Partier uenige om fremtiden for energibesparelser i byggeriet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Partier uenige om fremtiden for energibesparelser i byggeriet

Illustration: Rockwool

Bygninger er samfundets største energiforbruger, og i de seneste år er indsatsen for at gøre dem mere energieffektive stort set stagneret. På trods af opråbet fra forskere og en interesseorganisation så afviser Venstres energi- og klimaordfører, Thomas Danielsen (V), at udviklingen på området giver anledning til bekymring eller nye initiativer.

»Vi har i Danmark været utroligt dygtige til at energieffektivisere indenfor byggeriet – særligt når det gælder nybyggeri, er vi meget langt fremme i skoene. Når det gælder den eksisterende bygningsmasse, så er der en kombination af forskellige udfordringer, men for mange er det faktisk en god forretning at gå ind at isolere gamle bygninger. Man vil jo aldrig gå ind at renovere til noget, der ikke er den nyeste energiklasse. Så på den måde går det faktisk også godt,« fortæller Thomas Danielsen (V).

Læs også: Eksperter revser bygningers enorme udledninger: »Vi ligger og roder rundt sammen med Ungarn og Bulgarien«

Så du siger, at det ikke vil nytte at lave flere initiativer for at sætte udviklingen i gang på et område, hvor vi er stagneret?

»Selvfølgelig kan der komme flere initiativer løbende, men det er jo ikke hensigtsmæssigt at gøre det til et kapløb om at bruge flest mulige penge på klimainitiativer. Det er hensigtsmæssigt, at vi bruger statens midler der, hvor vi får mest mulig grøn omstilling for pengene – og det gør vi ikke ved at give støtte til hulmursisoleringer og så videre. Vi har tidligere set initiativer med tilskud til energieffektiviseringer i eksisterende bygninger. Og der var fakta bare, at hvis vi brugte 100 kroner, så fik vi kun værdi tilbage for omkring 20 kroner. Og det er en dårlig måde at bruge penge på grøn omstilling på. «

Jeg har talt med to forskere, der begge er ret skeptiske over for, om vi når vores 2050-mål, hvis ikke vi sætter nye initiativer i gang på området. Kommer vi til at se det fra Venstre?

»Jamen, jeg forventer også, at der nok skal komme nogle initiativer. Men vi har i Venstre ikke aktuelt nogle planer om at stille yderligere krav til restaurering af bygninger eller lignende.«

Konservative ønsker bindende klimamål for bygninger

Helt anderledes stiller regeringspartnerne i Det Konservative Folkeparti sig. Ifølge partiformand og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) giver det god mening at satse yderligere på energieffektivisering som led i den grønne omstilling. Derfor har partiet foreslået såkaldte grønne trepartsforhandlinger, der bl.a. også skal se på implementeringen af yderligere initiativer til energieffektivisering.

»Det går ud på, at vi skal opnå CO2-neutralitet i 2050 – og for at nå derhen har vi brug for femårige bindende klimamål. Det er ikke nok, at vi siger, at vi bare skal derhen – for så ved vi alle sammen godt, at vi ender med at stå i 2048 uden en chance for at nå i mål. Derfor skal vi have bindende mål, hvor et stærkt og uafhængigt klimaråd regner ud, hvor meget der skal reduceres med i den kommende femårige periode,« siger Søren Pape Poulsen og fortsætter:

»Herefter vil der foregå en forhandling mellem den siddende regering, erhvervslivets organisationer og klimarådet om, hvordan man kommer derhen. Altså ikke en debat om, hvorvidt vi skal komme i mål, men hvordan

Samtidig åbner den konservative partiformand for at lade kommunerne stille krav til bæredygtighed og energieffektivitet i deres udbud:

»Hvis man bare gør det klogt, så kan det godt være, at udbuddet bliver lidt dyrere med de her krav. Men hvis man bare opnår den ønskede effekt, så bliver det billigere i drift på sigt, samtidig med at vi får vendt udviklingen til at gå den rette vej klimamæssigt.«

Socialdemokratiet med nyt EU-udspil

Det ser dog ikke ud til, at de Konservative kommer til at føre denne ambition ud i livet som regeringsparti, medmindre der sker noget yderst overraskende i den sidste halvdel af valgkampen. I de seneste meningsmålinger ligger Socialdemokratiet nemlig stadig lunt i svinget til at blive Danmarks næste regeringsparti. Hvis man spørger partiets energi- og klimaordfører, så har Socialdemokratiet to klare målsætninger på byggeområdet:

»For det første mener vi, at der skal stilles energisparekrav til alle offentlige bygninger - og ikke kun til de statslige, som det er tilfældet i dag. Og så skal der laves et energisparekrav, der er højere end EU’s minimum,« fortæller Socialdemokratiets Jens Joel og uddyber:

