Parkér og Rejs-anlæg er propfyldte - eller med få tog
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Parkér og Rejs-anlæg er propfyldte - eller med få tog

Et stort antal Parkér og Rejs-anlæg i Storkøbenhavn er ikke til meget gavn for de bilpendlere, der gerne vil tage toget det sidste stykke ind til byen. En række anlæg er fyldt til randen, og andre står øde hen og har nedsat togbetjening.

Det betyder længere rejsetider: Enten må bilisterne køre forgæves i jagten på en ledig parkeringsplads, eller også må de vente på toget på en stille station.

På 11 stationer ud af angiveligt 56 anlæg i hovedstadsområdet er der ingen parkeringspladser at finde i morgenmyldretiden. Det står i stærk kontrast til mængden af stationer, der står gabende tomme.

Tallene fremgår af en statistik, der senest er opdateret i 2010. Tallene har været tilgængelige på Vejdirektoratets hjemmeside parkerogrejs.dk.

Selv om tallene er fra 2010, viser de, at der allerede dengang var tydelige problemer med parkeringsanlæggene.

Bundskraberen er Kildedal Station, der var en del af pilotprojektet omkring netop disse parkeringsanlæg. Med kun to besatte pladser ved målingen i 2010 havde Kildedal hele 86 tomme parkeringspladser. Stationen blev i 1999 anlagt på en åben mark på Frederikssundsbanen for 3,5 millioner kroner. Konsekvensen af den manglende interesse for området og de få pendlere har sidenhen resulteret i stærkt nedsat togbetjening på stationen.

FDM: Opdatér tallene

Og det er ikke kun her, tallene ser skidt ud. Tag eksempelvis Hedehusene, hvor der ved tællingen i 2010 holdt to biler på en ganske almindelig dag i morgenmyldretiden. Og på flere andre stationer som Ørestad, Klampenborg og Skovbrynet bliver under 15 procent af pladserne benyttet.

Hos FDM ser afdelingschef Torben Lund Kudsk gerne lidt flere fremtidsvisioner fra Vejdirektoratet. Han mener, at Vejdirektoratet bør opdatere hjemmesiden og derudover sørge for, at den er mobilvenlig, så bilpendlerne kan tjekke parkeringsforholdene med livestatistik på farten.

»Hjemmesiden viser, hvor nedprioriteret Parkér og Rejs-anlæggene har været,« siger Torben Lund Kudsk og påpeger, at den ringe information gør det utrolig svært for billisterne at finde information om anlæggene og overhovedet blive opmærksomme på anlæggenes eksistens.

Og hjemmesiden er tydeligt nedprioriteret. Ved første henvendelse om hjemmesiden til Vejdirektoratet henvises der til DSB, på trods af at det altså er Vejdirektoratet, der driver den.

Hjemmesiden blev etableret i forbindelse med pilotprojektet med Parkér og Rejs-anlæg, der begyndte tilbage i 2001. Siden da er den blevet vedligeholdt som en del af et samarbejde mellem Vejdirektoratet, DSB og Københavns Kommune kaldet Trafikinfo. Dette samarbejde stoppede i 2011, og derfor skulle hjemmesiden have været lukket ned, lyder det fra Vejdirektoratet.

»Vi har ikke nogen interesse i at holde siden kørende,« siger Charlotte Vitten og fortsætter:

»Det er et spørgsmål om prioriteter. Vi har tidligere fået midler til at drive hjemmesiden via puljer, men inden for de rammer, vi har nu, kan vi ikke vedligeholde siden. Det er selvfølgelig beklageligt.«

Vejdirektoratet har ligeledes besluttet en reduktion af trafikinformationen ved at afvikle tjenesten Bilrejseplanen og nedlægge informationstavler med rejsetid på motorvej E20 o g E45 samt telefontjenesten 1888.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi rejser for tiden en del mellem Sjælland og Odense, og må fravælge lyntoget, da parkeringspladserne i HøjeTaastrup er forbeholdt kommunens beboere. I stedet tager vi fra Roskilde, hvor parkeringspladserne er forbeholdt alle togrejsende.

Rejsetiden med lyntoget er 1 time og 2 minutter mod 1 time og 10 minutter med intercity, og det er for os hurtigere og kortere at køre til Høje Taastrup.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten