndags på European Respiratory Society International Congress i Paris. Og der er tale om et studie, der ikke er afsluttet.
Moderkager fra fem kejsersnit
Forskerne fik tilladelse til at undersøge moderkagerne fra fem raske kvinder, der boede i London og skulle føde ved planlagt kejsersnit på Royal London Hospital. Kvinderne var alle ikke-rygere og havde ukomplicerede graviditeter, og de fødte raske babyer.
Læs også: Overborgmester vil afskaffe brændeovne i København
Forskerne var især interesserede i celler kaldet moderkage-makrofager. Makrofager findes i mange forskellige dele i kroppen, og er en del af kroppens immunsystem. De arbejder ved at opsluge skadelige partikler, såsom bakterier og forureningspartikler. I moderkagen hjælper de også med at beskytte fosteret.
Holdet undersøgte 3.500 makrofagceller fra de fem moderkager. De fandt 60 celler, som mellem dem indeholdt 72 små sorte områder, som forskerne mener var kulstofpartikler. I gennemsnit indeholdt hver moderkage omkring fem kvadratmikrometer af dette sorte stof.
Man undersøgte også makrofager ved hjælp af elektronmikroskopi, og igen blev man bekræftet i, at der måtte være tale om små kulstofpartikler, der typisk kommer fra forbrænding af fossile brændstoffer.
»Vi ved ikke, om de partikler, vi fandt, også kunne flytte ind i fosteret, men vores fund tyder på, at dette virkelig er muligt. Vi ved også, at partiklerne ikke behøver at komme ind i barnets krop for at få en negativ effekt, fordi hvis de har en virkning på moderkagen, vil dette have en direkte indvirkning på fostret,« siger Dr Norrice Liu i en pressemeddelelse.
Tager forbehold – men er selv overbevist
Ingeniøren har været i kontakt med forskerne på Queen Mary University of London og spurgt til, hvorvidt man reelt kan konkludere, at der er tale om partikler fra fossile brændsler. Der har tidligere været kritik af, at studier, der viste partikelforurening, var misvisende.
Læs også: Dansk forskning forbinder dieseleksponering med ALS
I svaret til Ingeniøren tager forskerne også et vist forbehold, men peger samtidig på, at der er stor sandsynlighed for, at der er tale om luftforurening i moderkagerne.
»Ud fra erfaringen med struktur og ydre form (morfologien) af de sorte prikker, er det plausibelt, at det er kulstof fra luftforurening,« skriver forskerne til Ingeniøren og henviser også til, at de har megen forskningserfaring med forureningspartikler optaget i luftvejene:
»Vi kan ikke være 100 procent sikre på, at de sorte prikker er carbon, men udseendet er kompatibelt med det, vi ser, når der er kulstofholdige partikler i luftvejene. De fleste rapporter vil beskrive det som ‘partikellignende’ eller ‘kulstoflignende’ strukturer, sådan som vi også har gjort det her.«
Forskerne pointerer også, at studiet først er endeligt færdigt om et års tid, og til den tid vil man også have sammenlignet bopæle og trafik i forhold til kvinderne, der har lagt moderkager til, samt kigget på flere end bare fem moderkager.
