"Hun efterlyser blandt andet, at der bliver givet flere påbud i forureningssager, både fra kommunerne og fra Miljøstyrelsen"

Det bliver interessant at se, hvornår der kan gives påbud og hvornår ikke mht. PFAS'erne.

Grænseværdierne for PFAS-stofferne blev jo først sænket for nyligt. I det omfang x antal forureninger derude måtte overholde de tidligere grænseværdier, men ikke de nye - kan man så give påbud? Og gælder grænseværdierne fra sidste efterår, hvor de nye grænser fastsattes internationalt, eller fra det senere tidspunkt, hvor Miljøstyrelsen sendte officielt brev ud om nye grænseværdier? Også juristerne får nok at se til.

"...men også til at få renset dem vi kender til,« siger hun. Her henviser hun til, at forureninger – eksempelvis med PFAS – i dag kun renses op, hvis de risikerer at påvirke menneskers helbred, drikkevand eller beskyttet overfladevand..."

Formuleringen kunne give det indtryk, at nogen har den ambition, at alle disse forureninger skal ryddes op, uanset om de udgør en reel risiko for mennesker og miljø eller ej. Det princip gik man væk fra ca. midt i 90'erne, fordi de efterhånden svimlende mange kortlagte forureninger viste at opgaven var logistisk og økonomisk umulig eller bare mindre hensigtsmæssig.

En stor delopgave for forskere og embedsmænd inden for miljøområdet har været og er minituøse kortlægninger af jord/vand/luftmiljøet og opdeling af forureninger i dem, vi er nødt til at gøre noget ved, og dem der kan blive liggende midlertidigt eller permanent.

Om der så pt. er viden nok til at opdele PFAS-forureninger i dem, der skal fjernes, og dem der skal blive liggende, er jeg ikke klar over. Ved man nok om stoffernes adfærd i miljøet på den lange bane?