»Jeg tror, at vi kan komme rigtig langt med de eksisterende bygninger ved at sætte mere ambitiøse mål. Det vil samtidig være en god forretning, hvor vi får meget grøn omstilling for pengene. For der er ingen tvivl om, at de investeringer, vi gør i energispareindsatser, de kommer også godt tilbage. Med større effektivitet skal vi bruge mindre fremtidig batterikapacitet og mindre netudbygning.«

Hvis man ser bort fra den hjemlige valgkamp, så har Socialdemokratiets spidskandidat til Europa-Parlamentet, Jeppe Kofod, onsdag d. 20. maj fremlagt et udspil, hvor han lægger sig fast på at ville kæmpe for at hæve EU’s energieffektivitetsmål i 2030 fra de nuværende 32,5 pct. til et bindende mål på 40 pct..

Skal bæredygtighed være frivilligt eller ej?

Der skal langt mere end termoruder og hulmursisolering til, før bygningsmassen i Danmark bliver absolut bæredygtig. I 2017 viste en rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut, at den største belastning i nye bygninger faktisk kommer fra produktionen af byggematerialer, opførelsen og det løbende vedligehold. Det vil sige uden driftsenergiforbruget.

Derfor hilste flere i branchen det velkomment, da regeringen sammen med Radikale og Dansk Folkeparti sidste år indgik en aftale om indførelsen af en frivillig bæredygtighedsklasse for nybyggeri. Samtidig var der dog også en vis skepsis.

Ib Enevoldsen, administrerende direktør i Rambøll Danmark, udtalte i februar til Ingeniøren, at det ikke er nok med frivillige ordninger, hvis branchen skal tage den grønne omstilling alvorligt.

Hverken Venstre, Socialdemokratiet eller Konservative ønsker aktuelt at gøre bæredygtighedsklassen obligatorisk for nybyggeri.

Læs også: Byggeriets nye bæredygtighedsklasse er klar: Branchen tripper, men ministeren tøver

Det vil Mikkel Dencker, energi- og klimaordfører for Dansk Folkeparti, dog gerne arbejde for:

»Det synes jeg ville være en ganske udmærket ide at gøre. Der er ikke nogen, der tager skade af at blive målt og vejet på deres adfærd eller ved at deklarere, hvad man gør. Så det synes jeg ville være helt fint at gøre.«

I har jo selv været med til at indgå aftalen om den frivillige ordning. Men betyder dit svar, at I vil arbejde for at gøre bæredygtighedsklasser obligatoriske for nybyggerier i den kommende valgperiode?

»Det vil jeg gerne være med til at se på, ja. Der ligger et stort potentiale i at se på byggeriet, og vi er allerede rigtig gode i Danmark til at bygge energivenligt. Så det ville ligge i naturlig forlængelse af det, som jeg ser det.«

Også Radikale, SF og Enhedslisten samt Alternativet kan se perspektiver i at arbejde for indførelse af obligatoriske bæredygtighedsklasser for nybyggeri, der tager hensyn til flere faktorer i bygningernes livscyklus end blot energi. Samtidig fortæller Alternativets energiordfører, Christian Poll, at partiet ønsker at gøre ejendomsbeskatningen grøn:

»Vi har jo allerede et udmærket energimærkningssystem til bygninger, og det vil vi gerne aktivere i højere grad ved at beskatte bygninger, alt efter hvilket energimærke de har.«

Ønske om mere træbyggeri

Ida Auken, Radikale Venstres klima- og energiordfører, fortæller, at hun gerne ser, at reglementet for nybyggeri bliver skærpet yderligere i forhold til materialevalg og bæredygtighed. Helt specifikt har Radikale Venstre et ønske om at få vedtaget en træbyggestrategi for Danmark:

»Vi ønsker, at halvdelen af alt lavt byggeri samt en fjerdedel af alt højt byggeri skal være træbyggeri inden 2030. Så der skal laves en helt ny bæredygtighedsklasse, der har de her krav til materialer med – og som er mere bindende end den nuværende. Vi har hidtil været meget fokuserede på energiforbruget i bygningens levetid, men nu er vi nået dertil, hvor vi også er nødt til at se på det i byggeriet,« udtaler hun og fortæller videre:

»Vi vil lave en efteruddannelsesindsats til entreprenører, arkitekter og andre aktører i branchen, så vi kan blive bedre til at bygge med træ. I virkeligheden vil vi gerne have, at Lynetteholmen skal bygges i træ – og her mener jeg selvfølgelig ikke træhytter, men at de bærende konstruktioner kan bygges i træ, der opsuger CO2 fremfor at udlede CO2.«

Dette ønske støttes af SF og Enhedslisten, der også ønsker at gøre bæredygtighed til et konkurrenceforhold i offentlige udbud.

