Partier går uden om regeringen for at skaffe to milliarder ekstra til togfonden
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Partier går uden om regeringen for at skaffe to milliarder ekstra til togfonden

Illustration: Banedanmark

Partierne bag den såkaldte togfond gør nu alvor af den trussel, som de fremsatte tilbage i sommeren 2016. Partierne, som omfatter Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, De Radikale og SF har indgået en aftale uden om VLAK-regeringen, som skal sikre den første halvdel af togfonden, den såkaldte fase 1. Det oplyser partierne ved et pressemøde på Christiansborg.

Partierne har besluttet at udvide fase 1 og tilføre den yderligere to milliarder kroner, som bringer pakken op på i alt 15 milliarder kroner. Pakken indeholder blandt andet en ny jernbane over Vestfyn.

Togfondpartierne besluttede sidste år at dele det 28,5 milliarder kroner dyre jernbane¬eventyr op i den pågældende fase 1 til lidt over 13 milliarder kroner og en tilsvarende fase 2 til forhandlinger i 2019. Men det forslag fejede daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) af brættet, og partierne meldte som reaktion ud, at de ville sætte regeringen skakmat med et beslutningsforslag uden om regeringen.

Frugtesløse forhandlinger med ministeren

Partierne gjorde dengang ikke alvor af truslen, eftersom elektrificering og hastighedsopgradering af de første strækninger blev føjet til finanslovsaftalen for 2017, og regeringen meldte ud, at transportminister Ole Birk Olesen (LA) i foråret ville indkalde forligspartierne til videre forhandling om finansiering af fase 1.

Det er de forhandlinger, der nu har vist sig ikke at føre til en løsning, så togfondpartierne gør i dag alvor af truslen.

»Vi finder selv pengene. Det bliver vi nødt til for at holde togfonden på sporet. Regeringen har brugt fordyrelserne til som anledning til at forsøge at droppe dele af togfonden. Men vi holder fast i den fulde pakke,« siger Henning Hyllested, transportordfører for Enhedslisten.

Henter penge fra forligskreds

De ekstra to milliarder kroner, der skal føjes til togfonden, dækker dels over, at fem af Togfondens projekter bliver i alt 1,5 milliarder kroner dyrere end hidtil antaget. Samtidig er partierne landet på en nordlig linjeføring af den nye bane over Vestfyn, hvilket fordyrer banen med omkring 0,5 milliarder kroner i forhold til den sydligere linjeføring, som hidtil har været i spil.

Læs også: Togfonden bliver 1,5 milliarder dyrere end ventet

Pengene skal komme fra den ene af Folketingets store forligskredse på transportområdet, der blev oprettet med aftalen om ’Bedre og billigere kollektiv trafik’ i 2015.

Sværeste dele venter forude

Aftalen omfatter således ikke togfondens fase 2, som har særlig fokus på timemodellen, og som det bliver noget vanskeligere for togfondpartierne at nå til intern enighed om. Fase 2 indeholder en jernbane til Billund og ikke mindst den omstridte togbro over Vejle Fjord.

Læs også: Transportforsker før nye forhandlinger: Togfonden eksisterer reelt ikke mere

Dansk Folkeparti erklærede sig sidste år klar til at droppe forbindelsen over Vejle Fjord, som er et betændt emne i formand Kristian Thulesen Dahls valgkreds, fordi den vil føre togtrafik uden om Vejle. Det fik tidligere i år transportforsker og lektor ved Aalborg Universitet Niels Melchior til at vurdere timemodellens chancer for at overleve for ganske små.

»Timemodellen hænger i øjeblikket i en meget tynd tråd. Forbindelsen over Vejle Fjord er nødvendig, hvis timemodellen skal blive til noget. Så det er svært at se, hvordan den skal blive en realitet,« sagde Niels Melchior i juni til Ingeniøren.

Dejligt at se, et flertal, der står fast på en god politisk beslutning. Ikke så meget fordi det skal være "for" eller "imod" Timemodellen, men fordi jernbanebranchen ikke ville have glæde af, at der fortsat ville herske usikkerhed om den strategiske retning (der så nu hedder "passagervækst og kortere rejsetid" og ikke "nedskæringer for at finansiere veje). Forhåbentlig kan denne klarhed også føre til at udfordringerne med det lave antal ingeniører, der vælger den jernbanefaglige uddannelse på DTU kan løses, inden man risikerer at nedlægge den igen...

Med denne aftale, er første trædesten af efterårets mange jernbanepolitiske sager lagt. Så mangler vi "Udbudsanalysen", "Stationsanalysen", "Strukturanalysen", "Fremtidens Tog" og ikke mindst det eksterne review af "Signalprogrammet". Det bliver spændende at følge.

  • 13
  • 0

"Dansk Folkeparti erklærede sig sidste år klar til at droppe forbindelsen over Vejle Fjord, som er et betændt emne i formand Kristian Thulesen Dahls valgkreds, fordi den vil føre togtrafik uden om Vejle. "

Ja, men det er trafik som alligevel ikke stopper i Vejle. Allerede i dag kører der lyntog igennem Vejle uden at standse, hvad interesse har Vejle dog i den trafik fortsat skal gøre igennem byen?

Godstog er der ikke mange af, men de få der er må da også være i Vejles interesse at få væk fra bykernen.

  • 17
  • 0

"Samtidig er partierne landet på en nordlig linjeføring af den nye bane over Vestfyn"

Den dyreste løsning.
Den løsning med dårligst samfundsøkonomi.
Den løsning som påvirker størst beskyttet naturareal.

  • 3
  • 7