Papirfly-design baner vejen for supersonisk flyvning over land

Cirka sådan her kan Quesst-demonstrationsflyet komme til at se ud, når det kommer på vingerne om cirka tre år. Illustration: Lockheed Martin

'Skunk Works' er nu det officielle navn på den diskret arbejdende udviklingsafdeling i Lockheed Martin i Californien. Siden organisationen blev etableret under Anden Verdenskrig, er det her, mange af de mest avancerede og revolutionerende luftfartøjer blev lavet. For eksempel spionflyene U-2 og SR-71 og stealthflyene F-117, F-22 og F-35.

I disse dage arbejder Skunk Works sammen med Nasa på at skabe et fly, hvis flytype slet ikke findes endnu, nemlig et fly som både er supersonisk og helt stille.

Mens Nasas første X-fly var det første til at flyve kontrolleret hurtigere end lyden, kan det næste fly i X-serien blive det første til at gøre det samme - men uden at være til gene støjmæssigt.

'Dette vil bane vejen for overlydsflyvning med passagerfly i en ikke alt for fjern fremtid,' lover Nasa.

Flyveforbud over land

Supersoniske fly har den ulempe, at de trækker chokbølger med sig, som for folk på jorden opfattes som høje brag, når de flyver forbi. Så støjende og generende er det, at de amerikanske luftfartsmyndigheder, FAA, nedlagde forbud mod kommerciel supersonisk flyvning over land i 1973.

Dette forbud gælder stadig i dag. Nu har det dog ingen praktisk betydning, da der ikke har været civile overlydsfly i drift siden det snart 50 år gamle concorde blev sat permanent i hangaren.

Air France og British Airways pensionerede deres Concorde-fly i henholdsvis maj og oktober 2003.

‘Quiet Supersonic Technology’ (QueSST) hedder programmet, som Lockheed Martin for et år siden vandt hovedkontrakten på og nu så småt er ved at være færdig med det første design til.

Den første design viser et fly, som minder om et papirfly - noget, Lockheed Martin selv påpeger: langt og slankt med tre vingeflader - canard, deltavinge og hale. Der er ikke tale om at komme chokbølgen til livs, men om at kontrollere luftstrømmene på en måde, som reducerer den, så den ikke generer nogen på jorden.

Designmålet for dette såkaldte X-fly er en støjreduktion med faktor 1000 sammenlignet med Concorde, hvis overlydsbrag opgives til 90 dBA, når det fløj i marchhøjde, mens QueSST-demonstratoren kun skal kunne høres som som 60 dBA, det vil sige et lydtrykniveau på linje med normal tale

Først vindtunnel - så flyvning i 2020

QueSST-designet stammer i grove træk fra de tidlige 1990’ere og en viderebygning under N+2 Supersonic Validations Program i 2010-2013. Vindtunneltesten startede i begyndelsen af marts og vil fortsætte til midten af året, når LM Skunk Works skal afslutte den fase, som kaldes preliminary design review. Testen har bl.a. som formål at måle løft og total modstand - drag - i forskellige angrebsvinkler og under forskellige luftstrømme mod motoren.

Dette projekt foregår på Nasa Glenn Research Center i Cleveland Hopkins-lufthavnen som en model, der er 9 pct. af størrelsen på det kommende demonstrationsfly.

Det vil være 27,4 meter langt, veje 9 ton og være udstyret med en GE F414-motor, kendt fra F/A-18E/F og det kommende Jas-39E/F Gripen. Den skal få hastigheden op på Mach 1,4 i 55.000 fods højde. Målet er, at flyet skal i på vingerne i 2020.

Demonstrationsmodellen kaldes ‘low boom’, hvilket spiller på det engelske begreb ‘sonic boom’. Målet er at reducere nutidens overlydsdrøn til et lille dunk - eller ‘hjerteslags-lyd’, som Nasa beskriver det.

Lockheed Martin beskriver det over for Flight Global som ‘lyden af en bildør, som smækkes lidt nede ad gaden’.