»Det skal være muligt at stille krav til bæredygtighed i offentlige udbud, så man ikke kun konkurrerer på pris – men også på faktorer som materialevalg, genanvendelsesgrad og livscyklusanalyse,« fortæller Søren Egge Rasmussen, klima- og energiordfører for Enhedslisten.

Og den idé kan Socialdemokratiet godt være klar til at lege med på, fortæller partiets Jens Joel:

»Det kan godt give mening at diskutere materialerne. Det betyder ikke, at vi vil forbyde at bygge i beton fremover. Men hvis man bruger et materiale, der er meget tungt for klimaet, så kan man måske stille krav om at kompensere et andet sted,« siger han og uddyber:

»For eksempel ved at anvende genbrugsmursten til at beklæde bygningen. Eller måske kan man lave store glaspartier, hvis man så samtidig har mere træ i bygningen. Det skal gøres fleksibelt, men også fremhæves på en måde, så man som bygherre bliver mere bevidst om materialernes betydning.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dernæst mangler der stadig noget der flytter de gamle huse. Der bruges alt for meget på renovering af gamle bygninger såsom køkener bad, vinduer men ikke på resten og det gvier meget lidt til energibesparelsen. Et nyt tag kan ikke tjenes hjem på 20 år, det giver kun en 20% besparelse.
Vurder Life Cycle cost og enrgi mærk materialerne og giv satterabat ved køb i stedet for at fylde store energikonsulenters lommer som DONG (dem de rulovligt bruger Ørsted), og alle de andre af samme type.

  • 3
  • 1

Man vil jo aldrig gå ind og renovere til noget, der ikke er den nyeste energiklasse. Så på den måde går det faktisk også godt,« fortæller Thomas Danielsen (V).

Typisk udtalelse fra en politiker der ingen konkret viden har.

Der er rigtig meget bygningsmasse hvor det på ingen måde er realistisk at renovere til "nyeste energiklasse", hverken ud fra en praktisk betragtning, eller især ikke ud fra en økonomisk.

  • 12
  • 1

Da nogle velmenende mennesker i Køge ville bygge i træ, hvilket skulle være både billigere og mere “grønt”, så blev det alligevel dyrere pga. entreprenørens krav om en stor risikopræmie for at bevæge sig ind i dette ukendte land. Her ville det jo være oplagt at “nogen” gik ind og påtog sig denne risiko, så det kunne prøves af i praksis. Realdania f. eks.
Nu blev det så beton igen igen igen...

  • 4
  • 0

"Jeg har talt med to forskere, der begge er ret skeptiske for, om vi når vores 2050-mål, hvis ikke vi sætter nye initiativer i gang på området"
Det er jo ikke fordi klimaet bliver anderledes hvis vi ændrer på målet, men der er nok bundet for meget prestige i det mål, til at nogle tør ændre det.

  • 2
  • 3

Mange af de politiske udtalelser i artiklen, og de efterfølgende debat-indlæg, tager udgangspunkt i økonomi: “Kan det betale sig ?”
Det er måske den helt forkerte præmis - omend klassisk og altid brugt.

Hvad nu hvis energi ikke kan skaffes eller ikke kan leveres ?
Der kan være mange årsager, men her er nogle eksempler:
- det bliver ikke tilladt at opstille vindmøller og/eller kabelføringen er umulig ?
(Se Tyskland som eksempel, hvor transmission til Sydtyskland i praksis er umulig).
- det bliver ikke tilladt at forstærke det eksisterende eltransmissionsnet.
(Kabler i baghaven bliver no-no; luftledninger er for længst udelukket).
- det bliver ikke tilladt at spilde energi på opvarmning; skal bruges til produktion.
(Tænk på krigstid eller energikrise rationeringer).

Så er det lige pludseligt ikke økonomi, men noget mere absolut, som bestemmer.
Hver person får 1 GWh tildelt - og stempler ind/ud på opvarmede arbejdspladser.

Mon så ikke der kon gang i efterisolering og effektiviseringer istedet for samtalekøkkener og charterrejser - på cykel - til fritidsområderne ?

Men spøg til side: et sædvanligt familiehus kan efterisoleres for kr.150.000 til 250.000.
Konkret brugte min søn kr.150.000 på facaderne (100 mm + hårdt puds) og fik fremragende indeklima. Sparede han også opvarmning ? Ja, kr.10.000/år.
Det er kun et spørgsmål om VILJE, ikke tilskud og skattetænkning.

Og ja, DJØFerne kan sikkert finde på lovregulering. Men VI KUNDER kunne jo tvinge salgspriserne NED med kr.150-500.000 og så lave manglende forbedringer.

Øjensynligt tager politikerne det ikke alvorligt - de er bange for taburetterne vil vakle.

