Partikelforurening får blodtryk til at stige

Partikelforurening kan meget vel være årsag til for højt blodtryk, viser ny undersøgelse. Det er forskere universitetet i Duisburg-Essen, der gennem flere år har fulgt 5000 forsøgspersoner i et studie, der skal afdække forholdet mellem partikelforurening fra eksempelvis biler, veje og industri og udviklingen af diverse lidelser.

»Vores resultater viser, at partikelforurening ikke kun forårsager dødelige lidelser som hjerteslag og blodpropper, men også påvirker de underliggende tilstande, der fører til kroniske hjerte- karsygdomme. Det er derfor nødvendigt at øge vores bestræbelser på at forhindre kronisk udsættelse for luftforurening så meget som muligt,« siger dr. Barbara Hoffman fra universitetet i Duisburg-Essen til Livescience.com.

Tidligere studier har også påvist en sammenhæng mellem forhøjet blodtryk, men der har ikke været indsamlet data om de mere langsigtede effekter.

»Vores resultater kan forklare, hvorfor mennesker, der bor i mere forurenede områder, har større sandsynlighed for at dø af disse sygdomme,« siger dr. Barbara Hoffman videre.

Forskerne fandt, at blodtrykket steg med 1,7 mm kviksølv for en stigning på 2,4 mikrogram/minut med et partikelniveau under 2,5 mikrometer, der ifølge forskerne svarer til partikelforurening fra forbrændingskilder i byområder som trafik, opvarmning, industri og kraftværker.

Forskerne har justeret deres resultater i forhold til andre faktorer, der kan påvirke forhøjet blodtryk som eksempelvis køn, alder, rygevaner og vægt. Resultaterne vil blive fremlagt på en konference, som det amerikanske thoraxkirurgiske selskab (ATS) holder i denne uge i New Orleans.

Dokumentation

Livescience: Urban Pollution Raises Blood Pressure
Science Centric: Higher blood pressure found in people living in urban areas

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, der bør sættes meget mere fokus på den sundhedskadelige luftforurening, som ikke mindst den motoriserede trafik er årsag til!

Det er ulideligt, at skulle tvinges til at indånde de sundhedsskadelige stoffer og partikler, som udledes fra bl.a. bilos!

Det bør være en menneskeret, at kunne indånde en ikke forurenet luft!

-- Tobaksrøg er endelig ude -- Efter et par generationer er man blevet bevidst om tobaks-røgens sundhedsskadelige virkninger, og man har endda indført love, der forbyder tobaksrygning på arbejdspladser og mange steder i det offentlige rum.

-- Sundhedsvenlig byplanlægning ønskes! -- Nu må det være på tide, at man reducerer trafik-forurening. Og byplanlægger således, at motoriseret trafik er adskilt fra områder, hvor der bor mennesker, og hvor mennesker færdes til fods og/eller på cykel.

Mennesker skal ikke være tvunget til usund indåndingsluft!

Hilsen fra Louis Nielsen

  • 0
  • 0

Ja, der bør sættes meget mere fokus på den sundhedskadelige luftforurening, som ikke mindst den motoriserede trafik er årsag til!

Pjat med dig, vi ved allesammen godt at hvis vi bare forbyder brug af brændeovne og brændefyring så har vi reddet luften fra enhver tænkelig skadelig forurening.

Trafikken har aldrig slået nogen ihjel!

-Dolph

  • 0
  • 0

Aha! Det er måske derfor, kinerserne i storbyer, nogle gange kører med partikelfilter over munden. (Den klassiske hvide malermaske)

Well, jeg kan da tilslutte mig denne undersøgelse. Jeg er mere eller mindre tvunget til at køre langs en trafikeret hovedvej gennem en større dansk by,hver dag, på cykel. Biler stinker - og, kan mærke, det tager den gode ilt, især når jeg skal op ad en stejl bakke, som jeg også skal, hver dag. Jeg gætter på, billisterne selv ikke er så berørte - de har forskellige muligheder med aircondition (udefra eller indefra taget luft), + , de skal ikke bruge særlig meget ilt/luft, til deres "forehavende" (holde øje med trafikken, holde foden på gaspedalene, holde rattet drejende - sikkert også hjulpet af hydraulik, det sidste) Tilgengæld er det så sikkert de samme mennesker, jeg ser i udstillingsvinduerne i motionscentrene, på de "stillestående" cykler, en gang imellem, tænker jeg. Og hvor tit ser jeg ikke bare biler med kun 1 person i - hvor mange tomme sæder er der ikke lige - det gælder så også for den næste - og den næste - og den næste bil - ah, der var lige en, med 2 personer i. Godt udnyttet!

Men, den vestlige verden, vores verden, er nu baseret på en ydre forbrændingsmotor. Vi har taget bilen ud over os, som en eremitkrebs i et sneglehus. Bortset fra, at dette "sneglehus" forurener, gør os skade, på kroppen, på en måde, der næsten er usynlig... Måske derfor, så mange mennesker vælger at hærde deres lunger med cigaretrøg - eller, prøver at beskytte jorden, ved at smide deres filterskod direkte på den...

En ide: Hvorfor ikke lave et udskifteligt filter, a la cigaret filteret, til at proppe ud for enden af et udstødningsrør? Så vil vi i det mindste have et håndterbart affaldsprodukt, og finde den rette komposteringsmetode til - i stedet for, at vores krop skal være "filter" - og måske endda det stor gene for nuværende og kommende generationer, der i stigende tal kæmper med symptomer som AHDH, Damp, Aspergers, Autisme - måske er der en sammenhæng? Tænk over dette - men tænk ikke for længe, kære ingeniører!!

  • 0
  • 0

Aha! Det er måske derfor, kinerserne i storbyer, nogle gange kører med partikelfilter over munden. (Den klassiske hvide malermaske)

Nogle gange er det også for SARS og (fugle)influensa.

Well, jeg kan da tilslutte mig denne undersøgelse. Jeg er mere eller mindre tvunget til at køre langs en trafikeret hovedvej gennem en større dansk by,hver dag, på cykel. Biler stinker

2 takts knallerter er endnu værre

Jeg gætter på, billisterne selv ikke er så berørte - de har forskellige muligheder med aircondition (udefra eller indefra taget luft), + , de skal ikke bruge særlig meget ilt/luft, til deres "forehavende" (holde øje med trafikken, holde foden på gaspedalene, holde rattet drejende - sikkert også hjulpet af hydraulik, det sidste)

Mig bekendt skulle billister have det mere usundt end cyklister, også selvom at du cykler lige ved siden af.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten