Parker Solar Probe har taget første tur rundt om Solen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Parker Solar Probe har taget første tur rundt om Solen

Illustration: NASA

Nasa er nået tættere på Solen end nogensinde før.

Rumfartøjet Parker Solar Probe, som blev opsendt den 11. august, slog i mandags smut forbi Solen i en afstand af 24 mio. km.

Det var det første tætte omløb på vejen mod Solen, hvor slutmålet hedder 6 mio. km fra overfladen, når det 26. tætte omløb finder sted i december 2025.

Og sonden har det godt, kunne den berette, da signalet ’A’ tikkede ind i kontrolrummet sent onsdag aften dansk tid. A er den bedste ud af fire mulige statusbeskeder, den kunne komme med, og det betyder, at alle instrumenter kører, som de skal, skriver Nasa i en meddelelse.

»Parker er kulminationen på seks årtiers videnskabelig udvikling. Nu har vi realiseret menneskehedens første tætte besøg på vores stjerne, hvilket vil få betydning for en større forståelse af vores univers,« lyder det fra Thomas Zurbuchen, som er tilknyttet administrator for Nasas rummissionsdirektorat.

Læs også: Endelig: Nasas sonde på vej mod Solen

I kontrolrummet på Johns Hopkins University Applied Physics Lab var der forrygende stemning, da sonden ringede hjem med godt nyt. Illustration: NASA

Instrumenter er godt pakket væk

På denne afstand viste varmeskjoldet sin første duelighed, da det blev opvarmet til over 400 grader Celsius ved mødet. Som banerne bevæger sig længere og længere ind mod Solen, vil denne temperatur dog nå over 1300 grader.

Bag skjoldet skulle instrumenterne dog gerne blive ved at ligge godt beskyttet i en nærmest lunken hul på omkring 30 grader.

Godt nok er der meget varmere tæt på Solen end dette, men da gassen er meget tynd, vil der ikke blive overført så store mængder varme til sonden. Så det er snarere den kraftige stråling, som er 600 gange kraftigere end her på Jorden, som har været den store udfordring at skulle tage højde for og årsagen til, at man ikke sender sonden endnu tættere på Solen.

Læs også: Rumfart: 12 store begivenheder vi holder øje med i 2018

Se vores grafik, som illustrerer, hvor tæt sonden kommer på Solen, og hvordan den er udstyret. Klik på grafikken for at se en større version. Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Skal studere solstormene

Men det er forventet, at der kommer rigeligt med data i kassen alligevel til først og fremmest at kunne nærstudere de solstorme, der opstår, når Solen nærmest eksplosionsagtigt sender store mængder stof ud i rummet på en gang.

Problemerne med disse solstorme kan for os på Jorden være, at de kan forstyrre elektronikken, så det kan være smart at være på forkant med, hvornår de kommer.

»Kan vi forudsige solstormene, ved vi også, om vi skal hente udsatte astronauter ned, eller om vi skal sætte satellitter i hviletilstand imens for at beskytte dem,« understregede professor Jørgen Christensen-Dalsgaard, professor på Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet og leder af Center for Stellar Astrofysik under Danmarks Grundforskningsfond over for Ingeniøren i forbindelse med opsendelsen i august.