Vores bil holder bare og vente på at solen skinner, hvis strømmen blev billigere vil jeg da gerne hjælpe elnettet med mit batteri på 75 kWh, at købe strøm til 2,4 DKK for at sælge det igen til 0,2 DKK giver ingen mening.

Ja solceller og elbil er ikke nødvendigvis en god kombination. Egentlig er strøm til elbiler afgiftsfritaget, men der er ingen af de mindre leverandører, der kan/vil give refusion af afgiften, hvis du har solceller eller elvarme. Men det er jo også noget med, at elafgifter og energinets tariffer stadig er årsnetto-afregnet. Så producerer du 6000 kWh solstrøm og bil+hus bruger 8000 kWh, så skal du kun betale afgift for 2000 kWh. Hvad så hvis bilen har brugt 5000 kWh?

@Pia Degn Eriksen

Jeg er enig i et samfunsøkonomisk fornuftigt omfang af det, du foreslår, men vil igen gøre opmærksom på, at både stabil og regulerbar el-produktionskapacitet i DK og "tilkoblede" nabolande i stort omfang står til at blive erstattet af fluktuerende kapacitet, hvorved behovet for såden - allerede nu væsentlig - "effektilpassing", står til at blive meget meget større. Det vil ikke kun handle om undgåelse af problematisk el-overløb, men også om at opretholde en fortsat høj el-forsyningssikkerhed, - hvortil elpatroner ikke er en god løsning.

Samtidig giver et stort omfang af pt. meget dårligt energiudnyttede lokale organiske restprodukter anledning til emission af både CO2 og CH4 og en række andre typer miljøbelastninger (som jeg ofte har opremset), ligesom især bio-kraftvarmeværker baseret på både brændselsfleksibel og næringsstofrecirkulerende lavtemperaturforgasning ville give mulighed for produktion og deponering af store mængder (ultra-stabil og potentielt jordforbedrende) biokoks i landmændenes dyrkningslag.

Det er nu yderst presserende, at politikerne og ders vælgere hurtigst muligt kommer ud af deres (listigt plantede og vedligeholdte) irrationelle biomasse-aversioner, så landsdelene får mulighed for (nyttigt, miljøvenligt og økonomisk) at kunne afsætte deres organiske restprodukstrømme til især økonomisk rationelle og effektivt el-backup-ydende bio-kraftvarmeværker i de større fjernevarmenet, - således udnyttende allerede etablerede el-net og havnefaciliteter. - Sidstnævnte til import af supplerende bæredygtig - og måske endda ligeledes netto CO2ækv.-negativ og/eller naturbrands-truet - bio-masse i bl.a. dårlige halmår.

Er det vigtigere, at de fluktuerende aktører kan se frem til et (især maginalt set) ineffektivt udnytteligt salspotentiale på 15 - 20 GW el, end at vi nu -spænder alle gode "VE-heste" for vognen - for således at komme ud over stepperne med både VE-andelen, forsyningssikkerheden, reduceret CO2-emission, forbedring af vandmiljøet og reduceret udbringelse af miljømæssigt problematiske komponenter på markerne? Hvis ikke bør det indses, inden de hidtidige centrale kraftværkspladser reserveres til mindre vigtige formål og inden lokal varmeplanlægning gør det umuligt for centrale bio-kraftvarmeværker at kunne afsætte deres restvarme.

Varmepumper, geotermi, kollektive solvarmeanlæg og et fornuftigt omfang af el-patroner og varmelagre er mere ubetinget gode 100 % fossilt afløsende løsninger i de mindre-mellemstore fjernvarmenet, men også dette kan (ligesom elbaseret transport) blive "slået tilbage til start", hvis ingen - i tide - tager behovet for en sikker elforsyning (til bl.a. pumper og varmepumper) alvorligt.

(Uvildig er jeg ikke.)

Løsningen er enkel og samfundsøkonomisk attraktiv. Det kræver kun en politisk beslutning om at klima, miljø og udnyttelse af danske energiressourcer er vigtigere end tre-fire separate markeder for energi og snævre statskasseinteresser.
Der er nemlig ca. 350 lokale varmeværker med varmelagre og en masse har allerede installeret elkedler og nogle også varmepumper. Dertil kan lægges tusinder af større og mindre "varmtvandsbeholdere" med indbygget el-patron. Tusinder af elvarmeanlæg osv.
Et eksempel: En blæsende vinterdag først på året var over 130 MW vindmøllekapacitet indenfor 10 km radius fra Ringkøbing standset. Samtidig blev der fyret i naturgaskedlerne på lokale fjernvarmeværker, som har elkedel installeret (blev ikke brugt) for at levere varme.
Vi tusinder af varmeforbrugere kunne have fået forureningsfri og billig fjernvarme.

da Kina byggede vindturbiner i det nordvestlige hjørne og ingen forstod hvorfor strømmen ikke kom ud til Østkysten hvor industrien er. Der manglede lige en million volt DC linje.

I mellemtiden kunne man sætte el-patroner i oliefyr.

Hvis elafgiften var en procentdel af elprisen i stedet for en fast afgift kunne strømmen i princippet være gratis, når der blev stort overskud. Så kunne alle kraftvarmeværker tænde for den store dyppekoger (som ikke kan koste meget i indkøb) og blive storforbrugere af el, i stedet for producenter. Så kunne vi udnytte overskuddet fornuftigt indtil der kommer elektrolyseanlæg og power to X systemer til at optage overskuddet.

Det er da et godt billede/kort. Tak for tip.