  • 1
  • 0

Men spøg til side: et sædvanligt familiehus kan efterisoleres for kr.150.000 til 250.000.
Konkret brugte min søn kr.150.000 på facaderne (100 mm + hårdt puds) og fik fremragende indeklima. Sparede han også opvarmning ? Ja, kr.10.000/år.
Det er kun et spørgsmål om VILJE, ikke tilskud og skattetænkning.

Jeg brukte DKK 12.200 (inklusive montering) på en luft til luft varmepumpe (fikk DKK 2.300 i kommunal støtte) og gikk ned fra 10.000 kWh til 3.500 kWh per år i min mindre, dårlig isolerte enebolig fra sekstitallet. Jeg vurdere videre solceller på mitt flate tak (atriumhus) og oppgradering av isolasjon er langt bak i mine tanker. Maksimum potensial er 3.500 kWh og marginalt bedre miljø.

Ellers så støtter jeg alle som vil forbedre sine boliger. Men jeg tenker nok for mye på økonomi!

  • 4
  • 0

@Jan Heisterberg Det er da fint at han brugte 150.000kr og så spare 10.000kr om året.. MEN ikke alle har/kan låne 150.000kr og ikke alle bruger for 10.000kr i opvarming.. Selv bruger vi i et dårligt isoleret 60'er hus på landet max 6000kr om året til opvarming og nej vi fryser ikke men bruger noget så ukorrekt som brændeovn og levere arbejdet med at skaffe træ selv.
Så uanset hvordan du vender og drejer det så handler det om økonomi for den enekelte og fakta er at det for meget meget få kan svare sig at smide penge efter efterisolering uden at det bliver en øget udgift både på kort og lang sigt.

  • 7
  • 0

Mon så ikke der kon gang i efterisolering og effektiviseringer istedet for samtalekøkkener og charterrejser - på cykel - til fritidsområderne ?


Man kan jo tælle lidt på fingrene. Hvis vi ikke efterisolerer, så siger nogle at temperaturen stiger 5K, og så behøver vi ikke at efterisolere.
Hvis nu temperaturen ikke stiger nær så meget, så kan vi sikre os med efterisolering, men risikerer så samtidig at temperaturen stiger mindre. Hvad pokker skal man gøre?

  • 1
  • 4

Da jeg købte mit gamle og uisolerede hus for 13 år siden, fik jeg straks blæst papiruld ind i hulmurene. Det tog en formiddag og i følge energiberegningen ville investeringen være hentet hjem efter ca 15 måneder (!)
Jeg fik dels en økonomisk besparelse dels et bedre indeklima.

En meget stor del af murstensbyggeriet kunne umiddelbart hulmurisoleres, hvis man anvendte organiske materialer som papir eller cellulose, hvor man ikke behøver at pakke isoleringen ind i "plastikposer", som det er tilfældet ved brug af sten- eller glasuld.
Hvorfor det ikke forlængst er sket, fatter jeg ikke ... måske ville det ikke bekomme Rockwoolkoncernen så godt hvis markedet blev bekendt med alternativer ?

  • 3
  • 0

@SP
Udfordringen med efterisolering af den "sidste" del af bygingsmassen, der har lidt potentiale for energibesparelser er måske, at det i virkeligheden overhovedet ikke kan tjene en besparelse hjem i form af mindre udledning af klimagasser. Måske endda tværtom.

Det drejer sig om, at forbyde udledning af klimagasser. Hvis vi forbød afbrænding af fossile brændstoffer (til opvarmning af bygninger) i morgen, er der helt sikkert nogen der vil komme til at fryse til vinter, og der vil være nogen udfordringer i ft. at skaffe varme nok ved VE. Men kan det gå for hurtigt?

I stedet for en masse politisk fikumdik med politiske studehandler alla legobaner for støtte til skattelettelse til de rigeste (eller noget), så kunne et clean cut med et forbud have langt større effekt, og til at forstå for menigmand (der sikkert ikke vil synes det er morsomt uanset).

  • 2
  • 1

Og så den lille detalje, at hvis der bliver energioptimeret for meget, så underminerer det fjernvarmens økonomi, så det faste bidrag bliver sat op.

@Christian
Endnu en “lille” detalje. Praksis (og lovgivningen) er at forbrugerens faste bidrag skal modsvare værket faste omkostninger.
Med andre ord har det intet med de variable omkostninger at gøre

  • 1
  • 3

Endnu en “lille” detalje. Praksis (og lovgivningen) er at forbrugerens faste bidrag skal modsvare værket faste omkostninger.
Med andre ord har det intet med de variable omkostninger at gøre


@Jakob
Hvis ovenstående holder vand så burde pris/kwh være brændsels prisen 1:1 med et tillæg for tab i ledningerne.
Resten er jo faste omkostninger, selv solvarme markerne og damlagre er en fast omkostning. Hvorfor kwh prisen de steder bør være et rundt nul hen over sommeren og godt ud på efteråret.