Det første X-fly

Det stille supersoniske fly bliver det første af flere demonstrationsfly, såkaldte X-fly, som Nasa får designet og bygget inden for programmet ‘New Aviation Horizons’.

Noget forenklet sagt handler det om at udvikle fly, som bruger mindre brændstof og larmer mindre - med hovedfokus på, hvordan flyene udformes.

I rækken af X-fly er Nasa nu kommet til X-57 Maxwell, som ikke blot er det første bemandede X-fly i flere år - det er også det første elektriske. Planen er, at det skal stå klar til testflyvning om et år.

Det første X-fly var også det første, der officielt fløj hurtigere end lydens hastighed. Det skete den 14. oktober 1947 med Charles ‘Chuck’ Yeager om bord i raketflyet Bell X-1, der opnåede en hastighed på Mach 1,06.

Dette fly blev til som en del af højhastighedsforskningen under den daværende National Advisory Committee for Aeronautics (NACA), som blev til Nasa i 1958.

»Nu viderefører vi arven fra vores supersoniske X-fly med denne kontrakt på at designe mere stille overlydsfly beregnet til passagertransport,« sagde Nasa-chef Charles Bolden, da QueSST-projektet startede for et år siden.

Se time-lapse af samlingen af Nasas Supersonic Model

Artiklen har tidligere været bragt på tu.no

Emner : Fly
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det fly som omtales i artiklen bare et opkog af en gammel russisk plan om at bygge et Mach 2+ business jet? I så fald er amerikanerne jo håbløst bagud som man ser det på raketområdet også f. eks.

Se:

http://www.sukhoi.org/eng/planes/projects/...

et projekt, som forfølges af Sukhoi igen.

Se her artikel fra 2012 - altså 5 år gammel nyhed!

https://www.flightglobal.com/news/articles...

Et samarbejde med amerikansk firma kuldsejlede for mange år siden, da amerikanerne trak sig fra projektet.

Se her:

https://en.wikipedia.org/wiki/Sukhoi-Gulfs...

  • 0
  • 1

Overskriften bruger udtrykket helt stille, selve teksten mere stille ;-). Det er muligt at man kan reducere støjen men det fjerner ikke omkostningerne. I dag går alt ud på at reducere prisen pr. personkilometer. Er der overhovedet nogen der vil betale for det? Med hensyn til russiske planer, så er deres evne til at nå fra skrivebord til '"den rigtige verden" noget der tager lang tid.

  • 6
  • 0

Æstetisk finder jeg personlig N2+ konceptet mere tiltalende. Man kunne håbe at flyet under udviklingen nærmer sig denne geometri.

  • 0
  • 0

Med hensyn til russernes evner til at få noget fra "skrivebordet" til færdigt produkt. 1. Det russiske selskab som jeg linkede til i mit indlæg ovenfor står bag adskillige supersonisk fly. Og blev opsagt af det amerikanske firma som laver business jets for flere årtier siden. Son det fremgår afsnit indlæg og links. På gr. A usikkerhed om markedet dengang blev samarbejdet opgivet i joint venturet. Men ikke helt - russerne har det som et projekt se forfølger igen på egen hånd. Bare gå til deres hjemmeside 2. Dine antagelser on russernes tekniske formåen er helt ved siden af. Deres raketmotordesign bliver købt i dusinvis selvom der er/har været/ villige krise i forholdet mellem USA og Rusland. Deres raketmotordesign er så avanceret at NASA's raketudviklere anså det for en umulig opgave at løse de problemer som jrusserne havde løst. Dertil kommer de overlegne nyevåven som Rusland har lanceret de sidste år Armada tank med overlegne radarsystemer, selvforsvar, og bevæbning) S-400 og S-500 luftværnsmissiler samt overlegne Ubåde (NATO kalder dem sorte huller, da mandag ekstremt svært ved at detektere dem) og hypersoniske krydsermissiler. Man kunne blive ved. Men det hjælper jo nok ikke på din opfattelse af russisk formåen mv. Den vestlige propaganda har altid haft travlt. .

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten