Parfumeindustrien skifter til grøn kemi

Fremstilling af parfume og dufte er hidtil sket på groft sagt to måder. Ved kemisk fremstilling på basis af petrokemi og ved ekstraktion af plantematerialer.

Til de store mærkevarer anvendes kemisk fremstillede stoffer, hvor duftstofferne er rent syntetiske, fordi man ellers ikke kan få tilstrækkelige volumener. Og til mere specielle parfumer anvendes olier, der er udvundet af planter, men her er tale om meget dyre stoffer, fordi det er ganske kompliceret at få de helt rene duftstoffer frem fra planterne.

Det fortæller Anthony Clark, direktør i afdelingen for bioteknologi der er verdens største parfumeproducent, det schweiziske selskab Firmenich, der omsætter for godt ti mia. kroner årligt. Selskabets produkter sælges til selskaber som Yves Saint Laurent, Armani, Rubinstein, Gucci osv., som blander dem og kommer dem på flasker. Recepterne for disse selskabers produkter er dybt bevarede hemmeligheder, men en parfume kan ifølge Anthony Clark mageligt indeholde hundrede forskellige ingredienser.

»I Firmenich havde vi en vision for seks år siden om at fremstille parfumestoffer og andre duftstoffer til sæbe, rengøringsmidler m.m. på basis af bioteknologi, og derfor henvendte vi os til Center for Mikrobiel Bioteknologi, DTU. Visionen bestod i at gå fra en produktion på basis af syntetisk organisk kemi, det vil sige petrokemi, til en biologisk baseret produktion ved hjælp af bioteknologi,« siger han.

Opgaven, som Firmenich stillede Center for Mikrobiel Bioteknologi, CMB, bestod i at undersøge, om tre bestemte duftstoffer kunne produceres på basis af gensplejsede mikroorganismer.

Bioteknologiske fordele

Efter tre års arbejde kunne CMB for et lille års tid siden melde tilbage, at man havde fået en gensplejset bagegær til at producere de tre duftstoffer med de meget ueksotiske navne cubebol, valancen og patchoulol.

Ifølge Anthony Clark er der en hel række forhold, der taler for bioteknologisk produktion. Nogle af de naturlige duftstoffer kan ifølge ham enten slet ikke fremstilles syntetisk, eller også er de alt, alt for dyre at fremstille syntetisk. Men der er også miljømæssige og geopolitiske argumenter.

En række planter er ganske enkelt ved at forsvinde i naturen, det gælder for eksempel sandeltræ, der leverer en uhyre eftertragtet olie.

Madagaskar-vanilje er et andet eksempel.

»Stoffet er uhyre vanskeligt at få fat på, og Madagaskar er et meget vanskeligt land at lave forretning i. Det samme gælder for Indonesien, hvor patchoulol-olien udvindes fra en busk, der kun vokser der,« fortæller Anthony Clark.

Et bestemt gen i denne busk indeholder ifølge Anthony Clark 16-17 stoffer.

»Men nu kan vi ved at indsætte genet i en bagegær producere 14 af disse stoffer. Det er helt fantastisk, og alle disse grunde taler for at anvende bioteknologiske produktionsmåder,« siger han.

Fremtiden

På CMB siger professor Jens Nielsen, at det mest interessante er, at man nu kan producere nogle helt nye stoffer:

»Vi har endnu ikke produceret egentlige nye stoffer, men vi har leveret det afgørende "proof of principle", og vi har produceret nogle kendte stoffer i tilstrækkelige mængder i gær.«

I princippet kan man ifølge ham godt tale sig frem til helt nye dufte, for eksempel en blanding af jasmin og citrus.

»Det vil være yderligere et stort skridt fremad, men i princippet åbner vores metode op for det. Jeg tror dog, at vi i fremtiden vil se metoden anvendt til at producere nye duftstoffer, som man finder i planter. Så vil vi klone genet, der bestemmer duften, indsætte det i vores gær og starte produktionen.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten