Paradoks: Forbud mod bidræber-middel giver mere sprøjtegift på danske marker
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Paradoks: Forbud mod bidræber-middel giver mere sprøjtegift på danske marker

Illustration: Wikimedia Commons, Hamed Saber, Tehran, Iran

Danske landmænd kommer til at svinge giftsprøjten med insekticider en ekstra gang. Det er den paradoksale konsekvens af, at EU-Kommissionen har besluttet at forbyde de såkaldte neonikotinoider, som forskere mistænker for at skade bier.

I Danmark betyder forbuddet, at næsten 200.000 hektar rapsmarker ikke længere kan plantes med frø, der er bejdsede med neonikotinoider for at forhindre jordlopper i at ødelægge høsten. I stedet øger landmændene sprøjtningen med en anden gruppe insekticider, pyrethroider, der virker som nervegift og er meget giftige over for organismer i vandmiljøet.

»I dag sprøjter landmændene rapsmarkerne en til to gange, men uden bejdsede rapsfrø kommer de til at sprøjte en ekstra gang,« siger Ghita Cordsen, landbrugskonsulent i Videncentret for landbrug.

Resistens risikerer at sprede sig

Rapsfrø bejdset med neonikotinoider var ellers en mere 'miljøvenlig' metode til at bekæmpe jordlopper, fordi landmændene undgik at sprede giftstoffer i naturen ved sprøjtning. Ved bejdsning er giften kun malet på frøet, og planten udskiller kun små mængder under væksten. De bejdsede frø er brugt i store dele af verden og er anset som et meget skånsomt insektmiddel på alle måder, undtagen - måske - over for bier. Men også kun måske.

EU-Kommissionen er nemlig usikker på langtidsvirkningerne ved brugen af neonikotinoider og har kun indført et midlertidigt forbud på to år for at få undersøgt sammenhængen med bidød yderligere. Parlamentet var faktisk imod et forbud, men blev overtrumfet af kommissionen.

Læs også: Kommissionen skærer igennem og forbyder bidræberpesticider

Øget brug af pyrethroider øger samtidig risikoen for at gøre skadedyr resistente over for sprøjtemidlet. Den millimeterlange bille glimmerbøsse har udviklet resistens over for pyrethroider og er begyndt at ødelægge danske rapsmarker.

Glimmerbøssen, en millimeterlang bille, har udviklet resistens over for sprøjtemidler af type pyrethroider. Illustration: Rothamsted Research

Læs også: Resistente biller truer danske rapsmarker

I Nordtyskland har også jordlopper udviklet resistens, og flere danske forskere frygter, at øget brug af pyrethroider kun vil gøre det til et spørgsmål om tid, før jordlopper i Danmark udvikler resistens.

»Risikoen stiger i takt med en ensidig brug af pyrethroider. Neonikotinoider var et fint alternativ til at bekæmpe jordlopper, så det er ærgerligt, at det ser ud til at skade bier,« siger lektor Michael Kristensen fra Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi.

Samme holdning har Per Kudsk, forskningsleder på Forskningscenter Flakkebjerg under Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet:

»Jo færre bekæmpelsesmidler vi har tilbage, desto større er risikoen for resistens, og pyrethroider er efterhånden det eneste tilladte insekticid, der er tilbage. Det er den helt store udfordring i den kommende år, at vi har færre og færre midler at arbejde med.«

I øjeblikket findes der stadig et enkelt godkendt produkt med neonikotinoider på markedet, der ikke mistænkes for at skade bier. Neonikotinoider findes nemlig i mange forskellige former. Foruden pyrethroider kan landmænd også bruge pymetrozine og indoxacarb.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Skal"? "Vi"?
Hvad mener du? En landmand er vel i det store og hele en kapitalistisk aktør, drevet af et ønske om at agere på det relativt frie marked.

  • 2
  • 1

Hvori består paradokset?

Det er vel logik for burhøns, at jo svagere gift man hælder ud, desto mere skal man bruge for at opnå samme effekt.

  • 3
  • 2

En landmand er vel i det store og hele en kapitalistisk aktør, drevet af et ønske om at agere på det relativt frie marked.

Og her gik jeg og troede at landmænd fik landbrugsstøtte, og at det i store udstrækning var medvirkende til at bestemme, hvad der skal dyrkes hvor.

Landbruget får en massiv støtte bl.a. som kompensation for, at vi stiller nogle krav til dem om hvad de skal dyrke. Hvis vi (samfundet) mener at de dyrker for meget raps, så justerer vi støtten, så landmanden retter ind. Så friere er dét marked altså heller ikke.