  • 3
  • 0

Hvis ovenstående holder vand så burde pris/kwh være brændsels prisen 1:1 med et tillæg for tab i ledningerne.
Resten er jo faste omkostninger, selv solvarme markerne og damlagre er en fast omkostning. Hvorfor kwh prisen de steder bør være et rundt nul hen over sommeren og godt ud på efteråret.

@Michael
Ja. og der er også fjernvarmeselskaber som har forskellige priser måned for måned i løbet af året
https://www.frb-forsyning.dk/forside/varme...
Det er dog endnu ikke alle målere der kan håndtere dagsaflæsninger og "on-line" afregning. Men det er den vej det går.

  • 2
  • 1

Ja. og der er også fjernvarmeselskaber som har forskellige priser måned for måned i løbet af året
https://www.frb-forsyning.dk/forside/varme...
Det er dog endnu ikke alle målere der kan håndtere dagsaflæsninger og "on-line" afregning. Men det er den vej det går.


@Jakob
Jeg gav dig en UP for oplysningen om at der kommer ordenlig afregning.

Prisen hos Frb. forsyning undrer mig ift. dine udsagn omkring faste og varable priser.
Jeg ved hvad jeg kan købe brændsel til og hvis denne variabel + tab skal give de priser der er hos Frb forsyning, må ledningstabet være abnormt.

Hvis det ikke er et abnormt tab, hvad er der så af andre variabler der kan medføre så stor forskel i pris/kwh ? (næsten dobbelt op)

  • 0
  • 1

Mange af de politiske udtalelser i artiklen, og de efterfølgende debat-indlæg, tager udgangspunkt i økonomi: “Kan det betale sig ?”
Det er måske den helt forkerte præmis - omend klassisk og altid brugt.


Det er vist lidt en stråmand du er ude i.
I det her tilfælde taler Thomas Danielsen om hvor vi får mest grøn omstilling for pengene.

Bagvedliggende er der en økonomisk realitet, der hedder finansiering. Mange virksomheder har faktisk knækket halsen på at de havde nok projekter der kunne betale sig, men de kunne ikke skaffe kapitalen.

Politisk taler man om en masse initiativer, men reelt burde man tale om hvordan man f.eks. lige finder en årlig pulje på 100 mia. Kr. til klima initiativer. Det vil komme til at gøre ondt mange steder.

Bagefter, skal man så begynde at dele pengene ud til højre og venstre. Eller skal man sætte sig med et regneark og støtte de initiativer der give mest omstilling for pengene.

  • 0
  • 0

Fjernvarmen bruger kun træmateriale der ikke kan bruges til andet som gavntømmer, spånplader og papirmasse. Træflis og piller er det dårligst betalte ....

Henning.

Ikke i følge de lokale :https://psmag.com/environment/demand-for-b...

Hvor kan man finde varmetab i Løgstør fjernvarmerør i lidt større dimensioner end her: https://www.logstor.com/media/1412/industr...

Heroppe er fjernvarmen gået helt grasat med at grave veje op og lægge rør.

Kommunen sammen med elselskabet ejer fjernvarmeselskabet.
Da kommunen har et ønske om at bygningerne som kommunen ejer skal være grønne, så har de fået den vanvittige ide om at lægge fjernvarme rundt byen, selv om det hovedsagligt kun er kommunale bygninger der kobler op.
Kommunen har udført nogle byggemodninger og der er man tvunget at koble op, hvilket ikke er faldet i god jord hos grundejerne, da det koster mere for opvarming end individuelle løsninger med varmepumpe.
Prisen for kWh er 81 øre hos fjernvarmen og el til varmepumpen 140 øre, så man kan med geotermi varmepumpen holde huset varmt for halvdelen af hvad fjernvarmen koster.

  • 1
  • 2

Ikke i følge de lokale :https://psmag.com/environment/demand-for-b...

@Magnus
Prøv og læs hvad Karsten skriver

Hvor kan man finde varmetab i Løgstør fjernvarmerør i lidt større dimensioner end her: https://www.logstor.com/media/1412/industr...

Hvad med at kigge på fjernvarme rør i stedet for industrirør.
https://www.logstor.com/media/6217/produkt...

Kommunen sammen med elselskabet ejer fjernvarmeselskabet.
Da kommunen har et ønske om at bygningerne som kommunen ejer skal være grønne, så har de fået den vanvittige ide om at lægge fjernvarme rundt byen, selv om det hovedsagligt kun er kommunale bygninger der kobler op.
Kommunen har udført nogle byggemodninger og der er man tvunget at koble op, hvilket ikke er faldet i god jord hos grundejerne, da det koster mere for opvarming end individuelle løsninger med varmepumpe.
Prisen for kWh er 81 øre hos fjernvarmen og el til varmepumpen 140 øre, så man kan med geotermi varmepumpen holde huset varmt for halvdelen af hvad fjernvarmen koster.