Hvis du går ind på Entso-e hjemmeside https://entsoe.eu og ser på "grid map" så får du forklaringen. Hvis du ser på transmissionskapaciteten i Sverige, lidt Nord for Stockholm så er der 11 højspændingsledninger Nord-Syd. Hvis du så går ned i Tyskland lige Nord for Hamburg, så er de 2 føringer, hver med 2 * 400 kV, alså 4 i alt. Der er også kun 3 forbindelser Øst-Vest. Det er der flere grunde til. Det ene er at det er enormt svært at få godkendelse til nye linieføringer i Tyskland. Miljømodstanden er meget værre end i Danmark (Not in my back yard). Det andet er at de tyske kraftværker ikke ligefrem ønsker at behovet, når det blæser, til dels skal dækkes af billig dansk møllestrøm. Det reducerer deres økonomi. Der har i Tyskland ikke været en tradition for langdistance transmission. Tidligere har lokale (kul og kerne) kraftværker har dækket behovet. Den gang var produktion og transmission det samme selskab.

Man kunne jo også til en start generelt nedsætte afgiften når strømpriserne var negative eller meget lave. Det ville være et godt inticament til at flytte noget forbrug - også selvom det måske bare er til lokale batterilagre. Elbil eller husstands batteri

Fjern afgiften for grøn strøm helt

Dvs kun pålagt moms som selvfølgelig kan trækkes fra for virksomheder. Jeg har altid undret mig over hvorfor vi skal betale afgift/skat af solens stråler. Så skulle I se en kreativitet hos f.eks. Aalborg Portland og Sukkerfabrikken (som lige er omtalt her mht til en gasledning) til f.eks. bruge store mængde strøm når det blæste. Derudover ville det også tilskynde ejere af varmepumper til at installere automatiske systemer der forbruger når det blæser og er billigt – de få procent slutprisen varierer gør den slags investeringer uinteressante. Varmtvandsbeholderen og gulvvarme er et fint energilager. Det samme gør sig gældende for private og kommercielle ladesystemer til elbiler.

Fjern afgiften for strøm til elbiler så vil jeg da gerne hjælpe energinet. Vores bil holder bare og vente på at solen skinner, hvis strømmen blev billigere vil jeg da gerne hjælpe elnettet med mit batteri på 75 kWh, at købe strøm til 2,4 DKK for at sælge det igen til 0,2 DKK giver ingen mening.

Hvordan vil det mon gå, hvis man fortsætter med at erstatte (regulerbare) kraftvarmeværker med stort set kun fluktuerende effekt?

Kunne det være en idé at holde op med at støtte el-producerende VE med garanterende mindste-priser (inkl. meget lignende aftaler af typen CfD), for i stedet - nær modsat - at støtte med et (gerne procentuelt og således effektivt forsyningssikkerhedsbefordrende) tillæg oven i den varierende el-markedspris? - Evt. blot når denne er over rigelighedsindikerende 20 - 30 ører/kWh?

Hvis samme pristillæg - ligeledes teknologineutralt! - gives til "lagret" el fra PtX anlæg (efter fradrag at evt. tilskud givet til den forbrugte el), kunne markedskræfterne uforstyret(!) sørge for den rette ballance mellen dels det regulerbare og dels det fluktuerende + dertil fornøden PtX. - Dvs. med håb om udgåelse af store "efterregninger" for opretholdt el-forsyningssikkerhed samt for undgåelse af problematisk el-overløb.

For (ligeledes teknologineutralt!) yderligere at anspore til CO2-reduktion, kunne der supplerende indføres en CO2-afgift "med fortegn", dvs. med mulighed for belønning af dokumenteret CO2ækv.-negativ el-produktion, så som fra bio-kraftvarme, der forhindrer emission af CH4 og giver mulighed for deponering af biokoks og/eller CO2 fra røgen. Bemærk hertil dels, at alle tre muligheder kan kombineres og dels, at en belønning for undgået CH4 formentlig vil tilskynde til anvendelse af pt. dårligt udnyttede lokale organiske restprodukter frem for importeret biomasse (idet jeg antager at også undgået CH4 vil skulle opgøres i biomassens oprindelsesland).

Politikerne kunne således slippe ud af rollen som gavebodsbestyrende og risikotagende VE-teknologiske smagsdommere, ligesom de VE-realiserende virksomheder kunne prioritere videreudvikling og eksekvering frem for støttesøgeri og lobbyisme.

Der arbejdes på nye højspændingskabler gennem Tyskland, men det tager tid. Nettet udbygges bl.a. med SüdLink, hvor NKT fremstiller en del af kablerne.https://www.nkt.com/news-press-releases/nkt-awarded-over-eur-1bn-order-for-the-suedlink-high-voltage-dc-projectMere kan læses her: https://www.transnetbw.de/de/netzentwicklung/projekte/suedlink/projektueberblick-suedlinkJeg er klar over at det ikke fortæller, hvor flaskehalsen er.

da Kina byggede vindturbiner i det nordvestlige hjørne og ingen forstod hvorfor strømmen ikke kom ud til Østkysten hvor industrien er. Der manglede lige en million volt DC linje.

Vi har da set pænt store forbedringer af højspændingsnettet, når man kører på motorvejen fra grænsen ned mod Hamborg, inden for de seneste 5 år. Så det undrer at TenneT stadig ikke kan aftage mere. Hvor er flaskehalsen? Er det en max. kapacitet et sted lige nord for Hamborg? Eller er der bare ikke brug for mere el-energi i perioder?