  • 3
  • 2

Prøv at finde andre kilder med oplysninger om de omtalte sprøjtegifte end en landbrugskonsulent. Hvad mener f.eks. Danmarks Biavler Forening?

  • 1
  • 2

I Italien er der for år siden lavet et forbud, og det har ikke ført til yderligere sprøjtning med andre pesticider.
Dette blev fremlagt som bevis i høringen om pesticiderne i Westminster. UK i dette forår.
jeg vil tro at videncentret gennem deres forbindelse med L&F, som jo har en viseformand som sidder i bestyrelsen i Keminova, og Århus universitet som jo har en ikke ubetydelig indtægt fra Keminova, som de ejer 40 % af og samtidig har majoritet i bestyrelsen, med 80 % af stemmerne, ikke er helt uvildige i deres argumentation,

Her er link til TV optagelser der omtaler det jeg før nævnte om Italiens udeblivende merforbrug af insekticider, det videncentret er ude med er kommentarer der er direkte plukket fra Bayers representant Mr little se selv vidneafhøringen.

1) MORNING: 9.40 am on Wednesday 21 November in Committee Room 8, Palace of Westminster
.
Witnesses

At c.9.40 am (All timings are approximate.)

Panel 1

• Nick Mole, Policy Officer, Pesticide Action Network UK;
• Matt Shardlow, Chief Executive, Buglife

Panel 2

At c 10.40 am

• Chris Hartfield, National Farmers Union
• Peter Melchett, Soil Association
• Emma Hockridge, Soil Association

AND
2) AFTERNOON: 3.05 pm on Wednesday 21 November in Committee Room 8, Palace of Westminster

Witnesses

At c.3.05 pm

• Professor Dave Goulson, Stirling University
• Professor Graham Stone, Edinburgh University
• Dr James Cresswell, Exeter University
• Dr Lynn Dicks, Cambridge University

FURTHER INFORMATION:

Committee Membership is as follows:
Chair: Joan Walley, MP
Peter Aldous MP Zac Goldsmith MP Caroline Nokes MP
Richard Benyon MP* Mark Lazarowicz MP Mr Mark Spencer MP
Neil Carmichael MP Caroline Lucas MP Paul Uppal MP
Martin Caton MP Ian Murray MP Dr Alan Whitehead MP
Katy Clark MP Sheryll Murray MP Simon Wright MP

  • The Minister for the Environment has membership of the Committee in like manner to the Financial Secretary’s membership of the Committee of Public Accounts.

Specific Committee Information: eacom@parliament.uk/ 020 7219 5776/ 020 7219 6150

Media Information: Nick Davies daviesnick@parliament.uk/ 020 7219 3297

Committee Website: http://www.parliament.uk/business/committe...

Watch committees and parliamentary debates online: www.parliamentlive.tv

Publications / Reports / Reference Material: Copies of all select committee reports are available from the Parliamentary Bookshop (12 Bridge St, Westminster, 020 7219 3890) or the Stationery Office (0845 7023474). Committee reports, press releases, evidence transcripts, Bills; research papers, a directory of MPs, plus Hansard (from 8am daily) and much more, can be found on www.parliament.uk

Venlig hilsen
Konventionel svineproducent
Ib Borup Pedersen

  • 0
  • 2

Her skulle de direkte links til parlament høringernes optagelser være lettere tilgængelige.

Wed 27 Feb
2.15pm to 3.39pm HoC Environmental Audit Committee
view links
more information
watch
Wed 6 Feb
2.15pm to 4.25pm HoC Environmental Audit Committee
view links
more information
watch
Wed 30 Jan
2.15pm to 3.59pm HoC Environmental Audit Committee
view links
more information
watch
Wed 12 Dec 2012
2.15pm to 4.08pm HoC Environmental Audit Committee
view links
more information
watch

Venlig hilsen
Konventionel svineproducent
Ib Borup Pedersen

  • 0
  • 1

Det lykkedes ikke at få linkene med, håber de virker denne gang.

Wed 12 Dec 2012
2.15pm to 4.08pm HoC Environmental Audit Committee
http://www.parliamentlive.tv/Main/Player.a...

Wed 30 Jan
2.15pm to 3.59pm HoC Environmental Audit Committee
http://www.parliamentlive.tv/Main/Player.a...