Sådan foregår det ikke i Danmark.
Der er ikke tilslutningspligt (fra årsskiftet) og der er krav om projektforslag der nøje beskriver økonomien, så den er positiv både for samfundet, virksomheder og forbrugeren

  • 1
  • 3

Hvad med at kigge på fjernvarme rør i stedet for industrirør.
https://www.logstor.com/media/6217/produkt...

Jacob.

Desværre står der intet om U værdi for rør i dit link, kun at termisk varmeledningsevne ved 50 C er lig med eller mindre end 0,023 - 0,027 W / m K, som svarer til gængse PUR - isolering.

Sådan foregår det ikke i Danmark.
Der er ikke tilslutningspligt (fra årsskiftet) og der er krav om projektforslag der nøje beskriver økonomien, så den er positiv både for samfundet, virksomheder og forbrugeren

Heroppe er der tilslutnings og forblivelsespligt. :-(
Hvilket er helt forkasteligt, da der er alternative opvarmingsformer der sikrer borgerne varmen for halv pris.

At der ikke bliver lavet projektforslag der nøje beskriver økonomien kan jeg give et eksempel på ( alle de andre bygninger hos kommunen der skal koble op lider af samme problem )

Eksempel: Kommunal børnehave i 1 plan 700 m2 opvarmet med oliefyr ( som alle bygninger hos kommunen er ) kWh pris 55 - 65 øre da kommunen som storforbruger af olie opnår favorable rabatter hos olieselskaberne.

Nu har man fået den vanvittige ide om at der skal etableres fjernvarme, opkobling koster 400.000 - 500.000 kr og kWh prisen er 84 øre som er bestemt af udsalgsprisen på olie og 15 % tab i oliefyr.

Geotermiboringer og varmepumpe kan etableres for 300.000 - 350.000 kr og kWh prisen for el er 139 øre hvilket medfører at børnehaven kan opvarmes for ca halv pris.

El er allerede til stede i børnehaven og prisen for el til varmepumper er for nedadgående
( 18 MW vindmøller for nuværende har reduseret prisen fra 189 øre til 139 øre til varmepumper og elbiler ). Der skal stilles 36 MW mere vindkraft op inden for to år, hvilket medfører at kWh prisen falder yderligere ).

Det værste er ikke at man flår skatteborgerne med kommunens grønne stunt.
At lægge kilometervis af rør gennem byen og kun opkoble nogle få kunder, medfører at tabet i nettet stiger drastigt ( for nuværende ca 40 % ) hvilke medfører at man er kommet forbi hvad spildvarmen fra affaldsforbrændingen kan tilføre.

Om kommunen ønskede en grønnere by, skulle de koble forbrugere op der bor i nærheden af forbrændingen i stedet for at sprede sig over hele byen, så mindre og mindre af spildvarmen kommer til gavn, ( faktisk er man nødt til at bruge flere 100 t olie i vinterhalvåret allerede nu ).

For at det ikke skal være løgn, er der politisk enighed om at redusere forbrænding,
genbrug på forbrændingen vil helt smadre ideen med fjernvarme. :-(

  • 1
  • 1

Desværre står der intet om U værdi for rør i dit link, kun at termisk varmeledningsevne ved 50 C er lig med eller mindre end 0,023 - 0,027 W / m K, som svarer til gængse PUR - isolering.

@Magnus
Når man ved hvad man måler og hvad man beregner, så er det ikke så svært.
Men du kan nok nemmes bare bruge det on-line værktøj der tilbydes
https://www.logstor.com/dk/service-support...

  • 1
  • 1

Når man ved hvad man måler og hvad man beregner, så er det ikke så svært.
Men du kan nok nemmes bare bruge det on-line værktøj der tilbydes
https://www.logstor.com/dk/service-support...

Jakob.

Tak for link.

Det løber koldt ned ad ryggen, når man ser hvor meget tab der er i rør, når man kommer op i dimensioner.

I byggemodning der er i gang lige nu til villakvarter, opført i det der svarer til BR08 og en hel del i BR15, vælger man ikke engang twin pipe, men fortsætter med serie 2 enkeltrør "sørgeligt". :-(

Man skal også heroppe have i mente, at der er sparsomt med sand sikret med fibertex dug omkring rørene, resten er stenopfyldning som medfører at omgivelsestemperaturen hvor rørene er placeret er lig med udetemperaturen ( i fleste tilfælde vil dæklag af sand kun være 10 - 20 cm og i mange tilfælde våd ovenikøbet ).

  • 1
  • 1

Henning.

Ikke i følge de lokale :https://psmag.com/environment/demand-for-b...

Helt i orden Thomas Magnussen ;-)

Rapporten omhandler fabrikation af træpiller i South- og North Carolina; men har intet med afbrændingen i danske fjernvarmeværker at gøre.