Wed 6 Feb
2.15pm to 4.25pm HoC Environmental Audit Committee
http://www.parliamentlive.tv/Main/Player.a...

Wed 27 Feb
2.15pm to 3.39pm HoC Environmental Audit Committee
http://www.parliamentlive.tv/Main/Player.a...

Venlig hilsen
Konventionel svineproducent
Ib Borup Pedersen

  • 0
  • 1

Det var dog et tåbeligt spørgsmål, du kunne lige så godt have spurgt skal vi lave el. Ting bliver produceret fordi der er efterspørgsel, vi lever ikke i et planøkonomisk samfund.
Det bliver interessant at se hvad, resultatet bliver efter de 2 år, det er en god ide at lave et tidsbegrænset "forsøg", der er jo problemer med biernes liv, nu kan man så finde ud af om en af de mistænkte kilder har betydning eller kan udelukkes. Imponerende at EU ikke som det danske folketing reagerer med et populistisk FORBUD.

  • 2
  • 0

@Martin

Landbruget får en massiv støtte bl.a. som kompensation for, at vi stiller nogle krav til dem om hvad de skal dyrke. Hvis vi (samfundet) mener at de dyrker for meget raps, så justerer vi støtten, så landmanden retter ind. Så friere er dét marked altså heller ikke.


Landbruget får dels kompensation for politiske tiltag der regulerer produktionen, dels et tilskud for at holde råvarepriserne nede - og noget for at erhvervet også skal have lidt af den den almindelige økonomiske stigning i samfundet.
Det danske samfund inddrager desværre en stor del af tilskuddet ved at pålægge erhvervet ekstrabyrder i forhold til kollegaerne i andre lande - højere jordskatter, skatter og afgifter på produktionsmidler som pesticider og gødning,- indførelse af mere eller mindre virksomme miljøtiltag, udgifter til kontrol etc. etc.

Men uanset det, så skal de anvendte kemiske midler ikke have skadeeffekter på f.eks. bier, selv om bierne nytte i landbruget er beskedent. Selv om raps bestøves af bier, så står de trods alt kun for ca. 10% af udbyttet, raps kan sagtens bestøve sig selv. Jeg tvivler på det angivne tal i artiklen, hvor biernes nytteeffekt er nævnt - her har man da vist medregnet effekten på frugtavlen?

Problemet skal naturligvis undersøges til bunds, så det er meget positivt at forskerne har taget fat på problemstillingen. Måske er en del af problemet en forkert håndtering ved bejdsning?

  • 1
  • 1

@Jan

HA, i forhold til hvad??? Det er KLART det erhverv, som skaffer FLEST penge til landet!!! Landbruget modtog i 2011 6,7 mia., og bidrog med 40 mia. i overskud på betalingsbalancen. Begge tal fra 2011.


- I dette tal er vist ikke medregnet alle landbrugsrelaterede eksporttal, der for sidste år blev opgjort til 120 mia. kr. Inklusive minkavl, som jo er en speciel form for husdyravl. Det giver et noget højere beløb for nettovaluta-indtjeningen!
Hvis samfundet ikke havde lagt begrænsninger på gødskningen - som er besluttet politisk uden nogen faglig baggrund - ville landbrugets indtjening have været en del højere. Bl.a. kunne man spare en del ved import at store mængder brødkorn/mel.
Det er også værd at bemærke, at det man kalder landbrugsstøtte ikke betales af danske skatteydere, men af EU's kasse for landbrugsordninger.

  • 0
  • 1

Alene kortet til randzone ordningen har kostet XXX mio. kr., ændringen af it til enkeltbetalingsordningen har kostet YYY mio. kr. Noget der helt er spildt. Dertil kommer Z mio. kr. som landmænd betaler konsulenter for at rive sig i håret over uduelige it-løsning, grundet ekstra tidsforbrug.
Der bliver ikke bedre natur, kun flere arbejdspladser bag skærme i hovedstaden og udenlands. Landbruget bliver spist af med krummer, hvis overhovedet.

Husdyrgodkendelse har kosten ZZZ mio og virker ikke tilfredsstillende for hverken landbruget eller kommunerne, trods flere års kørsel. Rigid regelhåndtering har bremset investeringerne i landbruget.

Kun enkelte "grønne" økologer har fået en "gaveregn", betalt af den generelle arealstøtte og pesticidafgifter.

Men administrationensomkostningerne er en velbevaret statshemmelighed, for det er ikke bare et par mio kr.

  • 0
  • 1