1) Rapporten glemmer, at lod man bare cypres-træer blive stående, ville de stoppe værksten og gå i forrådnelse med udledning af metan til følge - en klimagas der 25-35 gange kraftigere end CO2.

2) Nu henviser man til EU's RED-direktiv, som den skyldige i at der bliver fældet træer i de 2 stater! Men FN's Klimapanel vedtog allerede i Koyto 95, at genplantet træ, der genvandt vedmassen i løbet af 100 år, ansås for CO2 neutral

3) Rapporten omhandler træpiller; men Danmarks import af træpiller til elværkerne fra USA, er kun 5% af det hele - herunder import til private pillekedler.

4) 95-98% af flisen danske fjernvarmeværker anvender er certificeret. Og det er IKKE et certifikat du trækker i automaten hos den lettiske sortbørshandler.

  • 0
  • 3

Det løber koldt ned ad ryggen, når man ser hvor meget tab der er i rør, når man kommer op i dimensioner.

@Magnus
Hvad prøver du at sige. For procentvis tabes der mindre i større rør (hvis kapaciteten udnyttes)

I byggemodning der er i gang lige nu til villakvarter, opført i det der svarer til BR08 og en hel del i BR15, vælger man ikke engang twin pipe, men fortsætter med serie 2 enkeltrør "sørgeligt". :-(

I Danmark anvendes næsten udelukkende twinrør ved nyanlæg. Dog kan der være problemer ved både horisontale og især vetikale retningsændringer, som gør at man på delstrækninger vælger enkeltrør.
Så pas på med at sammenligne det lokale værk med situationen i Danmark

Man skal også heroppe have i mente, at der er sparsomt med sand sikret med fibertex dug omkring rørene, resten er stenopfyldning som medfører at omgivelsestemperaturen hvor rørene er placeret er lig med udetemperaturen ( i fleste tilfælde vil dæklag af sand kun være 10 - 20 cm og i mange tilfælde våd ovenikøbet ).

10-20 cm er nok til at optage aksialspændinger, bare overlejringstrykket fra f.eks. sten er ok.

  • 1
  • 1

4) 95-98% af flisen danske fjernvarmeværker anvender er certificeret. Og det er IKKE et certifikat du trækker i automaten hos den lettiske sortbørshandler.

Karsten.
Fint nok at DK kan støvsuge marked for certifiseret brændbart materiale og derved pudse glorien.
Hvad med alle andre lande som ser op til DK og følger trop og starter hæmningsløs forbrænding af tilbageværende ikke lødig brændbar materiale.
Jeg er helt med på at få gavn af at brænde de 40 - 50 % af affald som man i værende stund ikke økonomisk evner at genbruge på forbrændingen, samt restprodukt fra gavntræs fældning indenfor landets grænser.
At gå på rov med kædesaven i udlandske skove sømmer sig ikke for et land der fostrede geniet H. C. Ørsted, der allerede i 1820 viste vej væk fra stenalder - tankegang og teknik med bål indover.

I min optik er det pinligt og spild af tid, at man 200 år senere sidder og diskuterer import og afbrænding af biomasse, der måske er et mulehår miljømæssig bedre end kul, da der er opfundet teknikker der stort set kan eliminere at der skal bål indover overhoved.

  • 2
  • 0

Hvad prøver du at sige. For procentvis tabes der mindre i større rør (hvis kapaciteten udnyttes)

Jakob.
De store dimensioner bliver lagt med forventet fangst af kundeskare, når man lægger hundredvis af meter af rør og der kun kobles en kommunal bygning op, så er den helt gal ( kapaciteten udnyttes ikke med skræmmende tabstal til følge ).

I Danmark anvendes næsten udelukkende twinrør ved nyanlæg.

Det giver rigtig god mening at man optimerer mod tab.
Det vil vel være tilnærmelsesvis håbløst at komme ind i nybygområde BR 18 med enkeltrør i DK da tabet i rør vil nærme sig forbruget.

Selvfølgelig skulle man satse på twinrør heroppe, umiddelbart tror jeg ikke der skulle være noget til hinder for det.

10-20 cm er nok til at optage aksialspændinger, bare overlejringstrykket fra f.eks. sten er ok.

Nu var det ikke termisk ekspansion i rør jeg havde i tankerne, men biddragende isolation fra omgivende sand.

  • 1
  • 2

I følge: https://ing.dk/artikel/danmark-importerer-...
så kan jeg da godt se at støvsuger ikke rækker til " desværre ". :-(

Magnus - det er meget få træpiller, dansk fjernvarme bruger. De er for dyre ....

Hvad kraftværkerne angår - Ing.dk udtrykker bare en holdning; men den er ikke sand

Indrømmet - Danmark importerer flere træpiller end vores størrelse berettiger til - det var ikke bæredygtig hvis hele verden importerede lige så mange kg træpiller pr capita; men det er trods alt bedre end at afbrænde brunkul

  • 1
  • 2

De store dimensioner bliver lagt med forventet fangst af kundeskare, når man lægger hundredvis af meter af rør og der kun kobles en kommunal bygning op, så er den helt gal ( kapaciteten udnyttes ikke med skræmmende tabstal til følge ).

@Magnus
Hvis nu der havde været lavet et projektforslag (som man gør i Danmark), så havde der nok også været beregnet en minimumstilslutning inden opstart og en forventet tilslutning efter f.eks. 10 år.
F.eks. min. 50% af varmegrundlaget inden opstart og 90% tilslutning efter 10 år.

Nu var det ikke termisk ekspansion i rør jeg havde i tankerne, men biddragende isolation fra omgivende sand.

Prøv af bruge det link jeg gav dig. Så kan du bedre forstå hvilke bidrag der er fra f.eks. tilfyldningsmaterialer kontra rørisolering

  • 1
  • 1

men det er trods alt bedre end at afbrænde brunkul

Karsten.

Enig.

Allerede året efter at H.C.Ørsted opdagede elektromagnetisme, byggede Michael Faraday videre på ideen og dannede grund for generatoren, om jeg husker rigtigt tog han med det samme ind til parlamentet og gjorde rede for den nye revolutionerede opfindelse, eneste bemærkning det afstedkom " hvor meget afgift kan der lægges på ".

Det er absurde afgifter på el der har bombet os tilbage i stenalderen, al virkelyst, innovation og nyskabelse udebliver, hvilket mager høst af Nobel priser de sidste årtier også vidner om.

Det er skræmmende og forhåbentlig tankevækkende at vores ungdom skal i klimastrejker for at vise at skuden er ved at sejle ud over kanten, sejle ud over kanten nævnt, fordi det eventuelt kan skræmme fladjordstænkere der lever i overbevisning at man bare kan lade stå til.

  • 1
  • 1

Prøv af bruge det link jeg gav dig. Så kan du bedre forstå hvilke bidrag der er fra f.eks. tilfyldningsmaterialer kontra rørisolering

Jakob.

Det var faktisk det første jeg gjorde. :-)

Der er stor forskel i varmetab, når rør ligger et par meter nede i tørt sandlag i DK og heroppe med sparsom våd sand omkring i stenfyldning hvor vinden afkøler til gængse udetemperatur.

Stort set alle vores rådgivende falder i fælden, at der ikke kræves isolering i mængder under og på siden af fundamenter og gulv mod terræn. Ved fundamenter er det ikke nødvendigt at gå så langt ned, for at opnå frostfri dybde, hvilket ikke hjælper til at reducere trækken.
Resultatet er alt for stort energiforbrug, skimmelsvamp, sølvfisk og udblomstring på betonvæggene i almene byggerier.

  • 1
  • 2

beregneren går ellers op til 3000mm dæklag

Magnus - tror faktisk, at jeg var med til at skubbe Logstor til 3.000 mm tilbage i 1999, da jeg var projektleder på et projekt i Rumænien.

I Østeuropa var man vant til at lægge fjernvarme med min. 2 0/00 konstant fald mod et aftapssted. Og det var STAS normerne skrevet efter.

Så når en afgrening fra en vekslercentral var 2-3 km lang, blev det til megen jorddækning

  • 1
  • 2

Så snart der tales om energibesparende renovering eller brug af solenergi, kommer der krav om rentabilitet, tilbagebetalingstid og lignende. Men ingen stiller tilsvarende krav når der investeres i køkkener, badeværelser, glasseredetagsten, udestuer, garager eller for den sags skyld biler. Hvorfor ikke droppe den diskussion og hjælpe boligejere m.fl. til at investere i mindre klimapåvirkning, bedre komfort og jobs til arbejdsløse.

  • 2
  • 0

Men ingen stiller tilsvarende krav når der investeres i køkkener, badeværelser, glasseredetagsten, udestuer, garager eller for den sags skyld biler.


Ej heller til orlov for at rejse jorden rundt osv osv osv....

Hvorfor ikke droppe den diskussion og hjælpe boligejere m.fl. til at investere i mindre klimapåvirkning,


Umiddelbart er den eneste hindring for os boligejere at vi ikke må sætte vindmøller op.
Isolering må vi gøre som vi har lyst.
Solceller, der må vi stort set også gøre som vi har lyst, så længe vi holder os til egen matrikel og holder bystrøm og solcelle strøm adskildt.

Men samfundet ønsker af uransagelige årsager ikke rigtigt at aftage overskudsstrøm.
Hvilket gør solceller til en uoverskuelig størrelse for mange.

Staten vil have deres afgifter og den etablerede energisektor har travt med at fortælle politikerne alskens historierer for få lov at lave/opretholde tekniske handelsehindringer.

  • 0
  • 0